Skolen i Charlottegården bevilling 2. etape
Skolen i Charlottegården bevilling 2. etape
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. april 2004
10. Skolen i Charlottegården bevilling 2. etape
J.nr. U68/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 0,78 mio. kr. til gennemførelse af etape 2 i udbygningen af Skolen i Charlottegården. Udgiften fordeler sig med 0,31 mio. kr. til skoledelen og 0,47 mio. kr. til KKFO-delen. Der anvises dækning for de 0,31 mio. kr. til skoledelen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004, konto 3.07.3, rådighedsbeløb for vidtgående specialundervisning. Udgiften på 0,47 til KKFO-delen anvises der dækning for på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004, konto 5.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem
RESUME
Med den reviderede helhedsplan fra 2003 udvides Skolen i Charlottegården fra 60 til 72 skolepladser og 16 KKFO-pladser til de almindelige Charlottegården-elever og 6 KKFO-pladser til ressourcegruppen (AKT-børn: adfærds-, kontakt og trivselsdysfunktion).
Etape 1 af udbygningen af Skolen i Charlottegården blev igangsat i foråret 2003 og afsluttet ved skolestart 2003. Foruden etablering af 6 helhedstilbud til ressourcegruppen blev de bygningsmæssige rammer for 8 KKFO pladser etableret. KKFO´en tages først i brug pr. 1 oktober 2004 med plads til de 6 fra ressourcegruppen samt til 8 nye børn fra skolen. De resterende 8 KKFO-pladser forventes taget i brug ved skolestart 2005.
I udbygningsoversigt 2004-2007 er der i 2004 afsat 0,52 mio. kr. til udbygning af Skolen i Charlottegården i henhold til den reviderede helhedsplan fra 2003 (beløbet vedrører alene skoledelen). KKFO-delen finansieres af det afsatte beløb på konto 5.15.3 Fritidshjem.
Nu søges der om en anlægsbevilling på 0,78 mio. kr. til gennemførelse af etape 2, der omfatter ombygning af "Rød afdeling". Ombygningen af afdelingen kan – såfremt, der gives anlægsbevilling hertil – gå i gang i foråret 2004 og være afsluttet til skolestart 2004.
Den samlede udgift til helhedsplanens gennemførelse udgør 11,13 mio. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 12. marts 2003 godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget en revideret helhedsplan for Skolen i Charlottegården.
Med planen udvides skolen fra 60 til 72 skolepladser og 16 KKFO-pladser til de almindelige Charlottegården-elever og 6 KKFO-pladser til ressourcegruppen. Helhedsplanen er planlagt gennemført i 4 etaper over en periode på 4 år. En renovering af udearealerne er ikke indeholdt i helhedsplanen. Forvaltningen vil være opmærksom på eventuelle muligheder for at prioritere forbedringer af udearealerne for skolen i de kommende år.
Den 8. maj 2003 (BR187/03) gav Borgerrepræsentationen Uddannelses- og Ungdomsudvalget en anlægsbevilling til udvidelse af Skolen i Charlottegården med 6 helhedstilbud rettet mod ressourcegruppen (1. etape).
Etape 1 blev igangsat i foråret 2003 og afsluttet ved skolestart 2003. Foruden etablering af 6 helhedstilbud til ressourcegruppen blev de bygningsmæssige rammer for 8 KKFO pladser etableret. KKFO´en tages først i brug pr. 1. oktober 2004 med plads til de 6 fra ressourcegruppen samt til 8 nye børn fra skolen. De resterende 8 KKFO-pladser forventes taget i brug ved skolestart 2005.
På udvalgsmødet den 13. august 2003 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Udbygningsoversigt 2004-2007, der er udarbejdet på baggrund af aftalen om udbygning på børneområdet. I udbygningsoversigten er der i 2004 afsat 0,50 mio. kr. til udbygning af Skolen i Charlottegården i henhold til den reviderede helhedsplan fra 2003 (beløbet vedrører alene skoledelen). KKFO-delen finansieres af det afsatte beløb på konto 5.15.3 Fritidshjem.
På denne baggrund søges der nu om en anlægsbevilling på 0,78 mio. kr. til gennemførelse af etape 2, der omfatter ombygning af "Rød afdeling".
Den samlede udgift til helhedsplanens gennemførelse udgør 11,13 mio. kr.
Alle beløb i denne indstilling er opgivet ved byggeindeks 104,4 (det forventede middelindeks for 2004).
Tidsplan
Ombygningen af Rød Afdeling forventes sat i gang i foråret 2004 og afsluttet til skolestart 2004.
Økonomi
De samlede udgifter til gennemførelse af etape 2 i udbygningen af Skolen i Charlottegården er 0,78 mio. kr. Udgifterne afholdes i 2004.
Udgiften fordeler sig med 0,31 mio. kr. til skoledelen og 0,47 mio. kr. til KKFO-delen.
Der anvises dækning for de 0,31 mio. kr. til skoledelen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004, konto 3.07.3, rådighedsbeløb for vidtgående specialundervisning.
Udgiften på 0,47 til KKFO-delen anvises der dækning for på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004, konto 5.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem.
Miljøvurdering
Da der udelukkende er tale om ombygningsarbejder, forventes ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser i forbindelse med etapens gennemførelse.
Høring
Der er allerede foretaget en høring i forbindelse med udarbejdelse af den reviderede helhedsplan for Skolen i Charlottegården.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Situationsplan
· Bilag 2: Høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Charlottegården
Peter Rasmussen
Jørn Larsen