Mødedato: 21.01.2004, kl. 14:00

Vedtægtsændringer - 7 daghøjskoler

Vedtægtsændringer - 7 daghøjskoler

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. januar 2004

 

 

14.      Vedtægtsændringer - 7 daghøjskoler

  J.nr. U221/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender vedtægter for 7 daghøjskoler i Københavns Kommune

 

at     udvalget bemyndiger borgmesteren til fremover at godkende vedtægtsændringer for eksisterende daghøjskoler

 

 

RESUME

 

I 2002 overgik daghøjskolerne fra statsligt til kommunalt regi. Daghøjskolerne er nu integreret som et selvstændigt afsnit i Folkeoplysningsloven (kap. 12 a i L 149 af 25/3 2002).

 

Det fremgår af Folkeoplysningsloven, at daghøjskolerne er uafhængige, selvejende institutioner med vedtægter godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder visse betingelser. Kompetencen til at godkende vedtægter for daghøjskolerne er delegeret fra Borgerrepræsentationen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

7 daghøjskoler har revideret deres vedtægter. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler hermed, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender disse 7 daghøjskolers vedtægter med nogle få forbehold.

 

Forvaltningen foreslår, at udvalget bemyndiger borgmesteren til fremover at godkende vedtægtsændringer for eksisterende daghøjskoler.

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

I 2002 overgik daghøjskolerne fra statsligt til kommunalt regi. Daghøjskolerne er nu integreret som et selvstændigt afsnit i Folkeoplysningsloven (kap. 12 a i L 149 af 25/3 2002).

 

Det fremgår af Folkeoplysningsloven, at daghøjskolerne er uafhængige, selvejende institutioner med vedtægter godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder visse betingelser. Kompetencen til at godkende vedtægter for daghøjskolerne er delegeret fra Borgerrepræsentationen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Daghøjskolerne har nu revideret deres vedtægter med baggrund i de retningslinier Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udstukket. 

 

Sidste gang daghøjskolernes vedtægter blev godkendt var i 1996, og i 2002 reviderede alle daghøjskolerne deres vedtægter, grundet en ny daghøjskolebekendtgørelse. Imidlertid blev Daghøjskoleloven og bekendtgørelsen ophævet i 2002, så vedtægterne har ikke været forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget siden 1996. De væsentligste og afgørende indholdsmæssige ændringer er fremhævet i de nye vedtægter.

 

Daghøjskolerne har alle ændret rækkefølgen af paragraffer og formuleringer i teksten, så vedtægterne fremstår moderniseret både med hensyn til indhold og form.

 

Daghøjskolen Fobiskolen har opsagt sin driftsoverenskomst med Københavns Kommune pr. 31. december 2003 og skal således ikke have godkendt sine vedtægter.

 

De ændringer, der i henhold til Folkeoplysningsloven skal fremgå af vedtægterne, er:

 

Formålsbeskrivelsen skal være i overensstemmelse med de nyeste retningslinier, der er udarbejdet på området og i den forbindelse kan daghøjskolerne præcisere deres formålsbeskrivelse.

 

Daghøjskolerne har været repræsenteret i en arbejdsgruppe (med repræsentanter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen), som har udarbejdet to analyserapporter. Af analyserapport nr. 2 fremgår det, at formålet for daghøjskolerne er som beskrevet nedenfor. De 7 daghøjskolers formålsbeskrivelse skal ligge inden for denne ramme:

 

"At tilbyde undervisning og vejledning, som giver mulighed for personlig udvikling, afklaring, faglig kvalificering og udvikling af læringsformer for herigennem at styrke, dels den enkelte kursists muligheder i det ordinære uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet, dels den enkeltes evne til at tage hånd om sit personlige liv og deltage i et demokratisk samfund".

 

Det skal desuden fremgå af daghøjskolernes vedtægter, at  beslutning om ophør af skolens drift ikke som tidligere skal meddeles til Undervisningsministeriet, men til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

 

Endelig skal det fremgå af vedtægterne, at eventuelle overskydende midler ved skolens ophør skal anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Yderligere skal det fremgå af skolens vedtægter, at bestemmelserne i forvaltningsloven § 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, skolens leder og andre ansatte ved skolen.

 

Det skal ligeledes fremgå, at følgende personer ikke kan være medlemmer af en daghøjskoles bestyrelse (jf. LBK nr. 924 af 5/190 2000, § 5, stk. 4)

 

1)     Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen eller kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreningen.

2)     Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen, eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreningen.

3)     Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreningen.

 

Udvalget godkendte på sit møde den 24. september 2003 (U166/03) vedtægter for Daghøjskolen Københavns Forkursus og Københavns Mediedaghøjskole Rampen.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har gennemgået de 7 daghøjskolers vedtægter med henblik på at sikre, at de lever op til de fastsatte krav. Det anbefales hermed, at udvalget godkender daghøjskolernes vedtægter, med følgende forbehold, som daghøjskolerne skal indarbejde i vedtægterne efterfølgende:

 

·        Daghøjskolen i Centrum tilføjer i § 11 følgende: Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed. Skolen tilføjer følgende i § 14: Likvidationsprovenu anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål. Dato for vedtagelse af vedtægterne i bestyrelsen skal fremgå.

·        Den selvejende institution Daghøjskolen for Indvandrerkvinder med små børn indarbejder i vedtægten, at vedtægten træder i kraft ved Københavns Kommunes godkendelse. Dato for vedtagelse af vedtægterne i bestyrelsen skal fremgå.

 

·        Den Rytmiske Daghøjskole foretager følgende rettelser: Indskriver teksten fra Folkeoplysningsloven om hvilke personer der ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, jf. Folkeoplysningslovens § 5, stk. 2. Skolen retter henvisningen i Daghøjskoleloven i § 4, stk. 12, til en henvisning til folkeoplysningsloven.

·        Dato for vedtagelse af vedtægterne i bestyrelsen skal fremgå.

 

Forvaltningen foreslår, at udvalget bemyndiger borgmesteren til fremover at godkende vedtægtsændringer for eksisterende daghøjskoler.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

-

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Nye vedtægter fra  Daghøjskolen i Centrum, Daghøjskolen for Indvandrerkvinder med små børn, Daghøjskolen Kigkurren, Københavns Kvindedaghøjskole, Daghøjskolen Kys En Tiger, Den Rytmiske Daghøjskole og Daghøjskolen Vera. De gældende vedtægter ligger til gennemsyn i borgmesterens forkontor

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Bodil Hendrichsen

 

 

 

 

 


 


Til top