Dannelse af 10. klasser for skoleåret 2003-2004
Dannelse af 10. klasser for skoleåret 2003-2004
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. maj 2003
7. Dannelse af 10. klasser for skoleåret 2003-2004
UUU 190/2003 J.nr. U110/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orienteringen om klassedannelsen og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning
RESUME
Hvert år ultimo februar/primo marts dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen.
SAGSBESKRIVELSE
Klassedannelse
841 elever ud af en 9. klasseårgang på 2061elever har pr. 11. april 2003 ønsket et 10. klassetilbud i skoleåret 2003/2004, hvilket svarer til 40,8 %.
Det tilsvarende tal for skoleåret 2002/2003 var 823 elever ud af en årgang på 1870 elever, hvilket svarede til 44,4 %.
Der er pr. 11. april 2003 dannet 35 linier på 19 skoler i Københavns Kommune.
Ressourcetildeling
Timetildelingen er 1,55 lektion pr. elev og 1,25 time pr. elev til vejledning vedr. brobygning. Specialtilbudene tildeles 2,0 lektion pr. elev.
Grundlag
I dannelsen af 10. klasser indgår følgende elementer:
· Den nye 10. klassestruktur af 6. december 2000 med 10. klassemiljøer, samarbejdende skoler og Ungdomsskolen.
· København betragtes som eet skoledistrikt.
· Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse.
· De unge kan frit vælge mellem tilbudene.
· Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så indholdet i alle elevers uddannelsesplaner kan tilgodeses.
Selve proceduren for klassedannelsen er identisk med sidste års procedure. Skolerne skal efterfølgende gennemgå hver enkelt elevs uddannelsesplan for at sikre, at elevens ønsker om indhold i 10.klasse opfyldes enten på egen skole eller ved at flere skoler samarbejder.
Der pågår i april/maj en brugerundersøgelse, der skal kortlægge, om målsætningen for 10. klasse opfyldes, nemlig at indholdet i 10. klasse og brobygning bidrager til at kvalificere målgruppen både fagligt og socialt samt medvirker til, at de unge er i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Undersøgelsen, der forventes afsluttet i juni 2003, vil danne baggrund for forvaltningens indstilling vedr. 10. klassestrukturen i kommunen i oktober 2003.
Økonomi
Klassedannelsen og ressourceudmeldingen afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen bemærkninger. De enkelte skolers 10. klassetilbud er godkendt af skolebestyrelsen.
BILAG
VEDLAGT
· Oversigt over klassedannelsen og ress ourcetildelingen pr. 15. april.2003.
Peter Rasmussen
Jan Lange