Mødedato: 18.05.2005, kl. 15:00

Dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2005/2006

Dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2005/2006

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. maj 2005

 

 

8.      Dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 2005/2006

  J.nr. U27/05

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      orienteringen om klassedannelse og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning

 

 

RESUME

 

Hvert år ultimo februar/primo marts dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Klassedannelse

Den  28. februar 2005 havde 876 elever fra de københavnske folkeskoler, 82 elever fra privatskoler, 15 elever fra efterskoler og 12 elever fra ungdomsskoler og andre kommuner, i alt 985 elever, ønsket et 10. klassetilbud i Københavns Kommune. 40 af eleverne ønskede et specialklassetilbud eller et tilbud i Ungdomsskolens heltidsundervisning.

 

De 876 elever fra de københavnske folkeskoler udgør 37,2 % af den samlede 9. klasseårgang på 2306 elever.

 

Det tilsvarende tal for skoleåret 2004/2005 var 877 elever ud af en årgang på 2067 elever, hvilket svarede til 42,4 %.

 

Der er dannet  39 10. linier på 14 skoler i Københavns Kommune.

 

Ressourcetildeling

Timetildelingen er 1,55 lektion pr. elev. Specialtilbudene tildeles 2,0 lektion pr. elev.

 

Grundlag

·        Den nye 10.klassestruktur af 6. december 2000 med 10. klassemiljøer, samarbejdende skoler og Ungdomsskolen.

·        København betragtes som ét skoledistrikt.

·        Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse.

·        De unge kan frit vælge mellem tilbudene.

·        Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så indholdet i alle elevers uddannelsesplaner kan  tilgodeses.

 

 

Selve dannelsesproceduren er identisk med sidste års procedure. Skolerne skal efterfølgende gennemgå hver enkelt elevs uddannelsesplan for at sikre, at elevens ønsker vedr. indhold i 10.klasse opfyldes enten på egen skole, eller ved at flere skoler samarbejder.

 

 

Fase 5  2005/2006

Der var forventet ca. 1025 elever i 10. klasse incl. elever fra privatskoler, efterskoler m.v.

                                                                                                                                                                             

I det kommende skoleår ser kapacitet og optag pr. 4. marts således ud:

 

10. klassemiljøer på eksisterende skoler:

Antal linier

Kapacitet   

Optag

4. marts 2005

Amager Fælled Skole

5 linier

125 elever

5 linier / 155 elever

Kildevældsskolen

4 linier

100 elever

4 linier  /  76 elever

Kirsebærhavens Skole

5 linier

125 elever

5 linier / 124 elever

Heimdalsgades Overbygningsskole

5 linier

120 elever

4 linier /  40 elever

Vesterbro Ny Skole

 

5 linier

120 elever

5 linier / 132 elever

Vanløse Skole

5 linier

100 elever

4 linier / 125 elever

10. klassemiljø i Ungdomsskolen

Jemtelandsgade

3 linier

60 elever

3 linier/ 74 elever

Samarbejdende Skoler

12 linier

335 elever

9 linier/ 218 elever

I alt

 44 linier

1085 elever

39 linier/ 944 elever

3 elever tilmeldte sig efter tilmeldingsfristens udløb men inden den endelige klassedannelse.

Tingbjerg Skole, Korsager Skole, Stevnsgade Skoles friluftsliv samt Vanløse Skoles filmlinie blev nedlagt på grund af for få tilmeldinger.

Grundet det meget lave ansøgertal de sidste år til Heimdalsgades Overbygningsskole har skolen har ændret dels indholdet i linierne og dels måden at beskrive linierne på i 10. kl. hæftet, samt afholdt informationsmøder både som dag- og aftenarrangementer, men desværre uden det forventede resultat. Forvaltningen har derfor iværksat en miniundersøgelse blandt eleverne på Nørrebro for at få en større viden om årsag til fravalget. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo maj.

 

HGO sikrer til trods for det lave ansøgertal, at eleverne får de ønskede fag og linier.

 

Af ovenstående oversigt fremgår det, at nogle miljøer er blevet overbooket på de gymnasialt forberedende linjer. Det er sket på Amager Fælled Skole, Kirsebærhavens Skole, Peder Lykke Skolen, Vesterbro Ny Skole samt Vanløse Skole. Årsagen hertil er, at 134 ansøgere var indstillet til optagelsesprøve på en gymnasial uddannelse og havde 10. kl. som sekundært ønske. Eleverne sikres en plads i 10. kl. De vælger på lige fod med de primære ansøgere, men såfremt der er flere ansøgere af denne kategori til en bestemt linie, overbookes linien, idet ca. 50 % af de indstillede elever optages på en gymnasial linie.

 

Erfaringen viser endvidere, at der i perioden fra klassedannelsen og fremover sker såvel en tilgang som afgang af elever.

 

Af opgørelsen pr. 27 april fremgår det, at det samlede elevtal er steget med 29 elever.

 

 

Økonomi

 

Klassedannelsen og ressourceudmeldingen afholdes inden for det afsatte budget til folkeskoleområdet, Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01. Folkeskoler.

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen  bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Oversigt over klassedannelsen pr. 4. marts 2005

·        Bilag 2: Fordeling af eleverne på 1. ønske i forhold til bopæl pr. 28 februar 2005.

 

 

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                        Jan Lange   

                                                                                                                                                                                                                                               

 


 

Til top