Budgetforslag 2004 - Mål- og resultatstyring. Folkeskolens øvrige driftsområder
Budgetforslag 2004 - Mål- og resultatstyring. Folkeskolens øvrige driftsområder
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. november 2002
7. Budgetforslag 2004 - Mål- og resultatstyring. Folkeskolens øvrige driftsområder
UUU 502/2002 J.nr. U177/02
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen vedrørende folkeskolens øvrige driftsområder indgår i de videre drøftelser vedrørende budgetforslag 2004
På udvalgsmødet den 22. maj 2002 behandlede Uddannelses- og Ungdomsudvalget en redegørelse om processen samt forslag til overordnet procedure vedrørende budgetforlaget for 2004. Det blev i den forbindelse bl.a. besluttet at igangsætte et projekt møntet på at beskrive og vurdere mål- og resultater inden for udvalgets budgetområder.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet vedlagte redegørelse vedrørende folkeskolens øvrige driftsområder. Det indstilles at redegørelsen indgår i de videre drøftelser om budgetforslag 2004.
Forvaltningen vil på de kommende møder i udvalget fremlægge yderligere rapporter vedrørende mål- og resultatstyring.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skal være øget fokus på anvendelse af de afsatte ressourcer herunder fastlæggelse af politiske mål, opstilling af krav til forvaltningerne om resultater samt opfølgning på, om de opstillede mål og resultatkrav er gennemført.
På baggrund heraf pegede Økonomiudvalget i forbindelse med indkaldelse af budgetbidrag for 2003 på, at der skal igangsættes et arbejde med målsætninger i budgettet.
De overordnede rammer for dette arbejde er bl.a. følgende:
· målsætningerne for udvalgene skal være dækkende og balancerende og dække de væsentligste serviceområder
· målsætningerne skal være præcise
· økonomi og mål skal være sammenhængende
Sigtet med omlægningen er at skabe en klarere sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter/mål indenfor hvert aktivitetsområde i budgettet. Samtidig er der et behov for politisk at kunne følge resultaterne af de afsatte bevilliger, og der er behov for at skabe en større gennemsigtighed i budgettet og anvendelse af midlerne.
På udvalgsmødet den 22. maj 2002 behandlede Uddannelses- og Ungdomsudvalget en redegørelse om processen samt forslag til overordnet procedure vedrørende budgetforlaget for 2004. Det blev i den forbindelse bl.a. besluttet at igangsætte et projekt møntet på at beskrive og vurdere mål- og resultater inden for udvalgets budgetområder.
På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet vedlagte redegørelse om folkeskolens øvrige driftsområder.
Tidsplan
I efteråret 2002 behandles de øvrige rapporter vedrørende mål- og resultatstyringsprojektet efter følgende tidsplan:
Emner |
Udvalgsbehandling |
Observationskolonier |
23. oktober 2002 (udsat til den 6. november 2002) |
Anvendelse af udviklingsmidler |
23. oktober 2002 (udsat til den 6. november 2002) |
Bygningsdrift inden for folkeskoleområdet |
20. november 2002 |
Folkeskolens øvrige driftsområder |
20. november 2002 |
Lærerressourcer/personale i folkeskolen |
4. december 2002 |
I 2003 vil forvaltningen forelægge yderligere rapporter vedrørende mål- og resultatstyringprojektet.
Ingen yderligere bemærkninger
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Redegørelse vedrørende folkeskolens øvrige driftsområder
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen