Mødedato: 19.11.2003, kl. 15:00

Medlemsforslag om etablering af Fællesråd for Fritidsinstitutioner og Klubber

Medlemsforslag om etablering af Fællesråd for Fritidsinstitutioner og Klubber

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. november 2003

 

 

13.      Medlemsforslag om etablering af Fællesråd for Fritidsinstitutioner og Klubber

  J.nr. U205/03

 

 

INDSTILLING

 

Anna Saakwa (A), Jakob Hougaard (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Abderrahman Ben Haddou (D), Bjarne Fey (F), Henrich Metz (F) og Per Bregengaard (Ø) stiller følgende forslag til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     det anbefales over for Borgerrepræsentationen, at der oprettes et Fællesråd for Fritidsinstitutioner og Klubber i Københavns Kommune

 

at    forslaget forinden sendes til høring i bestyrelserne for fritidshjem, klubber og skoler, Skole og Samfund, Københavns Forældreorganisation og de faglige organisationer

 

 

Motivering:

I lighed med det eksisterende Fællesråd for Folkeskolen foreslås oprettet et Fællesråd for fritidsinstitutions- og klubområdet. I Fællesrådet foreslås såvel fritidsinstitutioner og ungdomsklubber, der er reguleret af serviceloven, som Københavns Kommunes Fritidsordninger (KKFO), som lovgivningsmæssigt er underlagt folkeskoleloven, repræsenteret. Omdrejningspunktet er det fælles faglige udgangspunkt i fritidspædagogikken.

 

Formålet med oprettelsen af rådet er at sikre et forum til drøftelse af generelle og  overordnede spørgsmål for fritidsinstitutioner og klubber mellem de forskellige interessenter: politikere, medarbejdere, forældre og større børn og unge.

 

Fællesrådet foreslås i lighed med de øvrige råd under Uddannelses- og Ungdomsudvalget oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

 

Forslag til vedtægt for rådet vedlægges.

 

 

 

RESUME

 

Anna Saakwa (A), Jakob Hougaard (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Abderrahman Ben Haddou (D), Bjarne Fey (F), Henrich Metz (F) og Per Bregengaard (Ø) har bedt om at få denne sag på dagsorden til mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.


SAGSBESKRIVELSE

 

Anna Saakwa (A), Jakob Hougaard (A), Jesper Christensen (A), Tanwir Ahmad (B), Majbritt Mamsen (C), Abderrahman Ben Haddou (D), Bjarne Fey (F), Henrich Metz (F) og Per Bregengaard (Ø) har bedt om at få denne sag på dagsorden til mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Udkast til vedtægt for Fællesrådet for fritidsinstitutioner og klubber-fritidshjem, KKFO, fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune

 

 


 


Til top