Uddybende analyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien på skoleområdet

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. maj 2003

4. Uddybende analyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien på skoleområdet

UUU 151/2003 J.nr. U104/03

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at den uddybende analyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien tages til efterretning

at den uddybende analyse fremsendes til Økonomiudvalget til orientering

RESUME

Den 20. marts 2003 besluttede Borgerrepræsentationen af tage den af Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede analyse af den langsigtede anlægsøkonomi på skoleområdet til efterretning. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig,

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anmodes om at opgøre det økonomiske besparelsespotentiale i forbindelse med de muligheder for at reducere det samlede anlægsbehov på folkeskoleområdet, der fremgår af bilag 3 til indstillingen, herunder at udarbejde en følsomhedsberegning af at ændre i hjemklasseprincippet, samt yderligere elementer som indeholdt i Økonomiforvaltningens notat. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opgørelse fremlægges Økonomiudvalget til orientering.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en uddybende anlægsanalyse, som viser et samlet anlægsbehov på folkeskoleområdet frem til 2012 på 1.635,1 mio. kr., heraf 947,8 mio. kr. frem til 2007. Anlægsanalysen viser også, at såfremt det ønskes at ændre de gældende udbygningsprincipper, er det samlede besparelses- og udskydelsespotentiale frem til 2012 på 327,4 mio. kr., heraf 103,7 mio. kr. frem til 2007. Dog skal der som følge af udskydelser efterfølgende afholdes udgifter på 62,6 mio. kr. fra 2013-15.

Opgøres anlægsbehovet alene for den periode, hvor den nuværende Borgerrepræsentation opstiller budgetter (2004-06) er behovet i gennemsnit 234,8 mio. kr. pr. år. Besparelses- og udskydelsesmulighederne er i gennemsnit 20,9 mio. kr. pr. år.

De samlede besparelsesmuligheder på KKFO-/fritidshjemsområdet er i alt 39,0 mio. kr., heraf 6,5 mio. kr. frem til 2007.

Forvaltningen har udarbejdet besparelsesmuligheder m.h.t. vandreklasser, nedprioritering af fagområder, modernisering, bortfald af KKFO´ernes base samt anvendelse af fritidshjemslokaler til undervisning. Endvidere er der udarbejdet udskydelsesmuligheder for faglokaleudbygningen.

Muligheden for vandreklasser er analyseret både ud fra en traditionel skemalægning og ud fra en moderne skemalægning.

SAGSBESKRIVELSE

På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet den uddybende anlægsanalyse. Samtlige besparelsesmuligheder medfører, at de hidtidige udbygningsprincipper jf. Perspektivplan 2000 skal justeres.

Den oprindelige anlægsanalyse viste bl.a., at med den nuværende udbygningstakt, ville antallet af vandreklasser toppe med 101 i 2006. Herefter vil tallet falde, og hjemklasseprincippet vil atter være opfyldt fuldt ud i 2012. Det blev også påvist, at anlægsbehovet falder kraftigt efter 2007.

Den uddybende anlægsanalyse viser, at det samlede anlægsbehov for folkeskolen frem til 2012 er opgjort til 1.635,1 mio. kr., heraf 947,8 mio. kr. frem til 2007. Der er opgjort en samlet besparelses- og udskydelsesmulighed på 327,4 mio. kr., heraf 103,7 mio. kr. frem til 2007. Udskydelserne medfører efterfølgende udgifter i 2013-15 på 62,6 mio. kr.

Tabel 1 Samlet besparelses-/udskydelsesmulighed – udbygningstakt som hidtil på folkeskoleområdet, mio. kr.

	2004	2005	2006	2007	2004-07	2008-12	I alt
Samlet anlægsbehov	410,9	283,0	303,7	245,5	1243,1	687,3	1930,4
Heraf folkeskoler	304,8	184,9	214,6	243,5	947,8	687,3	1635,1
Vandreklasser, nye planer	-	-	2,3	9,0	11,3	56,2	67,5
Færre funktionalitetsændringer i nye planer	-	-	1,5	6,2	7,7	38,5	46,2
Modernisering af skoler, der ikke udbygges	19,6	19,6	19,6	19,6	78,4	78,4	156,8
Strække udbygningen i nye planer	-	-	-	6,3	6,3	50,6	56,9
Samlet besparelses-/udskydelses-mulighed	19,6	19,6	23,4	41,1	103,7	223,7	327,4

Udviklingen 2003-06

Anlægsbehovet for de næste 3 år sammenholdt med det vedtagne budget for 2003 fremgår af tabel 2. I denne periode skal den nuværende Borgerrepræsentation opstille budgetter. Det opgjorte anlægsbehov for 2004-06 er i alt 704,3 mio. kr., svarende til i gennemsnit 234,8 mio. kr. Heraf kan anvises besparelsesmuligheder for 62,6 mio. kr., svarende til 20,9 mio. kr. om året. Det bemærkes, at det vedtagne budget for 2003 er på 259,5 mio. kr.

Tabel 2 Det vedtagne budget for 2003 sammenhold med behovet 2004-06 på folkeskoleområdet, mio. kr.

	Vedtaget budget 2003	Anlægsbehov 2004	Anlægsbehov 2005	Anlægsbehov 2006	Anlægsbehov 2004-06 i gennemsnit pr. år
Beløb	259,5	304,8	189,9	214,6	234,8
Samlet besparelses-/udskydelses-mulighed	-	19,6	19,6	23,4	20,9

Tabel 3 viser det opgjorte besparelsespotentiale på fritidshjems- og KKFO-området. Besparelsespotentialet er i alt 39,0 mio. kr., heraf 6,5 mio. kr. frem til 2007. Fritidshjems- og KKFO-udgifterne indgik ikke i den oprindelige analyse. Derfor påvirker det ikke de økonomiske beregninger i tabel 2 og 3

Tabel 3 Samlet besparelsesmuligheder på KKFO-/fritidshjemsområdet – udbygningstakt som hidtil, mio. kr.

	2004	2005	2006	2007	2004-07	2008-12	I alt
Justering KKFO, fremtidige planer	-	-	0,8	3,1	3,9	19,1	23,0
Fritidshjemsareal på skoler til skolebrug	-	-	0,5	2,1	2,6	13,4	16,0
Samlet besparelsesmulighed	-	-	1,3	5,2	6,5	32,5	39,0

Bemærkninger til tabel 1-3 samt den uddybende rapports hovedkonklusioner

Andre kommuner

I kun én (Århus) af de øvrige 5 store kommuner i Danmark tolereres vandreklasser som andet end en overgangsituation. Ingen af kommunerne forventer, at nye pædagogiske principper f.eks. i retning af ét hjemområde for en hel årgang betyder et mindre arealforbrug.

Traditionel skemalægning

Indtil for ca. 10 år siden skemalagde skolerne på traditionel vis, hvor skemaet for alle lokaler var kendt et år frem. Med en sådan traditionel skemalægning skønnes "smertegrænsen" for en 3-sporet skole generelt at være nået ved vandreklasse nr. 2. Vandreklasse nr. 2 skal benytte lokaler fra yngre eller ældre klassetrin. Herved risikeres det, at inventar m.v. ikke passer vandreklassen. Desuden stiger risikoen for mellemtimer. Smertegrænse er selvsagt en relativ størrelse, der afhænger af den konkrete skoles fysiske forhold, elevklientel m.v.

Moderne skemalægning

I de seneste 10 år har folkeskolen bevæget sig i retning af et langt mere fleksibelt skoleskema, som populært sagt skifter fra uge til uge. Det er derfor ikke muligt at lægge et skema for vandreklassen. Erfaringen fra københavnske skoler er, at vandreklassen ikke kommer til at "vandre" rundt på skolen. Skolerne vil så vidt muligt placere vandreklassen ét sted, f.eks. i et stort grupperum, i et edb-rum eller nedlægge et faglokale. Smertegrænsen ved moderne skemalægning og pædagogik skønnes derfor generelt allerede at være nået ved den første vandreklasse.

Vandreklasser lokal beslutning

Ønskes det på trods heraf at indføre vandreklasser, anbefales det, at beslutningen udmøntes lokalt med udgangspunkt i centralt fastsatte principper.

Hvis nye skoler skal have vandreklasser

Der er endnu ikke udarbejdet planer for ca. 15 skoler, som i gennemsnit skal udbygges til 3 spor. Ønskes det at etablere disse skoler med én vandreklasse pr. spor, er den skønnede besparelse 45 basislokaler. Besparelsen for hvert basislokale er 1,5 mio. kr. I beløbet er der taget højde for, at der skal etableres faglokaler m.v. til brug for vandreklassen.

Skønnet besparelsesmulighed: 67,5 mio. kr.

Hvis eksisterende skoler skal have permanente vandreklasser

Hvis eksisterende skoler permanent skal have vandreklasser, udløser det en række udgifter, idet faglokaleprogrammet og lærer- og elevfaciliteter skal tilpasses et større antal klasser. Desuden skal grunddistrikterne hele tiden tilpasses, sådan at f.eks. en 3 sporet skole i 3 år optager det 4. spor (svarende til at skolen får 3 vandreklasser). Herefter skal nabo-skolen gentage processen, osv. Det kan derfor ikke anbefales, at eksisterende skoler permanent skal have vandreklasser.

Ændret organisering af de ældste klassetrin

En ændret organisering af de ældste klassetrin skønnes ikke at medføre besparelser. Hjemklasseprincippet skal i givet fald afløses af andre organiseringsprincipper, f.eks. at hver årgang får sit eget hjemområde. Det er ikke erfaringen, hverken fra Københavns Kommune eller andre kommuner, at det medfører et mindre pladsbehov.

Når behovet topper

3 skoledistrikters basislokalebehov topper inden 2012. For de øvrige 12 distrikters vedkommende er behovet enten fortsat stigende eller stagnerende. I de konkrete udbygningsplaner vil der blive taget højde for, at der ikke bygges således, at der er tomme lokaler senere hen. Eftersom behovet i 2012 er udregnet som alle 15 skoledistrikter lagt sammen, er der således taget højde for, at behovet falder i 3 af skoledistrikterne. Der er således ikke et besparelsespotentiale.

Fælles faglokaler

Fælles faglokaler for flere skoler kan ikke anbefales som generelt princip. Befinder f.eks. fysiklokalet sig på en anden skole, forringes mulighederne for at inddrage fysik i den tværfaglige undervisning. Desuden viser forvaltningens gennemregning af 5 2-sporede skoler, at der er meget lidt at spare ved fælles fysiklokaler. Ulemperne skønnes derfor ikke at stå mål med den evt. besparelse.

Udbygningskvalitet

Udgifterne til byggematerialer skal ses i sammenhæng med de senere vedligeholdelses- og renoveringsudgifter. Udbygningskvaliteten i Københavns Kommune adskiller sig generelt ikke fra andre kommuner.

Fagområder/færre funktionsændringer

Hvis faglokaleudbygningen m.v. nedprioriteres i de kommende planer, vil dette betyde, at faglokalerne ikke længere samles i fagområder. Dette vil have konsekvenser for skolernes faglige profil f.eks. mht. muligheden for fagintegration.

· Skønnet besparelsesmulighed: 46,2 mio. kr.

Modernisering

Afskaffes moderniseringen af skoler, som ikke skal udbygges, vil det få konsekvenser for skolernes muligheder for at tilbyde undervisn ing i overensstemmelse med intentionerne i folkeskoleloven.

· Skønnet besparelsesmulighed: 156,8 mio. kr.

Specialundervisning

Det følges nøje, hvilken betydning ønsket om en mere rummelig folkeskole for specialundervisningselever har for anlægsbehovet. Såfremt folkeskolerne i højere grad end i dag skal rumme specialundervisningselever, vil det dog sandsynligvis medføre anlægsudgifter på folkeskoleområdet.

Udskydelse af faglokaler m.v.

Såfremt faglokaler m.v. udskydes i de kommende planer, vil det medføre, at folkeskolerne i en overgangsfase ikke vil have et faglokaleprogram, der passer til antallet af klasser. Udskydelserne forudsættes efterfølgende gennemført i 2013-15. Udskydelsen vil medføre en merudgift på ca. 10%, eftersom byggepladserne skal etableres på ny.

· Skønnet besparelsesmulighed 2004-12: 56,2 mio. kr.

· Skønnet merudgift 2013-15: 62,5 mio. kr.

KKFO/Fritidshjem

KKFO´erne etableres således, at der er en lang række fælles arealer mellem KKFO´en og indskolingen. Besparelser på KKFO vil således ikke kun få konsekvenser for KKFO´en men også for indskolingen. Forvaltningen har beregnet besparelsen, hvis KKFO´ens egen base (2 m2 pr. barn) bortfalder. Det er ikke indregnet i besparelsen, i hvilket omfang bortfald af KKFO´en base vil udløse andre udgifter.

· Skønnet besparelsesmulighed: 23,0 mio. kr.

Ombygges lokalerne på fritidshjem på skolernes grund i kommende planer til også at kunne fungere som undervisningslokaler, skal de ombygges med henblik på at overholde bestemmelserne for undervisningslokaler. Besparelsesskønnet er behæftet med usikkerhed, idet de enkelte fritidshjemslokalers egnethed som undervisning va-rierer meget.

· Skønnet besparelsesmulighed: 16,0 mio. kr.

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Høring

Ingen bemærkninger

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Uddybende analyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien på skoleområdet, maj 2003

· Bilag 2: Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Analyse af det langsigtede anlægsbehov og anlægsøkonomien på skoleområdet, december 2002

· Bilag 3: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Muligheder for at reducere det samlede anlægsbehov på folkeskoleområdet, 7. december 2002

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

Til top