Mødedato: 17.08.2005, kl. 14:30

Regnskabsforklaringer for anlægsbevillinger

Regnskabsforklaringer for anlægsbevillinger

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. august 2005

 

 

13.      Regnskabsforklaringer for anlægsbevillinger

  J.nr. 271916

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      udvalget godkender de vedlagte regnskabsforklaringer, som herefter videresendes til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen

 

RESUME

 

Der skal aflægges særskilt regnskab for alle anlægsarbejder. Regnskaberne skal revideres af Revisionsdirektoratet.

 

Med denne indstilling forelægges 6 regnskabsforklaringer for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Regnskaberne skal efterfølgende videresendes til Revisionsdirektoratet og Økonomiforvaltningen.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Der skal aflægges særskilt regnskab for alle anlægsarbejder. Anlægsregnskaberne skal revideres af kommunens revision. Regnskaberne fremsendes til Revisionsdirektoratet via Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 

De fremlagte anlægsregnskaber er baseret på særskilte anlægsbevillinger, der principielt er helt uafhængige. Disse bevillinger er derfor alene af praktiske grunde fremlagt samlet i den foreliggende indstilling.  

Eventuelle mer- eller mindreforbrug på de enkelte bevillinger er indgået løbende i de årlige regnskabsforklaringer vedrørende årsregnskabet og forbruget på det samlede årlige anlægsbudget.

Anlægsregnskaberne består af en regnskabsdel og en forklaringsdel. Formålet med regnskabsdelen er at sikre, at samtlige originalbilag vedrørende anlægsarbejdet forefindes, og at de er bogført korrekt. Formålet med regnskabsforklaringen er for det første at forklare eventuelt mer- eller mindreforbrug i forhold til anlægsbevillingen. Derudover forklares eventuelle væsentlige ændringer i det færdige projekt i forhold til projektbeskrivelsen i indstillingen.

Det er alene regnskabsforklaringer, som forelægges Uddannelses- og Ungdoms-udvalget, da regnskabsdelen er af ren teknisk karakter.

Til denne indstilling er der vedlagt 6 regnskabsforklaringer. Anlægsbevillingerne fremlægges som særskilte bevillinger/regnskaber uafhængigt af hinanden. Mer- eller mindreforbrug i forhold til anlægsbevillingerne fremgår af nedenstående skema (alle beløb er fremskrevet til 2005-priser):

Der er kassemæssig dækning for det samlede forbrug inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samlede anlægsramme det enkelte år.

Mindreforbrug på enkeltsager overføres til udvalgets samlede anlægsramme. På samme måde finansieres merforbrug af udvalgets samlede ramme.

Der er merforbrug på 2 af anlægsregnskaberne, mens de resterende 4 regnskaber enten balancerer eller udviser et mindreforbrug. Baggrund for mer-/mindreforbrug på de enkelte sager fremgår af det vedlagte bilag. Samlet viser de 6 regnskaber et merforbrug på i alt 2,7 mio. kr. ud af samlede anlægsbevillinger på i alt 98,1 mio. kr. - eller en overskridelse på i alt 2,8 pct.

 

 

Bevillings- og BR-nr.

Anlægsarbejde

Anlægs-bevilling

Merforbrug ( )

Mindreforbrug (-)

K 00-114

(8000114)

BR 276/00 BR  630/01

Idrætsanlægget på Holmen

Etablering af et idrætsanlæg på umatrikuleret del af Arsenaløen parcel AR3A

 

 

 

7.350.648 kr.

 

 

 

0 kr.

K 02-170

(8020170)

BR 444/02

BR 033/03

Ryparken Specialskole

Erhvervelse af ejendom samt ombygning til specialskole med tilhørende KKFO

 

 

 

63.164.106 kr.

 

 

 

2.600.031 kr.

K 03-126

(8030126)

BR 185/03

Sølvgades Skole

Etablering af et pædagogisk servicecenter og opretning af gulv

 

 

2.600.990 kr.

 

  

-25.530 kr.

K 03-83

(8030083)

BR 190/03

Havremarkens Skole

Etablering og udvidelse af pædagogisk servicecenter.

Hillerødgades Skole

Indretning af natur- og tekniklokale

 

 

 

3.298.055 kr.

 

 

 

117.187 kr.

K 02-169

(8020169)

BR 609/02

Ungdomsskolen i Utterslev etape 1B + 2

Igangsætning af etape 1B og etape 2 som beskrevet i indstilling

 

 

 20.807.920 kr.

 

 

 -2.346 kr.

K 03-112

(8030112)

BR 293/03     

Tagensvej 188

Udvidelse af Tagensvej 188 med 20 pladser samt til midlertidig anvendelse og indretning af den tidligere inspektørbolig på Bispebjerg Skole

 

 

  

967.568 kr.

 

 

 

 -19.699 kr.

 

Afvigelser i forhold til bevilling

Der er merforbrug på 2 af anlægsregnskaberne, mens de resterende 4 regnskaber enten balancerer eller udviser et mindreforbrug. Baggrund for mer-/mindreforbrug på de enkelte sager fremgår af det vedlagte bilag.

Som årsag til en del af de konstaterede afvigelser kan oplyses, at anlægsbevillingerne og dermed fastlæggelsen af anlægsøkonomien som hovedregel sker på helhedsplansniveau eller på basis af et beskedent projektmateriale, ligesom det vil være begrænset, hvilke muligheder, der på det niveau vil være for via undersøgelser at afklare forurening, statiske forhold, ekstrafundering m.m.

Fastlæggelsen af anlægsøkonomien er derfor helt frem til, der foreligger et projektforslag eller eventuelt et licitationsresultat behæftet med usikkerhed. Samtidig vil det af tidsmæssige eller praktiske grunde (Borgerrepræsentationens sommerferie, standsning af igangværende byggerier, pladsgaranti) ofte være problematisk via tillægsbevilling at afvente eventuelle formelle ændringer i bevillingsgrundlaget.

Forvaltningen bestræber sig generelt på så hurtigt som muligt at orientere udvalget om eventuelle afvigelser i de enkelte projekters og bevillingers økonomi. Formelt skal mer- og (væsentlige) mindreforbrug imidlertid godkendes via en tillægsbevilling, ligesom det formelt er Borgerrepræsentationen, der godkender bevillingerne.

 

Bogføring af centrale bygherreudgifter

Forvaltningens variable udgifter i forbindelse med varetagelse af bygherrefunktionen er udposteret til de enkelte anlægssager. De variable udgifter omfatter udgifter knyttet til forvaltningens bygherrefunktion, herunder projektledelse samt varetagelse af økonomisk/administrative opgaver knyttet til projekternes gennemførelse. Udgifterne kan ikke præcist henføres til de enkelte anlægsarbejder. På baggrund af anlægsbevillingens størrelse beregnes derfor en andel af de samlede bygherreudgifter, som udposteres til det enkelte anlægsarbejde. I gennemsnit bruges ca. 2% af anlægsbevillingerne til centrale bygherreudgifter.

 

Tidsfrist for aflæggelse af anlægsregnskaber

I henhold til Københavns Kommunes regler for aflæggelse af anlægsregnskaber skal regnskaberne aflægges senest tre måneder efter anlægsarbejdets afslutning. Det har hidtil været vanskeligt at opfylde denne regel, men der har løbende været kontakt mellem forvaltningen og den kommunale revision om regnskabsforklaringernes indhold og afleveringstidspunkt.

< span style='font-size:12.0pt;mso-bidi-font-size:10.0pt; mso-bidi-font-weight:bold'>I den forbindelse er det bl.a. aftalt, at regnskabsforklaringerne vedrørende de enkelte  handleplaner skulle afvente færdiggørelsen af arbejderne på handleplanen, så der kunne aflægges et samlet regnskab for  hele handleplanen.

Med de fremsendte regnskabsforklaringer er der ikke flere afsluttede anlægsbevillinger, som ikke er regnskabsforklaret.

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Regnskabsforklaringer

 

         Peter Rasmussen

Knud Langberg

                                                                                                                                                                              

 


 

Til top