Pulje til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet
Pulje til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 18. maj 2005
13. Pulje til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet
J.nr. U52/05
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at der afsættes en pulje på 2,9 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutionsområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 5.15.1, drift til fritidshjem
at der afsættes en pulje på 0,4 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på klubområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 5.16.1, drift til klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud
RESUME
Med henblik på at sikre pladsgarantien på fritidsinstitutions- og klubområdet ansøges i lighed med tidligere år om en pulje til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet. I alt ansøges om en pulje på 2,9 mio. kr. på fritidsinstitutionsområdet og en pulje på 0,4 mio. kr. på klubområdet.
Udgiften vil blive afholdt i 2005. I lighed med tidligere år vil der
blive redegjort for brugen af puljerne over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget
ved årets udgang.
På baggrund af et lavere antal fritidsinstitutions- og klubbørn end
forudsat i budgettet for 2005 indstilles det efter drøftelse med
Økonomiforvaltningen, at beløbene til de afhjælpende foranstaltninger afholdes
inden for den generelle driftsramme til fritidshjem og -klubber. Samtidig
iværksættes et analysearbejde mellem Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen med henblik på at tilvejebringe et nyt demografisk
grundlag for den kommende revision af Udbygningsoversigten, herunder
fritidsinstitutioner og –klubber.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Erfaringsmæssigt opstår der problemer med kapaciteten og sikringen af pladsgarantien på fritidsinstitutions- og klubområdet op mod sommerferien. På grund af den korte tidsfrist og de generelle vanskeligheder med at finde permanente løsninger er det ofte kun muligt at løse disse problemer midlertidigt, ligesom det af økonomiske grunde kan være nødvendigt at gennemføre midlertidige løsninger, imens der arbejdes på mere langsigtede, permanente løsninger.
I lighed med tidligere år søges på den baggrund om en pulje til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet.
Pulje til afhjælpende foranstaltninger på
fritidsinstitutionsområdet (fritidshjem og KKFO)
Der foreligger p.t. ikke konkrete projektforslag til brugen af den foreslåede pulje på 2,9 mio. kr., men der arbejdes med planer om at afhjælpe kapacitetsunderskuddet på fritidsinstitutionsområdet fra sommeren 2005 på bl.a. følgende skoler:
- Nyboder Skole
- Den Classenske Legatskole
- Christianshavns Skole
- Sortedamskolen
- Langelinieskolen
- Sjællandsgades Skole
- Rådmandsgades Skole
- Oehlenschlægersgades Skole
- Matthæusgades Skole
- Valby Skole
- Sønderbro Skole
- Skolen på Islands Brygge
Samlet vurderes der at være behov for etablering af i alt 250-300 pladser for at kunne sikre pladsgarantien. Pladserne vil blive etableret ved merindskrivning, ved opnormering eller udvidelse af eksisterende institutioner tilknyttet de enkelte skoler, ved etablering af pladser i midlertidige lejemål eller lokaler, eller i et enkelt tilfælde (Sjællandsgades Skole) i lokaler i forbindelse med Frejaskolens flytning til den gamle Valby Skole.
Det foreslås, at der afsættes en pulje til afhjælpende foranstaltninger til etablering af pladserne på i alt 2,9 mio. kr.
Pulje til afhjælpende foranstaltninger på klubområdet
Erfaringsmæssigt opstår der tilsvarende problemer med
kapaciteten og sikring af pladsgarantien for de 10-11 årige. På klubområdet er
behovet imidlertid knap så markant og konkret som på fritidshjemsområdet. På den
baggrund foreslås, at der alene afsættes et mindre beløb på 0,4 mio. kr. til
hjælp til inventar og mindre bygningsarbejder.
Fælles for de to puljer
Det foreslås, at forvaltningen i lighed med sidste år redegør over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget for brugen af puljerne i slutningen af året.
Det forventes, at alle arbejder udføres i 2005. Arbejderne vil blive drøftet og udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.
Økonomi
Alle beløb er opgivet ved byggeindeks 104,8 (forventet middelindeks for 2005).
Der er ikke i Børneplanens udbygningsoversigt generelt afsat anlægspuljer til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet.
På baggrund af et lavere antal
fritidshjems- og klubelever end forudsat i budgettet for 2005 indstilles det
efter drøftelse med Økonomiforvaltningen, at beløbene til de afhjælpende
foranstaltninger, i alt 3,3, mio. kr., afholdes inden for demografitildelingen
til fritidshjem og klubber, forde
lt med 2,9 mio. kr. inden for driftsrammen til
fritidshjem (konto 5.15.1) og 0,4 mio.
kr. inden for driftsrammen til klubber (konto 5.16.1). Udgiften vil blive afholdt i 2005
Samtidig iværksættes et analysearbejde mellem Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henblik på at tilvejebringe et nyt demografisk grundlag for den kommende revision af Udbygningsoversigten, herunder grundlaget for udgifterne til fritidshjem og –klubber.
Miljøvurdering
Sagstypen er omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. Der er udelukkende er tale om indvendige arbejder, hvor de miljømæssige konsekvenser forventes at være beskedne. Samtidig er der tale om generelt små og varierende projekter, der endnu ikke er konkretiseret. Det er derfor ikke muligt at foretage en reel, samlet miljøvurdering på nuværende tidspunkt.
Høring
Projekterne vedrørende afhjælpende foranstaltninger vil
blive udført i samarbejde med de berørte skoler og institutioner.
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Henrik
Jøhnk