Mødedato: 17.08.2005, kl. 14:30

Høring om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger

Høring om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. august 2005

 

 

23.      Høring om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger

  J.nr. 271079

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender forslag til høringssvar vedrørende udmøntning af midler fra Energipuljen 2005, som fremsendes til Miljø- og Forsyningsforvaltningen

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget har den 6. juni 2005 tiltrådt indstilling om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger. Indstillingen indebærer omplacering af budgetmidler mellem Miljø- og Forsyningsudvalget og fire andre stående udvalgs budgetter. Indstillingen forudsætter derfor en høring af de berørte udvalg.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget godkender forslag til høringssvar om, at forslag til fordeling af midler kan anbefales.

 


SAGSBESKRIVELSE

Miljø- og Forsyningsudvalget har den 6. juni 2005 tiltrådt indstilling om udmøntning af midler fra Energipuljen i 2005 til energibesparende foranstaltninger (MFU 148/05). Indstillingen indebærer omplacering af budgetmidler mellem Miljø- og Forsyningsudvalget og fire andre stående udvalgs budgetter, herunder Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Indstillingen forudsætter derfor en høring af de berørte udvalg, inden Økonomiudvalget kan godkende udmøntningen af Energipuljen.

 

Borgerrepræsentationens besluttede den 28. april 2005 at konvertere Energipuljen til at indføre og drive miljø- og energiledelse (BR 234/05). Der kan i de første 2 år efter konverteringen fortsat søges om støtte til energibesparende formål, dog for et mindre beløb end hidtil. I alt er der 2,279 mio. kr. tilbage i Energipuljen til energibesparende foranstaltninger. Hertil kommer et beløb på 0,872 mio. kr., som er mindreforbrug fra puljen i 2004.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i december 2004 indkaldt ansøgninger til Energipuljen fra kommunens forvaltninger med ansøgningsfrist 1. marts 2005. Energipuljesekretariatet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet forslag til udmøntning, som er behandlet i det koordinerende forum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret.

 

I indstillingen til Miljø- og Forsyningsudvalget indstilles, at der udmøntes 3,104 mio. kr. fra Energipuljen til energisparende foranstaltninger i forvaltningerne, i alt 13 forskellige projekter, heraf er de 6 projekter i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens regi. I alt overføres 1,429 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Hertil kommer mindreforbrug i 2004 på 0,146 mio. kr.

 

De seks projekter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles midler til er renovering af ventilationsanlæg på Tingbjerg skole og Oehlenschlægersgades Skole samt ind­regulering af varmeanlæg på Skolen ved Sundet, Nørre Gymnasium, Katrinedals Skole og Sankt Annæ Gymnasium.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender følgende høringssvar, som fremsendes til Miljø- og Forsyningsforvaltningen:

 

"Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan godkende udmøntningen af Energipuljen til energibesparende foranstaltninger, som angivet i indstillingen til Miljø- og Forsyningsudvalget den 6. juni 2005. Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltræder omplaceringen fra Miljø- og Forsyningsudvalgets bevilling 6.51.1 Energipulje til Uddannelses- og Ungdomsudvalget."

 

 

Økonomi

 

Energipuljen 2005 til energibesparende foranstaltninger

2,279 mio. kr.

Mindreforbrug 2004

0,872 mio. kr.

I alt til energibesparende foranstaltninger

3,151 mio. kr.

 

Puljen foreslås udmøntet på følgende vis:

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

0,555 mio. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0,219 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

0,725 mio. kr.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

1,575 mio. kr.

Administration

0,030 mio. kr.

I alt

3,104 mio. kr.

 

Restbeløbet på 0,047 mio. kr. søges overført til 2006.

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at gennemførslen af de 13 foreslåede projekter vil give anledning til en årlig besparelse på ca. 800 MWh fjernvarme og ca. 250.000 kWh strøm. Endvidere vurderes kommunens CO2-emission at blive formindsket med skønsmæssigt 250 tons årligt.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

  • Høringsbrev af 20. juni 2005 vedrørende udvalgshøring fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen inkl. bilag.

 

 

                      Peter Rasmussen

                                                                 Knud Langberg

 

 


 

Til top