Krav til udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. maj 2003

 

 

6.      Krav til udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge

 

UUU 193/2003  J.nr. U62/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at      udvalget godkender de i indstillingen nævnte mindstekrav til eventuelle nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.

 at     udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav

 

 

RESUME

 

Den 1. januar 2003 blev det muligt for kommunen i visse tilfælde at vælge andre udbydere end sprogcentre til at varetage undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. Det drejer sig om danskundervisning til personer, der er i uddannelse, i beskæftigelse eller i aktivering, samt danskundervisning til unge under 25 år.

 

Der er syv sprogcentre i København, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at kredsen af udbydere kun udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes.

 

Med henblik på at vurdere dette anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter mindstekrav til eventuelle nye udbydere,  og at udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav, således at udvalget kun skal tage stilling til ansøgninger fra udbydere, der opfylder kravene.

 

Efter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 26. marts 2003 (U62/03) har forslaget om mindstekrav været sendt til høring i Sprogcenterrådet, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

De foreliggende høringssvar støtter de foreslåede mindstekrav samtidig med, at man generelt er positive over for de nye og mere fleksible muligheder i lovgivningen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit på møde den 26. marts 2003 (U62/03) forslag om mindstekrav til eventuelle udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. Udvalget vedtog at sende forslaget til høring i Sprogcenterrådet, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Mulighed for at vælge andre end sprogcentre

Ved danskundervisningslovens seneste ændring (lov nr. 1043 af 17. december 2002), som trådte i kraft den 1. januar 2003, blev det muligt for en kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. i visse tilfælde kan gennemføres af andre udbydere end sprogcentre.

 

Kommunen kan vælge andre udbydere end sprogcentre i følgende tilfælde: Hvis en person modtager danskundervisning i tilknytning til anden undervisning, og (2) hvis en person modtager danskundervisning i tilknytning til beskæftigelse eller aktivering. Desuden kan kommunen vælge at tilbyde (3) danskundervisning i den kommunale ungdomsskole i stedet for på sprogcenter til unge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år.

 

Hovedsigtet med udvidelsen af udbyderkredsen er at skabe mere fleksible muligheder for kommuner og virksomheder for at kombinere danskundervisningen med aktivering og beskæftigelse og med uddannelsesforløb.

 

Hensigten med at indlemme netop ungdomsskolen i udbyderkredsen er at give unge udlændinge mulighed for at lære dansk i en ungdomsinstitution og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår.

 

Københavns Kommunes Ungdomsskole tilbyder i forvejen det såkaldte Kursus for Udlændinge for 16–18-årige, tosprogede elever. Kursus for Udlændinge omfatter 20 timers basisundervisning om ugen – fordelt på 12 timers danskundervisning, 6 timers matematikundervisning og 2 timers orientering. Derudover har den enkelte mulighed for at tage tilvalgsfag i fysik, engelsk, tysk, fransk, edb og biologi.

 

Det er integrationsministerens ønske, at kravene til andre udbydere end sprogcentre lempes yderligere pr. 1. januar 2004. Ministeren har den 29. januar 2003 fremsat et forslag til en ny danskuddannelseslov, der vil gøre det muligt for en række uddannelsesinstitutioner at tilbyde danskundervisning, uanset om den pågældende udlænding deltager i et andet uddannelsesforløb end danskundervisningen på uddannelsesinstitutionen. Det er fortsat en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, at danskundervisningen skal gennemføres på den pågældende uddannelsesinstitution.

 

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for udvidelsen af udbyderkredsen er, at disse uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskundervisningen, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

 

Behov for nye udbydere i Københavns Kommune

Der mangler som udgangspunkt ikke udbydere eller kapacitet inden for danskundervisningen i Københavns Kommune. København har syv sprogcentre. Der er ikke ventelisteproblemer, og målgruppen for undervisningen ventes at blive mindre i de kommende år.

 

Som følge af stramninger i udlændingelovgivningen er den løbende tilgang af udlændinge omfattet af integrationsloven til Københavns Kommune halveret siden sommeren 2002. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer derfor, at den samlede gruppe af udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, halveres i løbet af en treårig periode. (Omfattet af integrationsloven er flertallet af udlændinge, der har fået op holdstilladelse inden for de sidste tre år og kommer fra lande uden for EU/EØS (EU plus Norge, Island og Liechtenstein)).

 

Den løbende tilgang af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, er ikke faldet tilsvarende, og det kan være, at tilgangen vil stige igen med udvidelsen af EU. Det er dog muligt, at søgningen til danskundervisningen fra denne gruppe på sigt også vil falde, hvis integrationsministerens forslag til en ny danskuddannelseslov vedtages. Efter forslaget skal der indføres brugerbetaling for personer, der ikke er omfattet af integrationsloven, og efter forslag skal udlændinge m.fl. generelt og som udgangspunkt kun have ret til danskundervisning i tre år.

 

Selvom der således ikke umiddelbart er behov for flere udbydere af danskundervisning til voksne udlændinge i Københavns Kommune, kan man naturligvis forestille sig tilfælde, hvor det måske er hensigtsmæssigt, at undervisningen bliver varetaget af en anden udbyder end de eksisterende sprogcentre.

 

For eksempel vil nogle unge udlændinge under 25 år formentlig have større udbytte af at lære dansk i en ungdomsinstitution som Ungdomsskolen, hvor der også er danske unge. Der vil formentlig også fortsat være udlændinge under 25 år, der vil have større udbytte af at lære dansk i et voksenpædagogisk miljø på et sprogcenter. Denne valgmulighed bør derfor bibeholdes.

 

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, kan det også tænkes, at nogle uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskuddannelse, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

 

Det kan også være hensigtsmæssigt, at virksomheder, der ønsker det, får mulighed for  – i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse på virksomheden – at lade danskundervisningen gennemføre af andre udbydere end sprogcentre.

 

Det skal tilføjes, at danskundervisningen i de nævnte tilfælde i princippet godt kan varetages af et sprogcenter, fordi sprogcentrene i henhold til lovgivningen har mulighed for at forlægge undervisningen til andre institutioner og virksomheder.

 

Mindstekrav til nye udbydere

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at kredsen af udbydere kun udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes.

 

Forvaltningen anbefaler, at der fastsættes følgende fem mindstekrav til eventuelle nye udbydere, og at udvalget bemyndiger forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder disse krav:

 

1)     En ny udbyder skal varetage undervisningsopgaver, som der kan konstateres en  efterspørgsel efter. Forvaltningen foreslår, at en af følgende betingelser i praksis skal være opfyldt:

 

 ·          Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der formelt henviser personer omfattet af  integrationsloven eller aktivloven, ønsker udbyderen godkendt

 

·          En virksomhed ønsker, at udbyderen varetager danskundervisning på arbejdspladsen for udenlandske medarbejdere, der er bosiddende i København

 

·          Udbyderen varetager en uddannelse efter anden lovgivning og kan sandsynliggøre, at flere udlændinge vil gennemføre denne uddannelse, hvis udbyderen også kan udbyde danskundervisning.

 

2)     Udbyderens undervisning og vejledning efter loven skal varetages af personer, der som minimum overholder de kvalifikationskrav, som stilles til lærere på sprogcentre.

 

3)     Udbyderen skal overholde de samme bestemmelser vedrørende administration af undervisning og indberetning til forvaltningen og de henvisende myndigheder som de eksisterende udbydere.

4)     Udbyderen skal undervise københavnere efter loven i et omfang, der på årsbasis svarer til minimum en fuldtidsansat underviser.

 

5)     Udbyderen skal tilkendegive, at opgaver for Københavns Kommune varetages i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag.

 

Ad 1) Hensigten med det første krav er at sikre, at der er en reel efterspørgsel efter en eventuelt ny udbyder og at modvirke, at der bliver flere udbydere end nødvendigt i kommunen.

 

Ad 2) Hensigten med det andet krav er at fastholde kvaliteten af undervisningen.

 

Ad 3) Hensigten med det tredje krav er at sikre, at kommunen også fremover vil have et overblik over undervisningen.

 

Ad 4) Forvaltningen foreslår, at der skal stilles et minimumskrav til undervisningens omfang for at undgå ressourcespild.

 

De foreliggende høringssvar støtter i alle tilfælde de foreslåede mindstekrav samtidig med, at man generelt er positive over for de nye og mere fleksible muligheder i lovgivningen.

 

Sprogcenterrådet mener, at de foreslåede mindstekrav til eventuelle nye udbydere af undervisning efter danskloven er rimelige. De er et udmærket udgangspunkt med henblik på at sikre, at der kan konstateres en reel efterspørgsel efter en eventuel ny udbyders undervisning og sikre, at kvaliteten af danskundervisningen kan fastholdes.

 

Integrationsrådet finder det positivt, at man med den nye lovgivning ønsker at skabe mere fleksible muligheder for at kombinere danskundervisning og beskæftigelse for på denne måde at kunne imødekomme målgruppens meget forskelligartede behov. Integrationsrådet mener derfor, at det er vigtigt, at man fastholder muligheden for at tilrettelægge forløbene fleksibelt og i henhold til den enkeltes behov. Integrationsrådet har dog forståelse for, at man ønsker at tilsikre, at kvaliteten af undervisningen ikke må forringes, samt at man ønsker at tilsikre et udbud, der svarer til det konkrete behov. Integrationsrådet finder det positivt, at man ønsker at stille krav til udbyderne om at leve op til kommunens værdigrundlag, hvori mangfoldighed indgår som et aktiv. Integrationsrådet mener, at man på denne måde kan være med til at fremme etnisk ligestilling blandt kommunens samarbejdspartnere.

 

Integrationsrådet peger på muligheden for at inddrage ungdomsskolen som udbyder. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker hertil, at forvaltningen til efteråret, når der foreligger en vedtaget lov, vil fremlægge et forslag til den samlede, fremtidige organisering af kommunens tilbud om dansk for udlændinge. Det overvejes i den forbindelse at stille forslag om inddragelse af ungdomsskolen.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget mener principielt, at kommunen i forhold til sin beskæftigelses- og integrationsindsats bør udnytte de nye muligheder til at styrke en fleksibel og alsidig tilbudsvifte, der matcher målgruppernes meget forskelligartede behov. Samtidig er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget dog enige i, at en udvidelse af udbyderkredsen ikke må gå på kompromis med undervisningens kvalitet og ikke samlet må forringe danskundervisningstilbudet i København. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er derfor tilfreds med, at udvalget kan påpege en efterspørgsel efter et bestemt danskundervisningstilbud og på denne baggrund kræve godkendelsen forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er enige i de øvrige mindstekrav, da udvalget som nævnt ligeledes finder det vigtigt at sikre kvaliteten i danskundervisningen.

 

Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om mindstekrav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl. Det bemærkes, at  kvaliteten af undervisningen skal fastholdes. Samtidig betones nødvendigheden af et tættere og udvidet samarbejdet mellem udbydere og henvisende instanser, især af hensyn til ungegruppen. Der peges i den forbindelse på muligheden af at inddrage ungdomsskolen som udbyder.

 

 

 

Økonomi

 

Sprogcentrene får betaling efter en økonomimodel, der er godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Det forventes, at der fra 2004 vil blive fastsat vejledende takster på finansloven.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringssvar fra Integrationsrådet, Sprogcenterrådet, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsudvalget.

 

 

 

 

                                              Peter Rasmussen

                                                                                              Bodil Hendrichsen