Betaling for danskuddannelse for voksne udlændige m.fl

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

 

 

7.      Betaling for danskuddannelse for voksne udlændige m.fl

  J.nr. U146/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      der ikke indføres deltagergebyr for selvforsørgende udlændinge m.fl., der henvises af Københavns Kommune til danskuddannelse

 

eller alternativt,

 

at     deltagergebyret for selvforsørgende udlændinge m.fl., der henvises af Københavns Kommune til danskuddannelse, fastsættes til 500 kr. pr. modul     

 

 

 

RESUME

 

Bopælskommunen kan ifølge danskuddannelsesloven opkræve gebyr for deltagelse i danskuddannelse fra borgere, der er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede den 4. februar 2004 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag om at indføre et deltagergebyr og besluttede at sende forslaget til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

I alle de indkomne høringssvar anbefales det, at der ikke indføres deltagergebyr i Københavns Kommune. Der er en generel forventning om, at gebyrer vil afholde mange fra at deltage i danskuddannelse og derfor vil modvirke integrationen af udlændinge i kommunen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 4. februar 2004 et forslag fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at indføre deltagergebyr for selvforsørgende udlændinge m.fl., der henvises af Københavns Kommune til danskuddannelse. Forvaltningen anbefalede, at gebyret blev fastsat til 500 kr. pr. modul  (U62/03).

 

Anledningen til forslaget var, at danskuddannelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2004, giver bopælskommunen mulighed for at opkræve deltagergebyr fra personer, der er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven. Det gælder både udlændinge og de forholdsvis få danske statsborgere, der hører til målgruppen for danskuddannelserne.

 

I Københavns Kommune er det Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der har til opgave at henvise personer, der er selvforsørgende og ikke omfattet af integrationsloven, til danskuddannelse. Det drejer sig om knapt halvdelen af kursisterne i København, svarende til cirka 4.300 personer i 2003.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen henviser kontanthjælpsmodtagere og alle, der er omfattet af integrationsloven. Flertallet af de sidste er også selvsørgende, men kan som nævnt ikke afkræves deltagergebyr.

 

 

Høringssvarene anbefaler et nej til deltagergebyr

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog at sende forvaltningens forslag om deltagergebyr til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

Der er kommet høringssvar fra alle de fem private sprogcentre, Integrationsudvalget og Integrationsrådet. De to kommunale sprogcentre har ikke bestyrelser og kan derfor ikke afgive høringssvar.

 

I alle de indkomne høringssvar anbefales det, at der ikke indføres deltagergebyr i Københavns Kommune. Der er en generel forventning om, at gebyrer vil afholde mange fra at deltage i danskuddannelse og derfor vil modvirke integrationen af udlændinge i kommunen.

 

Integrationsudvalget henviser til Integrationsministeriets beregninger af de kommunaløkonomiske konsekvenser fra april 2003, hvori ministeriet antager, at 20 % færre i målgruppen vil tilmelde sig til danskundervisningen. Derfor mener udvalget, at man må finde midler til aktiviteten således, at brugerbetaling kan undgås. Udvalget opfordrer Økonomiforvaltningen til at komme med forslag til, hvordan der kan opnås kassemæssig dækning.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tvivler på, at indførelse af gebyrer vil medføre så stort et fald i antallet af kursister i Københavns Kommune, som Integrationsministeriet forudser. Men forvaltningen må medgive, at der er en risiko for, at flere fravælger danskuddannelse af økonomiske årsager.

 

I flere af høringssvarene udtrykkes der tvivl, om Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens begrundelse for deltagergebyr er holdbar. Forvaltningen har anbefalet, at der opkræves deltagergebyr, fordi forvaltningen vurderer, at et gebyr måske kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent. Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation herfor.

 

I samtlige høringssvar advares imod deltagergebyr, hvorfor forvaltningen forelægger dette spørgsmål til politisk afgørelse.

 

 

Resume af de enkelte høringssvar

Det rådgivende Integrationsudvalg fremhæver, at tilegnelse af det danske sprog har stor betydning for indvandreres integration i det danske samfund. Danskuddannelsen har derfor afgørende betydning for integrationen.

 

Integrationsudvalget henviser som nævnt til Integrationsministeriets forudsigelse om, at 20 % færre i målgruppen vil tilmelde sig undervisningen.

 

Integrationsudvalget finder på den baggrund, at forslaget om deltagerbetaling vil skabe en barriere for målgruppens tilegnelse af det danske sprog og derfor for de berørte udlændinges integration i det danske samfund.

 

Integrationsudvalget bemærker, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent, men udvalget mener, at risikoen for et fald i tilmeldingerne klart opvejer fordelene ved, at fraværet formindskes, og at flere gennemfører sprogundervisningen.

 

Integrationsudvalget pointerer, at en del af deltagerne er mindrebemidlede, og at der generelt set ikke skal være en økonomisk barriere eller undskyldning for ikke at tilegne sig sproget, når man er bosat i Danmark. Udvalget anbefaler derfor, at der findes midler til aktiviteten, og opfordrer Økonomiforvaltningen til at komme med forslag til, hvordan der kan opnås kassemæssig dækning.

 

Integrationsrådet finder, at betaling for danskuddannelse ikke er fremmende for integrationen, og at den enkelte udlændings mulighed for at tilegne sig det danske sprog ikke må hindres som følge af økonomiske årsager. Rådet er bekymret for, at betaling for danskundervisning kan medføre social skævvridning og føre til, at nogle borgere ikke får lært det danske sprog og derfor må gøre brug af børn og familie som tolk.

 

Integrationsrådet tror ikke, at deltagerbetaling kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent.

 

AOF Sprogcenter København bemærker, at det er sprogcentrets erfaring, at betaling ikke har nogen motiverende effekt på fremmøde eller indlæring. For den dygtige kursist, der for eksempel består 4 moduler i løbet af et år, vil betalingen for de fire moduler udgøre 2000 kr. Betalingen kan her virke demotiverende.

 

Sprogcentret bemærker, at deltagergebyr kan afholde mindrebemidlede fra at søge danskuddannelse.

 

Sprogcentret mener, at en indførelse af gebyr vil medføre øget administration for kommunen og sprogcentrene uden sikkerhed for effekt i form af progression i danskindlæringen og integrationen.

 

Forvaltningen bemærker hertil, at det naturligvis vil medføre øget administration, hvis der indføres deltagergebyr. Det er vanskeligt at vurdere opgavens præcise omfang, men forvaltningen forsøger at give et skøn i nedenstående økonomiafsnit.

 

K.I.S.S. Sprogcenter mener, at hvis gennemførelsesprocenten stiger som følge af gebyrer, så skyldes det kun, at deltagerbetaling får de svageste til at falde fra. Derfor vil indførelse af deltagergebyr modvirke integrationen af de svageste grupper.

 

Sprogcentret pointerer, at et fald i tilmeldingerne til danskuddannelse i længden vil betyde større sociale udgifter og en mindre kvalificeret arbejdsstyrke.

 

Sprogcentret mener, at der ifølge Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling ingen økonomisk gevinst er for kommunen ved at indføre deltagerbetaling, og det vil være en ressourcekrævende opgave for sprogcentrene at opkræve deltagergebyrer.

 

Forvaltningen bemærker hertil, at det ikke er uden økonomisk betydning for kommunen, om der indføres deltagergebyr. Statens tilskud til Københavns Kommune vil falde, uanset om der indføres deltagergebyr i København eller ej. Hvad det betyder for kommunens økonomi, hvis der ikke indføres gebyrer, giver forvaltningen et skøn over i nedenstående økonomiafsnit.

 

Københavns Sprogcenter bemærker, at Integrationsministeriet forventer væsentlige besparelser i forbindelse med indførelse af deltagergebyr, fordi færre vil tilmelde sig undervisning. Sprogcentret forventer et sådant fald i søgningen og er bekymret for, at det især vil være udlændinge med de ringeste uddannelsesmæssige og økonomiske forudsætninger, især kvinder, der vil fravælge danskundervisningen.

 

Sprogcentret finder det herudover uheldigt, at gebyret gælder for nogle og ikke for andre og derfor vil blive oplevet som forskelsbehandling.

 

Sprogcenter IA  mener, at brugerbetaling vil afholde mange fra en i forvejen både uddannelsesmæssigt og økonomisk svagt stillet gruppe at deltage i danskundervisningen og dermed integrationsprocessen.

 

Sprogcentret mener, at gebyret vil være besværligt at administrere for sprogcentrene, og at det vil skabe forvirring, når kursisterne skal betale – tilmed forskellige satser.

 

Forvaltningen bemærker hertil, at forvaltningen har foreslået, at deltagergebyret i alle tilfælde bliver 500 kr. pr. modul, men som flere påpeger vil det formentlig blive oplevet som forskelsbehandling, at selvforsørgende omfattet af integrationsloven ikke skal betale gebyr.

 

Studieskolen mener, at forskelsbehandlingen er det største problem ved gebyrbetalingen. Lovgivningen giver mulighed for opkrævning af gebyrer fra selvsørgende, der ikke er omfattet af integrationsloven. Hovedparten af de personer, der i Københavns Kommune er omfattet af integrationsloven, er selvforsørgende. Det betyder, at gebyret oftest vil ramme alene i forhold til nationalitet. For eksempel vil en portugiser gift med en dansker skulle betale gebyr, mens en russer gift med en dansker ikke skal. Forskellen vil være vanskelig at forstå for kursisterne.

 

Det er endvidere Studieskolens vurdering, at gebyrer vil afholde en del af målgruppen fra at modtage danskundervisning.

 

Studieskolen bemærker, at sprogcentrets hidtidige erfaringer med gebyrer tyder på, at gebyrerne kan virke mod hensigten. Sprogcentret underviser også kursister fra Frederiksberg Kommune, der opkræver gebyr fra kommunens borgere. Sprogcentret har været ude for, at kursister, der har betalt deltagergebyr, sætter spørgsmål ved lovgivningens krav om fremmøde og aktiv deltagelse, fordi de har den opfattelse, at de har betalt for undervisningen, og derfor selv bestemmer.

 

Studieskolen vurderer i lighed med de øvrige instanser, der har indsendt høringssvar, at indførelse af gebyrer vil modvirke integrationen, og det anbefales, at der ikke indføres gebyrer.

 

 

 

 

 

Økonomi

 

Skøn over udgifter til opkrævning af deltagergebyr

Den del af målgruppen, som kommunen kan afkræve deltagergebyr, er selvforsørgende og har ikke en sagsbehandler i kommunen. De kan henvende sig direkte til en danskudbyder, hvis de ønsker undervisning. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt at lade danskudbyderne opkræve deltagergebyr på kommunens vegne.

 

I flere høringssvar peges på, at det vil være en ressourcekrævende opgave for udbyderne at opkræve deltagergebyr. Det anerkender forvaltningen. Opgavens præcise omfang er vanskelig at fastslå, men forvaltningen skønner på baggrund af følgende beregning, at det samlede ressourcebehov vil svare til cirka en fuldtidsmedarbejder.

 

Forvaltningen regner med, at deltagergebyr tidligst vil kunne opkræves i løbet af andet kvartal af 2004, dvs. i de sidste cirka 8 måneder af året.

 

Efter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens foreløbige skøn vil et deltagergebyr på 500 kr. pr. modul give indtægter på op til 2 mio. kr. i 2004. Det svarer til, at udbyderne til sammen skal opkræve en modulbetaling op til 4.000 gange. Hvis det tager 15 minutter pr. opkrævning, så vil opgaven samlet set kræve 1000 arbejdstimer, svarende til cirka 2/3 fuldtidsstilling i 2004.

 

Over et helt år vil ressourcebehovet samlet set svare til cirka en fuldtidsstilling og en lønudgift på cirka 300.000 kr.

 

 

Konsekvenser hvis der ikke indføres deltagergebyr

Integrationsministeriet har i april 2003 vurderet de kommunaløkonomiske konsekvenser af danskuddannelsesloven. I den forbindelse vurderede ministeriet, at deltagergebyret i 2004 ville give kommunerne gebyrindtægter på i alt 3,2 mio. kr. og besparelser på grund af færre tilmeldinger på i alt 13,3 mio. kr.

 

Samlet set giver det fald i nettoudgifterne til danskuddannelse på 16,5 mio. kr. i 2004. I de følgende år regnes med, at faldet i nettoudgifterne kun udgør 13,4 mio. kr.

 

Udgiften til danskuddannelse er omfattet af budgetgaranti. Det betyder, at kommunernes samlede indtægter og besparelser som følge af deltagergebyr modregnes i det samlede bloktilskud til kommunerne.

 

Konsekvenserne for bloktilskuddet til Københavns Kommune afhænger derfor af, hvor mange af landets kommuner, der vælger at indføre deltagergebyr, og hvilke indtægter og besparelser gebyret faktisk giver på landsplan. Indfører Københavns Kommune derfor ikke gebyrer, vil reduktionen blive mindre. Det følgende er derfor kun et skøn.

 

Københavns Kommune får knapt 10 % af bloktilskuddet. Hvis man tager udgangspunkt i Integrationsministeriets prognose, vil det betyde, at kommunens andel af bloktilskuddet vil falde med cirka 1,65 mio. kr. i 2004 og 1,34 mio. kr. de efterfølgende år.

 

Såfremt der indføres deltagergebyr, må det forventes, at der opnås tilsvarende besparelser i København Kommune.

 

Såfremt der ikke indføres deltagergebyr, vil forvaltningen tage kontakt med Økonomiforvaltningen med henblik på en drøftelse af regulering af udvalgets ramme. Det er usikkert,om Økonomiforvaltningen vil fastholde en nedsættelse af rammen og  et dermed følgende behov for kompenserende besparelser for andre poster.

 

 

Danske statsborgere uden for målgruppen skal fortsat aflægge fuld betaling

Danske statsborgere, der ikke tilhører målgruppen for danskuddannelserne, kan ifølge danskuddannelsesloven godt deltage i danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Den fulde deltagerbetaling, som denne gruppe kan afkræves, er ikke et deltagergebyr i lovens forståelse. Og denne gruppe danske statsborgere får ikke ret til gratis danskuddannelse, selvom der ikke indføres deltagergebyr for københavnere.

 

Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud til danskuddannelse til personer fra denne gruppe. Og det sker i de tilfælde, hvor et lokalcenter henviser en person, der er dansk statsborger, men ikke tilhører målgruppen, til danskuddannelse. I de tilfælde betaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for personens uddannelse.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Høringssvar fra Integrationsudvalget, Integrationsrådet, AOF Sprogcenter København, K.I.S.S. Sprogcenter, Københavns Sprogcenter, Sprogcenter IA og Studieskolen

·        Bilag 2: Dansklovgivningens bestemmelser om deltagergebyr

 

 

 

             Peter Rasmussen

               Bodil Hendrichsen