Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. maj 2003

 

 

5.      Timefordelingsplan og antal årlige skoledage

 

UUU 191/2003  J.nr. U33/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at    forslag til timefordelingsplan godkendes og at antallet af årlige skoledage fastsættes til 200

 

 

 

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 26. februar 2003 at sende forslag til en ny timefordelingsplan, og at det samlede antal årlige skoledage fastlægges til 200 dage til høring med henblik på ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen. Forslaget er en følge af fornyelsen af folkeskoleloven, som er vedtaget af Folketinget den 10. april 2003.

 

Loven lægger op til flere omfattende ændringer i forhold til fagenes timetal. Der opereres med årsnorm, minimumstimetal, timeplaner for tre klassetrin samlet og timetal samlet i fagblokke. Endelig skal kommunalbestyrelsen vedtage antallet af skoledage på et år.

 

Disse ændringer er indarbejdet i forvaltningens forslag til ny timefordelingsplan og ændring af styrelsesvedtægten  for folkeskolen i Københavns Kommune.

 

Der er overvejende tilslutning til forslaget til ny timefordelingsplan og antal skoledage; der er således ingen indvendinger mod balancen mellem faggrupperne i den overordnede fastlæggelse af minimumstimetal, ligesom forslagets fleksibilitet fremhæves.

 

Nogle skoler mener, at et antal skoledage inden for en centralt bestemt ramme burde fastlægges af den enkelte skole, men flere er dog tilfredse med, at de 200 dage fastlægges centralt.

 

Da udgangspunktet for forslaget har været, at det skulle være ressourcemæssigt neutralt, ligger København nu 210 timer under ministeriets vejledende timeplan (for et samlet skoleforløb). Det giver sig udslag i kommunens vejledende timetal, hvor især to forhold har fået flere skoler til at påpege en uheldig signalværdi: reduktionen af idræt/bevægelsestid især i 1. klasse samt et lavt timetal i matematik 7. – 9. klassetrin.

 

Forvaltningen har på baggrund af høringssvarene prioriteret yderligere 30 timers idræt på 1. klassetrin og yderligere 30 timers matematik i 8. klasse. Det sker på bekostning af 30 timer i billedkunst og 30 timer i biologi. Enkelte omrokeringer inden for samme fag samt en enkelt justering i overgangsbestemmelserne er afledt heraf.

 

Styrelsesvedtægtens bilag IV er udformet i overensstemmelse hermed; det er suppleret med vejledende timetal for de to overgangsår (2003/2004 og 2004/2005). Endvidere er de øvrige afsnit i bilag IV ændret i overensstemmelse med lovændringen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Den nye folkeskolelov, som er vedtaget af Folketinget den 10. april 2003 (Lov nr. 300 af 30. april 2003), har udløst krav om en ændret timefordelingsplan. Forslag til ny timefordelingsplan er blevet udarbejdet af forvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede forslaget på udvalgsmødet den 26. februar 2003 og besluttede at sende sagen til høring i skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd.

 

Det skal generelt bemærkes, at når Københavns Kommune på en række punkter ligger under ministeriets vejledende timetal (dog ikke under minimumstallene), skyldes det, at det hidtidige timeforbrug ikke kan forøges inden for den givne økonomiske ramme. Ministeriets vejledende timeplan derimod baserer sig på, at kommunerne på baggrund af det forøgede bloktilskud hæver deres timetal. For et samlet skoleforløb ligger København 210 timer under ministeriets vejledende timetal.

 

Hvis Københavns Kommune skal være på niveau med ministeriets vejledende timetal, vil det medføre, at den enkelte elev skal undervises 210 årlige undervisningstimer mere i den tid, eleven er i folkeskole (1. – 9. klasse). Det svarer til 280 årlige undervisningslektioner.

 

Hvis København Kommune skal forøge sit timetal til det niveau, vil den samlede årlige udgift hertil efter fuld indfasning andrage ca. 27,0 mio. kr. incl. specialskoler.

 

Undervisningsministeriet har netop sendt udkast til bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen i medfør af den nye folkeskolelov til høring. Udkastet medtager minimumstimetal for 5., 6., 8. og 9. klasse i skoleåret 2003/2004 og minimumstimetal for 6. og 9. klasse i skoleåret 2004/2005. For at tage højde for denne tilføjelse er der i forhold til det forslag, der har været til høring, flyttet 30 timer fra det vejledende timetal i billedkunst på 5. klassetrin til billedkunst på 6. klassetrin. Dermed overholder Styrelsesvedtægten også disse forventede nye minimumskrav.

 

Fællespædagogisk Råd samt 25 skoler har indsendt høringssvar vedrørende ændret timefordelingsplan og fastsættelse af skoleåret til 200 skoledage. Desuden har Fællesrådet for folkeskolen drøftet forslaget på sit møde den 3. marts 2003.

 

Flere skoler fremhæver eksplicit fleksibiliteten i timefordelingsplanen som en fordel, men enkelte gør dog opmærksom på, at fleksibiliteten modarbejdes af andre tiltag i kommunen. Ingen fremsætter indvendinger imod fleksibiliteten.

 

Flere skoler fremfører kritik af, at idræt/bevægelsestid er kraftigt reduceret i indskolingen. Selv om der er tale om vejledende timetal, og skolen selv kan flytte timer mellem de praktisk/musiske fag, påpeger skolerne den uheldige signalværdi i, at idræt f.eks. kun har 30 timer i 1. klasse (det samme som nu), når ministeriets vejledende timetal er hævet til 60. Der er i det nu fremlagte forslag tilført yderligere 30 timers idræt på 1. klassetrin. På grund af andre bindinger er dette timetal taget fra billedkunst; det eneste alternativ er musik, men dette fag er i forvejen beskåret med 30 timer.

Nogle skoler anfører, at timetallet i matematik på 7.-9. klassetrin ligger 50 timer under ministeriets vejledende tal. Forvaltningen er enig i, at det er et problem. Det foreslås derfor, at det vejledende timetal i matematik på 8. klassetrin hæves fra 90 til 120. Timerne skal tages fra geografi, biologi eller fysik/kemi. Da det vil have en uheldig signalværdi at reducere fysik/kemi, og da geografi ellers vil blive reduceret til i alt 90 timer i hele skoleforløbet, anbefaler forvaltningen, at de 30 timer tages fra biologi på 9. klassetrin. Denne reduktion kompenseres i nogen grad af den statusforøgelse, som ligger i, at faget bliver et prøvefag (i kombination med fysik/kemi).

 

Disse to ændringer udløser enkelte justeringer internt inden for fag samt i overgangsbestemmelserne.

 

Fællesrådet for folkeskolen peger på, at det var værd at overveje at flytte 30 timer fra 6. klasse til 7. klasse, således at hjemkundskab kan placeres i 7. klasse. Forvaltningen tager denne problematik med, når man i efteråret skal i gang med at diskutere de praktisk/musisk  fag generelt. De første to år slår kravene om minimumstimetal alligevel ikke igennem, så skolerne kan indtil videre placere hjemkundskab på 6. eller 7. klassetrin efter eget ønske.

 

Det fælles pædagogiske Råd gør opmærksom på de særlige problemer et-sporede skoler har, for eksempel i forbindelse med svømmeundervisning og med de elever, som fravælger tysk/fransk.

 

Problemet med elever, som fravælger tysk, har ikke direkte noget at gøre med timefordelingen i den nye skolelov – snarere med ændringer i forhold til de tidligere behovstimer. Alligevel skal der peges på tre muligheder:

 

1.      Eventuelle selvforvaltede elevtalsafhængige timer kan bruges til at oprette ekstra valghold

2.      Der kan etableres valgfagssamarbejde på tværs af skoler i området, jr. erfaringer fra Vesterbro.

3.      Timer fra den praktisk/musiske faggruppe på 4.-6. og 7.-9. klassetrin kan anvendes til aldersintegrerede kurser inden for faggruppen.

Forvaltningen udsender en særlig vejledning med ideer til, hvordan fleksibiliteten kan udnyttes også i forhold til et-sporede skoler.

 

Styrelsesvedtægtens bilag IV er udvidet med oversigter over de vejledende timetal i de to overgangsår 2003/2004 og 2004/2005 samt med en sammenligning mellem timetal under nuværende skolelov og timetallene fra 2005/2006.

 

 

Økonomi

 

Hvis Københavns Kommune skal forøge sit timetal til det niveau, som fremgår af ministeriets vejledende timeplan, vil den samlede årlige udgift hertil andrage ca. 23 mio. kr. Dette beløb fremkommer således:

 

Fordeles de 210 timer jævnt over de 9 år eleven modtager undervisning, skal den enkelte elev modtage 30,5 undervisningslektioner mere pr. år (normalundervisning).

 

I skoleåret 2003/2004 er der 1.451 normalklasser. Tages der udgangspunkt i dette antal, skal der undervises i yderligere 44.256 undervisningslektioner pr. år.

 

Hvis også specialundervisningen inddrages i beregningerne vurderes det, at den ny lovgivning vil medføre, at omkostningerne vokser med yderligere 4,0 mio. kr.

De samlede merudgifter er således 27 mio. kr.

 

Beregningerne er baseret på den fulde indfasning af timefordelingen, selv om denne foregår over to år. I beregningerne indgår ikke følgeudgifter til f.eks. undervisningsmidler.   

 

DUT-forhandlinger mellem staten og de kommunale parter om den nye folkeskolelov foregår stadig.  Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse, hvor meget bloktilskuddet til Københavns Kommune reguleres.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Der er i bilag 1 foretaget en opsummering af og bemærkninger til de indkomne høringssvar.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Opsummering af og bemærkninger til indkomne høringssvar

·        Bilag 2: Nyt bilag IV til Styrelsesvedtægten for folkeskolen i Københavns Kommune

·        Bilag 3: Indkomne høringssvar

·        Bilag 4: Oprindeligt forslag til timefordelingsplan

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Dorrit Christensen