Søgetal og klassedannelse på gymnasier og hf-kurser i 2005

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. maj 2005

11. Søgetal og klassedannelse på gymnasier og hf-kurser i 2005

J.nr. 265584

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at klassedannelsen for gymnasier og hf-kurser i 2005 tages til efterretning

RESUME

Søgetallet til gymnasierne i Storkøbenhavn pr. 15. marts 2005 er steget med 8,5 %. Der oprettes 177 klasser på de offentlige gymnasier – 10 mere end i 2004. Københavns Kommune har haft den største stigning på 13,7 % og opretter 53 klasser – 6 mere end i 2004. Frederiksberg Kommune har næsten uændrede søgetal og opretter 13 klasser – 2 færre end i 2004. Set under et har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune et søgetal, der overstiger kapaciteten med 12 klasser (incl. IB-søgetal og 1 IB-klasse). Københavns Amt har haft en stigning på 5,7 % og opretter 111 klasser – 6 mere end i 2004.

I Københavns Kommune oprettes således 53 1.g klasser – 6 flere end i 2004, som placeres på det nyoprettede Ørestad Gymnasium. Gymnasiesøgefrekvensen for københavnere er steget fra 47,0 til 49,0.

Søgetallene til hf i Storkøbenhavn pr. 15. marts 2005 er steget med 0,9 %. Søgetallene til de offentlige hf-kurser er steget med 4,7 %, og der oprettes 45 klasser – en mere end i 2004.

Københavns Kommune har den største stigning i søgetallet på 11,4 % og opretter uændret 11 hf-klasser. Københavnernes hf-frekvens er steget fra 17,2 til 18,3.

Frederiksberg Kommune har en uændret søgning og opretter uændret 14 hf-klasser.

Københavns Amt har haft en fremgang på 4,7 % og opretter 20 hf-klasser – 1 mere end i 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Ansøgningsfristen for at søge optagelse til gymnasiet/hf er af Undervisningsministeriet fastsat til den 15. marts 2005.

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt udgør et fælles optagelsesområde og har fælles fordelingsudvalg, som forestår fordelingen af ansøgerne til henholdsvis gymnasiet og 2-årigt hf. Fordelingsudvalgene består af alle rektorerne og de 3 forvaltningschefer.

Fordelingen af elever og oprettelse af klasser foregår med udgangspunkt i ansøgernes ønsker og den fastsatte kapacitet. Den for 2002, 2003, 2004 og 2005 fastsatte kapacitet fremgår af vedlagte bilag 1 og 2.

Fra 2002 bruger Fordelingsudvalget 2 kapacitetsbegreber: Optagelseskapacitet som først udnyttes og en parenteskapacitet/reservekapacitet, som bruges, i det omfang der er søgetal til den.

Søgetal, klassedannelse og søgefrekvenser til gymnasiet og hf i Storkøbenhavn i 2005 fremgår af vedlagte bilag 1 - 3. Klassedannelsen i 2005 er fastlagt af de 2 fordelingsudvalg den 20. april 2005.

På gymnasieområdet (bilag 1 og 3)

Viser statistikkerne:

· Stigende søgetal til gymnasierne i Storkøbenhavn (se bilag 1)

Søgetallet i Storkøbenhavn er steget med 8,5 % (+396 ansøgere). Til sammenligning er der på landsplan tale om en stigning på 5,1 % (Opgørelse fra Amtsrådsforeningen)

· Den største stigning til de københavnske gymnasier (se bilag 1)

Søgetallet til de københavnske gymnasier er steget med 13,7 % (+186 ansøgere)

Søgetallet til de frederiksbergske gymnasier er næsten uændret og Frederiksberg har igen i år et stort overskud af ansøgere – i år svarende til 12 klasser. Gymnasierne i Københavns Amt har en stigning i søgetallet på 5,7 % (+167 ansøgere) og de private gymnasier har en stigning i søgetallet på 11,9 % (+44 ansøgere)

· Et stigende antal klasser (se bilag 1)

- 6 flere klasser på de københavnske gymnasier

- 2 klasser færre på de frederiksbergske gymnasier

- 6 flere klasser på gymnasierne i Københavns Amt

- i alt 10 flere 1.g klasser

· En stigende gymnasiefrekvens i Københavns Kommune (se bilag 3)

Københavnernes gymnasiefrekvens er steget fra 47 til 49 samtidig med, at ungdomsårgangen/basisårgangen vokser. Til sammenligning er gymnasiefrekvensen steget fra 37,8 til 38,1 (Opgørelse fra Amtsrådsforeningen).

· At det var rigtigt og nødvendigt at oprette Ørestad Gymnasium i lejede lokaler fra august 2005.

Ansøgernes ønsker

Ansøgernes endelige fordeling på 1. ønske, 2. ønske, 3. ønske og henviste elever var i 2004 (Den tilsvarende % i 2003 er angivet i parentes):

85,5 % (86,7 ), 5 % (5,8) 2,3 % (2) og 7,2 % (5,5).

Det store og stigende antal ansøgere, som henvises til et ikke søgt gymnasium, skal ses i sammenhæng med søgemønsteret, som ikke svarer til den kapacitet, der er på fx Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF og Metropolitanskolen. De 2 gymnasier vil derfor blive tilført et stort antal elever svarende til 4 klasser til Metropolitanskolen og næsten 3 klasser til Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, så de hver får tildelt 6 gymnasieklasser i alt. Ørestad Gymnasium har søgning til 3 klasser og får tilført elever svarende til 3 klasser, og får i alt 6 klasser.

Som følge af gymnasiereformen forventes et stigende antal klager, da søgningen ikke altid går op med 28 elever pr. studieretning på det enkelte gymnasium. Nu handler det for eleven ikke mere kun om at få 1. ønsket om gymnasium opfyldt, men også om 1. ønsket om studieretning opfyldt – hertil kommer ønsker om sprogvalg og kreativt valgfag.

På 2-årigt hf (bilag 2 og 3)

Viser statistikkerne:

· Lille stigning i søgetallet til hf-kurserne i Storkøbenhavn (se bilag 2)

Søgetallet i Storkøbenhavn er steget med på 0,9 % (+13 ansøgere). Til sammenligning er søgningen på landsplan steget med 0,4 % (opgørelse fra Amtsrådsforeningen)

· Den største stigning til de københavnske hf-kurser (se bilag 2)

Søgetallet til de københavnske hf-kurser er steget med 11,4 % (+32 ansøgere).

Søgetallet til de frederiksbergske hf-kurser er uændret, og Frederiksberg har igen i år et stort overskud af ansøgere – svarende til 5 – 6 klasser. Københavns Amt har en stigning i søgetallet på 4,7 % (+32 ansøgere). De private hf-kurser har en stor tilbagegang på 41,8 % (-51 ansøgere)

· En hf-klasse mere på de offentlige hf-kurser (se bilag 2)

Der oprettes uændret 11 klasser på de københavnske hf-kurser og 14 klasser på de frederiksbergske. I Københavns Amt oprettes 26 klasser – en mere end i 2004

· En stigende hf-frekvens i Københavns Kommune (se bilag 3)

Københavnernes hf-frekvens er steget fra 17,2 til 18,8

· Der er ingen kapacitetsproblemer på hf-kurserne i Storkøbenhavn – heller ik- ke på de københavnske hf-kurser

Kapaciteten på gymnasier og hf-kurser (fremgår af bilagene 1 og 2)

Kapaciteten på de københavnske gymnasier blev den 1. september 2004 fastsat til 44 gymnasiespor og en ekstra klasse på Rysensteen Gymnasium – i alt 45 klasser. Kapacitetsproblemerne med en forventet mangel på 6 – 10 gymnasiespor blev efterfølgende løst med beslutningen om at starte Ørestad Gymnasium i lejede lokaler med op til 7 spor den 1. august 2005. Dermed blev den af Uddannelses- og Ungdomsudvalget samlede fastsatte kapacitet forøget fra 44 spor og 1 ekstra klasse til 51 spor og 1 ekstra klasse – i alt 52 klasser.

Den 12. januar 2005 afsatte Uddannelses- og Ungdomsudvalget 1,215 mio. kr. til opfølgning og afslutning af de igangværende kapacitetsafhjælpende foranstaltninger på de 4 gymnasier, som i 2004 blev tillagt en ekstra klasse. Denne afslutning har givet mulighed for oprettelse af en ekstra klasse på henholdsvis Christianshavns Gymnasium og Nørre Gymnasium i 2005. Denne ekstra kapacitet er udnyttet ved klassefordelingen i 2005.

Kapaciteten blev i Storkøbenhavn fastsat til 167 klasser på offentlige gymnasier – reservekapaciteten blev fastsat til 178 klasser. Der oprettes 177 klasser – 10 mere end sidste år – og indenfor reservekapaciteten.

Kapacitetsfastsættelsen for hf-kurserne i Storkøbenhavn er på offentlige kurser 45 (46) 1. hf-klasser og svarende til oprettelsen af 45 klasser i 2005.

I relation til Københavns Kommunes samarbejdsaftale med Malmø kan det oplyses, at der ikke er oplysninger om ansøgere med bopæl i Malmø og ansøgere til Malmø med bopæl i Storkøbenhavn.

Økonomi

Det stigende søgetal til gymnasiet giver merudgifter til oprettelse af 6 klasser mere i 2005. De 6 ekstra klasser indebærer en merudgift på 3,0 mio. kr. i 2005 og på 7,6 mio. kr. i 2006. Udgiften til de ekstra klasser i 2005 forventes dækket af demografitildelingen til området.

Derudover vil der være en række faste udgifter i forbindelse med start af nyt gymnasium f.eks. ledelse m.m. Der er ikke direkte demografitildeling til disse udgiftstyper men udgifterne forudsættes dækket indenfor den samlede demografitildeling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Såfremt der vil være behov for overførsel fra andre områder f.eks. folkeskoleområdet, vil det indgå i kalkulen for 3. kvartal.

Det er besluttet, at der til den 1. juni 2005 skal udarbejdes en redegørelse for merudgiftsbehovet på gymnasie- og hf-området i forbindelse med budget 2006 i samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Heri vil blandt andet indgå merudgifterne ved oprettelsen af ekstra klasser.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Gymnasie- og HF-Rådet har drøftet søgetal og klassedannelse 2005 på et ordinært møde den 18. april 2005.

BILAG VEDLAGT

· Bilag 1: Søgetal og klassedannelse i 2002 - 2005 – Gymnasiet

· Bilag 2: Søgetal og klassedannelse i 2002 - 2005 – 2-årigt og 3-årigt hf

· Bilag 3: Basisårgange og søgefrekvenser til gymnasiet og hf

Peter Rasmussen

Bodil Hendrichsen

Til top