Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse
Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 17. august 2005
21. Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse
J.nr. 268341
INDSTILLING
Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget som bestyrelse for
fonden Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse vedtager
forvaltningens forslag til ny fundats for fonden
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget som fondsbestyrelse
bemyndiger forvaltningen til at ansøge Civilstyrelsen om godkendelse af den nye
fundats, jf. vedlagte brevudkast, og til at gå i forhandlinger med
Civilstyrelsen om mindre ændringer af fundatsen i det omfang, dette må blive
krævet
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget som fondsbestyrelse
indstiller til Borgerrepræsentationen at vælge ny bestyrelse ved førstkommende
møde i Borgerrepræsentationen efter Civilstyrelsens godkendelse af ny fundats
for fonden
RESUME
Den
stadig faldende efterspørgsel efter pladser med den indholdsmæssige profil, som
Det Kongelige Opfostringshus repræsenterede, har nødvendiggjort en udvikling af
Det Kongelige Opfostringshus aktiviteter.
Det
foreslås at etablere et observationssted med kommunal specialundervisning efter
folkeskolelovens § 20, stk. 1, i forbindelse med Det Kongelige Opfostringshus
for på den måde at sikre, at Det Kongelige Opfostringshus fortsat har et
undervisningsmæssigt formål i forhold til børn og unge og samtidig sikre, at
der er det fornødne antal børn til, at Det Kongelige Opfostringshus fortsat kan
drives i fremtiden.
De
hidtidige aktiviteter har juridisk fundet sted i fonden Det Kongelige
Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelses regi. Da aktiviteterne hidtil har
fundet sted i fondens regi, er det – for at opnå den mindst mulige ændring –
ønsket, at de fremtidige aktiviteter i videst muligt omfang finder sted i den
selvejende institutions regi. Forvaltningen og kommunens advokat har været i
dialog med Undervisningsministeriet
herom.
Specialundervisningen
og de pædagogiske foranstaltninger skal i forhold til den påtænkte model som
observationssted ifølge tilkendegivelse fra Undervisningsministeriet tilbydes
eleverne i kommunens regi; men det er tanken at lade så mange aktiviteter som
muligt fortsat foregå i Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske
Stiftelses regi. Forslaget til ny fundats er udformet på den baggrund.
Det
foreslås, at fondens bestyrelse kommer til at bestå af 5 medlemmer. Når bestyrelsen
skal træffe beslutninger om forhold, hvor Københavns Kommunes interesser kan
være stridende mod fondens interesser, vil beslutningen alene blive truffet af
de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er uafhængige af kommunen, idet de 2 medlemmer
af Ungdoms- og Uddannelsesudvalget i så fald vil være inhabile. De øvrige 3
bestyrelsesmedlemmer er tilstrækkelig til, at bestyrelsen vil være
beslutningsdygtig.
Medlemmer
foreslås valgt for en valgperiode svarende til valgperioden for Borgerrepræsentationen.
Første valg sker ved førstkommende møde i Borgerrepræsentationen, hvor valget efter
Borgerrepræsentationens praksis kan optages på dagsordenen, efter
fondsmyndighedens godkendelse af denne fundats.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Det
Kongelige Opfostringshus blev oprettet af Frederik V ved fundats og anordning
af den 29. juni 1753. Ved kongelig reskript af 4. april 1781 bestemtes det, at
Opfostringshuset skulle bestyres af Københavns Magistrat. Opfostringshuset blev
efterfølgende underlagt Københavns Magistrats 1. Afdeling, hvis arvtager efter
ændringen af kommunens styrelse er Borgerrepræsentationens Uddannelses- og
Ungdomsudvalg.
Det
Kongelige Opfostringshus undervisningsmæssige og sociale aktiviteter er flere
gange blevet tilpasset siden oprettelsen i 1753.
Københavns
Kommune og ledelsen af skolen på Det Kongelige Opfostringshus konstaterede
gennem en længere periode et fald i efterspørgslen efter pladser på Det
Kongelige Opfostringshus. Det Kongelige Opfostringshus' personale udviste en
ihærdig indsats for ved opsøgende arbejde at opnå indskrivning af flere elever.
Det måtte imidlertid konstateres, at der ikke blev efterspurgt et
tilstrækkeligt antal pladser med den indholdsmæssige profil, som Det Kongelige
Opfostringshus repræsenterede, og dette forventedes ikke at bedre sig i fremtiden.
Elevtallet
nåede i sommeren 2004 ned på et antal, hvor det hverken var pædagogisk eller
økonomisk forsvarligt at fortsætte den hidtidige drift. Københavns Kommune var
derfor nødsaget til at opsige driftsaftalen med Det Kongelige Opfostringshus. Alle
børn blev derfor overført til andre pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud,
hvor de har et passende antal jævnaldrende kammerater at være sammen med. I dag
varetages alene viceværtfunktionen for at passe på fondens ejendomme.
Da
der ikke findes tilstrækkelig med børn, som har behov for den indholdsmæssige
profil, som Det Kongelige Opfostringshus hidtidige tilbud repræsenterede, som
kommuner eller andre vil betale ophold for, er det nødvendigt at udvikle Det
Kongelige Opfostringshus aktiviteter og eventuelle heraf følgende ændringer i
fundatsen.
Fondens
ledelse
Civilretsdirektoratet
meddelte ved brev af 8. oktober 2004, at direktoratet fandt, at Københavns
Kommune efter direktoratets opfattelse havde en så væsentlig interesse i Det
Kongelige Opfostringshus fremtid, at udvalget var inhabil som fondsbestyrelse,
hvorfor bestyrelsens sammensætning skulle ændres, inden der kunne tages stilling
til fondens fremtid.
Forvaltningen
og kommunens advokat var ikke enig i direktoratets opfattelse.
Ved
brev af 5. november 2004 anmodede kommunens advokat Civilstyrelsen (tidligere
Civilretsdirektoratet) om at genoptage sagen til fornyet afgørelse. Kommunens
advokat udarbejdede i den forbindelse en redegørelse for fondens faktiske og
retlige forhold til Civilstyrelsen, og argumenterede for, at Uddannelses- og
Ungdomsudvalget fortsat kunne virke som bestyrelse under omdannelsesfasen,
bl.a. fordi der reelt ikke var aktivitet i fonden som nødvendiggjorde indgåelse
af aftaler m.v. med Københavns Kommune.
Civilstyrelsen
ophævede ved brev af 31. januar 2005 sin tidligere afgørelse af 8. oktober
2004. Civilstyrelsen anførte bl.a., at styrelsen efter en fornyet gennemgang af
sagen ikke havde bemærkninger til, at den nuværende bestyrelse fortsætter
indtil, der er fundet en afklaring af fondens fremtid. Bestyrelsen vil således
også kunne udform
e forslag til ændring af vedtægten, herunder ændring af bestyrelsesbestemmelsen,
jf. omtalen heraf nedenfor.
Beslutninger
om fondens forhold efter Civilstyrelsens godkendelse af ny fundats træffes af
den bestyrelse, som skal vælges i henhold til den nye fundats. Udvalgets
ledelse af fonden ophører ved valget af ny bestyrelse. Den nye bestyrelse skal
bl.a. tage stilling til de økonomiske mellemværender mellem kommunen og fonden.
Forholdet
til skolelovgivningen
Med
henblik på at få afklaret, om Undervisningsministeriets lovgivning ville være
til hinder for etableringen af et observationstilbud med specialundervisning i
forbindelse med Det Kongelige Opfostringshus, har forvaltningen og kommunens
advokat været i kontakt med Undervisningsministeriet, og Uddannelses- og Ungdomsborgmester
Per Bregengaard skrev den 29. november 2004 til Undervisningsministeren herom.
Undervisningsministeren
svarede den 26. maj 2005, at der ikke er noget til hinder for, at Københavnske
skolebørn henvises til specialundervisning i Det Kongelige Opfostringshus'
ejendom i Hellebæk. Helsingør Kommune skal godkende stedets generelle egnethed
og træffe beslutning om henvisning af elever til specialundervisning i institutionen.
Undervisningsministeriet
har tilkendegivet, at den påtænkte model som observationssted skal foregå med
specialundervisning i kommunalt regi. Specialundervisningen skal således
udbydes af Københavns Kommunes kommunale skolevæsen.
Anbringelse
af elever fra Københavns Kommune i det påtænkte observationssted i fondens
ejendom i Hellebæk skal derfor ske i samarbejde mellem Københavns og Helsingør
kommuner.
Anvendelse af Det Kongelige
Opfostringshus som anbringelsessted for børn med svag hjemmebaggrund og
Opfostringshusforeningens forslag
Opfostringshusforeningen
har fremlagt et forslag til fremtidig brug af Det Kongelige Opfostringshus
(DKO) som en friskole med kostafdeling. Uddannelses- og Ungdomsudvalget blev
orienteret herom ved mødet den 26. januar 2005.
Et
enigt udvalg vedtog, at Opfostringshusforeningens forslag skulle vurderes økonomisk,
og den foreslåede anvendelse forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
med henblik på en vurdering af, hvorvidt tilbuddet kan anvendes til børn med
svag hjemmebaggrund, jf. også tidligere beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalget
af 12. januar 2005.
Familie
– og Arbejdsmarkedsudvalget forventes at behandle henvendelsen på møde den 17.
august 2005. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indstillet til udvalget,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget meddeler Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke ønsker at indgå en aftale om at
overtage betalingen for børn på Det Kongelige Opfostringshus.
Det
fremgår videre af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstilling, at forvaltningen
ikke kan garantere en fast efterspørgsel efter pladser, og at forvaltningen
ikke ser mulighed for at indgå driftsaftale med Det Kongelige Opfostringshus,
hverken hvis Det Kongelige Opfostringshus etablerer kostskole, en
døgninstitution for børn og unge eller et opholdssted mv. Endelig fremgår det,
at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke har budgetmæssig mulighed for
at betale for børns ophold på Det Kongelige Opfostringshus, hvis dette ikke
sker i medfør af 2 bestemmelser i serviceloven (§ 40, stk. 1, nr. 10 og 11),
der – som før nævnt – ikke giver mulighed for at garantere en fast
efterspørgsel efter pladser.
Det
er forvaltningens vurdering, at der ikke foreligger nogen rimelig sikkerhed
for, at driften af en friskole med kostafdeling, som foreslået af
Opfostringshusforeningen, vil kunne finansieres.
Det
Kongelige Opfostringshus faste ejendomme i Hellebæk, herunder Hellebækgård,
ejes af fonden og kan ikke sælges uden Civilstyrelsens godkendelse. Et salg af
ejendommene til Opfostringshusforeningen eller andre vil umuliggøre, at fonden
i fremtiden medvirker til en aktiv undervisningsmæssig og socialpædagogisk
indsats over for børn og unge og vil dermed indebære en vidtgående ændring af
fondens formål. Det er derfor kommunens advokats vurdering, at det må forventes
at være meget vanskeligt at få godkendt et salg af ejendommene i deres helhed
af Civilstyrelsen. Det bemærkes, at forvaltningen heller ikke har modtaget
tilbud om køb af Hellebækgaard.
Forvaltningens
oplæg til fremtidig anvendelse af Det Kongelige Opfostringshus
Opfostringshuset
er juridisk en selvejende institution (en fond), hvis fulde navn er Det
Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse. Ændringerne i fondens
aktiviteter nødvendiggør en ændring i fundatsen. Det er et centralt
fondsretligt princip, at når en fonds hidtidige formål ikke længere kan
videreføres, skal der ske den mindst mulige ændring i forhold til det hidtidige
formål.
Det
er forvaltningens opfattelse, at den mindst mulige ændring vil opnås ved at etablere
kommunal specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, i forbindelse
med Det Kongelige Opfostringshus. På denne måde kan det sikres, at Det
Kongelige Opfostringshus fortsat har et undervisningsmæssigt formål i forhold
til børn og unge, og det kan samtidigt sikres, at der er det fornødne antal
børn til, at Det Kongelige Opfostringshus fortsat kan drives i fremtiden.
De
hidtidige aktiviteter har juridisk fundet sted i fonden Det Kongelige
Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelses regi. Da aktiviteterne hidtil har
fundet sted i fondens regi, er det – for at opnå den mindst mulige ændring –
ønsket, at de fremtidige aktiviteter i videst muligt omfang finder sted i den
selvejende institutions regi. Forvaltningen og kommunens advokat har været i dialog
med Undervisningsministeriet herom.
Specialundervisningen
og de pædagogiske foranstaltninger i observationsstedet skal efter
tilkendegivelse fra Undervisningsministeriet tilbydes eleverne i kommunens regi;
men det er tanken at lade så mange aktiviteter som muligt fortsat foregå i Det
Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelses regi. Dette vil i sagens
natur have betydning for størrelsen af det vederlag, som fonden skal have for
at stille ydelserne til rådighed.
For
det første er det tanken, at fonden Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske
Stiftelse skal udleje fondens lokaler til kommunen. Herudover er det tanken, at
fonden forestår eventuelle nødvendige ombygninger samt etablerer afskærmning
mod vej og sø. Legepladserne skal ligeledes ombygges, så de kommer til at passe
til de yngre elever, som vil være observationsstedets målgruppe.
Lokaler
vil eventuelt kunne udlejes i møbleret stand. Moderne specialskoler og døgninstitutioner
bruger meget teknisk udstyr, herunder AV-udstyr, computere mv. De fleste
døgninstitutioner har egen bus til udflugter, undervisningsarrangementer uden
for skolen og hjemtransport til hjemmeweekender. Med Det Kongelige Opfostringshus
smukke beliggenhed direkte ved havet kunne det også tænkes, at fonden stillede
f.eks. kanoer eller båd til rådighed for skolen.
Det
er tanken, at fonden Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse
forestår bygningsdriften. Det indebærer at pedel/havemand samt køkken og rengøringspersonale
ansættes af fonden.
Det
vil endvidere være ønskeligt, hvis fonden kunne finansiere "ekstraordinære
arrangementer" – f.eks. i form af lejerskoler og udflugter udover, hvad
observationsstedets budget giver mulighed for.
Forvaltningen
har indledt en sonderende dialog med Helsingør Kommune om etablering af
samarbejde om tilsyn med observationsstedet og om henvisning af elever til undervisning.
Forvaltningen forventer ingen problemer med at opnå en ordning med Helsingør
Kommune herom.
Fondens
fremtidige fundats
Forvaltningen
indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget som bestyrelse for fonden Det
Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse vedtager forvaltningens
forslag til ny fundats for fonden.
Forslaget
er udformet under hensyn til de muligheder, som skolelovgivningen og den socialfaglige
udvikling muliggør.
Som
følge af, at fonden vil udleje fast ejendom, bliver fonden omfattet af lov om erhvervsdrivende
fonde. Dette indebærer blandt andet, at der skal fastsættes en grundkapital for
fonden, og at en statsautoriseret eller registreret revisor skal udtale sig om
rigtigheden af den opgjorte grundkapital. Dette kan i praksis først ske efter
Civilstyrelsens godkendelse af den nye fundats, hvorfor disse felter står åben
i vedlagte forslag til ny fundats.
Med
hensyn til fondens ledelse foreslås det, at der etableres en ny bestyrelse, som
sammensættes af:
§
en
formand, som skal være uafhængig af Københavns Kommune og være jurist med
indsigt i fondsforhold, valgt af Borgerrepræsentationen
§
to
medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen blandt medlemmer af ressortudvalget
§
to
medlemmer, som skal være uafhængige af Københavns Kommune, valgt af Borgerrepræsentationen.
Hvis
Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke ønsker medlemmer af Borgerrepræsentationen
i bestyrelsen, vil kommunale embedsmænd alternativt kunne vælges til
bestyrelsesposterne nævnt under 2. Forvaltningen finder det væsentligt, at Københavns
Kommune fortsat har indsigt i fondens forhold.
Ved
uafhængig af Københavns Kommune menes, at den pågældende ikke må være medlem af
Borgerrepræsentationen eller ansat i Københavns Kommune. Det er vigtigt, at der
ikke kan rejses nogen som helst tvivl, om formandens og de under 3) nævnte 2
medlemmer af bestyrelsens uafhængighed af kommunen.
Når
fondens bestyrelse skal træffe beslutninger om forhold, hvor Københavns Kommunes
interesser kan være stridende mod fondens interesser, vil beslutningen alene
blive truffet af de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er uafhængige af kommunen, idet
de 2 medlemmer af Ungdoms- og Uddannelsesudvalget i så fald vil være inhabile.
De øvrige 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstrækkelig til, at bestyrelsen vil være
beslutningsdygtig.
Kommunens
advokat foreslår, at udvalget – i hvert fald under ændringsprocessen, som er
juridisk kompliceret – som formand vælger en jurist, som er ubestridelig uafhængighed
af kommunens interesse og som har en stor fagkundskab med hensyn til fonde.
Da
det indstilles, at fonden skal have en professionel formand, findes det
rigtigt, at denne – modsat de øvrige politisk valgte medlemmer – vederlægges
for sit arbejde. De øvrige medlemmer foreslås ikke at modtage arbejdsvederlag
for bestyrelseshvervet men vil få betalt deres omkostninger ved udøvelse af hvervet.
Medlemmer
foreslås valgt for en valgperiode svarende til valgperioden for Borgerrepræsentationen.
Første valg sker ved førstkommende møde i Borgerrepræsentationen, hvor valget
efter Borgerrepræsentationens praksis kan optages på dagsordenen, efter
fondsmyndighedens godkendelse af denne fundats.
En
sammensætning af bestyrelsen som ovenfor nævnt har været forelagt Civilstyrelsen,
som tidligere har meddelt, at man principielt ingen indvendinger har til valg
og sammensætning af bestyrelsen som ovenfor nævnt.
Den
daglige ledelse af fonden ansættes af fondens bestyrelse. Forvaltningen vil i
sin dialog med fondens bestyrelse om indgåelse af en leje- og driftsaftale mellem
fonden og kommunen sikre sig, at den daglige ledelse af observationsstedet også
er den daglige ledelse af fonden. I praksis vil forstanderen på Det Kongelige
Opfostringshus således have det samlede daglige ledelsesansvar på stedet.
Herudover
indstiller udvalget, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bemyndiger
forvaltningen til at ansøge Civilstyrelsen om godkendelse af den nye fundats,
jf. vedlagte brevudkast, og til at gå i forhandlinger med Civilstyrelsen om
mindre ændringer af fundatsen i det omfang dette må blive krævet, og at
Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at vælge
ny bestyrelse ved førstkommende møde i Borgerrepræsentationen efter
Civilstyrelsens godkendelse af ny fundats for fonden.
Økonomi
I
budgettet for 2005 er der uændret afsat i alt ca. 9 mio. kr. vedrørende DKO.
Der må forventes et mindreforbrug på op til 5 mio. kr.
I
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for 2006 er der forudsat en besparelse
på DKO på 5 mio. kr.
Der
er herefter alene afsat budget til dækning af udgifter til drift og bygningerne
i Hellebæk. Det er således forudsat, at udgifterne til den fremtidige
pædagogiske aktivitet i Hellebæk dækkes af allerede afsat beløb hertil inden
for udvalgets ramme. Forvaltningen forventes at fremlægge indstilling herom,
når sagen om DKO er endeligt godkendt.
I
henhold til det regnskab, der blev forelagt på udvalgets møde den 15. juni
2005, var der ultimo 2004 en bevillingsgæld til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
på i alt 15,6 mio. kr., hvoraf 10,3 mio. kr. er opstået i forbindelse med
ombygningen af skolen.
<
![endif]>
Jf.
ovenfor skønnes tilgodehavendet nedbragt til ca. 10 mio. kr. i 2005.
Det
vurderes, at dette beløb kan frigøres ved de foreslåede strukturændringer.
Tids
- og procesplan
Primo sept. 2005: Ansøgning
til Civilstyrelsen om godkendelse af forslaget til nye vedtægter.
?? Svar
fra Civilstyrelsen.
?? Borgerrepræsentationen
vælger ny bestyrelse, som straks overtager ledelsen af fonden.
?? Fonden
registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen
bemærkninger.
BILAG
VEDLAGT
·
Bilag
1: Forslag til Fundats for Fonden Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske
Stiftelse
·
Bilag
2: Udkast til ansøgning til Civilstyrelsen
Peter Rasmussen
Søren
Stahl Nielsen