Medlemsforslag om forbedringer i folkeskolen

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. august 2005

3. Medlemsforslag om forbedringer i folkeskolen

J.nr. 271831

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget behandler forvaltningens beskrivelse af de vedtagne forslag i medlemsforslag fra Venstre om en bedre folkeskole i København

RESUME

Venstre stillede på mødet i Borgerrepræsentationen den 2. juni 2005 bl.a. følgende forslag (BR292/05):

"At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring af folkeskolen i København. Forvaltningen pålægges at undersøge, om følgende kan indarbejdes i forslaget:" 'følgende' i forslaget omfattede 27 pinde, hvoraf Borgerrepræsentationen besluttede, at 19 skulle indgå i forvaltningens arbejde – de to i en ændret form.

Den samlede handlingsplan, som medlemsforslaget med denne indstilling knyttes til, har forvaltningen vurderet til at indebære en udgiftsforøgelse ud over de allerede indgivne budgetønsker på 86 mio. kr. i 2006, 86 mio. kr. i 2007 og 74 mio. i 2008. Herefter vil udgiften være 55 mio. kr. pr. år i prisniveauet for 2006.

Dele af Venstres medlemsforslag er efter forvaltningens vurdering dækket ind af de budgetønsker, som indgik i udvalgets behandling af opfølgning på PISA-København 27. april 2005 (U 218/04).

SAGSBESKRIVELSE

Venstre stillede på mødet i Borgerrepræsentationen den 2. juni 2005 (BR292/05) forslag om en bedre folkeskole i København.

I det følgende gennemgås hver enkelt af de 19 pinde, som Borgerrepræsentationen besluttede skulle undersøges. Pind nummer 8 og 15 gennemgås med de ændringer, Borgerrepræsentationen besluttede. De 19 pinde har i denne indstilling bevaret deres oprindelige nummerering i Venstres medlemsforslag.

Forvaltningen har efterfølgende analyseret de 19 pinde og på den baggrund vurderet, hvordan forslagene indeholdt i dem vil kunne realiseres i en forbedring af folkeskolen i København. Venstres motivering for medlemsforslaget er indgået i analysen. Dele af medlemsforslaget vurderes at være dækket ind af de budgetønsker for 2006, som indgik i udvalgets behandling af opfølgning på PISA-København den 27. april 2005 (U 218/04).

Udgifterne til de nu fremlagte forslag er opgjort med forslag om udvidelse af udvalgets budgetramme for 2006, 2007 og 2008 samt ved angivelse af et eventuelt rammeløft i 2009 og følgende år. Hvor der til en pind er foreslået flere tiltag, er disse gennemgået hver for sig. Den samlede økonomi er anført sidst i ind stillingen.

Gennemgang af de enkelte pinde i medlemsforslaget

Kun de pinde, der indgår i BR's beslutning, er medtaget. Nummereringen følger dog det oprindelige forslags (fra 1 til 27). Forvaltningen gør opmærksom på, at medlemsforslagets motiveringer i medlemsforslaget er nummereret (1-16) uden direkte relation til pindenes nummerering, og at motivation 15 og 16 relaterer sig til medlemsforslag, som ikke indgår i denne indstilling.

Hvor Venstres motivering for medlemsforslaget citeres, sker det indrykket og med henvisning til motiveringens nummerering.

Pind 1. At undervisningsmaterialet i de københavnske folkeskoler forbedres således, at det bliver Nordens bedste

Der er stadig et voldsomt efterslæb på investeringer i undervisningsmidler. Alt for mange elever anvender gamle og utidssvarende bøger og materiale, kopier i stedet for bøger, gamle landkort og alt for dårlige redskaber til forsøg i f. eks. fysik/kemi og naturfag. Motivation 1

Venstre vil afsætte midler til bedre undervisningsmidler. De københavnske elever skal have Nordens bedste undervisningsmaterialer. Motivation 1

Da der i en årrække ikke er foretaget prisfremskrivninger, er der reelt tale om et efterslæb. Forvaltningen har beregnet efterslæbet over de sidste syv år og lagt denne beregning til grund for forslag 1.

Forslag 1 (Prisfremskrivning, undervisningsmaterialer)

Med reference til svar fra forvaltningen på spørgsmål fra Klaus Bondam (B) af 15. juni 2005 har Københavns Kommune i 2005 budgetteret med 42,1 mio. kr. til undervisningsmidler på folkeskolerne. Idet det antages, at et undervisningsmateriale har en gennemsnitlig levetid (fysisk og indholdsmæssigt) på syv år, er budgetterne for undervisningsmaterialer for en syvårig periode sammenlignet med prisudviklingen på bogmarkedet. I det følgende sættes niveauet i 1999 til 100.

	Nettoprisindeks Bøger og blade	U&U's prisfremskrivning	Difference i procentpoint	Efterslæb 1000 kr.
1999	100,0	100,0	0	0
2000	104,0	101,5	2,5	1.053
2001	105,8	101,5	4,3	1.810
2002	110,9	101,5	9,4	3.957
2003	111,5	104,0	7,5	3.158
2004	128,4	106,3	17,1	7.199
2005	123,8	109,3	14,5	6.105
Akkumuleret				23.282

Ved indhentning af efterslæbet opgjort på denne måde over en treårig periode ser udgiftsfordelingen således ud:

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Prisfremskrivning

7.761

Forslag 2 (Nordens bedste undervisningsmaterialer)

Venstre vil afsætte midler til bedre undervisningsmidler. De københavnske elever skal have Nordens bedste undervisningsmaterialer. Motivation 1

Der kan ikke fastsættes entydige, objektive kriterier for det at have Nordens bedste undervisningsmaterialer. En større investering i nyt undervisningsmateriale forudsætter, at tre betingelser er opfyldt:

materialerne skal være up-to-date mht. fleksibilitet
materialerne skal være uden hurtig indbygget forældelse.
Lærerne skal være klædt på til at anvende dem optimalt. Det gælder ikke mindst de it-baserede, hvor brugen kræver en betragtelig nytænkning og nye kompetencer hos lærerne.

Forvaltningen skønner, at en samlet indsats på disse tre områder vil kunne bringe København i front i nordisk sammenhæng. Det foreslås, at følgende elementer indgår i indsatsen:

· Faglige netværk på skolerne til understøttelse af god materialeanvendelse

· Støtte til at skolerne kan udnytte ministeriets tilskud til naturfaglige materialer

· Anskaffelse af laborative materialer til eksperimenterende naturfagsundervisning

· Kommunelicens til en række it-baserede undervisningsmaterialer

· Støtte til læremidler til styrkelse af elevernes læsning

· Drift, vedligeholdelse og udvikling af bibliotekssystemet

· Udvidelse af pædagogisk centers åbningstid

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Nordens bedste uv.-materiale

14.403

13.247

8.947

Pind 2. At tilskuddet til Center for Undervisningsmidler udbygges således, at skolerne får en god lånedatabase, hvor lærere kan hente inspiration og midler til undervisningen

Venstre vil udbygge tilskuddet til Center for Undervisningsmidler. Det er vigtigt, at skolerne har en god lånebase, hvor lærerne kan hente inspiration og midler til undervisningen. Motivation 1

Forslag (it-baseret støtte til materialevalg)

Systemudvikling og vedligeholdelse af den it-baserede støtte til lærernes materialevalg fastholdes og udvikles. Som model for udviklingen kan der tages afsæt i nuværende, lokalt opbyggede værklæsningsdatabase (med forslag til litteraturlæsning) med henblik på at formidle læringsressourcer inden for flere fagområder og kvalificere og inspirere læreres og elevers valg af læremidler.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

It-baseret støtte til materialevalg

300

100

Pind 3. At der sker en forbedring i efteruddannelse af lærere med særlig fokus på læseindlæring og undervisning af de tosprogede således, at det sikres, at lærerne er klædt på til morgendagens faglige og pædagogiske udfordringer

De københavnske skoler lider under årtiers mangel på investeringer i efteruddannelse. Det har især haft omkostninger for undervisningen af to‑sprogede elever.

Venstre vil bruge flere midler på efteruddannelse af alle lærere. De skal være klædt på til morgendagens faglige og pædagogiske udfordringer. Venstre vil især sætte fokus på efteruddannelse i læseindlæring og i undervisningen af de to‑sprogede. Motivering 2

Budgetønskerne om efteruddannelse i forbindelse med PISA-opfølgningen har forslag om massiv efteruddannelse netop på de to områder, Venstres forslag henviser til.

Pind 8. At skolerne opfordres til at styrke de musisk kreative elementer i skolens virke eksempelvis gennem morgensang (besluttet ændringsforslag)

Forslag (sangbøger til morgensang)

Kommunen kan for at fremme udbredelsen af morgensang tilbyde gratis sangbøger til de skoler, som vælger at indføre fast morgensang. En pris på 100 kr. ekskl. moms er realistisk med så stort oplag. Udgiften til 32.400 elever vil derfor maksimalt udgøre 3,2 mio. kr., forudsat, at alle skoler indfører fast morgensang.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Sangbøger til morgensang

3.200

Pind 9. At der i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet udarbejdes flere centrale tests således, at Københavns Kommune kan være foregangskommune på dette område

Lærere, forældre, elever og offentligheden diskuterer faglighed og kvalitet i blinde. Der mangler instrumenter, som kan tydeliggøre henholdsvis succeser og fiaskoer i den københavnske folkeskole og dermed danne udgangspunkt for at øge indsatsen for en bedre folkeskole.

Venstre ønsker flere centrale tests udarbejdet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Københavns Kommune skal være foregangskommune på dette område. Motivering 6

Forslag (centrale it-baserede tests)

Undervisningsministeriets har planlagt fra 2006 at indføre centrale, it-baserede tests i fagene dansk, matematik, naturfag, engelsk, biologi, geografi samt dansk som andetsprog. Supplerende tests kan foreslås i

· obligatoriske fag som historie, samfundsfag og hjemkundskab

· tilbudsfag som tysk og fransk

· obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familielære samt Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Det vil efter forvaltningens opfattelse være meget resursekrævende at udarbejde tests i valgfag

Opgaven bør løses it-baseret og kan eksempelvis gives til vinderen af ministeriets udbud, da denne må forventes at have konceptet hertil. Hvis 20 mio. kr. af de 35 mio. kr., som Undervisningsministeriet har afsat til det samlede evalueringsprojekt, går til at udvikle elektroniske tests i de syv fag, vil udgifterne til yderligere ni fag eller obligatoriske emner koste ca. 25 mio. kroner. Det er forudsat i dette beløb, at kommunen skal have opgaven udført fra bunden med portaler etc.

Forvaltningen vil tage kontakt med Undervisningsministeriet, hvis forslaget vedtages således, at overlapning undgås. Der vil derved kunne opnås stordriftsfordele for begge parter (anslået værdi for kommunen: 10 mio.). Til gengæld er der reelt tale om en medfinansiering af det ministerielle tiltag; lovligheden heraf bør undersøges yderligere.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Centrale, it-baserede tests

5.000

10.000

Pind 10. At de centrale tests danner udgangspunkt for en national handlingsplan

Forslag (København med i national plan)

De københavnske tests skal danne udgangspunkt for en national handlingsplan.

(…) Endelig skal det være muligt for den enkelte lærer på individuel basis at udvikle tests og prøver til brug i undervisningen. Motivering 6

Det fremgår af undervisningsministeriets udbud af evalueringsopgaven, at de it-baserede tests skal indgå i en samlet beskrivelse af faglig evaluering i folkeskolen. I ministeriets løsning indgår bl.a. it-baserede eksempler på evaluering og evalueringsmetoder i samtlige 23 fag og emner.

Et københavnsk bidrag til denne natio nale handlingsplan omkring evaluering kunne være at finansiere etableringen af en sammenkobling af ministeriets fremtidige evalueringsportal med Klare Mål-projektet i København. I det københavnske projekt, der stort set er færdigudarbejdet, kan den enkelte lærer på nettet integrere arbejdet med mål og evaluering i teamets årsplan. Der er mulighed for at tilpasse mål- og evalueringsarbejdet til den aktuelle klasse.

Forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes en bevilling på 5. mio. kr. over to år til at udvide det nationale projekt, så det spiller sammen med københavnerprojektet. Ministeriets motivation for at gå ind i projektet kunne være, at den københavnske model efter en gennemprøvning i praksis kunne danne model for en national løsning.

En mere præcis vurdering af omkostningsniveauet vil kræve, at der udarbejdes en omfattende og teknisk beskrivelse, som sendes i EU-udbud. Vurderingen på 5 mio. kr. bygger på kendskabet til ministeriets beskrivelser.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

København med i national plan

3.000

2.000

Pind 11. At de enkelte lærere pålægges at evaluere eleverne – både fagligt og socialt – mindst to gange årligt, og at disse evalueringer bruges fremadrettet og lægges til grund for den videre undervisning af den enkelte elev

Endvidere skal de enkelte lærere pålægges at evaluere eleverne ‑ både fagligt og socialt mindst to gange årligt. Disse evalueringer skal bruges fremadrettet og lægges til grund for den videre undervisning af den enkelte elev. Motivering 6

Både OECD-opfølgningen på PISA-undersøgelserne og Evalueringsinstituttets undersøgelser viser, at det ikke står godt til med evalueringskulturen i Danmark. Det er forvaltningens vurdering, at en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle en sådan kultur er, at lærerne erhverver sig de faglige forudsætninger for at kunne evaluere systematisk og fremadrettet i forhold til trinmålene i alle skolens fag. Samtidig skal der være tid til rådighed til sådanne aktiviteter, hvorfor forvaltningen kan foreslå følgende:

Forslag (evaluering med alle elever)

Forslaget forudsætter, at lærerne mødes med henblik på at evaluere 2x15 min. pr. elev. Det forudsættes, at der i gennemsnit er fire lærere pr. klasse, der hver skal bruge disse to gange femten minutter.

Budgetforudsætning: 32.400 elever * 0,5 t * 1,36 * 4 lærere = 88.128 t á 220 kr.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Evaluering med alle elever

19.388

Pind 12. At den enkelte lærer på individuel basis får mulighed for at udvikle tests og prøver til brug i undervisningen

Forslag (lærerproducerede tests)

Der skal ske en udbygning af UUFnets faciliteter til planlægning og udvikling af målsætning og evaluering i den daglige undervisning. Den it-systemtekniske opgave placeres hos ekstern partner. Udviklingsudgift er anslået til 200.000 kr., driften til 100.000 kr. pr. år. Jævnfør også forslag 2 til pind 1, idet forslaget her forudsætter et netværk af faglige resursepersoner. Hvis forslaget under 10. pind vedtages, indgår udgifterne heri og bortfalder derfor her.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Lærerproducerede tests

300

100

Pind 13. At der indføres objektive mål for det faglige niveau på hvert klassetrin i form af årlige tests af elevernes faglige kunnen, f.eks. ved karaktergivning

Den enkelte elev mangler målsætninger og noget at stræbe efter.

Venstre ønsker, at der i den københavnske folkeskole indføres objektive mål for det faglige niveau på hvert klassetrin. Eleverne skal årligt testses for deres faglige kunnen. Det kunne ske i form af karaktergivning ‑ også på de lavere klassetrin. Motivering 7

Der findes i forvejen objektive mål for mange klassetrin i de nationale trinmål. For dansk gælder det således 2., 4., 6. og 9. klassetrin. Støtte til lærerne, så de kan niveausikre tilfredsstillende på de mellemliggende klassetrin sikres dels gennem undervisningsministeriets it-baserede evalueringsprojekt (se pind 10) dels gennem forslagene til pind 11 og 12.

Pind 14. At der hvert år udarbejdes spørgeskemaer til forældre og elever, som sætter fokus på tilfredsheden med undervisningen, lærerne, omgivelserne og det faglige niveau

Forældre og elever mangler muligheder for at bedømme trivsel og undervisning på de københavnske folkeskoler.

Venstre ønsker, at der hvert år udarbejdes spørgeskemaer til forældre og elever, som sætter fokus på tilfredsheden med undervisningen, lærerne, omgivelserne og det faglige niveau. Motivering 8

Forvaltningen foreslår, at det kommunale overblik over forældrenes tilfredshed fortsat bygger på deltagelse i KL-Kompas. For at give skolerne mulighed for at få kendskab til sin egen forældre- og elevgruppes tilfredshed, foreslår forvaltningen, at materiale til sådanne undersøgelser stilles til rådighed for skolerne, ligesom de tilbydes deltagelse i kurser om håndtering af data herfra. Endvidere foreslås det, at der afsættes midler til dækning af skolerne udgifter til at indtaste data.

Forslag (forældretilfredshed, spørgeskema)

De årlige udgifter til KL-kompas omfatter 60.000 kr. for selve undersøgelse og 60.000 kr. til oversættelser. Dette forslag er altså kun en stikprøvemåling, som ikke giver resultater for den enkelte skole. For at give skolerne mulighed for at stille netop deres forældre samme spørgsmål foreslår forvaltningen, at der udarbejdes spørgeskemaer til udprintning og behandling lokalt samt, at der afholdes kurser i lokal håndtering af data (40.000 kr.). De skoler, der vælger selv at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, foreslår forvaltningen kompenseret med 10 kr. pr. elev pr. år (svarende til 5 minutter pr. indtastet skema ved svarprocent på 75. Maksimalt beløb: 32.400 x 10 kr.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.< /span>

2009 og flg. år

1000 kr.

Forældretilfredshed, spørgeskema

484

Pind 15. At skolelederen pålægges at følge op på resultaterne af spørgeskemaerne og iværksætte de nødvendige foranstaltninger i bestræbelsen på at højne tilfredsheden, for eksempel i form af samtaler med de lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes forventninger, så der kan findes en forklaring på dette og en løsning på problemet

Det er herefter skolelederens opgave at følge op på resultaterne og iværksætte de nødvendige foranstaltninger i bestræbelsen på at højne tilfredsheden. For eksempel i form af samtaler med de lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes forventninger, så der kan findes en forklaring på dette og en løsning på problemet. Motivering 8

Spørgsmålet om skolelederens arbejde med at højne tilfredsheden indgår i konceptudviklingen af resultatsamtalen mellem skoleledere og forvaltningen.

Pind 16. At de skoler, som ikke lever op til de politisk fastsatte krav om et højt fagligt niveau sættes under et skærpet opsyn

Implementering af et skærpet tilsyn for skoler, som ikke lever op til den beskrevne standard for skolens evalueringspraksis samt for håndtering af problemer med elever, der ikke opnår et beskrevet minimumsniveau i læsning indgår i opfølgningen på PISA-København. Forvaltningen vil som opfølgning på forslaget beskrive yderligere tiltag, som i givet fald kunne blive aktuelle.

Opgaven er en del af forvaltningens tilsynsopgave og kræver ikke umiddelbart yderligere bevillinger.

Pind 19. At den enkelte lærer i relation til lektiehjælp bliver mere opsøgende i forhold til de elever, som har brug for hjælp

Den enkelte lærer skal være mere opsøgende i forhold til elever, som har brug for hjælp. Hvis eleven ikke har gjort sit hjemmearbejde, skal hun eller han kunne pålægges en form for "eftersidning", der skal foregå i Lektiecaféen, så hun eller han får tid, ro og hjælp til at indhente det forsømte. Motivering 10

Skolens måde at arbejde med lektiecafé og lektier i det hele taget kan indgå i resultatsamtalen med forvaltningen og for eksempel dokumenteres gennem en redegørelse for det faktiske brug af lektiecafe-tilbuddet. Tid til mere opsøgende arbejde indgår som budgetønske i forhold til PISA-opfølgningen.

Pind 21. At skole/hjem samarbejdet styrkes således, at der hvert år foretages et hjemmebesøg og en ordinær skole/hjem samtale pr. barn

En række af problemerne i den københavnske folkeskole skyldes mangel på samtale mellem skole og hjem. Ikke mindst mellem skolen og tosprogede elevers hjem, er der behov for mere kontakt.

Venstre ønsker, at der afsættes midler, så skolerne får sat fokus på et frugtbart skole/hjem samarbejde. Venstre ønsker, at der hvert år kan foretages et hjemmebesøg og en ordinær skole/hjem samtale pr. barn. Det er vigtigt, at skolen afser tid og ressourcer til at tale med forældrene og forklare dem og eleven, hvad skolen forventer af eleven. Elevens faglige niveau og sociale kompetence skal tydeliggøres for forældre og elev. Derudover er det vigtigt, at forældrene far lejlighed til at udtrykke ønsker, forventninger og bekymringer til deres barns udvikling og den undervisning, der gives i skolen. Motivering 11

Forvaltningen foreslår, at det udvidede skole/hjem-samarbejde har et særligt fokus på formidling af den evaluering, der på skolen finder sted af elevernes faglige standpunkt og udvikling. For at denne side af skole/hjem-samarbejdet kan udvikles tilfredsstillende, skal lærerne videreuddannes ikke blot i faglig evaluering, men også i formidlingen heraf. Der er budgetønsker herom i forbindelse med PISA-opfølgningen.

Forslag 1 (evalueringssamtale med forældre)

I takt med at lærerne erhverver de nødvendige forudsætninger herfor, og i takt med at skolen har etableret rutiner og strukturer til at understøtte evalueringstænkningen (fx Forældreintra som er en intreret del af det Skoleintra-net, alle skoler nu skal anvende), inddrages elever og forældre i evalueringsprocessen.

Forvaltningen foreslår, at der i takt med, at lærerne er uddannet i faglig evaluering, indføres evalueringssamtaler med forældrene. Disse samtaler skal have fokus på skolens og hjemmets samarbejde omkring elevernes læring. Et vigtigt element heri er inddragelse af forældre (og elever) i evalueringsprocessen. En samtale om elevens faglige udvikling skal basere sig på en skriftlig og dokumenteret tilbagemelding fra skolen til forældrene om den enkelte elevs resultater; heri indgår de nye obligatoriske tests i læsning og matematik og senere i flere fag.

Forslaget har som forudsætning, at hver elev udløser 20 minutters lærertid to gange årligt (20/60 * 2 * 32.400 * 1,36 * 220 kr.) = 6,463 mio. kr.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Evalueringssamtale med forældre

6.463

Forslag 2 (hjemmebesøg i resterende hjem)

Der er indarbejdet budgetønske herom i forbindelse med PISA-opfølgningen for 25% af eleverne. Her er der regnet med 1,25 time pr. besøg, inkl. transport. Skal der gennemføres hjemmebesøg i alle hjem, vil merudgiften herfor være 32.400 * 0,75 * 1,25 * 1,36 * 220 kr.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Hjemmebesøg i resterende hjem

9.088

Pind 22. At gode lærere belønnes og plejes ved en særlig bonus opnået på baggrund af målelige resultater og, at skolelederen i den forbindelse udstyres med en særlig bonuspulje til dette formål

Naturligvis findes der skoler og lærere i København, som gør en kæmpe indsats for at tilvejebringe et fagligt niveau, og hvor forældre og elever er glade og tilfredse. Imidlertid belønnes denne indsats ikke i dag.

Venstre ønsker, at de gode lærere belønnes og plejes. Det skal ske i form af en særlig bonus, opnået på baggrund af målelige resultater. Det er altafgørende, at de gode eksempler fremhæves og belønnes. Alle kender til den oplevelse det er, at en helt bestemt lærer beriger ens tilværelse for resten af livet. Skolelederen skal derfor udstyres med en særlig bonuspulje, hvor ud fra hun eller han kan belønne de lærere, der har gjort en særlig indsats. Bonus kan tilfalde lærere, som enten formår at holde et generelt højt niveau og til lærere, som formår at opnå bemærkelsesværdige faglige fremskridt.

Forslag (bonus til særlig dygtige lærere)

Det foreslås, at der tildeles den enkelte skoleleder dispositionsret til en honorarpulje, hvoraf 50% tildeles skolen efter sociale kriterier (samme fordelingsnøgle som mønsterbrydning) og 50% efter antal lærerposter.

Puljen skal og må udelukkende anvendes som et månedligt honorar (uden pension) på 1.000 kr. i maks. ét år til lærere, som opnår et særlig godt resultat set i lyset af de elevforudsætninger, der er til stede.

Det er i forslaget forudsat, at ordningen vil omfatte 25% af lærerne. Pris: 2.590 * 0,25 * 1.000 * 12.

Forvaltningen vil i tilfælde af en eventuel vedtagelse af forslaget beskrive nærmere retningslinier for en sådan ordning, ligesom det aftaleretslige grundlag skal sikres.

Beløb i 2006-niveau

20 06

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Bonus til særlig dygtige lærere

7.770

Pind 23. At skoleledere på skoler, som enten formår at holde et generelt højt fagligt niveau eller gør bemærkelsesværdige fremskridt, belønnes i form af en bonus

Venstre ønsker ligeledes, at skoleledere på skoler, som enten formår at holde et generelt højt fagligt niveau eller gør bemærkelsesværdige fremskridt, belønnes i form af en bonus. Motivering 12

Forslag (bonus til særlig dygtige ledere)

Ledere på skoler, hvor en særlig faglig eller ledelsesmæssig indsats er nødvendig, kan tilbydes en treårig bonusordning, der udbetales som et årligt honorar (uden pension) på 24.000 kr. Honoraret udbetales i tre år, men herefter kun så længe bestemte, aftalte resultatmål opnås. Det treårige forløb er begrundet med, at det ikke kan forventes, at indsatsen kan registreres før efter denne periode.

Budgettet forudsætter, at dette tilbud hvert enkelt år omfatter 25% af skolelederne. Forvaltningen vil i tilfælde af en eventuel gennemførelse af forslaget beskrive nærmere retningslinier for en sådan ordning, ligesom det aftaleretslige grundlag skal sikres.

Pris: 71 * 0,25 * 24.000 = 426.000 kr.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Bonus til særlig dygtige ledere

426

Pind 24. At der på skoler med store sociale og faglige problemer gøres en målrettet indsats for at styrke skoleledelsen. Det kan efter konkret vurdering ske i form af udvikling af ledelsesstrukturen, efter- og videreuddannelse, sparring og konsulentbistand (besluttet ændringsforslag).

Forvaltningen vurderer, at indsatsen vil kunne styrkes dels gennem efteruddannelse af ledere, dels gennem hurtigere indførelse af ny ledelsesstruktur. Forslag herom er indarbejdet som budgetønske i forbindelse med PISA-opfølgningen.

Ved skoler med helt særlige problemer foreslår forvaltningen, at der afsættes ressourcer til at give lederne coaching og særlige uddannelsestilbud i ledelse, som er skræddersyet til den aktuelle problemstilling.

Forslag (ledercoaching og lederkurser)

Der iværksættes ledercoaching og tilpasset uddannelse til ledere på skoler med store sociale og faglige problemer. Det foreslås, at indsatsen omfatter 25% af skoler ne, og at støtten har et omfang på 150.000 kr. pr. skole. Pris: 71 * 0.25 * 150.000 = 2.663.000

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Ledercoaching og lederkurser

2.663

Pind 26. At den enkelte skole er mere åben om eftermiddagen, og at der i den forbindelse tilbydes forskellige aktiviteter såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og lektiehjælp

Venstre ønsker at tilføre lektieordningen på de københavnske folkeskoler flere midler. Motivering 10

For mange københavnske børn og unge bruger ikke fritiden fornuftigt med de risici, der er forbundet hermed for eksempel i form af kriminalitet.

Venstre ønsker, a t den enkelte skole skal være åben om eftermiddagen. Der skal tilbydes forskellige aktiviteter såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og lektiehjælp. Alle elever skal opfordres til at benytte aktiviteterne ‑ især de ressourcesvage elever. Motivering 14

Der er indarbejdet budgetønske om udvidet lektiecafe-ordning i forbindelse med PISA-opfølgningen. En eventuel udvidelse foreslås i givet fald iværksat på forsøgsbasis.

Forslag (forsøg med eftermiddagsskole)

10 skoler deltager i et forsøg i tre år med deres 4.-10. klasse (7 trin), hvert trin med gennemsnitlig 2 klasser. Det giver i alt 140 klasser med ca. 2.800 elever, der er potentielle deltagere i eftermiddagsarrangementerne.

Hvis hver af disse elever deltager på ét hold á tre lektioner pr. uge, og hvert hold består af gennemsnitligt 14 elever, skal der på 10 skoler oprettes i alt 200 hold, som hver kræver 3*40*0,75 lærertimer. Det samlede timeforbrug er derfor 18.000 timer pr. år. Incl. 56% til aftalebestemt tid er udgiften 18.000 * 1,56 * 220 kr., hvilket giver en udgift på 6,178 mio. kr.

Gennemføres ordningen senere på alle skoler, er niveauet 40 mio. kr. pr. år (ikke med i budgetoversigten). Heri er ikke medregnet udgifter til oprettelse af faciliteter, drift samt vedligeholdelse heraf.

Det skal bemærkes, at ordningen vil supplere klubbernes arbejdsområde. Konsekvenser af en eventuel udmøntning af forslag 1 bør derfor vurderes i forhold til klubstrukturen.

Beløb i 2006-niveau

2006

1.000 kr.

2007

1.000 kr.

2008

1.000 kr.

2009 og flg. år

1000 kr.

Forsøg med eftermiddagsskole

6.178

Pind 27. At alle elever opfordres til at benytte aktiviteterne – især de ressourcesvage elever

Indgår i pind 26.

Økonomi

I de fremlagte forslag er regnet med følgende budgetforudsætninger for 2006:

· Gennemsnitsløn pr. time for lærere i 2006: 220 kr. Ved beregning af timeforbruget tillægges 36%, ved undervisning 56% (aftalebestemt).

· Antal lærere: 2.590

· Antal skoler : 71 (62 almindelige folkeskoler)

· Antal elever i folkeskolen i 2006 anslås at være 32.442

· Antal klasser i 2006 anslås at blive 1596 (1500 normalklasser og 96 specialklasser)

Samlet oversigt over økonomi i de fremsatte forslag

Pind, forslag	Beløb i 2006-niveau	2006 1.000 kr.	2007 1.000 kr.	2008 1.000 kr.	2009 og flg. år 1000 kr.
1, 1	Prisfremskrivning	7.761	7.761	7.761	0
1, 2	Nordens bedste uv.-materiale	14.403	13.247	13.247	8.947
2	It-baseret støtte til materialevalg	300	100	100	100
8	Sangbøger til morgensang	3.200	0	0	0
9	Centrale, it-baserede tests	5.000	10.000	0	0
10	København med i national plan	3.000	2.000	0	0
11	Evaluering med alle elever	19.338	19.338	19.338	19.338
12	Lærerproducerede tests	300	100	100	100
14	Forældretilfredshed, spørgeskema	484	484	484	484
21, 1	Evalueringssamtale med forældre	6.463	6.463	6.463	6.463
21, 2	Hjemmebesøg i resterende hjem	9.088	9.088	9.088	9.088
22	Bonus til særlig dygtige lærere	7.770	7.770	7.770	7.770
23	Bonus til særlig dygtige ledere	426	426	426	426
24	Ledercoaching og lederkurser	2.663	2.663	2.663	2.663
26	Forsøg med eftermiddagsskole	6.178	6.178	6.178	0
	Økonomi i alt	86.374	85.618	73.618	55.379

De faglige forudsætninger i beskrivelsen af de enkelte elementer i medlemsforslaget, udvælgelsen af de fremlagte konkrete forslag samt de tilgrundliggende beregninger af forslagene er foretaget af forvaltningen. Beskrivelserne af forslagene har været forelagt for Økonomiforvaltningen, som ikke på det foreliggende grundlag har fundet anledning til bemærkninger.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Ingen bemærkninger.

BILAG VEDLAGT

Indstilling og beslutningsprotokol fra Borgerrepræsentationens møde den 2. juni 2005 om medlemsforslag fra Venstre om en bedre folkeskole ("at´erne" i medlemsforslaget er nummereret, så de svarer til "pinde" –nummereringen i forvaltningens indstilling)

Peter Rasmussen

Michael H. Olsen

Til top