Idrætspolitisk Redegørelse 2004

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

 

 

4.      Idrætspolitisk Redegørelse 2004

  J.nr. U67/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      forslag til høringssvar godkendes og fremsendes til Kultur- og Fritidsudvalget

 

 

 

RESUME

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udsendt Idrætspolitisk Redegørelse 2004 til høring blandt de politiske udvalg.

 

Målsætningen for Københavns Kommunes idrætspolitik er fortsat, at den skal sikre en hensigtsmæssig og koordineret udvikling af aktiviteter og faciliteter til gavn for så mange københavnere som muligt.

 

På baggrund af den positive udvikling, som kommunens idrætsliv er inde i, opstiller redegørelsen en række anbefalinger til den fremtidige idrætspolitik.

 

Foreningsidrætten skal styrkes gennem kommunale faciliteter, der stilles gratis til rådighed og gennem særlige udviklingspuljer til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.

 

Eliteidrætten styrkes gennem Team Copenhagen, der skal servicere og uddele midler til eliten samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne.

 

Den selv-organiserede idræt skal styrkes gennem særlige faciliteter, som tillige kan integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.

 

Desuden vil Kultur- og Fritidsforvaltningen spille en central rolle i udviklingen af idrætspolitikken overfor de ikke idræts-aktive, hvor idrætsforeningerne kan få mulighed for  at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen.

 

Endelig skal Kultur- og Fritidsforvaltningen tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekter på tværs af forvaltningerne og i samspil med det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Borgerrepræsentationen besluttede i 2000, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde og revidere en idrætspolitisk redegørelse hvert andet år. Derfor har Kultur- og Fritidsforvaltningen udsendt Idrætspolitisk Redegørelse 2004 til høring blandt de politiske udvalg i Københavns Kommune.

 

Af redegørelsen fremgår det, at der aldrig har været så mange københavnere, der dyrker idræt, som nu. Dette giver nye udfordringer for Københavns Kommunes samlede idrætspolitik. Ambitionen er, at København skal have landets mest alsidige og fremsynede aktivitets- og facilitetsudbud på idrætsområdet, så enhver – uanset alder og køn, fysiske og sociale forudsætninger og uanset motivation og holdning – får mulighed for at dyrke idræt.

 

Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

 

For det første at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk, hvor idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. For det andet at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: Foreningsidrætten, herunder eliten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive. For det tredje at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

 

Der er opstillet følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik:

 

1)     Foreningsidrætten

Kommunens primære støtte til foreningsidrætten er at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge.

 

Faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed i Københavns Idrætsanlæg og på skolerne. Samtidig giver kommunen støtte til foreningernes egne eller lejede lokaler og til vedligeholdelse.

 

Der afsættes endvidere puljer, der anvendes til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.

 

2)     Eliten

Hovedparten af eliten har afsæt i foreningsidrætten. Med etableringen af Team Copenhagen i 2004 er der taget initiativ til en styrket indsats for denne del af idrætten. Team Copenhagen skal servicere og uddele midler til eliten, samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne.

 

3)     De selvorganiserede

Det er nødvendigt, at idrætspolitikken også omhandler selvorganiserede. For denne gruppe er det primære, at der stilles faciliteter til rådighed. Mange af idrætsfaciliteterne kan bruges til både foreningsidræt og selvorganiseret idræt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen prioriterer, hvordan den knappe tid skal fordeles.

 

Kommunen skal endvidere prioritere anlæg af faciliteter, der retter sig særligt mod selvorganiserede. Disse faciliteter kan i vidt omfang integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.

 

4)     De ikke-idrætsaktive

Udviklingen af politikken for ikke-idrætsaktive skal ske på idrættens egne præmisser. For idrætsforeningerne betyder det, at de skal have mulighed for – men ikke pligt til – at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. For den enkelte deltager betyder det, at tilbuddene skal sættes sammen og profileres ud fra en idrætsvinkel.

 

Det betyder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage en central rolle i udviklingen af idrætspolitikken overfor denne målgruppe.

 

5)     Samarbejde på tværs

Idrætspolitikken har naturligt samspil med en række andre politikområder. I planpolitikken skal kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i nye bydele eller anderledes udnyttelse af eksisterende byområder f.eks. havnen. Når der planlægges udbygning af skoler, er det væsentligt at tænke i helheder og indtænke idrætten i ny- og udbygningsprojekter på skoleområdet.

 

Samspillet mellem det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger er ikke nemt, men nødvendigt for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-aktive. Derudover skal der udarbejdes en samlet oversigt over igangværende projekter, suppleret med en opfølgning på afsluttede projekter. 

 

 

Forslag til høringssvar

 

Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen:

 

"Uddannelses- og Ungdomsudvalget har modtaget Idrætspolitisk Redegørelse 2004 og behandlet den på sit møde den 21. april 2004.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget glæder sig over den positive udvikling, som kommunens idrætsliv er inde i,  som den beskrives i redegørelsen. Idrætten indgår også som en vigtig del af arbejdet med børn og unge inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets institutioner – både i skoler, fritidsinstitutioner og ungdomsklubber. Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan således støtte op om de anbefalinger, der gives i redegørelsen.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget finder det vigtigt, at foreningsidrætten skal styrkes gennem et tæt samarbejde mellem skole, institution og idrætsliv, men også at skoler og fritidsinstitutioner på den anden side får mulighed for at opnå inspiration og faglig input fra de etablerede idrætsforeningers side.

 

Dette samspil er som beskrevet i redegørelsen ikke altid lige nemt, men det er nødvendigt for at sikre en sammenhæng i tilbuddene til børn og unge. Uddannelses- og Ungdomsudvalget finder det meget væsentligt, at idrætten på denne måde også kan have en socialpolitisk tilgang og bidrage til at løse væsentlige sociale problemstillinger.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er allerede involveret i en række projekter med dette formål, herunder Mere og Bedre Idræt, ISA-projektet og Børn, Trivsel og Helhed. Disse projekter er blevet til i et tæt samarbejde mellem flere af kommunens forvaltninger og idrætsorganisationer med det formål at få flere børn og unge aktive i idrætslivet. Uddannelses- og Ungdomsudvalget ønsker at fortsætte disse gode samarbejdsprojekter således, at en større del af de ikke-idrætsaktive børn og unge får lyst og mulighed for at dyrke idræt.

 

Omkring idrætsfaciliteterne og disses udnyttelse er Uddannelses- og Ungdomsudvalget enig i anbefalingerne om at styrke foreningsidrættens mulighed for samvær før og efter idræt. Dette kan ske i det løbende samarbejde, der er etableret mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om udbygning af idrætsfaciliteter på og omkring skolerne, hvor målet må være at udnytte faciliteterne så fleksibelt som muligt.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget er klar over, at forvaltningens skoler udgør en vigtig del af lokalefaciliteterne for den organiserede idræt og kan bakke op om, at idrætten overordnet set skal tænkes ind i skolen og lokalmiljøet. Derfor bør idrætsfaciliteternes nærhed tænkes med, så disse også kan bruges af børn og unge, når de er i skole eller på fritidsinstitution.

 

Det er uhyre vigtigt, at idrætsfaciliteterne i København udnyttes så optimalt som muligt. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derfor i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen medvirket i et forsøg med magnetkort på en række skoler. Hensigten er, at samtlige skoler over en årrække får indført magnetkort.  Uddannelses- og Ungdomsudvalget ser gerne at denne proces fremmes."

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Idrætspolitisk Redegørelse 2004

 

 

 

 

Peter Rasmussen

                                                                 Jørgen Eriksen