Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. januar 2004
10. Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
J.nr. U7/04
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at Borgerrepræsentationen tager den vedlagte redegørelse til efterretning
at Borgerrepræsentationen godkender en målsætning om at 95 % af alle 16 – 29 årige københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse
at Borgerrepræsentationen godkender en målsætning om, at Københavns Kommune skal være en af de 10 bedste kommuner blandt de 40 danske kommuner med flest 16 – 29 årige indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde
at Borgerrepræsentationen godkender forslagene i denne indstilling til udmøntning af en pulje på 9 mill. kr. til øget fokus på uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune
at Borgerrepræsentationen anbefaler, at der udarbejdes en redegørelse i 2006 om status på området.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. december 2003
Sagen sendes i høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg forud for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandlinger af sagen. Sagen forudsættes herefter behandlet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
RESUME
Forvaltningernes borgmestre har sammen med arbejdsmarkedets parter drøftet uddannelses- og integrationsproblematikken i forhold til de 16 - 29 årige i Københavns kommune. Det blev i den sammenhæng besluttet at udarbejde vedlagte fælles redegørelse til brug for en drøftelse i Borgerrepræsentationen om, hvordan indsatsen på uddannelses- og integrationsområdet kan styrkes.
Redegørelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, LO og FTF.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse. Den indeholder endvidere en vurdering af de opnåede resultater og disse resultater set i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.
På denne baggrund stilles følgende 2 forslag til overordnede målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på området:
1. 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i andelen af 25-årige københavnere, der har gennemført grundskole (8. klasse) i Københavns Kommune. Andelen er i dag 73 % mod 79 % på landsplan.
2. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde. Med en beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens på 61% har København i dag en 29. plads.
For at bidrage til at nå de opstillede mål foreslås det, at følgende 6 projekter igangsættes hurtigst muligt i 2004.
1. Forsøgsprojekt med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år.
- Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles
3.340.000 kr.
2. Pilotprojekt med fælles mentorordning for 15–29-årige.
-
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles 3.400.000 kr.
- Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 1.000.000 kr.
3. Indkredsning af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger.
- Økonomiudvalget tildeles 800.000 kr.
4. Etablering et uddannelsesråd i Københavns Kommune.
- Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles
200.000 kr.
5. Styrket samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg.
- Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles
200.000 kr..
6. Udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
- Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles 60.000 kr.
Finansieringen af de foreslåede projekter sker ved udmøntning at en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002).
Der udarbejdes i 2006 i samarbejde mellem de tre forvaltninger og arbejdsmarkedets parter en redegørelse med en status generelt på området og på evalueringsresultaterne fra de nævnte projekter.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Det er en væsentlig
opgave for Københavns Kommune at skabe de bedst mulige betingelser for, at
byens unge kan få en relevant uddannelse og at ingen unge fra etniske grupper
marginaliseres på arbejdsmarkedet.
Da
befolkningsprognoserne viser, at der vil opstå mangel på arbejdskraft inden for
den nærmeste fremtid, bør bestræbelserne yderligere forstærkes for at sikre erhvervslivets
udviklingsmuligheder ved at undgå barrierer for den fremtidige udvikling og
vækst i København.
Næsten alle unge i
Københavns Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse efter skolen, men der er
mange, der falder fra undervejs, både fra erhvervsskolerne og fra gymnasiet.
Disse unge har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det bør
derfor være et væsentligt element i kommunens praksis, at tilrettelægge uddannelser
og vejledning på en sådan måde, at de unge finder sig til rette i uddannelsessystemet.
Der er allerede
igangsat mange initiativer i København, men de er ikke styret af en samlet
målsætning. Overborgmesteren indkaldte derfor i sommeren 2002 til et møde med
deltagelse af ledende politiske repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Københavns
Kommune.
På dette møde blev
der enighed om, at en fælles redegørelse kan være et nyttigt redskab for at
sikre en koordineret indsats. Vedlagte redegørelse beskriver derfor status og udfordringer
samt opstiller forslag til målsætninger og indsatsområder.
Til at lede arbejdet
med redegørelsen har været nedsat en styregruppe med følgende sammensætning:
Formand Poul V. Larsø, DA Region Hovedstadsområdet
Næstformand Janicke Schultz-Petersen, DI Storkøbenhavn
Chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, DI Storkøbenhavn
Formand Joan Jensen, LO-Storkøbenhavn
Konsulent Susan Hedlund, LO-København
Formand Jan Trojaborg, Københavns Lærerforening/FTF
Borgmester Per Bregengaard
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (formand)
Kommissoriet for arbejdet var
at udarbejde en redegørelse til Borgerrepræsentationen om ungdomsuddannelse og
integration med følgende indehold:
1.
Beskrivelse af
den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på
ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse.
2.
Vurdering af de
opnåede resultater, bl.a. set i forhold til niveauet hos sammenlignelige
kommuner.
3.
Forslag til
målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på omr
ådet, samt
4.
Forslag til
konkrete initiativer
Blandt 140.000
16-29-årige københavnere er der ca. 10.000 indvandrere og 3000 efterkommere
efter indvandrere.
I alt godt 20.000 af
byens unge er hverken i uddannelse eller job. Blandt dem er godt de 5.000
indvandrere og ca. 700 efterkommere efter indvandrere.
På uddannelsesområdet viser
redegørelsen, at andelen af unge, der som 25 årige har gennemført eller er i
gang med en ungdomsuddannelse, er lavere i København (73 %) end i landet som
helhed (79 %). De fleste unge påbegynder en uddannelse, men mange falder fra
undervejs – mere end hver 5. 15 – 18 årig er hverken i uddannelse eller
beskæftigelse. Kommunens indsats kompliceres af, at mange unge flytter til
byen: 5/6 af de 25 årige københavnere er tilflyttere.
På integrationsområdet fremgår
det, at 9,5 % af de unge i København er indvandrere eller efterkommere mod 5,7
% på landsplan. Godt 60 % af indvandrerpigerne og knap 40 % af
indvandrerdrengene i København er hverken i uddannelse eller job. Det tilsvarende
tal for efterkommere er godt 20 % og for øvrige københavnere godt 10 %, uafhængig
af køn. Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere
er steget kraftigt fra 51,1 % til 61,3 % i perioden 1998 – 2002, og København
ligger i dag på en 29. plads i uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens blandt de
40 danske byer med flest unge indvandrere og efterkommere.
På denne baggrund gennemgår
redegørelsen kort den kommunale og statslige indsats for unge på uddannelses-
og integrationsområdet. En lang række af de igangsatte initiativer viser
positive resultater, men der er stadig en række uløste problemer, der kræver en
samlet indsats. Der foreslås derfor 2 overordnede målsætninger for Københavns
Kommunes indsats.
·
95 % af alle unge københavnere skal
gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller
lignende).
Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende
flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i
25-årige københavnere, der også har gennemført 8. klasse i Københavns Kommune.
Med dette udgangspunkt havde 73 % af de 25-årige den 1. januar 2002
afsluttet (eller var i gang med) en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal på
landsplan er 79 %.
·
Af de 40 danske kommuner med flest unge
indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune
være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i
arbejde eller i et uddannelsesforløb.
Målet indebærer, at Københavns Kommune andel af de 16 – 29 årige
indvandrere der er i beskæftigelse eller under udannelse skal ligge på et
niveau, der bringer byen blandt de 10 bedste af de 40 kommuner i Danmark med
flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. 1. januar 2002
lå København på en 29. plads i denne rangordning. Med en andel beskæftigede
eller under uddannelse på 61,3 % lå byen lidt over landsgennemsnittet. Til
sammenligning havde København i 1998 en andel på 51,9 % for denne gruppe, svarende
til en 27. plads.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rangorden blandt de 40 byer med flest unge indvandrere mv. |
Beskæftigede og/eller under uddannelse i pct. af gruppen pr.
1.1. |
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1998 |
2002 |
1998 |
2002 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hele
landet |
|
|
52,5 |
60,8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommune |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Farum |
1 |
1 |
65,3 |
75,2 |
|
|
|
Ishøj |
7 |
2 |
60,7 |
74,2 |
|
|
|
Brøndby |
11 |
3 |
59,2 |
71,9 |
|
|
|
Høje Taastrup |
19 |
4 |
56,1 |
70,2 |
|
|
|
Herlev |
12 |
5 |
58,8 |
70,0 |
|
|
|
Køge |
15 |
6 |
58,0 |
69,8 |
|
|
|
Ballerup |
2 |
7 |
64,5 |
69,6 |
|
|
|
Rødovre |
23 |
8 |
54,7 |
69,5 |
|
|
|
Glostrup |
4 |
9 |
62,4 |
69,5 |
|
|
|
Gladsaxe |
3 |
10 |
64,3 |
69,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
København |
27 |
29 |
51,9 |
61,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aalborg |
36 |
32 |
45,1 |
60,1 |
|
|
|
Odense |
33 |
33 |
47,9 |
59,8 |
|
|
|
Randers |
37 |
36 |
44,6 |
57,0 |
|
|
|
Esbjerg |
35 |
38 |
46,4 |
56,1 |
|
|
|
Århus |
38 |
40 |
44,5 |
54,7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der gennemføres i København en
meget lang række initiativer og projekter med henblik på at sikre såvel
uddannelse som integration på arbejdsmarkedet. Men det generelle indtryk er, at
der savnes en styrket koordinering af de offentlige tilbud.
Udfordringen er derfor, at
såvel uddannelsessøgende, arbejdsløse som virksomhederne i det daglige oplever
tilbuddene fra den offentlige sektor som sammenhængende, umiddelbart
anvendelige og personligt tilpassede.
Endelig foreslås iværksættelse
af 6 konkrete initiativer inden for rammerne af puljen i selvbudgetteringsaftale
2002:
1.
Vejledningen af de unge forlænges fra det 19. til det 25. år – 1. årigt forsøgsprojekt
i 3 lokalområder.
Unge vælger senere uddannelse og mange unge falder fra en påbegyndt
uddannelse og har derfor behov for personlig, opsøgende uddannelsesvejledning
ud over det 19. år. Fokus er på unge uden uddannelse og med risiko for social
og etnisk marginalisering samt unge med særlige vejledningsbehov.
Målet med udvidelsen er, at andelen af unge som påbegynder og
gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse øges markant. Disse unge bliver dermed
personligt og økonomisk selvhjulpne, og kommunen får en forøgelse i udbuddet af
veluddannet arbejdskraft.
Målet er tillige en afdækning af en samlet kommunal indsats, som kan
danne baggrund for en fælles, koordineret uddannelses- og vejledningindsats for
unge. De 3 pilotprojekter forankres i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
/Center for vejledning. De evalueres i relation til den samlede
vejledningsindsats.
Pilotprojekterne skal afdække problemstillinger og muligheder for
implementering af den netop vedtagne vejledningsreform "Ungdommens Uddannelsesvejledning"
med særlig fokus på opsøgende vejledning af de 19-24 årige.
Projekterne:
1.
Udvikling af
samarbejdsmodeller/aftaler mellem UUF og FAF generelt.
2.
Modeller for en
intensiveret opsøgende indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiver
i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
3.
Øget opsøgende
ungdomsvejledning i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kortest mulig vej fra
vejledning til uddannelsesstart.
4.
Modeller for
helhedsorienteret og koordineret vejledning med uddannelsessigte for unge, der
starter forløb på kontanthjælp.
5.
Sikring af en
samordnet uddannelses- og vejledningsstrategi mellem KKB, CU og den lokale
indsats.
Der foreslås flg. lokalområder i pilotprojektet: Tingbjerg, Indre
Nørrebro og Bispebjerg. Det vil blive muligt at indhente differentierede
indgangsvinkler til Ungdommens Uddannelsesvejlednings kommende
opgaveportefølje.
2. Der afsættes midler til en mentorordning som etårigt pilotprojekt
for unge på 15–29 år.
Erfaringsopsamling bl.a. fra Formidlings Center Århus viser, at
mentorordninger kan føre til en bedre og hurtigere integration af udlændinge på
arbejdspladsen. Via mentorernes sociale, praktiske og faglige indkøring af
udlændinge, kan mentorordninger bidrage til at skabe nogle bedre og mere konstruktive
praktik/jobtræningsforløb for udlændinge. De erfaringer der er fra UUF's
samarbejde med socialfondsprojektet Vejledning i Praktik, der også arbejder med
mentorordninger, taler for at satse på et pilotprojekt mellem UUF og FAF om
mentorordninger som et redskab både på uddannelses- og jobtræningsområdet.
Ordningen etableres som en samarbejdsmodel mellem Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en projektperiode
på 1 år.
Målsætningen er, at alle unge i så vid
udstrækning som muligt skal gennemføre en ordinær uddannelse. For at fastholde
eller genskabe uddannelsesmotivationen har en gruppe unge med usikre personlige
og sociale kompetencer behov for udvidet vejledning samt praktik og ordinær
beskæftigelse med tæt samvær med voksne rollemodeller også efter de unges
fyldte 19. år. Dette kan understøttes via en mentorordning.
For en del af de 18-24-årige og i særlig grad for de 25-29-årige
kontanthjælpsmodtagere må uddannelsesperspektivet vurderes ikke at indgå i det
realistiske handlingsplanmål. Disse grupper vil dog ofte have en del af de
samme karakteristika som gruppen ovenfor. En mentorordning vil derfor også for
denne gruppe i vid udstrækning kunne understøtte introduktionen til
arbejdsmarkedet og efterfølgende fastholdelse i ordinær beskæftigelse.
Mål:
-
Iværksættelse
af i alt 165 forløb med henblik på udslusning til uddannelse eller ordinær
beskæftigelse
-
Erfaringsopsamling
med henblik på etablering af varige mentorordninger.
3. Der afsættes midler til konsulentbistand med henblik på at indkredse
den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af kontanthjælpslovgivningen
eller andre arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Som det fremgår af
redegørelsen ovenfor, har unge indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande en betydelig lavere
beskæftigelsesfrekvens end unge af dansk herkomst
Knap 20 % af unge indvandrere
og efterkommere fra de mindre udviklede lande hører statistisk set til gruppen
"øvrige uden for arbejdsstyrken". Det vil sige, at de ikke modtager
kontanthjælp eller anden form for understøttelse og at de derfor heller ikke er
omfattet af nogen form for arbejdsmarkedsforanstaltninger - f.eks. aktiverings- og uddannelsestilbud. Næsten
halvdelen af gruppen er 16-29 år og to
tredjedele af dem er kvinder.
Denne gruppe er "usynlig" set
i relation til de offentlige systemer og foranstaltninger og lever således i en
situation, der kan have store menneskelige omkostninger, såfremt de ikke på en
eller anden måde kan visiteres ind i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemerne.
De er samtidig en arbejdskraftressource, som København sandsynligvis får brug
for i de kommende år, særligt inden for SOSU-områderne, hvor alle prognoser
viser, at der bliver mangel på arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at der afsættes
midler til et 1½ års projekt med konsulentbistand til opsøgende arbejde, der
har til formål at:
-
indkredse
gruppen
-
afdække
allerede erhvervede kvalifikationer
-
indkredse
hvilke jobmuligheder der er interesse for
-
afdække
kvalifikationsbehov
-
undersøge
hvilke særlige foranstaltninger der evt. kan tænkes at være behov for.
I den omtalte gruppe vil det
være relevant at sætte fokus på:
-
hjemmearbejdende
husmødre/husfædre
-
personer, der
udelukkende lever af sort arbejde
-
personer der
har opg
ivet at søge arbejde og som ikke er registreret som arbejdsløse
-
personer der
opfylder kriterierne for at være arbejdsløs, men som ikke er registreret,
f.eks. efter endt uddannelse.
4. I en fireårig forsøgsperiode etableres et uddannelsesråd
i Københavns Kommune med henblik på at koordinere aktiviteterne for uddannelse
og beskæftigelse.
Københavns Kommunes Uddannelsesråd etableres med deltagelse fra
samtlige ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, relevante
erhvervsorganisationer og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Formand for
rådet er uddannelses- og ungdomsborgmesteren, medens Center for Vejledning er
rådets sekretariat.
Uddannelsesrådets formål er bl.a.
·
at arbejde for
en øget tiltrækning af relevante uddannelsestilbud til unge
·
at fremme øget
samarbejde mellem uddannelse, arbejdsmarkedets parter og Københavns Kommune for
så vidt angår uddannelse og beskæftigelse af unge op til 25 år
·
at medvirke ved
dokumentation af unges uddannelse og beskæftigelse.
Der afsættes midler til opstart, baggrundsanalyser og etablering af
opkoblinger til diverse databaser.
Uddannelsesrådet skal supplere de 3 eksisterende råd og udvalg, der
alle har fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om:
Det regionale arbejdsmarkedsråd
Storkøbenhavn hvis opgave
det er at tilrettelægge og koordinere regionens arbejdsmarkedspolitiske
indsats.
Koordinationsudvalget for
den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Udvalget rådgiver og støtter
kommunen i forhold vedrørende udvikling af det rummelige arbejdsmarked. Der
fokuseres på arbejdsmarkedsintegration, fastholdelse på arbejdsmarkedet og forebyggelse
mod udstødning fra arbejdsmarkedet.
Københavns Erhvervsråd. Rådets formål er at udvikle byens erhvervsliv
gennem dialog mellem Københavns Kommune og erhvervslivets parter.
Uddannelsesrådet skal supplere disse aktiviteter ved at have fokus på
unge i uddannelse med særlig vægt på de unges overgang fra grundskole til
uddannelse, deres fravalg og omvalg i ungdomsuddannelserne samt udviklingen på
praktikpladsområdet. Uddannelsesrådet skal tillige medvirke til at øge de
relevante uddannelsesmuligheder for unge i regionen.
5. Der etableres et samarbejde
mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for
uddannelses- og erhvervsvalg.
I en periode på et år igangsættes et projekt, der omhandler
erhvervspraktikforløb bl.a. inden for iværksætteri. Projektet omfatter
etablering af virksomhedskontaktordninger, og en database på Internettet, hvor
virksomhederne kan "præsentere sig". Målgruppe vil være elever,
forældre og vejledere.
I projektet deltager repræsentanter fra erhvervspraktikken,
virksomhederne, Erhvervscenteret, arbejdsmarkedets parter samt fra Center for
Vejledning.
6. Der afsættes midler til
udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i
unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
I den stadig stigende kompleksitet ved unges valg af uddannelse samt
ændringer i uddannelserne er det en nødvendighed, at forældre involveres i hele
vejledningsprocessen. Unge fra uddannelsessvage miljøer har øget behov for, at
forældrene kan støtte deres uddannelsesvalg - et vigtigt element i
mønsterbrydningen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer
hertil
-
Økonomi
Der anvises kassemæssig
dækning i 2003 fra en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes
budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002) under Økonomiudvalget, bevilling
fælles driftspuljer, funktion 6.51.1.
Puljen fordeles på følgende
måde:
Forsøgsprojekt
med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år
Der
gives en tillægsbevilling i 2004 på 3.340.000 kr. til Uddannelses- og Ungdoms-
udvalget, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Pilotprojekt
med fælles mentorordning for 15–29-årige
Der gives en tillægsbevilling
på i alt 4.400.000 kr. fordelt på følgende måde:
En tillægsbevilling i 2004 på 3.400.000 kr. til Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, bevilling Voksne med behov for serviceydelser, fordelt
med 500.000 kr. på funktion 6.51.1, 5,800.000 kr. på 5.98.1 og –2,900.000 kr.
på 5.98.2. Samt en tillægsbevilling i 2004 på 1.000.000 kr. til Uddannelses- og
Ungdomsudvalget, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Indkredsning
af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger
Der
gives tillægsbevilling i 2004 på 800.000 kr. til Økonomiudvalget, bevilling
økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.51.1.
Etablering
et uddannelsesråd i Københavns Kommune
Der
gives tillægsbevilling i 2004 på 200.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen,
bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1
Styrket
samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag
for uddannelses- og erhvervsvalg
Der
gives en tillægsbevilling i 2004 på 200.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen,
bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Der
afsættes midler til udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering
af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
Der
gives en bevilling i 2004 på 60.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen,
bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1
Høring
-
Miljøvurdering
Forslaget
har ikke miljømæssige konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1:
Redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune
·
Bilag 2:
Høringssvar fra Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet
·
Bilag 3:
Bemærkninger til høringssvar fra Det Rådgivende Integrationsudvalg og
Integrationsrådet
Erik Jacobsen Grethe
Munk Peter R
asmussen