Handleplan folkesundhed
Handleplan folkesundhed
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. november 2002
14. Handleplan folkesundhed
UUU 509/2002 J.nr. U134/02
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender vedlagte handleplan for forvaltningens arbejde med sundhedsfremme på de københavnske skoler i forbindelse med Folkesundhedsplanen for København 2002 - 2005
I 1999 begyndte Sundhedsforvaltningen arbejdet med Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune. Det var en vigtig forudsætning for denne Folkesundhedsplan, at den skulle være tværsektoriel og dermed involvere samtlige forvaltninger, H:S og Embedslægeinstitutionen. Desuden var det tanken, at Folkesundhedsplanen skulle udgøre hovedindholdet i den sundhedsplan, som kommunen er forpligtet til at udarbejde i henhold til Sygesikringsloven.
Der blev nedsat arbejdsgrupper på en række temaområder, som skulle levere temabidrag til Sund By Styregruppen med henblik på at udarbejde den endelige Folkesundhedsplan. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede følgelig forslag til skoleområdet, og det samlede forslag til en Folkesundhedsplan blev forelagt og godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget i december 1999. I august 2001 vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002 – 2005, samt at der skulle udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde. Borgerrepræsentationen tilsluttede sig dette på mødet den 4. oktober 2001.
De overordnede målsætninger, som er vedtaget, skal implementeres via specifikke handleplaner og disse skal som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde. Derfor blev Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opfordret til at koordinere arbejdet med at udarbejde handleplaner på skoleområdet, og det er denne handleplan, der nu foreligger til udvalgets godkendelse.
Det overordnede mål for skolen i Folkesundhedsplanen er "at skolen i hele sin virken skal medtænke sundhedsfremme og forebyggelse bredt - både pædagogisk og organisatorisk - således at eleverne opnår forudsætninger, så de bliver i stand til at handle for at fremme deres egen og andres sundhed".
For at opfylde denne målsætning er der opstillet følgende indsatsmål:
§ Alle københavnske skoler skal udforme en sundhedspolitik i dialog med elever, forældre, lærere og det øvrige personale
§ Sundhedsundervisningen skal kvalitetsudvikles i skolerne, og der skal ske en udvikling af de sundhedspædagogiske metoder
§ Eleverne skal være mere fysisk aktive i skolerne
§ Eleverne skal kunne købe sund og billig mad på skolerne
§ Mobning skal forebygges i skolerne
§ Børn og unge med særlige behov skal sikres støtte og en hurtig og effektiv indsats
I vedlagte handleplan er disse indsatsmål beskrevet, og for hvert indsatsmål er målet konkretiseret, og der er givet en kort status på området med angivelse af målgruppe og aktører. Endelig er de enkelte tiltag beskrevet med tanker om evaluering og resultater. Handleplanen slutter med en oversigt over påtænkte tiltag i planperioden 2002 - 2005 samt en oversigt over specifikke tiltag i 2002 - 2003.
Handleplanen på skoleområdet er i en foreløbig udgave forlagt Sund By Styregruppen på mødet den 13. september 2002.
Ved udgangen af 2003 skal der gennemføres en samlet midtvejsevaluering og med udgangen af 2005 en afsluttende evaluering af hele arbejdet med Folkesundhedsplanen.
I 1999 begyndte Sundhedsforvaltningen arbejdet med Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune. Baggrunden for dette arbejde var, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i oktober 1998 havde besluttet, at den daværende Sund By Plan, som udgjorde rammen for det sundhedsfremmende arbejde i København i perioden 1994 - 1997, skulle revideres.
Det var en vigtig forudsætning for den nye Folkesundhedsplan, at den skulle være tværsektoriel, og dermed involvere samtlige forvaltninger, H:S og Embedslægeinstitutionen. Desuden var det tanken, at Folkesundhedsplanen skulle udgøre hovedindholdet i den sundhedsplan, som kommunen er forpligtet til at udarbejde i henhold til Sygesikringsloven. Endelig har de overordnede målsætninger i den daværende regerings Folkesundhedsprogram 1999 - 2008 været inspirationskilde for arbejdet med Folkesundhedsplanen for København.
Der blev nedsat arbejdsgrupper på en række temaområder, som skulle levere temabidrag til Sund By Styregruppen med henblik på at udarbejde den endelige Folkesundhedsplan. Disse arbejdsgrupper skulle ligeledes være sammensat på tværs af forvaltningerne. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede følgelig forslag til skoleområdet, og det samlede forslag til en Folkesundhedsplan blev forelagt og godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget i december 1999. I august 2001 vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002 – 2005, samt at der skulle udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde. Borgerrepræsentationen tilsluttede sig dette på mødet den 4. oktober 2001.
De overordnede målsætninger, som er vedtaget, skal implementeres via specifikke handleplaner, og disse skal som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde. Derfor blev Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opfordret til at koordinere arbejdet med at udarbejde handleplaner på skoleområdet, og det er denne handleplan, der nu foreligger til udvalgets godkendelse. I arbejdsgruppen har der siddet repræsentanter fra UUF, FAF samt SUF. Desuden har Københavns Lærerforening og Københavns Skolelederforening været repræsenteret.
Den overordnede ramme for folkesundhedsarbejdet, der danner grundlag for implementeringen, består af en række overordnede målsætninger og indsatsmål.
De overordnede målsætninger er:
· Folkesundhedsarbejde skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
· Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
· Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
· Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
· De overordnede mål og målsætninger for folkesundhedsarbejdet skal afspejle sig i kommunens generelle politikker.
Indsatsmålene gælder for følgende indsatsområder:
· Arenaer: Sundhedsvæsnet, arbejdspladsen, byens offentlige rum og byens miljø, skolen, daginstitutioner og lokalområderne.
· Temaer: Tobak, alkohol, kost og motion.
· Målgrupper: Unge, ældre og etniske minoriteter.
Handlingsplaner
For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en handleplan. Handleplanen er et styringsredskab, der udmønter de politiske prioriteringer, og bør derfor som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde, og forelægges i eget udvalg. Udarbejdelsen af handleplaner bør involvere de interessenter, der har medansvar for gennemførelse af aktiviteterne. Handleplanerne skal beskrive følgende indenfor planperioden:
·
Indsatsmål - Hvilke overordnede
målsætninger skal der arbejdes hen imod? Hvilke aktiviteter til hvilken
målgruppe skal der igangsættes for at opfylde målsætningerne?
·
Tidsplan – Hvornår gennemføres hvilke
faser i arbejdet?
En del af den endelige evaluering skal være ekstern.
Skolen er en central arena, når det handler om børns sundhed. Ved at give eleverne viden, holdning og handlekraft til at vælge en positiv sundhedsadfærd og et sundt liv kan skolen medvirke til at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme og forsøge at modvirke en negativ effekt fra dårlige sociale kår. Det sundhedsfremmende arbejde i skolen hviler på et bredt og positivt sundhedsbegreb, som også understreges i læseplanen for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
I målsætningen for folkeskolen i København hedder det ligeledes, at skolen og undervisningen skal være fremmende for livskvalitet, sundhed og bæredygtighed, så børnene får et grundlag for aktiv stillingtagen og handlen.
Det overordnede mål for skolen i Folkesundhedsplanen er, "at skolen i hele sin virken skal medtænke sundhedsfremme og forebyggelse bredt - både pædagogisk og organisatorisk - således at eleverne opnår forudsætninger, så de bliver i stand til at handle for at fremme deres egen og andres sundhed".
For at opfylde denne målsætning er der opstillet følgende indsatsmål:
§ Alle københavnske skoler skal udforme en sundhedspolitik i dialog med elever, forældre, lærere og det øvrige personale
§ Sundhedsundervisningen skal kvalitetsudvikles i skolerne, og der skal ske en udvikling af de sundhedspædagogiske metoder
§ Elevernes skal være mere fysisk aktive i skolerne
§ Eleverne skal kunne købe sund og billig mad på skolerne
§ Mobning skal forebygges i skolerne
§ Børn og unge med særlige behov skal sikres støtte og en hurtig og effektiv indsats
I vedlagte handleplan er disse indsatsmål nærmere beskrevet, og for hvert indsatsmål er målet konkretiseret i forhold til forvaltningens, skolens og de enkelte læreres opgaver. Efter en kort statusredegørelse på området er de konkrete tiltag beskrevet i forhold til målgruppe, aktører, formål og mål med indsatsen. Handleplanen slutter med en oversigt over påtænkte tiltag i planperioden 2002 - 2005 samt en oversigt over specifikke tiltag i 2002 - 2003 med tidsplan.
Handleplanen på skoleområdet er i en foreløbig udgave forlagt Sund By Styregruppen på mødet den 13. september 2002.
Det politiske ansvar
Politisk drøftes handlingsplanen for skoleområdet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hvorefter den behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget, som har den koordinerende rolle. Koordinationen vedrører især at se til, at tidsrammerne for folkesundhedsarbejdet overholdes, og at der er sammenhæng imellem de forskellige handlingsplaner, der fremlægges.
Det administrative ansvar
Den administrative koordination påhviler Sund By styregruppen. Sund by styregruppen består af repræsentanter fra alle forvaltninger samt H:S og embedslæge-institutionen.
Styregruppen skal endvidere understøtte den tværgående dialog om folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune.
De opstillede tiltag i handleplanen på skoleområdet gennemføres inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ordinære budgetramme. Flere af tiltagene vil blive gennemført i samarbejde med andre forvaltninger, og her skal der i hver enkelt tilfælde aftales en fordeling af udgifterne.
Miljøvurdering
Det overordnede formål med handleplanen
for folkesundhed på skoleområdet er, at skolen i hele sit virke skal medtænke
sundhedsfremme og forebyggelse bredt. De enkelte indsatsmål på skoleområdet
tilsigter således at forbedre elevernes sundhed gennem påvirkning af elevernes
omgivelser og livsstil.
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Skolen som sundhedsfremmende arena - Handleplan 2002 – 2005 (omdelt til mødet den 6. november 2002)
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen