3-11-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden

3-11-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden for mødet den 3. november 1999 kl. 9.00 - 12.00, Udvalgsværelse U, værelse 43/44 i stuen på Rådhuset. 1. Godkendelse af dagsorden 2. U140/99 Fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2000/01[#2] 3. U4/99 Forslag til Handleplan 2000 for folkeskolen vedr. Sølvgades Skole[#3] 4. U167/99 Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 på folkeskoleområdet[#4] 5. U168/99 Kapitalbevilling med henblik på kapacitetsudvidelser inden for den vidtgående specialundervisning[#5] 6. U169/99 Kapitalbevilling til etablering af 66 fritidshjemspladser i Ydre Østerbro[#6] 7. U80/99 Udpegning af dommere til arkitektkonkurrence vedr. ny skole i Nordvest [#7] 8. U165/99 Projektorganisation for samtænkning af fritidshjem og skole[#8] 9. U166/99 Orientering om "Matematik og naturfag i verdensklasse"[#9] 10. U136/99 Danskundervisning for kvinder med småbørn[#10] 11. U72/99 U&U-plan[#11] 12. U143/99 Ny målsætning for folkeskolen i BR-København[#12] 13. U160/99 Orientering om debatoplæg om specialundervisning for voksne[#13] 14. U164/99 Ungdomsarbejdet i Remisevænget og Dyvekevænget[#14] 15. U98/99 Opbygning af elevsikkerhedsorganisation[#15] 16. U171/99 Brug af bemyndigelsen til mindre pladsgivende projekter som led i pladsgarantien for fritidshjem[#16] 17. U170/99 Høringsprocedure i forhold til udvalget[#17] 18. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren[#18] 19. Næste møde 20. Underskrivelse af protokol 2. J.nr. U140/99 Fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2000/01 INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at distriktsskolernes maksimale kapacitet for børnehaveklasser og 1. klasser fastsættes i overensstemmelse med "Forslag til fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2000/2001" RESUMÉ I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 22. september 1999 forelagde Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forslag til fastlæggelse af distriktsskolernes maksimale kapacitet vedrørende børnehaveklasse og 1. klasse for skoleåret 2000/01. Udvalget besluttede at udsende forslaget til høring. SAGSBESKRIVELSE Efter udvalgets beslutning er forslaget udsendt til høring på skolerne og i bydelsrådene med henblik på udvalgets endelige behandling i mødet den 3. november 1999. De indkomne høringssvar ved høringsfristens udløb er vedlagt. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens sammenfatning af høringssvarene med hertil knyttede bemærkninger er vedlagt. De indkomne høringssvar giver ikke anledning til at foreslå ændring i det for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i mødet den 22. september 1999 forelagte forslag til kapacitetsfastsættelse for skoleåret 2000/01. Idet der henvises til høringssvarene og sammenfatningen m.v., skal forvaltningen kort redegøre for forhold, som er berørt i enkelte høringssvar, og som vedrører mere generelle skolestrukturelle forhold: Både Sølvgades Skole og Den Classenske Legatskole fremsætter forslag om, hvorledes skiftet i dannelsen af den 2. børnehaveklasse ved de to skoler bør forløbe. Den Classenske Legatskole foreslår et skift hvert år, mens Sølvgades Skole foreslår et skift efter 2 år. Forvaltningen har under hensyn til det samordnede indskolingsforløb for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse forudsat, at det 2. spor veksler mellem de to skoler efter et 3 årigt forløb. Nogle skoler forventer større tilgang af elever end forudsat i forvaltningens planlægningsgrundlag og kapacitetsfastsættelse (blandt andre Christianshavns Skole, Klostervængets Skole og Voldparkens Skole). Forvaltningen skal hertil bemærke, at skolerne alene har forpligtelse til at optage elever fra eget grunddistrikt, såfremt der viser sig en større søgning, end erfaringerne og planlægningsgrundlaget tilsiger. Fra skolerne på Indre Østerbro fremhæves, at kapacitetsfastsættelse og klassedannelse må bero på den fremtidige skolestruktur og skolernes udbygning. Forvaltningen har i forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af Handleplan 2000 tilkendegivet, at et grundlag for den videre planlægning på Indre Østerbro forventes at foreligge med oplæg til Handleplan 2001. Fra såvel bydelsadministrationen som skoler på Indre Nørrebro peges på ubalance mellem skolernes kapacitet, elevunderlag og søgemønster m.v. Forvaltningen har til hensigt at lægge op til en samlet vurdering af den fremtidige skolestruktur på Indre Nørrebro i forbindelse med oplæg til Handleplan 2001. Herudover indeholder høringssvarene en række konkrete bemærkninger vedrørende den enkelte skole, som der i fornødent omfang vil blive taget højde for ved den videre planlægning af dels skolernes udbygning, og dels ved den fremtidige kapacitetsfastsættelse. Efter fastsættelsen af kapaciteten for skoleåret 2000/01 vil den blive udmeldt til skolerne som retningsgivende for indskrivningen til det kommende skoleår, som finder sted i november 1999. Økonomi Ingen bemærkninger Høring Forslaget har været til høring ved bydelsrådene og distriktsskolerne Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Skolers og bydeles høringssvar · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens notat af 28. oktober 1999 med sammenfatning af høringssvarene og forvaltningens kommentarer hertil · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens høringsskrivelsen af 24. september 1999 Peter Rasmussen Jørn Larsen 3. J.nr. U4/99 Forslag til Handleplan 2000 for folkeskolen vedr. Sølvgades Skole INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Sølvgades Skole på baggrund af skolens høringssvar ikke optages på Handleplan 2000 RESUMÉ På mødet den 13. oktober 1999 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at forslaget til udbygning af Sølvgades Skole i Handleplan 2000 afventede en belysning af muligheden for at bygge ovenpå den eksisterende murede gymnastiksal samt en undersøgelse af indrettede køkkenforhold. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte i mødet den 13. oktober 1999 forvaltningens forslag til Handleplan 2000, samt at forvaltningen senest ved forelæggelsen af oplæg til Handleplan 2001 i december 1999 fremlægger forslag til den fremtidige skolestruktur på Indre Østerbro og i Valby, herunder en handlingsplan for den videre planlægning af skoleudbygningen i de to bydele. Udvalget udsatte beslutningen om udbygningen af Sølvgades Skole med henblik på en nærmere belysning af mulighederne for at bygge ovenpå den eksisterende murede gymnastiksal samt udbedring af indrettede køkkenforhold. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har afholdt et møde med repræsentanter for Plandirektoratet og Byggedirektoratet samt den rådgiver, der har udarbejdet helhedsplanen for Sølvgades Skole. Sølvgades Skole ligger i et område af byen, hvor der stilles ekstraordinære krav til arkitekturen og nybyggeri. Plandirektoratet har vurderet, at en udvidelse af skolen ved nybyggeri enten kan ske som i model C1 ved en "fortsættelse" af den eksisterende "lave" gymnastiksalsbygning mod Kronprinsessegade med en bygning af samme karakter og materialer eller som i model C2 med en bygning, der i højde, proportioner og materialevalg svarer til de øvrige bygninger i gaden. C2 vil kræve udarbejdelse af lokalplan. En løsning, hvor musiksalen evt bygges oven på den eksisterende gymnastikpavillon, vil ikke kunne accepteres af byarkitektoniske og planmæssige grunde. Hertil kommer, at bygningen ikke vil kunne bære en sådan ekstra etage. Den eksisterende murede gymnastiksal vurderes at kunne bære yderligere en etage. Dette afvises dog af Byggedirektoratet på grund af afstanden til de fredede nabobygninger. Skolens repræsentanter har peget på myndighedsproblemer med et køkken i kælderen, som skolen selv har indrettet. Det er forvaltningens vurdering, at dette problem – uanset at det ikke indgår som en del af helhedsplanen – vil kunne løses. Som det fremgår af Handleplan 1999 er løsningen for de to skoler, Den Classenske Legatskole og Sølvgades Skoles, nært forbundne, idet de begge deles om tre spor med 1½ spor til hver. Skolerne bør derfor planlægningsmæssigt ses under èt. Af hensyn til den samordnede indskoling og kontinuiteten i indskrivningen har forvaltningen forudsat, at de to skoler skiftes til at optage 2 børnehaveklasser tre år ad gangen. Den Classenske Legatskole har optaget 2 børnehaveklasser ved skolestart 1999, hvilket forventes fortsat i 2000 og 2001. Herefter forventes Sølvgades Skole at optage 2 børnehaveklasser hvert år ved skolestart 2002, 2003 og 2004, osv. Den Classenske Legatskole har i år et underskud på 2 basislokaler, mens der med de anlagte planforudsætninger er overensstemmelse mellem antal klasser og kapacitet på Sølvgades Skole nu og i de nærmeste år. Selvom de to skoler skal ses under ét, er der allerede nu kapacitetsproblemer på Den Classenske Legatskole. I forbindelse med den aktuelle høring over forslag om skolernes kapacitet for skoleåret 2000/01 har begge skoler tilkendegivet, at der bør anvendes en anden kadence end forudsat ovenfor ved dannelsen af den 2. børnehaveklasse. Den Classenske Legatskole foreslår, at der skiftes hvert andet år, mens Sølvgades Skole foreslår, at skiftet finder sted efter 2 år. Udbygningen af Sølvgades Skole vil således være afhængig af, hvilken kadence der lægges til grund for skift i dannelsen af den 2. børnehaveklasse. Med de opstillede planforudsætninger vil Sølvgades Skole først have underskud af basislokaler i år 2003. Gennemføres en anden og kortere kadence for skift i klassedannelsen fremrykkes behovet for udbygning af skolen. Et skifte efter 2 år (som foreslået af Sølvgades Skole) betyder, at Sølvgades Skole i år 2002 vil have et underskud på 1 basislokale. Først i år 2010 vil Sølvgades Skole mangle 2 basislokaler. Et skifte hvert andet år (som foreslået af Den Classenske Legatskole) betyder, at Sølvgades Skole vil have et underskud på 1 basislokale allerede fra år 2000, hvorefter skolen vil svinge mellem fuldt udnyttet kapacitet og et underskud på et basislokale. For en yderligere uddybning af de forskellige indskrivningsmodellers betydning for kapacitetsproblemerne henvises der til bilaget. Som følge af kapacitetsproblemernes størrelse og som følge af den uenighed, som Sølvgades Skoles bestyrelse har tilkendegivet over for forvaltningens foretrukne model C1, indstiller forvaltningen, at Sølvgades Skole trækkes tilbage fra forslag til Handleplan 2000. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede i forbindelse med Handleplan 1999, at strukturen for Indre By skulle være 1½ spor på hver af skolerne, Den Classenske Legatskole samt Sølvgades Skole og 2 spor på Nyboder Skole. Det skal dog bemærkes, at der vil være andre muligheder for at tilvejebringe kapacitet i Indre By. Der vil være en midlertidig lokaleressource på Nyboder Skole fra flytningen af taleklasserækken i 2002/2003, og til at skolen ombygges til en fuld 2-sporet skole. Ligeledes vil der være mulighed for at udbygge Den Classenske Legatskole til 2 spor for et beløb på mellem ca. 14-23 mio.kr., alt efter om der etableres ny gymnastiksal eller ej. Udbygningen af Den Classenske Legatskole forudsætter dog myndighedsgodkendelse. Nyboder Skole planlægges som en 2-sporet skole. Skolen er i dag 1-sporet med en taleklasserække. Det undersøges p.t. at flytte taleklasserækken til Voldparkens Skole. Flyttes taleklasserækken, vil der midlertidig kunne opstå en overkapacitet på Nyboder Skole, som vil kunne tænkes anvendt til midlertidige normalklasser eller specialklasser. Forundersøgelsen prisfastsatte en omdannelse af Nyboder Skole til en almindelig 2-sporet skole (incl. 66 fh.pl) til ca. 10 mio. kr. samt vurderede, at en flytning af taleklasserækken ville kunne beløbe sig til et tilsvarende beløb. Økonomi Den i Handleplan 2000 indstillede model C1 for Sølvgades Skole beløber sig til 4,4 mill. kr. Model C2 beløber sig til 27,4 mill.kr. Høring Skolerne er senest hørt forud for udvalgets behandling af Handleplan 2000 den 13. oktober 1999. BILAG VEDLAGT · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens notat af 27. oktober 1999 vedr. undersøgelse af udbygningsmuligheder på Sølvgades Skole · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens notat af 25. oktober 1999 vedr. klassetals-prognose for Sølvgades Skole og Den Classenske Legatskole Peter Rasmussen Jørn Larsen 4. J. nr. U167/99 Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 på folkeskoleområdet INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Sølvgades Skole ikke optages på Handleplan 2000 og ressourcetildelingen i 2000 anvendes til fremskydning af andre projekter at der gives kapitalbevilling på i alt 10,22 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1996 fastlagte kapacitetsudvidelser at der gives kapitalbevilling på i alt 57,66 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1997 fastlagte kapacitetsudvidelser at der gives kapitalbevilling på i alt 59,38 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1998 fastlagte kapacitetsudvidelser at der gives kapitalbevilling på i alt 29,95 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1999 fastlagte kapacitetsudvidelser at der gives kapitalbevilling på i alt 35,41 mill. kr. til planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder mv som led i gennemførelsen af de i Handleplan 2000 fastlagte kapacitetsudvidelser at der som led i planlagte kapacitetsudvidelser uden for handleplanerne gives en kapitalbevilling på i alt 31,73 mill. kr. til øvrige arbejder (HP-øvrige) med henblik på nødvendig planlægning, projektering og anlægsarbejder mv herunder bl.a. projektering og byggeri af overbygningsskolen i Heimdalsgade RESUMÉ I det netop vedtagne budget for år 2000 er der afsat i alt 250,4 mill. kr. til gennemførelse af de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte Handleplaner på folkeskoleområdet. Med henblik på i år 2000 at kunne fortsætte med nødvendig planlægning, projektering og gennemførelse af planlagte anlægsarbejder, som led i de i handleplanerne fastlagte kapacitetsudvidelser, anmodes om en kapitalbevilling på i alt 224,35 mill. kr. inkl. bevilling til en række arbejder, der ikke indgår i de godkendte handleplaner, men som i anden forbindelse er vedtaget af Borgerrepræsentationen eller Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Med baggrund i forvaltningens indstilling om at udtage Sølvgades Skole af Handleplan 2000 indgår der i bevillingen for HP 2000 ikke anlægsudgifter på Sølvgades Skole. I stedet er beløbet til Sølvgades Skole i år 2000 tilført udbygningen af andre skoler. Sølvgades Skole udgår af Handleplan 2000 på baggrund af skolens høringssvar samt kapacitetsproblemets størrelse. Kapitalbevillingerne og beskrivelsen af anlægsarbejderne på de enkelte skoler er opdelt svarende til de enkelte handleplaner. De anførte anlægsudgifter er opgjort i index 161, svarende til det forventede middelindeks i år 2000. Med kapitalbevillingerne i år 2000 vil gennemførelsen af helhedsplanerne for de skoler, der er omfattet af HP 96 og 97 for de flestes vedkommende være afsluttet. Der er samtidig mulighed for at gennemføre hovedparten af de arbejder, der måtte udskydes som følge af begrænsningen af anlægsbudgettet for 1999, ligesom der er mulighed for at forcere udbygningen af en række skoler. SAGSBESKRIVELSE Indledning Med vedtagelsen af budgettet for år 2000 blev der afsat i alt 250,4 mill. kr. kr. til anlægsopgaver mv på folkeskoleområdet med henblik på videreførelse og fortsat realisering af de af Borgerrepræsentationen tidligere tiltrådte handleplaner (Handleplan 1996 – 2000). Målet med handleplanerne er gennem udbygning af de eksisterende skoler at imødekomme det øgede kapacitetsbehov, som den stigende elevtilgang tilsiger og samtidig at imødekomme den nye folkeskolelovs krav til faglokaler mm. De enkelte handleplaner (HP 96, HP 97, HP 98, HP99 og HP 2000) er tidligere godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget/Borgerrepræsentationen. Handleplanerne, der normalt omfatter 5-8 skoler, beskriver på baggrund af en nøje gennemgang og plan for hver enkelt skole kapacitetsmål, udbygningsmuligheder, anlægsøkonomi, tidsplan og etapedeling for udbygningen af den enkelte skole, idet skolerne af praktiske grunde typisk udbygges over en 4-5 årig periode. Samlet omfatter handleplan 1996-2000 i alt 29 skoler med en samlet anlægsøkonomi over årene på i alt 814,2 mill. kr. (indeks 161). Handleplanernes anlægsøkonomi i de enkelte år danner samtidig udgangspunkt for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budgetoplæg. Der er i anlægsøkonomien i handleplanerne ikke regnet med udgifter til evt. grundkøb. Anlægsbudgettet for år 2000 giver mulighed for at fremme udbygningen af en række skoler, ligesom der er mulighed for at gennemføre hovedparten af de planlagte anlægsarbejder, der som følge af begrænsninger i anlægsbudgettet måtte udskydes i 1999. Vedtaget anlægsbudget år 2000 mill. kr. Vedtaget anlægsbudget 2000 (folkeskoleområdet) 250,4 mill. kr. Forventet overført fra 1999 *) 8,5 mill. kr. Faktisk anlægsbudget år 2000 258,9mill. kr. *) Heraf er reserveret 4 mill. kr. til etablering af idrætsanlæg på Holmen. På baggrund af udgifterne til de af Borgerpræsentationen tidligere godkendte handleplaner, etablering af overbygningsskole, etablering af et idrætsanlæg på Holmen, flytning af Ungdomsskolen på Amager til Jemtelandsgade samt andre arbejder, der ikke indgår i konkrete handleplaner, kan de planlagte anlægsudgifter i år 2000 opgøres til: Planlagte anlægsudgifter år 2000 mill. kr. Handleplan 1996 10,22 mill. kr. Handleplan 1997 57,66 mill. kr. Handleplan 1998 59,38 mill. kr. Handleplan 1999 29,95 mill. kr. Handleplan 2000 (bevilges nu) 35,41 mill. kr. Handleplan 2000 (reserveret Indre Østerbro)* 5,00 mill. kr. HP-øvrige (herunder overbygningsskole, pulje til ekstraarb., forberedelse af HP 2001 mfl.)** 31,73 mill. kr. Etablering af ny skole i Brønshøj- Husum i 2000 * 9,63 mill. kr. Idrætsanlæg Holmen (reserveret )* 4,00 mill. kr. Reserveret Rødkilde Skole, basisskoler Ydre Nørrebro mm., yderligere forcering HP-skoler * 15,92 mill. kr. Anlægsudgifter I ALT (planlagt) 258,90 mill. kr. Faktisk anlægsbudget 258,90 mill. kr. * Kapitalbevilling til de pågældende projekter vil blive søgt særskilt senere. ** HP-øvrige omfatter: Forberedelse af HP 2001 3,00 mill. kr. Peder Lykke Skolen(udvidelse af tandklinik, - Forbedring af indskoling og fritidshjem 2,00 mill. kr. Overbygningsskole Heimdalsgade 19,99 mill. kr. Sønderbro Skole (følge af flytn. af Ungdoms- Skole,- udv. af tandklinik) 1,74 mill. kr. Pulje til ekstraarbejder 5,00 mill. kr. I alt HP-øvrige 31,73 mill. kr. Samtlige anlægsudgifter er anført ved byggeindeks 161 svarende til det forventede middelindeks i år 2000. Oversigt over anlægsudgifterne på de enkelte skoler og handleplaner mv Anlægsarbejderne og de dertil svarende udgifter er kort beskrevet i vedlagte bilag 1. I oversigten nedenfor er alene angivet hovedtallene for den enkelte skole og handleplan i år 2000 På enkelte områder er der ikke pt tilstrækkeligt grundlag for at søge om kapitalbevilling – det gælder for eksempel på Indre Østerbro, hvor skoleplanerne endnu ikke ligger endeligt fast, ligesom der for en række projekter bl.a. etablering af en ny skole i Brønshøj -Husum og etablering af et idrætsanlæg på Holmen efterfølgende vil blive søgt særskilt bevilling. Under HP-Øvrige indgår udgifter, som er forbundet med handleplanerne og udvidelserne på folkeskoleområdet, men som ikke konkret er en del af en handleplan - heri bl.a. udgifter til etablering af overbygningsskolen i Heimdalsgade. Under HP-Øvrige er endvidere afsat en pulje på i alt 5 mill. kr. til ekstraarbejder på handleplanskolerne med henblik på at kunne imødekomme rimelige, mindre ønsker fra skolerne eller at undgå uhensigtsmæssige besparelser i f.m. afslutningen af de igangværende handleplaner. Der er ikke i handleplanbudgetterne indregnet udgifter til evt. grund- og ejendomskøb. I overensstemmelse hermed er der ikke i de ovennævnte anlægsudgifter indregnet evt. grund- eller ejendomsudgifter som led i løsning af kapacitetsproblemerne på Indre Østerbro. I givet fald vil midlerne hertil skulle skaffes ved en omprioritering inden for rammerne af det samlede anlægsbudget på området. Oversigter Handleplan 96. Anlægsudgifter i år 2000 Dyvekeskolen 5,21 mill. kr. Hyltebjerg Skole 1,95 mill. kr. Rødkilde Skole (flyttet til HP 99) - Rådmandsgade Skole, afsluttet i 1999 Ålholm Skole 2,85 mill. kr. Øster Farimagsgades Skole 0,21 mill. kr. HP 96 I ALT 10,22 mill. kr. Hermed afsluttes samtlige helhedsplaner under HP 96 – dog skal Rådmandsgades Skole, som følge af etableringen af overbygningsskolen i Heimdalsgade have gennemført en række arbejder i forbindelse med ændringen til basisskole. Handleplan 97. Anlægsudgifter i år 2000 Bellahøj Skole 6,37 mill. kr. Holbergskolen 12,77 mill. kr. Skolen på Islands Brygge 6,77 mill. kr. Kirsebærhavens Skole 21,45 mill. kr. Klostervængets Skole 7,02 mill. kr. Strandvejsskolen 3,28 mill. kr. HP 97 I ALT 57,66 mill. kr. Der sker en forcering af bl.a. arbejderne på Bellahøj Skole. Bevillingen vil medføre, at hovedparten af helhedsplanerne under HP 97 kan afsluttes i år 2000. Handleplan 98. Anlægsudgifter i år 2000 Christianshavns Skole 17,02 mill. kr. Husum Skole 5,45 mill. kr. Katrinedals Skole 13,37 mill. kr. Lykkebo Skole 9,19 mill. kr. Skolen ved Sundet 14,35 mill. kr. HP 98 I ALT 59,38 mill. kr. Der sker en forcering af arbejderne på bl.a. Christianshavns Skole, Katrinedals Skole, Husum Skole og Lykkebo Skole. Bevillingen betyder i givet fald, at helhedsplanerne på Katrinedals Skole og Husum Skole kan afsluttes i år 2000. På Skolen ved Sundet, der er fredet, har Skov- og Naturstyrelsen stillet krav om vedligeholdelsesarbejder som forudsætning for en godkendelse af helhedsplanen. En gennemførelse af helhedsplanen vil derfor være afhængig af prioriteringen af den i forbindelse med budgetforliget afsatte centrale pulje til ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder. En særskilt indstilling herom er under udarbejdelse. Handleplan 99. Anlægsudgifter i år 2000 Brønshøj Skole 4,53 mill. kr. Havremarkens Skole - * Kildevældsskolen 1,82 mill. kr. Rødkilde Skole, 4. spor samt fritidshjem - ** Sortedamskolen 14,35 mill. kr. Østrigsgades Skole 9,25 mill. kr. HP 99 I ALT 29,95 mill. kr. * Havremarkens Skoles ændring til 2-sporet basisskole vil blive søgt sammen med planerne for de øvrige basisskoler på Ydre Nørrebro. Der reserveres et beløb hertil af det samlede anlægsbudget. ** Konkret bevillingsforslag til udbygning af Rødkilde Skole og fritidshjem vil blive fremsendt, når der i samarbejde med skolen og fritidshjemmet er udarbejdet et projekt. Der reserveres et beløb af det samlede anlægsbudget til formålet. Som følge af behovet for specialklasser herunder læseklasser er der efter forhandlinger med Østrigsgades Skole sket en udvidelse af antallet af læseklasser, der indgår i helhedsplanen for skolen, så klasserne nu omfatter en hel læseklasserække. Ændringen har medført en forøgelse af udgifterne til gennemførelse af skolens helhedsplan med 1,0 mill. kr. Det samlede budget for HP 99 foreslås som en konsekvens heraf forøget tilsvarende. Handleplan 2000. Anlægsudgifter i år 2000 Lundehusskolen 7,37 mill. kr. Den Classenske Legatskole 4,79 mill. kr. Korsager Skole 13,25 mill. kr. Sølvgades Skole udgår - * Kirkebjerg Skole 6,06 mill. kr. Bavnehøj Skole 2,94 mill. kr. Indre Østerbro. Midlertidig kapacitet mv. 1,00 mill. kr. HP 2000 I ALT 35,41 mill. kr. * Som konsekvens af forvaltningens forslag om at udtage Sølvgades Skole af HP 2000 indgår, er der ikke udgifter til udbygning af skolen i år 2000. I HP 2000 er der afsat i alt 6 mill. kr. til midlertidige kapacitetsudvidelser og planlægning af en ny skolestruktur på Indre Østerbro. Det foreslås, at der i første omgang kun bevilges 1,0 mill. kr. med henblik på bl.a. at kunne tage nødvendige initiativer i forhold til de midlertidige kapacitetsudvidelser mv., der er behov for i distriktet. De resterende 5 mill. kr. reserveres til senere anvendelse. Andre anlægsarbejder mv, som ikke hører under handleplanerne (HP-øvrige) HP- Øvrige. Anlægsudgifter i 2000 Forberedelse af HP 2001 3,0 mill. kr. Peder Lykke Skolen (tandklinik og indskoling inkl. fritidshjem) 2,00 mill. kr. Overbygningsskolen, Heimdalsgade 19,99 mill. kr. Sønderbro Skole (Udv. af tandklinik) 1,74 mill. kr. Pulje til ekstraarbejder 5,00 mill. kr. HP-Øvrige, I ALT 31,73mill.kr. Som det fremgår, anvendes hovedparten af midlerne til fortsat projektering og påbegyndelse af byggeriet af overbygningsskolen i Heimdalsgade. Skolen skal efter planen tages i brug ved skoleårets start i år 2001. Det er derfor nødvendigt, at projekteringen og byggeriet kan starte som planlagt. Af praktiske grunde vil det ikke være muligt at nå at få lokalplanen for området vedtaget endeligt, inden forelæggelsen af nærværende indstilling. Ifølge Plandirektoratet er der ikke i forbindelse med høringen fremkommet indsigelser, der forhindrer etablering af overbygningsskolen. Den forsinkede endelige vedtagelse af lokalplanen er derfor ikke til hinder for vedtagelsen af den aktuelle kapitalbevilling. Peder Lykke Skolen er medtaget under HP-Øvrige, fordi der kapacitetsmæssigt endnu ikke er grundlag for udarbejdelse af en egentlig handlingsplan, men der er i forhold til kapaciteten i tandplejen og arealproblemer i indskoling og fritidshjem behov for forbedringer. Under HP-Øvrige er der foreslået afsat en pulje på i alt 5 mill. kr. til ekstraarbejder på handleplanskolerne – svarende til 2 % af dette års anlægsbudget. Puljen skal benyttes til at kunne imødekomme mindre, rimelige ønsker fra skolerne, udføre hensigtsmæssige begrænsede ekstraarbejder, samt undgå evt. uhensigtsmæssige besparelser – primært i afslutningsfasen af helhedsplanarbejderne på de enkelte skoler. Beløbet vil i givet fald blive fordelt ud på de enkelte handleplaner. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil efterfølgende blive orienteret om brugen af puljen. Økonomi Samlede udgifter til de i år 2000 foreslåede nødvendige anlægsarbejder mv. med henblik på gennemførelse af de i handleplan 1996 – 2000 m.m. godkendte kapacitetsudvidelser på folkeskoleområdet: Handleplan anlægsudgift i 2000 Handleplan 1996 10,22 mill. kr. Handleplan 1997 57,66 mill. kr. Handleplan 1998 59,38 mill. kr. Handleplan 1999 29,95 mill. kr. Handleplan 2000 35,41 mill. kr. HP-Øvrige 31,73 mill. kr. I alt 224,35mill. kr. Der kan anvises dækning for de samlede udgifter på i alt 224,35 mill. kr. på budgettet for år 2000 under det for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen post 3.01.3 afsatte rådighedsbeløb. Høring Handleplanerne er udarbejdet i samarbejde med de enkelte skoler. I det omfang det efterfølgende bliver nødvendigt med ændringer i handleplanerne, vil disse blive drøftet med de berørte skoler (og bydele). BILAG VEDLAGT · Beskrivelse af anlægsarbejder og – udgifter fordelt på skoler og handleplaner mv Peter Rasmussen Jørn Larsen 5. J.nr. U168/99 Kapitalbevilling med henblik på kapacitetsudvidelser inden for den vidtgående specialundervisning INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der med udgangspunkt i helhedsplanen for Skolen på Kastelsvej gives en kapitalbevilling på i alt 21,36 mill. kr. til projektering og gennemførelse af 1. etape af udvidelsen af skolen - fordelt over 3 år med 1,10 mill. kr. i 1999 - 8,30 mill. kr. i år 2000 og 11,96 mill. kr. i år 2001 at der gives en kapitalbevilling på i alt 2 mill. kr. i år 2000 til projektering af 2. etape af Øresundsskolen at der gives en kapitalbevilling på i alt 1 mill. kr. til forundersøgelser og til midlertidige pladser med henblik på løsning af kapacitetsproblemerne for kontakthæmmede elever RESUMÉ Skolen på Kastelsvej, der modtager døve børn fra hele landet, er oprindelig beregnet til 80 elever, men har pr. 1. august 1999 indskrevet 129 elever. Skolen er derfor lokalemæssigt meget hårdt trængt, og det har været nødvendigt at opstille pavilloner til midlertidig løsning af pladsproblemerne. Elevtallet forventes at stige yderligere i de kommende år. Med henblik på en permanent løsning af kapacitetsproblemerne er der udarbejdet en helhedsplan, der muliggør en udvidelse til i alt ca. 150 elever. De samlede udgifter til realiseringen af helhedsplanen udgør i alt 34,16 mill. kr. (indeks 161) – heraf udgør 1. etape i alt 21,36 mill. kr. I forbindelse med det igangværende byggeri af Øresundsskolen til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder er der i 1999 pga forskydninger i byggeriet er et mindreforbrug på i alt 1,1 mill. kr. Det foreslås på den baggrund, at projekteringen af en udvidelse af Skolen på Kastelsvej påbegyndes i 1999 med efterfølgende gennemførelse af 1. etape af byggeriet i år 2000 og 2001, og at der i den forbindelse gives en samlet kapitalbevilling på i alt 21,36 mill. kr. til 1. etape fordelt med 1,1 mill. kr. i 1999, 8,3 mill. kr. i år 2000 og 11,96 mill. kr. i år 2001. Endvidere foreslås, at der i år 2000 bevilges 2 mill. kr. til projektering af 2. etape af Øresundsskolen til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder samt 1 mill. kr. til nødvendige forundersøgelser med henblik på at finde løsningsmuligheder på lokalebehovet for de kontakthæmmede elever. Konsekvenserne af undersøgelsen vil efterfølgende blive forelagt udvalget. SAGSBESKRIVELSE Udviklingen og anlægsbehovet inden for den vidtgående specialundervisning er beskrevet i den "Perspektiv og Handleplan" der blev fremlagt på Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 13. april 1999, hvor planen blev godkendt som grundlag for planlægningen i de kommende år. Perspektivplanen gennemgår udviklingen og kapacitetsbehovet på hele området. Det fremgår af planen, at der til den vidtgående specialundervisning generelt er tale om en stigning i antallet af elever, der ligger over den generelle stigning i børnetallet, og at der især på 3 områder sker og er sket så store stigninger i elevtallene, at det medfører væsentlige kapacitetsproblemer med deraf følgende investeringsbehov: 1. Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder (Strandparkskolen) 2. Elever med betydelige kontaktvanskeligheder (Hyltebjerg Skole) 3. Elever med vidtgående hørevanskeligheder (Skolen på Kastelsvej) Samtlige anlægsudgifter i den foreliggende indstilling er opgjort ved indeks 161 svarende til det forventede middelindeks i år 2000. Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 15. april 1999 en kapitalbevilling på i alt 27,0 mill. (fordelt med 20 mill. kr. i 1999 og 7 mill. kr. i 2000) til gennemførelse af 1. etape til i alt 38 elever af den nye Øresundsskole til denne elevgruppe. Skolen indrettes i eksisterende bygninger på det tidligere Øresundshospital. Skolen er fuldt udbygget beregnet til i alt 80 elever inkl. fritidsordning. Af Perspektiv- og Handleplanen fremgår, at behovet for pladser til den nye skole forventes at stige fra ca. 38 elever i år 2000 til 54 elever i år 2001 for derefter at stige med 10-15 elever årligt til 104 elever i år 2005. 1. etape af skolen erstatter midlertidige lokaler til 28 elever i Randersgade 12. Med ibrugtagningen af 1. etape ved skolestart i år 2000 vil kapacitetsproblemerne indtil år 2001 være løst. Som følge af den forventede forsatte stigning i elevtallet vil det være ønskeligt at kunne fortsætte med etableringen af etape 2 af skolen i år 2001. Det foreslås derfor, at der i år 2000 afsættes 2 mill. kr. til projektering af 2. etape af skolen med henblik på evt. byggeri i år 2001. Samtidig er der i forbindelse med den igangværende etape sket en mindre forskydning af byggeriet, som medfører et mindreforbrug på i alt 1,1 mill. kr. i 1999 med et dertil svarende merforbrug i 2000. Tidsforskydningen vil ikke medføre en forsinkelse af ibrugtagningen af 1. etape. Elever med betydelige kontaktvanskeligheder Der er i de senere år konstateret en stærk vækst i elevtallene på dette område, bl.a. som følge af bedre diagnosticering og den pædagogiske udvikling på området. På Hyltebjerg Skole, der har en særlig KH-klasserække beregnet til 15 elever, har det været nødvendigt midlertidigt at indrette plads til ekstra 16 elever (inkl. fritidshjem). Samtidig har det i 1999 også været nødvendigt på Voldparkens Skole midlertidigt at indrette plads til 18 elever (inkl. fritidsordning). Der forventes yderligere stigning i elevtallene i de kommende år med ca. 10-12 elever pr. år. De midlertidige ordninger kan kun fungere i begrænset tid, og der er derfor et stort behov for en relativt omfattende udvidelse af kapaciteten på området – måske i form af en ny skole til i alt 60-70 elever. Der foreligger ikke konkrete forslag til placering eller indretning af en ny skole, ligesom der er behov for nærmere at få analyseret strukturen på området, inden et evt. forslag om etablering af en ny KH-skole kan forelægges. Samtidig er der heller ikke budgetmæssigt i år 2000 mulighed for at påbegynde etableringen af en evt. ny skole. Det vil derfor være nødvendigt i år 2000 at etablere yderligere midlertidige løsninger på området. Der foreligger pt. ikke konkrete forslag hertil. Det foreslås derfor, at der på anlægsbudgettet for år 2000 i første omgang bevilges et beløb på i alt 1,0 mill. kr. til forundersøgelser vedr. en permanent løsning af kapacitetsproblemerne og til etablering af midlertidige pladser, og at der derudover reserveres et beløb på i alt 2,0 mill. kr. til midlertidige kapacitetsløsninger med henblik på senere bevilling, når der foreligger konkrete forslag. Etablering af en evt. ny KH-skole vil i givet fald forudsætte en selvstændig indstilling og beslutning i Borgerrepræsentationen herom. Elever med vidtgående hørevanskeligheder Skolen på Kastelsvej, der modtager døve børn fra hele landet, er oprindelig beregnet til 80 elever, men har pr. 1. august 1999 indskrevet 129 elever. Ca. 80 pct. af skolens elever kommer udefra- ca. 95 pct. af eleverne går i fritidshjem på skolen. Som følge af elevtilgangen er skolen lokalemæssigt meget hårdt trængt, og det har været nødvendigt at opstille pavilloner til midlertidig løsning af pladsproblemerne. Elevtallet forventes at stige yderligere i de kommende år. Der er på baggrund af kapacitetsproblemerne udarbejdet en helhedsplan for skolen med henblik på en udvidelse til 150-160 elever. Anlægsudgifterne til gennemførelse af helhedsplanen udgør i alt 34,16 mill. kr. (indeks 161). Helhedsplanen er opdelt i 4 etaper: Etape udgift kr. 1. etape Tilbygning til eks. sydfløj (udv. m. 45-50 elever) 21,36 mill. kr. 2. etape Ombygning af sydfløj (udv. m. 12-16 elever) 2,99 mill. kr. 3. etape Tilbygning m. ny rytmiksal, ombygning af nordfløj (udv. m. 4 multihandicap. Elever) 7,33 mill. kr. 4. etape Udvidelse af elevhjemmet på Danstrupvej 2,48 mill. kr. 1.-4. etape I alt 34,16 mill. kr. 1. etape af helhedsplanen omfatter tilbygningsarbejder på den ene (sydfløjen) af skolens to bygninger – bl.a. med bygning af en ny tagetage med 5 basislokaler, etablering af 4 grupperum til brug for skolens fritidshjem i et eksisterende overdækket areal i skolegården, samt etablering af nyt trapperum med elevator. Udgifterne til 1. etape, der vil medføre en kapacitetsudvidelse til 45-50 elever, udgør i alt 21,36 mill. kr. Der foreslås givet en samlet bevilling til hele 1. etape fordelt med: 1,1 mill. kr. i 1999, 8,3 mill. kr. i år 2000 og 11,96 mill. kr. i år 2001. Øvrige specialundervisningsområde Det fremgår af Perspektivplanen på området, at der også inden for den øvrige vidtgående specialundervisning – herunder bl.a. Skolen i Charlottegården samt Ungdomsskolen i Utterslev er behov for en udbygning. Det er imidlertid vurderingen, at behovet for kapacitetsudvidelser inden for de 3 ovenfor nævnte områder er så markant, at det er nødvendigt at prioritere en udbygning af disse. Der er derfor i prioriteringen af det samlede anlægsbudget ud over de 3 "hovedområder" ikke afsat midler til udbygning af det øvrige specialundervisningsområde i år 2000. Økonomi Det samlede anlægsbudget for år 2000 udgør på specialundervisningsområdet i alt 21,40 mill. kr. På baggrund af ovenstående foreslås følgende prioritering af anlægsbudgettet for år 2000: Anlægsbudget for vidtgående specialundervisning år 2000 Øresundsskolen etape 1 (kapitalbevilling er givet) 8,10 mill. kr. Øresundsskolen etape 2 (projektering) 2,00 mill. kr. Forundersøgelser vedr. struktur på KH-området 1,00 mill. kr. Reserveret til midlertidige KH-pladser 2,00 mill. kr. Skolen på Kastelsvej 1. etape i år 2000 8,30 mill. kr. Anlægsudgifter i alt 21,4 mill. kr. Af de 21,4 mill. kr. er der tidligere givet kapitalbevilling til de 8,1 mill. kr. (7,00 + 1,1 mill. kr. (mindreforbrug 1999)) til bygning af 1. etape af Øresundsskolen. I Perspektiv- og Handleplanen for den vidtgående specialundervisning, var anlægsbehovet opgjort til 19,3 mill. kr. Med baggrund i det vedtagne anlægsbudget og den foreslåede prioritering af de 3 hovedområder har der i forhold til Perspektivplanen været mulighed for dels at fremme udbygningen af Skolen på Kastelsvej dels at projektere 2. etape af Øresundsskolen. Med nærværende indstilling søges der om kapitalbevilling for: Forslag til kapitalbevilling 1999 2000 2001 IALT Øresundsskolen etape 2- projektering - 2,00 - 2,00 Forundersøgelser vedr. struktur på KH-området - 1,00 - 1,00 Skolen på Kastelsvej etape 1 1,10 8,30 11,96 21,36 I ALT 1,10 11,30 11,96 24,36 De resterende 2,0 mill. kr. på anlægsbudgettet i år 2000 til midlertidige pladser på KH-området vil blive søgt, når der foreligger et konkret forslag. Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på 1,1 mill. kr. i 1999 og 11,3 mill. kr. i år 2000 på de under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen funktion 3.07.3 afsatte rådighedsbeløb for 1999 og 2000, idet der er dækning for udgiften i 1999 som følge af mindreforbruget på Øresundsskolen etape 1. Høring Helhedsplanen for udbygning af Skolen på Kastelsvej er godkendt af skolen Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Helhedsplan for udbygning af Skolen på Kastelsvej · Perspektiv- og Handleplan for den vidtgående specialundervisning (marts 1999) Peter Rasmussen Jørn Larsen 6. J.nr. U169/99 Kapitalbevilling til etablering af 66 fritidshjemspladser i Ydre Østerbro INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives en kapitalbevilling på i alt 7.077.500 kr. til udvidelse af det eksisterende fritidshjem Biskop Kraghs Vænge 3, 2100 København Ø med 66 pladser RESUMÉ Som led i opfyldelsen af pladsgarantien ved Klostervængets Skole for skoleåret 98/99 blev der etableret en midlertidig busordning til 22 børn i tilknytning til det eksisterende fritidshjem på Biskop Kraghs Vænge, som er placeret indenfor skolens areal. For at sikre pladsgarantien til skolestart den 1. august 1999 blev den midlertidige busordning yderligere udvidet, og institutionen fik samtidig tilbudt et udflyttersted på Støvnæs Alle. Med henblik på en udvidelse af pladsantallet og erstatning af de midlertidige pladser etableres en ny selvstændig bygning i umiddelbar tilknytning til det eksisterende fritidshjem. Skolen er gennemgået med henblik på at få indpasset 3 fritidshjemsgrupper. Skolen er med i Handleplan 97 og er som led heri udvidet med en ny indskolingsfløj, der er placeret modsat det eksisterende fritidshjem. I den nye indskolingsfløj vil der ikke være mulighed for at integrere 66 fritidshjemspladser. Indskolingsfløjen blev færdiggjort ultimo 1998, gennemførelsen af de øvrige arbejder som led i skolens handlingsplan forventes afsluttet i løbet af år 2000. SAGSBESKRIVELSE Som led i opfyldelsen af pladsgarantien ved Klostervængets Skole for skoleåret 98/99 blev der etableret en midlertidig busordning til 22 børn i tilknytning til det eksisterende fritidshjem på Biskop Kraghs Vænge, som er placeret indenfor skolens areal. Det eksisterende fritidshjem er normeret til i alt 66 børn. For at sikre pladsgarantien til skolestart den 1. august 1999 blev den midlertidige busordning yderligere udvidet. På grund af de trange forhold i institutionen har institutionen fået mulighed for midlertidigt at benytte villaen på Støvnæs Alle, som er købt til brug for den nye skole på Skoleholdervej. Forvaltningen har gennemgået skolen med henblik på at få indpasset 3 fritidshjemsgrupper. Skolen er med i Handleplan 97 og skolens nye indskolingsfløj som blev færdiggjort ultimo 98, er blevet gennemgået, idet den mest hensigtmæssige placering af fritidshjemsgrupperne i henhold til planerne om samtænkning ville være i forbindelse med denne fløj. Imidlertid er indskolingsfløjen og resten af skolen udformet således, at det ikke er uden store vanskeligheder at indpasse de nødvendige basisområder mv i forbindelse med selve indskolingsfløjen. Samtidig optager den nye indskolingsfløj en del af skolens boldbane, og en udvidelse med 3 fritidshjemsgrupper i forbindelse med indskolingen vil i givet fald medføre, at skolens boldbane yderligere vil blive kraftigt beskåret. De resterende etaper af helhedsplanen er igangsat. Det er på den baggrund vurderingen, at udvidelsen bør ske ved en udvidelse af det eksisterende fritidshjem, der af arkitektoniske grunde udføres som en vinkelbygning, der danner en symmetrisk ramme omkring hovedadgangen til såvel skole som fritidshjem. Dette medfører, at en eksisterende bygning, som på nuværende tidspunkt rummer gårdtoiletter, skolebetjentens garage samt lærerens cykelparkering, nedrives. Der er i skolens helhedsplan taget højde for at indplacere disse faciliteter andre steder. Taget på den eksisterende fritidshjemsbygning er et asbestholdigt skifertag, der i mange år har været utæt, og det haster med en renovering for råd og svamp således, at skadernes omfang ikke bliver større, end det er skønnet indtil nu. Det vil være hensigtsmæssigt at foretage udskiftning af taget på det eksisterende fritidshjem samtidigt med lægning af tag på den nye tilbygning. Da institutionen samtidig benytter villaen på Støvnæs Alle 1, vil denne ejendom også kunne anvendes til nødinstitution i den periode, hvor taget renoveres på den gamle bygning. PROJEKTBESKRIVELSE Projektet til den nye institution er udarbejdet af arkitektfirmaet RIA (Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, personale og forældre i den eksisterende institution samt skolen. Tilbygningen, der er på 420 m2 ,opføres som en 2-etagers bygning, der i volumen svarer til skolens øvrige 2-etagers bygninger. Herved opnås en bygningsmæssig harmonisk helhed for skole/-institution. Bygningen bliver lidt større end forventet, da den af arkitektoniske grunde udføres med en bygningskrop, der vil danne en symmetrisk ramme omkring hovedadgangen til såvel skole som fritidshjem. Ekstraarealet udnyttes til henholdsvis skolelæge og skolesundhedsplejerske. Der indrettes grupperum, fællesrum med køkkenfunktion og direkte adgang til friarealet. En trappekerne placeret centralt binder de to bygninger sammen. Sammenbygningen med det eksisterende fritidshjem kræver en del tilpasninger og ombygninger for at leve op til det store antal børn. Der er i materiale- og facadevalg lagt vægt på, at institutionen fremstår som øvrige bygninger på skolens areal. NORMERING Fritidshjemmet udvides med 66 pladser til 6-9 årige børn. Pladserne tilknyttes Klostervængets Skole. STATISTIK Ydre Hele Østerbro kommunen 6-9 årige 62% (66) 72% Tallene i parentes viser dækning efter tilvæksten af de nye pladser. Økonomi De samlede udgifter udgør 7.077.500 kr. ved indeks 156 pr. juli 1999. Byggeudgifter incl. Omkostninger kr. 5.667.500 Tagudskiftning - 780.000 Grundudgifter - 200.000 Montering - 400.000 Øvrige udgifter - 30.000 I alt kr. 7.077.500 Pladsprisen er på 92.386 kr., hvilket er noget højere end den budgetterede gennemsnitspris. Dette skyldes, blandt andet, at der er tale om et byggeri i flere etager samt nedrivning af gamle gårdtoiletter, der støtter noget af skolegårdens halvtag, som skal genopføres. I pladsprisen er ikke medregnet udgifter til tagudskiftning samt udgifter til etablering af lokaler til skolelæge og sundhedsplejerske. Der tages forbehold for omfanget af råd og svamp. Af den samlede udgift forventes 800.000 kr. afholdt i 1999 og 6.277.500 kr. afholdt i år 2000. Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises med 800.000 kr. i 1999 og 6.277.500 kr. i 2000 under de for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens på budgettet for 1999 og 2000 post 5.15.3. Fritidshjem afsatte beløb. Høring Forældrebestyrelsen, personale og skole har skriftligt tilkendegivet at være enig i at gennemføre det foreliggende projekt for udvidelse af det eksisterende fritidshjem på skolens areal. Andre konsekvenser Ingen andre konsekvenser BILAG VEDLAGT · Situationsplan over institutionens beliggenhed Peter Rasmussen Jørn Larsen 7. J.nr. U80/99 Udpegning af dommere til arkitektkonkurrence vedr. ny skole i Nordvest INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget at udpege 2 medlemmer af udvalget til dommerkomitéen for arkitektkonkurrencen vedr. en ny skole i Nordvest RESUMÉ Udvalget besluttede på sit møde den 1. september 1999 at udskrive en arkitektkonkurrence om en ny skole på Skoleholdervej i Nordvestkvarteret. Udvalget godkendte i den forbindelse, at der til bedømmelse af de indkomne projekter blev nedsat en dommerkomité med i alt 10 medlemmer – heriblandt 3 udvalgsmedlemmer inkl. borgmester Per Bregengaard, der fungerer som formand for dommerkomitéen. Med henblik på at sikre det videre forløb af arkitektkonkurrencen anmodes udvalget om at udpege de 2 øvrige udvalgsmedlemmer til dommerkomitéen. SAGSBESKRIVELSE Udvalget besluttede på sit møde den 1. september 1999 (sag nr. 5, j.nr. U 138/99) at udskrive en arkitektkonkurrence vedrørende en ny skole på Skoleholdervej i Nordvestkvarteret. Som led i udskrivelsen af konkurrencen, hvortil der efter prækvalifikation er indbudt i alt 6 rådgiverfirmaer/-konstellationer, nedsættes en dommerkomité bestående af i alt 10 medlemmer: · Borgmester Per Bregengaard (formand for dommerkomitéen) · 2 medlemmer af Uddannelses- og Ungdomsudvalget · 3 arkitektfagdommere – 2 udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund, 1 udpeget af Bygge- og Teknikforvaltningen · 1 ingeniørfagdommer udpeget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) · 1 pædagogisk fagdommer udpeget af Danmarks Pædagogiske Institut · Den administrerende direktør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen · Formanden for styregruppen vedr. etablering af en ny skole på Skoleholdervej Den af forvaltningen ansatte bygherrerådgiver fungerer som sekretær for dommerkomitéen. Som arkitektfagdommere er udpeget: arkitekt M.A.A. Lars Frank Nielsen og arkitekt M.A.A. Dorte Mandrup-Poulsen (Danske Arkitekters Landsforbund) og arkitekt, kontorchef Søren Stenz, (Bygge- og Teknikforvaltningen). Som ingeniørfagdommer er af F.R.I. udpeget ingeniør Flemming Holdt. På samme måde som der i arkitektkonkurrencer er tradition for at tilknytte udefra kommende arkitekt- og ingeniørfagdommere til dommerkomitéen, har forvaltningen fundet det vigtigt at få tilknyttet en udefra kommende pædagogisk fagdommer til den aktuelle konkurrence om en ny skole. På den baggrund var det i indstillingen, der blev godkendt på udvalgsmødet den 1. september, foreslået at lade Danmarks Pædagogiske Institut udpege en fagdommer. Danmarks Pædagogiske Institut har i den forbindelse udpeget direktør Lars-Henrik Schmidt til medlem af dommerkomitéen. Der mangler således kun, for at sammensætningen af dommerkomitéen er fuldtallig, at få udpeget Uddannelses- og Ungdomsudvalgets 2 medlemmer af dommerkomitéen (ud over borgmester Per Bregengaard) Tidsplan Tidsplanen for dommerkomitéens arbejde fremgår af vedlagte bilag 1. Første møde i dommerkomitéen finder sted mandag den 20. december 1999. Der er herefter regnet med i alt 5 møder i januar 2000 inkl. offentliggørelsen (6. januar, 10. januar, 11. januar og 24. januar 2000). Resultatet af konkurrencen offentliggøres i Rådhusshallen i forbindelse med en planlagt elevudstilling om elevernes visioner for fremtidens skole onsdag d. 26. januar 2000 kl. 15.00. Økonomi Der er tidligere i forbindelse med kapitalbevillingen til HP 96-99 (10. dec. 1998) bevilget midler til udskrivning af en arkitektkonkurrence vedrørende en ny skole på Skoleholdervej. Selve den formelle beslutning om etablering af en ny skole vil blive truffet via en særskilt indstilling inden afslutningen af konkurrencen. Der skal samtidig i den forbindelse træffes beslutning om opsigelse af de eksisterende lejemål på arealet på Skoleholdervej. Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen BILAG VEDLAGT · Tidsplan for arkitektkonkurrence på Skoleholdervej Peter Rasmussen Jørn Larsen 8. J.nr. U165/99 Projektorganisation for samtænkning af fritidshjem og skole INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tager orienteringen om etableringen af en projektorganisation for samtænkning af fritidshjem og skole til efterretning SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget traf den 15. september 1999 en række beslutninger, der skal danne grundlag for det videre arbejde med at samtænke fritidshjem og skoler. Beslutningerne forelægges Borgerrepræsentationen den 4. november 1999. Af hensyn til planlægningen af det kommende skoleår er det nødvendigt, at det videre arbejde igangsættes umiddelbart efter, at Borgerrepræsentationen har truffet den endelige beslutning. På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forberedt nedsættelse af en række arbejdsgrupper, der skal belyse de forskellige problemstillinger og fremsætte løsningsforslag. Arbejdsgruppernes forslag skal foreligge senest i foråret 2000, således at iværksættelsen af samtænkningen kan påbegyndes august 2000. Derfor forelægges projektorganisationen til godkendelse i Uddannelses- og Ungdomsudvalget under forudsætning af, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutninger om samtænkning tiltrædes af Borgerrepræsentationen. Økonomi Ingen bemærkninger Høring Ingen bemærkninger Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Projektorganisation for samtænkning af fritidshjem og skole Peter Rasmussen Poul Toftdahl 9. J.nr. U166/99 Orientering om "Matematik og naturfag i verdensklasse" INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til uddannelses- og Ungdomsudvalget, at orienteringen vedrørende "Matematik og naturfag i verdensklasse" tages til efterretning RESUMÉ Inden for rammerne af Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen igangsættes et projekt vedrørende "Matematik og naturfag i verdensklasse". Projektets formål er dels at hæve den generelle standart inden for naturfag og dels at skabe større motivation blandt unge for teknisk faglige og teknisk/naturvidenskabelige uddannelser. SAGSBESKRIVELSE Under Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen – som er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt - er det besluttet at igangsætte et projekt under titlen "Matematik og naturfag i verdensklasse". Projektets overordnede formål er at designe rammerne for en opprioritering af undervisningen inden for matematik og naturfag i folkeskoler og i ungdomsuddannelserne i Hovedstadsregionen. Projektet skal skabe bedre vilkår for alle elever med henblik på dels at hæve den generelle standart inden for naturfag og dels skabe større motivation blandt unge for tekniske faglige og teknisk/naturvidenskabelige uddannelser. Projektet er på nuværende tidspunkt i planlægningsfasen. Det er på sigt intentionen at gennemføre et fuldskalaforsøg for almindelige skoleklasser på forskellige trin, hvor matematik og naturfag sættes i fokus, og hvor teknisk-naturvidenskabelig forståelse dermed bliver en del af den bærende kraft i undervisningen. Projektet skal ses i sammenhæng med det af Undervisnings-, Forsknings- og Erhvervsministeriet igangsatte arbejde vedrørende organisering af et "Learning Lab" eventuelt etableret i hovedstadsregionen. Konceptet omkring et " Learning Lab" omfatter åbne samarbejdsmiljøer, inddragelse af international ekspertise, samarbejde på tværs af traditionelle skel etc. Det er vurderingen, at projektet vedrørende "Matematik og naturfag i verdensklasse" vil få den størst mulige faglige effekt, såfremt det sammenkobles med det statslige initiativ. Det er på denne baggrund intentionen, at der i foråret 2000 udarbejdes et konkret driftsklart projekt med henblik på implementering i "Learning Labs" regi. Økonomi Ingen økonomiske omkostninger i projektets udviklingsfase. Projektets første fase, der omfatter en bevilling på 1,5 mill. kr., finansieres inden for rammerne af Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen. Gennemførelsen og finansieringen af et konkret driftsprojekt, der forventes at beløbe sig til ca. 3,5 mill. kr., afventer senere beslutning. Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Projekt: "Matematik og naturfag i verdensklasse" – Learning Lab i Hovedstadsregionen Peter Rasmussen Poul Toftdahl 10. J.nr. U136/99 Danskundervisning af kvinder med småbørn INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der iværksættes et forsøg med danskundervisning for småbørnsmødre inden for de i indstillingen beskrevne rammer RESUMÉ Efter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønske fremlægger forvaltningen et forslag til et mor-barn-projekt, der kombinerer danskundervisning for kvinder med et tilbud til de pågældendes mindreårige børn. Målgruppen for undervisningen er blandt andet mødre til børn, der deltager i sprogstimulering efter Folkeskoleloven. Undervisningen planlægges igangsat to steder i byen. SAGSBESKRIVELSE På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 22. september 1999 blev forvaltningen pålagt at komme med et forslag til et mor-barn-projekt og at afklare Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens holdning dertil. Efterfølgende har der været samtaler på direktørniveau mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og der er enighed om at iværksætte et forsøg med danskundervisning for kvinder med småbørn. Undervisningens formål, målgruppe og omfang Formålet med den planlagte undervisning skal være at indsluse deltagerne i den normale undervisning på et sprogcenter. Formålet kan desuden være at forbedre mødrenes muligheder for at bidrage til børnenes integration i det danske samfund. Målgruppen for undervisningen er københavnske kvinder, der · ikke er danske statsborgere og ikke behersker det danske sprog · har et eller flere børn over et år, men under skolealderen · ikke har børn i daginstitutioner · ikke har fulgt undervisning på et sprogcenter eller en sprogskole · ikke kan følge den almindelige undervisning på sprogcentrene fortrinsvis på grund af børnepasning · der skønnes at være isolerede fra det danske samfund Mødre til børn, der følger sprogstimulering for tosprogede småbørn efter folkeskolelovens § 4a, stk. 3, har fortrinsret til at følge undervisningen. Kvinder, der kan deltage i den almindelige undervisning på sprogcentrene, falder uden for målgruppen. Det er hensigten, at der fra den 1. januar 2000 etableres danskundervisning to steder i byen, et hold hvert sted. Det tilstræbes, at undervisningen finder sted på eller i tilknytning til et sprogcenter for at fremme det overordnede mål med undervisningen. Undervisningen vil få et omfang af 12 lektioner á 45 minutter om ugen, fordelt på 4-5 dage. Varigheden af den enkelte deltagers undervisning inden for mødreprojektet kan kun undtagelsesvist overstige 6 måneder. Ansøgning og optagelse Ansøgning om optagelse sker direkte til Sprogcentret Kigkurren, der er et kommunalt sprogcenter under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det er Sprogcentret Kigkurren der afgør, hvem der kan deltage i undervisningen. Den henvisende instans for den pågældende - i forhold til undervisning efter Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre - skal samtykke i, at den pågældende følger mødreundervisningen. Pasning af deltagernes 1-5 årige børn Børn, der ikke deltager i § 4a,3-sproggrupperne, vil blive passet i en institution i nærheden af undervisningsstedet, mens mødrene bliver undervist. Pasningen foregår i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Lovgrundlag, finansiering og organisering Mødreundervisningen iværksættes foreløbigt som et etårigt forsøg uden for Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (L 66/98). Sprogcentret får betaling efter den til enhver tid gældende sats for spor 1 – undervisning. Sprogcentret Kigkurren varetager undervisningen - eventuelt i samarbejde med et andet sprogcenter. Evaluering Forsøget evalueres første gang i efteråret 2000 med henblik på at vurdere: · Hvor stor er søgningen til undervisning · Hvem søger undervisningen · Er der er en effekt af undervisningen i forhold til det primære mål at få deltagerne i ordinær undervisning · Løses en opgave, som ikke kan løses inden for den ordinære undervisning På baggrund af evalueringen træffer Uddannelses- og Ungdomsudvalget afgørelse om, hvorvidt forsøget med mødreundervisning skal fortsætte i år 2001. Økonomi Undervisningen finansieres i år 2000 over konto 5.60 Undervisning af voksne indvandrere. Udgifterne forventes ikke at overstige 0,9 mill. kr. Udgifterne til pasning af børn, der ikke deltager i § 4a,3-sproggrupperne, påhviler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Høring Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT Ingen Peter Rasmussen Birgit Smedegård 11. J.nr. U72/99 U&U-plan INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at U&U-planen udsendes til høring hos samtlige interessenter RESUMÉ På baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. og 26. maj 1999 er der udarbejdet et udkast til en U&U-plan. Planen udsendes til høring hos samtlige interessenter med høringsfrist den 10. marts 2000. SAGSBESKRIVELSE Med henblik på at skabe et samlet overordnet status- og udviklingsbillede af uddannelses- og ungdomsområdet i BR-København besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 12. og 26. maj 1999, at der skulle udarbejdes en plan indeholdende en beskrivelse og perspektivering af indsatsområderne (fokuspunkterne) inden for udvalgets samlede virksomhed samt oplysninger om forvaltningens opgave- og ansvarsområder. På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en U&U-plan, der indenfor ovenstående ramme gennemgår fire hovedserviceområder: Folkeskolen, fritidshjem og klubber, ungdomsuddannelse og voksenuddannelse samt tilknyttede serviceinstitutioner. Endvidere er medtaget en række mere forvaltningsorienterede indsatsområder omfattende kommunikation, administrative fokuspunkter og personalepolitik. Det centrale omdrejningspunkt i planen er serviceområdernes faglige indhold, der beskrives i forhold til følgende disposition: · Opgaver og kompetence · Arbejdsgrundlag · Ressourcer · Ydelser · Aktuel situationsvurdering · Visioner, mål, planer · Særskilte institutioner · Fysisk planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse Af hensyn til overskueligheden fremstår U&U-planen ikke som en komplet beskrivelse af alle forvaltningens mangeartede arbejdsopgaver, eksempelvis specifikke delmålsætninger og regelsæt mv. Opgaverne præsenteres derimod i en mere overordnet form, der fremhæver, systematiserer og sammenskriver de væsentligste målsætninger inden for de fire hovedserviceområder. Det skal bemærkes, at planen vil blive gennemgået med henblik på eventuelle opsætnings- og korrekturmæssige tilpasninger inden udsendelsen til høring. Det vil i den forbindelse endvidere blive sikret, at planens indhold med hensyn til målsætninger for folkeskolen vil være identisk med "Målsætning år 2000" for folkeskolen i BR-København, der udsendes til separat høring. Økonomi Den samlede udgift til trykning og distribution vedrørende såvel høringsrunden som den endelige udsendelse beløber sig til ca. 200.000 kr., som vil blive udmøntet inden for rammerne af budget 99 og budget 2000. Høring Det foreslås, at U&U-planen sendes til høring hos samtlige interessenter herunder alle skoler, fritidshjem, gymnasier, HF-kurser, de faglige organisationer samt interesseorganisationer. U&U-planens omfang taget i betragtning foreslås høringsfristen fastsat til fredag den 10. marts 2000. Sagen forventes herefter behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 5. april 2000. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · U&U-plan Peter Rasmussen Jørn Larsen 12. J.nr. U143/99 Ny målsætning for folkeskolen i BR-København INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud-valget, at forvaltningens forslag til "Målsætning år 2000" for folkeskolen i BR-København sendes til høring RESUMÉ På sit møde den 22. september 1998 vedtog udvalget, at der skulle udarbej-des en ny målsætning for folkeskolen i BR-København til ikrafttræden i år 2000. For-valtnin-gen har udarbejdet et forslag til "Målsætning år 2000"(se bilag). Forslaget fremlægges til ud-valgets godkendelse med henblik på udsendelse til høring på folke-skolerne og hos folkeskolens relevante samar-bejdsparter. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med vedtagelsen af indsatsområder for folkeskolen i BR-København i september 1998 vedtog udvalget, at der skulle udarbejdes et forslag til ny målsæt-ning for folkeskolen i København med ikrafttræden i år 2000. Forvaltningen har udarbejdet et forslag (bilag 1) som efter godkendelse i ud-val-get sendes til høring på folkeskolerne og hos folkeskolens relevante samar-bejdsparter. Høringsperioden vil løbe indtil den 10. marts 2000. En vedta-gelse af ny målsætning vil, efter behand-ling af høringssvarene, kunne foreligge til behand-ling i udvalget i marts/april 2000 til efterfølgende behandling i BR. Det foreliggende forslag til målsætning er udarbejdet i Folkeskoleområdet af en ar-bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Skole og Samfund, Københavns Lærerforening og Københavns Skolelederforening. Forslagets opbygning: I lighed med værdigrundlaget for Københavns Kommune er udarbej-det et "Værdi-grundlag for folkeskolen i BR-København", som danner baggrund for "Vision for un-dervisningen i folkeskolen i BR-København". Visionen udmøntes i 9 mål. Under hvert mål er konkretiseret nogle tiltag, som bl.a. er/vil blive igangsat under "Indsatsområderne for folkeskolerne i BR-København", senest vedtaget i udvalget den 29. september 1999. Forslaget skulle dermed sikre en sammenhæng mellem Københavns Kommunes værdigrundlag, målsætning og indsatsom-råder for folkeskolen, fokuspunkterne i Folkeskolen år 2000 og øvrige aktiviteter inden for folkeskolen. Forslaget vil endvi-dere indgå som en del af U&U-planen. Økonomi Ingen Høring Forslaget sendes til høring med frist den 10. marts 2000 i skolebestyrelserne på folkeskolerne, i Det Fællespædagogiske Råd, Københavns Lærerforening, Kø-ben-havns Skolelederforening, Skole og Samfund, Fællesrådet for Folkeskolen og Kø-benhavns Fælles Elevråd. Fol-ke-skolerne er den 27. august 1999 varslet om høringen. Der er endvidere informe-ret om høringen på orienteringsmøder for skoleledelserne, ligesom folkeskolerne har haft mulighed for at komme med forslag til ny målsætning i forbindelse med ind-sendelse af deres udviklingsplaner i marts 1999. Andre konsekvenser Erstatter hidtil gældende målsætninger, visioner mv. for folkeskolen i BR-Køben-havn BILAG VEDLAGT · Forslag til "Målsætning år 2000" for folkeskolen i BR-København Peter Rasmussen Poul Toftdahl 13. J.nr. U160/99 Orientering om debatoplæg om specialundervisning for voksne INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at orienteringen vedrørende Undervisningsministeriets høring af synspunkter i forbindelse med debatten om specialundervisning for voksne tages til efterretning RESUMÉ Amtsrådsforeningen har udsendt Undervisningsministeriets debatoplæg om kvaliteten i voksenspecialundervisningen til debat i de enkelte amter. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i den forbindelse indsamlet og bearbejdet synspunkter fra de forskellige udbydere af kompenserende specialundervisning for voksne i Københavns Kommune. SAGSBESKRIVELSE Undervisningsministeriet har udarbejdet et debatoplæg om specialundervisning for voksne, hvis formål det er at sætte kvaliteten i voksenspecialundervisningen til debat. Oplægget har fokus på 4 hovedproblemstillinger : Mål og kvalitet i ydelsen, sammenhæng og samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem, det tværsektorielle samarbejde og samspil og uddannelsestilbud til unge med særlige behov. Formålet med debatten er, udover at sætte fokus på kvalitetsudviklingen i de enkelte amter, at indsamle synspunkter fra alle implicerede parter til brug for en fremtidig udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Der er fra ministeriets side lagt vægt på en faglig pædagogisk debat, og, at overvejelser på institutionsniveau bliver synliggjort. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udsendte i august 1999 debatoplægget til samtlige udbydere af kompenserende specialundervisning i Københavns Kommune. Frem til en fælles debat på et møde i forvaltningen den 15. oktober 1999, har man på institutionerne haft mulighed for at diskutere debatoplægget på lærer- og ledelsesniveau. Institutionerne er i forlængelse af debatten blevet bedt om at udarbejde en skriftlig kommentar til brug for forvaltningens besvarelse til ministeriet. For i videst mulig omfang at synliggøre spektret af holdninger og erfaringer på institutionsniveau har forvaltningen lagt vægt på, at institutionernes egne besvarelser (bilag 3, 4, 5, 6 og 7) fremsendes til ministeriet med forvaltningens sammenfatning og yderligere bemærkninger vedlagt (bilag 2). Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens hovedsynspunkter på debatoplægget er som følger: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ser et behov for en yderligere præcisering og afgrænsning af lov om specialundervisning for voksne. Lovgivningen bør præciseres indadtil således, at de personer og instanser, der varetager den kompenserende specialundervisning, bliver bedre rustede i varetagelsen af visitation, rådgivning og vejledning samt fastsættelse af undervisningens omfang og tilrettelæggelse. Forvaltningen ser ligeledes et behov for en afgrænsning af loven udadtil i forhold til omkringliggende lovgivninger således, at den kompenserende undervisning kun iværksættes dér, hvor undervisningen har sin berettigelse. I forhold til lærer- og lederkvalifikationer inden for lov om specialundervisning for voksne er det en mangel i debatoplægget, at der intet er nævnt omkring de fornødne ledelsesmæssige kvalifikationer, og hvordan disse skal tilvejebringes. Forvaltningen ser et behov for en optimering af såvel lærer- som lederkvalifikationer på området, idet kvaliteten i voksenspecialundervisningen i såvel administrativ som pædagogisk henseende kunne styrkes herved. Der bør i den forbindelse arbejdes for en forbedret adgang til efter- og videreuddannelse for lærere og ledere beskæftiget med kompenserende specialundervisning. Med en såvel amtslig som privat udbudt voksenspecialundervisning mener forvaltningen ligeledes, at der er behov for i højere grad at samstemme kompetencer og uddannelsesmuligheder i de to regier. Rådgivnings- og vejledningsindsatsens centrale placering i den kompenserende specialundervisning bør betones langt mere. Kvaliteten i rådgivnings- vejledningsindsatsen er af afgørende betydning for effekten af undervisningen for den enkelte, herunder for at brobygning iværksættes og lykkes. Forvaltningen finder det således også nødvendigt at sikre en højere grad af vejlederkompetence på de enkelte undervisningsinstitutioner. Dette skal ske via udvikling og udbygning af efteruddannelsesmuligheder for lærere og ledere. Forvaltningen mener, at debatoplægget på udmærket vis peger på en række forhold i lov om specialundervisning for voksne, der i nogen grad bør ændres, omdefineres eller vægtes anderledes i en fremtidig voksenspecialundervisning. Forvaltningen mener imidlertid, at der også fremover vil være behov for at varetage voksenspecialundervisningen i en egentlig særlov. Den store faglige og pædagogiske ekspertise oparbejdet hos udbydere af lov om specialundervisning for voksne er en nødvendig faktor i varetagelsen af voksenspecialundervisningen. Til trods for debatoplæggets koncentration omkring specialundervisning for voksne, ville forvaltningen finde det hensigtsmæssigt, at der i debatoplægget var en mere synlig markering af sammenhængen mellem den kompenserende ordblindeundervisning og undervisningen på læsehold. Undervisning af voksne ordblinde og undervisning på læsehold er trods deres placering under samme lov og meget nære slægtskab at betragte som to selvstændige undervisningsområder med hvert deres indsatsområde i forhold til voksne med læse- og stavevanskeligheder. Læsekurserne er at betragte som en forløber for ordblindeundervisningen, hvorfra man om nødvendigt kan henvise deltageren videre over i ordblindeundervisningen. Forvaltningen ønsker derfor også at betone nødvendigheden af begge undervisningsformers tilstedeværelse i den fremtidige varetagelse af befolkningens læse- og stavevanskeligheder. Forvaltningen hilser debatoplæggets diskussion af den fremtidige varetagelse af uddannelsestilbud til unge med særlige behov velkommen. Forvaltningen mener ikke, at den fremtidige varetagelse af undervisning til unge med særlige behov bør ligge placeret under lov om specialundervisning for voksne. I stedet bør der via lovgivningen sikres retten til en relevant og veldefineret ungdomsuddannelse for alle unge i hele landet – uanset handicap. I debatoplægget bruges konsekvent begrebet "unge med særlige behov". Forvaltningen vil opfordre til, at man i debatten tillige anerkender behovet for særlige tilbud om uddannelse til gruppen af unge med udviklingshæmning. Som en konsekvens heraf mener forvaltningen, at de eksisterende ungdomsuddannelser skal udvikles således, at de også kan give et reelt tilbud til unge med særlige behov. De unge udviklingshæmmede, der heller ikke fremover vil kunne få et reelt tilbud inden for de eksisterende ungdomsuddannelser, skal sikres en passende ungdomsuddannelse. Lov om specialundervisning for voksnes målgruppe består af voksne med meget forskellige handicaps og deraf følgende meget differentierede undervisningsbehov. For at opfylde dette krav om rummelighed i lovgivningen mener forvaltningen, at der bør arbejdes på en mere uddybende beskrivelse af de enkelte handicapgrupper og en afdækning af disses undervisningsbehov. Økonomi Der er i høringssvaret ikke medtaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved eventuel ændring af lovgivningen inden for området vedrørende specialundervisning for voksne. Høring Debatoplægget har været til diskussion hos de enkelte udbydere af kompenserende specialundervisning i Københavns Kommune. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har efterfølgende haft til opgave at indsamle institutionernes synspunkter i forbindelse med debatoplægget til Undervisningsministeriet. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Debatoplæg om specialundervisning for voksne · Hovedtræk af Københavns Kommunes synspunkter på debatoplæg om specialundervisning for voksne · Højskolen i Randersgades bestyrelses og Pædagogisk Råds høringssvar · Ungdomsskolen i Utterslevs bestyrelses og Pædagogisk Råds høringssvar · Hovedstadens Ordblindeskoles høringssvar · SUKAs høringssvar · Center for Specialundervisning for Voksnes høringssvar (uddeles på mødet den 3. november 1999) Peter Rasmussen Birgit Smedegård 14. J.nr. U164/99 Ungdomsarbejdet i Remisevænget og Dyvekevænget INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at redegørelsen vedrørende ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget tages til efterretning RESUMÉ På baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 24. februar og 24. marts 1999 er der udarbejdet en redegørelse vedrørende ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget. Af redegørelsen fremgår, at det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at Værestedet og den pædagogiske indsats over for de unge har en positiv indflydelse på de unges adfærd. De unge og Værestedet har udviklet sig til en positiv og konstruktiv ressource for boligområdet. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet 24. februar 1999 at etablere et værested for en gruppe unge i området ved Remisevænget med fysisk placering i Fritidscentret Remisevænget. Værestedet er et samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, lokalcentret i bydelen under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og det boligsociale arbejde i området. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fik til opgave i slutningen af oktober 1999 at udarbejde en redegørelse for det pædagogiske arbejde med de unge i Værestedet samt redegøre for samarbejdet mellem Værestedet og Fritidscentret Remisevænget og forældrebestyrelsen. Redegørelsen gennemgår på denne baggrund forhold som målgruppe, personale, den socialpædagogiske indsats, samarbejdspartnere samt en foreløbig evaluering af projektet. Økonomi Ingen bemærkninger Høring Ingen bemærkninger Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Redegørelse af 25. oktober 1999 vedrørende ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget Peter Rasmussen Poul Toftdahl 15. J.nr. U98/99 Opbygning af elevsikkerhedsorganisation INDSTILLING Uddannelses og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdoms-udvalget, at udvalget godkender, at forvaltningens forslag om opbygning af en elevsikkerheds-organisation for folkeskolerne i BR-København er gældende fra 1. august 2000 RESUMÉ I erkendelse af at elever og studerende på landsbasis ikke er omfattet af en arbejdsmil-jølov, har der af Arbejdsministeriet i perioden 1996-99 været afsat midler til 'Forsøg med arbejdsmiljø på uddannelsessteder'. På grundlag af disse midler har 6 køben-havnske skoler i to år arbejdet med opbygning af en elevsikkerhedsorganisation. Forvaltningen har på baggrund af dette forsøgsarbejde og § 45, stk. 1 i folkeskoleloven fra 1. august 1997 om lederens ansvar for inddragelse af skolens elever i spørgsmål vedrørende sik-kerhed og sundhed, udarbejdet en model for en elevsikkerhedsorganisation for alle sko-ler i BR-København. En tilnærmet model afprøves i skoleåret 1999/2000 på 5 skoler. Organisationen bygger på elevrådsforankrede elevsikkerhedsudvalg, som i dagligdagen samarbejder med medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant. Elevsikkerhedsudvalg arbejder som udgangspunkt med elevernes sikkerhed, sundhed og trivsel. Der lægges endvidere vægt på elevernes egen bevidstgørelse om arbejds-miljø. Der har været afholdt høring i perioden 1. august 1999 til 8. oktober 1999, og 32 besvarelser er indkommet. Af disse går 26 ind for den af forvaltningen foreslåede elevsikkerhedsorganisation, 5 foreslår en anden organisering, og 1 er imod forslaget udfra den begrundelse, at forslaget ikke er beskrevet tilstrækkeligt detaljeret på en række områder. På baggrund af høringssvarene har forvaltningen opretholdt sit forslag, dog med enkelte præciseringer af ansvarsfordeling samt forslag om en fælles evaluering. SAGSBESKRIVELSE På baggrund af en bevilling fra Arbejdsministeriets pulje til 'Forsøg med arbejdsmiljø på uddannelsesinstitutioner' i perioden 1996-99 har 6 københavnske skoler siden 1997 på forsøgsbasis over en toårig periode arbejdet med opbygning af en elevsikkerhedsor-ganisation. § 45, stk. 1 i folkeskoleloven, som blev indføjet 1. august 1997, foreskriver: "Skolens leder inddrager skolens elever gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed." På baggrund af denne paragraf, samt de indhøstede erfaringer fra forsøget, har forvalt-ningen udarbejdet en model, som både er mere enkel end i forsøget, og som samtidig forankrer elevsikkerhedsarbejdet i et selvstændigt elevsikkerhedsudvalg under elevrådet. Den nye model afprøves på 5 BR-skoler i skoleåret 99/00, dog uden forankring i elevrådet. Modellens grundlag er: 1. at sikkerhedsarbejdet er forankret i et selvstændigt elevsikkerhedsudvalg under elevrådet 2. at medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant er den faste, faglige kontaktlærer til elevsikkerhedsudvalget 3. at der lokalt udvikles en samarbejdsstruktur mellem elevsikkerhedsudvalget og skolens elevråd i form af fast information om og drøftelse af arbejdet med elevsik-kerhed Begrundelserne for modellen er: ad 1) Elevsikkerhedsudvalget fremstår som et selvstændigt udvalg, som eleverne lader sig vælge direkte til i de enkelte 6.-9. (10) klasser. Med modellens forankring til elevrå-det sikres opbygningen af en samarbejdsstruktur med elevrådet. På den måde kan arbej-det udvikle sig og blive forpligtende for alle i elevrådet samt alle øvrige elever i klas-serne. Samarbejdet mellem elevsikkerhedsudvalg og elevråd rummer mulighed for, at elevsik-kerhedsudvalget på den enkelte skole over tid etablerer en sikkerheds-besøgstjeneste i skolens mindste klasser, 1.–5. klasse. Samarbejdet indebærer endvidere, at skoler, der har opdelt elevrådet, får mulighed for at tage relevante emner op i det mindste elevråd, evt. sideløbende med besøgstjenesten. ad 2) Medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant besidder viden, kompetence og erfaring omkring sikkerhedsmæssige spørgsmål inden for medarbejdernes arbejdsmiljølov. Dette danner et grundlag for en del af elevernes sikkerhedsarbejde. Medarbejdernes sikkerhedsrepræsentanter har et etableret arbejdsområde og mødevirk-somhed, som naturligt kan udvides. ad 3) Der opbygges et samarbejde mellem medarbejdernes sikkerhedsrepræsen-tant/elevsikkerhedsudvalg og elevråd/deres kontaktlærer. Derved kan der skabes helhed i arbejdet omkring elevernes hverdag, samt en naturlig medtænkning af dette i hele skolens hverdag. Model Elevsikkerhedsorganisationen Den samlede organisation består af elevsikkerhedsudvalgene på de enkelte folkeskoler i BR-København. Elevsikkerhedsudvalgene mødes, via repræsentation, minimum 2 gange om året på et kombineret møde/kursus, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår. Repræsentationen består af 1-2 medlemmer fra elever-nes sikkerhedsudvalg, afhængigt af udvalgets struktur. Elevsikkerhedsudvalg En skoles elevsikkerhedsudvalg består af 1 repræsentant fra hver af skolens 6.-9. (10) klasser, valgt ved direkte valg i den enkelte klasse, samt medarbejdernes sikkerhedsre-præsentant. Elevsikkerhedsudvalget mødes minimum 5 gange årligt. Udvalget opbygges efter lokalt behov og lokal skolekultur. Elevsikkerhedsudvalgets arbejde Elevsikkerhedsudvalget varetager følgende opgaver: · igangsætter klasserumsvurdering 1 gang om året, samt samler op på disse · deltager i evaluering af skolens 2 årlige obligatoriske brandøvelser · introducerer skadesanmeldelsesblanketter i klasserne og på et møde i pædagogisk råd · samler løbende op på skadesanmeldelserne · foretager en bygningsrundgang på skolens fællesarealer 1 gang om året, samt følger op på denne · sørger for at emnet trivsel, herunder mobning, tages op af klasselærerne, behandles i skolebladet eller lignende Endvidere holder elevsikkerhedsudvalget både elevrådet og skolens leder løbende orienteret om sikkerhedsarbejdet, samt starter debat og nye udviklingsområder efter be-hov. Over tid etableres der en sikkerheds-besøgstjeneste i 1.-5. klasserne. Medarbejdernes sikkerhedsrepræsentanters udvidede arbejdsområde Den medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentant varetager følgende elevsikkerhedsop-gaver: · forestår i samarbejde med elevrådets kontaktlærer valg af elevsikkerhedsrepræ-sentanter blandt skolens 6.-9. (10) klasser, herunder eventuelt valg af formand · forestår i et samarbejde med elevsikkerhedsudvalget det praktiske elevsikkerheds-arbejde i dagligdagen · forbereder og planlægger minimum 5 møder om året i skolens elevsikkerhedsudvalg · arbejder for at fastholde elevers og ansattes interesse og indsats inden for sikker-hedsarbejdet Fællesmøder for medarbejdernes sikkerhedsrepræsentanter De 2 eksisterende fællesmøder for medarbejdernes sikkerhedsrepræsentanter i Uddan-nelses- og Ungdomsforvaltningen udvides indholdsmæssigt til også at indeholde områ-det elevsikkerhed. Materiale Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil støtte igangsættelsen af arbejdet ved at ud-sendelse materialer i form af en pjece med beskrivelse af elevernes arbejdsmiljøområde, inspiration til arbejdet samt diverse blanketter til anmeldelser, vurderinger m.v. til fri kopiering. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår efter en periode på to år en fælles evaluering af opbygningen af elevsikkerhedsorganisationen. Økonomi Udgifterne til den igangværende forsøgsordning er i perioden 1/8-99 til 31/7-2000 forventes afholdt indenfor den nuværende ramme for Folkeskoleområdet. Ressourceforbruget til den foreslåede opbygning af elevsikkerhedsorganisationen forventes at være ca. 70.000 kr. samt medarbejdertid. Ressourcen forventes afholdt inden for den fastsatte økonomiske ramme. Høring Der har været iværksat høring på samtlige folkeskoler i perioden 1. august 1999 til 8. oktober 1999, således at der har været mulighed for på de enkelte skoler at inddrage relevante instan-ser i drøftelsen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget 32 besvarelser. Det fremgår heraf at: · 26 tilslutter sig forslaget om opbygning af elevsikkerhedsorganisationen, som beskrevet i forslaget · 5 tilslutter sig forslaget om opbygning af elevsikkerhedsorganisation med en anden struktur end den i forslaget beskrevne · 1 ikke tilslutter sig forslaget om opbygning af elevsikkerhedsorganisation ud fra det udsendte materiale Endvidere gør 2 specialskoler opmærksom på, at deres struktur må blive en anden på grund af et lille elevgrundlag. På baggrund af dette høringsresultat vælger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at opretholde sit forslag til opbygning af en elevsikkerhedsorganisation. Forvaltningen har til sikring af arbejdets kontinuitet indarbejdet en ansvarsdeling i forslaget. Desuden har forvaltningen tidsfastsat en fælles evaluering af den forslåede opbygning af elevsikkerhedsorganisationen som værende 2 år. Endelig har vi sprogligt tydeliggjort at elevsikkerhedsudvalget er et selvstændigt udvalg. BILAG VEDLAGT · Bilag 1: Diagram over Elevsikkerhedsorganisationens struktur · Bilag 2: Opsummering af høringssvarene Peter Rasmussen Poul Toftdahl 16. J.nr. U171/99 Brug af bemyndigelsen til mindre pladsgivende projekter som led i pladsgarantien for fritidshjem INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at redegørelsen vedrørende brugen af bemyndigelsen til etablering af fritidshjemspladser tages til efterretning RESUMÉ Borgerrepræsentationen godkendte den 14. maj 1998, at der som led i pladsgarantien på fritidshjemsområdet blev givet bemyndigelse til, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan gennemføre mindre pladsudvidelser uden forelæggelse i Borgerrepræsentationen. Det blev samtidig godkendt, at bemyndigelsen i perioden fra sidste møde før sommerferien i Borgerrepræsentationen til det 1. møde efter sommerferien i Borgerrepræsentationen blev delegeret til direktøren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte forvaltningens indstilling den 28. april 1999 om en kapitalbevilling (bemyndigelse) på i alt 2.000.000 kr. til brug for etablering af skoleinstitutionspladser, der var nødvendige for at opfylde pladsgarantien til skolestart 1. august 1999. Pladsgarantien er over sommeren løst ved: · Ibrugtagning af permanente pladser · Merindskrivning i eksisterende institutioner uden bygningsmæssige ændringer · Etablering af midlertidige pladser, der finansieres over bemyndigelsen I alt ibrugtages der via bemyndigelsen 205 pladser til en samlet pris på 2.500.225 kr. SAGSBESKRIVELSE Oversigt over de konkret etablerede pladser og udgifterne til de enkelte projekter fremgår af bilag 1. I afdækningen af projektmuligheder har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen arbejdet med en del løsningsforslag, som er blevet afvist enten af bygningmyndigheder eller af institutionerne. Endvidere er de eksisterende institutioner inkl. mulighederne for en begrænset merindskrivning søgt udnyttet mest muligt. I skoledistrikt Indre By, der bl.a. er kendetegnet ved meget snævre bygningsmæssige rammer med få muligheder for at skaffe ekstralokaler, har det været nødvendigt for at sikre pladsgarantien, at udnytte bemyndigelsen til direktøren i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til at gennemføre pladsgivende projekter i Borgerrepræsentationens sommerferie. I den forbindelse er der via bemyndigelsen i den eksisterende portnerbolig på Nyboder Skole indrettet 22 permanente fritidshjemspladser til en samlet pris af 640.000 kr., hvilket var nødvendigt for, at pladserne kunne stå klar til skolestart i august. Etableringen af pladserne på Nyboder Skole har medført en "overskridelse" på 500.225 kr. af den af Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 28. april oprindelig godkendte ramme på 2.000.000 kr. Økonomi Der kan anvises dækning for den samlede udgift på i alt 2.500.225 kr. inden for rammerne af det på budgettet for 1999 for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på funktion 5.15.3 afsatte rådighedsbeløb. Høring Ingen bemærkninger Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT · Notat med beskrivelse af de enkelte pladsgivende projekter inkl. anlægsudgifter Peter Rasmussen Jørn Larsen 17. J.nr. U170/99 Høringsprocedure i forhold til udvalget INDSTILLING Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses - og Ungdomsudvalget, at udvalget tager nedenstående belysning af høringsprocedure i forhold til udvalget til efterretning RESUMÈ I sit virke er Uddannelses- og Ungdomsudvalget omfattet af 3 forskellige høringsprocedure: lovforslag, egne sager og sager fra andre udvalg. Proceduren omkring høringer i forbindelse med lovforslag er tilpasset ministeriernes tidsrammer. Proceduren omkring egne sager er udarbejdet under hensyntagen til de forvaltningsmæssige regler og ønsker fra udvalget omkring tidsfrister og høringsberettigede parter. SAGSBESKRIVELSE På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 13. oktober 1999 blev der fremsat ønske om en belysning af høringsprocedure i forhold til udvalget. I forhold til arbejdet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget er der tre forskellige former for høringer: - høringer i forhold til lovforslag - høringer af andre i forhold til sager i Uddannelses- og Ungdomsudvalget - høringer i forhold til andre udvalg Høringer i forhold til lovforslag Københavns Kommune er høringsberettiget part i henhold til statens lov- og regelarbejde, f.eks. lovforslag, bekendtgørelser etc. Dette medfører, at kommunen bliver hørt i forbindelse med lovforslagets fremsættelse, både hvad angår det faglige indhold og hvad angår de evt. økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet med lovforslaget. Økonomiforvaltningen har udarbejdet nogle retningslinier for den samlede procedure vedrørende behandling af lovforslag, der sendes til høring i kommunen. Den overordnede målsætning med proceduren er at samle de enkelte forvaltningers bemærkninger og derefter sende en samlet besvarelse for hele kommunen af sted til det relevante ministerium. Det er således Økonomiforvaltningen, der har det overordnede ansvar for besvarelse af høringsskrivelser og dermed varetager sekretariatetsfunktionen hermed. I de tilfælde, hvor et lovforslag alene sendes til høring i en enkelt fagforvaltning og det vurderes, at forslaget kun har relevans for denne forvaltning, sendes der alene en orienteringsskrivelse til Økonomiforvaltningen. For at sikre en samlet koordinering af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens kommentarer til de forskellige lovforslag og for at orientere henholdsvis borgmester, direktion og udvalg er det Direktionssekretariatet, der forestår den samlede koordinering. Kompetencen til at afgive høringssvar er af udvalget den 19. januar 1998 blevet delegeret til borgmesteren. Det er således borgmesteren, der underskriver svaret til de forskellige ministerier eller økonomiforvaltningen. Såfremt der er tale om væsentlige og principielle lovforslag, skal forslaget i henhold til delegationsoversigten behandles i udvalget. Økonomiforvaltningen afslutter høringen med at sende en kopi af kommunens samlede svar til forvaltningen. Høringer af andre i forhold til sager i Uddannelses- og Ungdomsudvalget I forbindelse med behandling af sager i udvalg foretager udvalget høring af parter eller interessenter, hvilket kan være begrundet i de forvaltningsretlige principper om høring af berørte parter og interessenter og/eller ønsket om, at modtage bemærkninger til konkrete forslag. Efter de almindelige forvaltningsretlige regler om høring er offentlige myndigheder kun forpligtigede til at foretage høring af de personer, der i relation til de forvaltningsretlige regler kan anses som parter. Det er en betingelse for opnåelse af partsstatus, at den pågældende person er i besiddelse af en væsentlig og individuel interesse i sagen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personen har en almen interesse i sagen, der efter omstændighederne kan karakteriseres som væsentlig; personen skal også berøres individuelt af sagens udfald. Det er antaget i den forvaltningsretlige praksis, at det er udtryk for god forvaltningsskik at anvende forvaltningsloven som en minimumslov, hvilket betyder, at der kan foretages høringer i videre omfang end den almindelige partshøring, blot dette ikke strider mod andre regler og principper, herunder f.eks. tavshedspligtsreglerne og principperne om hurtig sagsbehandling. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i de forskellige love kan forekomme bestemmelser om, at offentlige myndigheder skal høre bestemte parter, når der skal træffes beslutninger om bestemte emner. Et eksempel herpå er folkeskoleloven, hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med beslutningerne om bl.a. skolestruktur- og distrikter og styrelsesvedtægt for folkeskolen skal indhente udtalelser fra skolebestyrelserne.. Offentlige myndigheder kan selvfølgelig også på eget initiativ vælge sende en sag til høring hos parter og interessenter, der ikke efter lovgivningen har et krav på at blive hørt i den pågældende sag. Det kan bl.a. være begrundet i et ønske om at modtage bemærkninger og forslag fra en bredere kreds. I forbindelse med høringen er det en forudsætning, at det materiale der skal forelægges eller har været forelagt til politisk behandling, anvendes som høringsmateriale. Når der foretages høringer i forbindelse med sager, der har været forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalgets, så fremsendes normalt det relevante dagsordenspunkt med bilag påført udvalgets beslutning. Med hensyn til tidsfrister besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 2. september 1998, at medmindre der er tale om uopsættelige sager, skal høringsfristen være på minimum 1 måned. Hvis sagen er uopsættelig, og høringsfristen dermed bliver på under 1 måned, skal dette begrundes overfor de parter, der skal høres. Der har udviklet sig en praksis i udvalget, hvor høringsfristen som hovedregel er fastsat til 6 uger. Høringer i forhold til andre udvalg Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er ligeledes i en lang række sager høringsberettiget part i relation til sager i andre udvalg og forvaltninger, hvor henholdsvis udvalg og forvaltning så afgiver høringssvar. Økonomi Ingen Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen bemærkninger BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen/ Michael Schultz 18. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren