Principper for samtænkning mellem skole og fritidsinstitutioner
Principper for samtænkning mellem skole og fritidsinstitutioner
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 17. juni 2003
5. Principper for samtænkning mellem skole og fritidsinstitutioner
UUU 213/2003 J.nr. U121/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at principperne for samtænkning mellem skole og fritidshjem/KKFO godkendes som det fremtidige grundlag for samtænkningen fra skoleåret 2004/2005
at forvaltningen tager initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen
at forslaget forinden sendes til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 26. marts 2003, at der skulle ud-
arbejdes nye principper for den fremtidige samtænkning på baggrund af den ekster-
ne evaluering af samtænkning i form af rapporten "Evaluering af samtænkning mel-
lem skole og fritidshjem/KKFO".
Forvaltningen har udarbejdet principper for en ændring af praksis i tilknytning til tre hovedområder.
·
Struktur og organisation af samtænkning (princip 1 - 3)
·
Inddragelse
af forældrene (princip 4)
·
Nytænkning
i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn (princip
5 – 7)
Det er forvaltningens opfattelse, at principperne vil være med til at udvikle kvaliteten i samtænkningsprojektet i forhold til det overordnede formål, at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at fremme børnenes alsidige personlige udvikling.
Forvaltningen vil tage initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen i forbindelse med iværksættelsen af de nye principper for samtænkning.
Det foreslås, at principperne for samtænkning mellem skole og fritidshjem, KKFO som det fremtidige grundlag for samtænkningen fra skoleåret 2004/2005 sendes til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter de forelægges for udvalget igen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 14. august 2002, at der skulle foretages en afsluttende evaluering af samtænkningsprojektet i form af en ekstern evaluering af samtænkningens to første år med fokus på det pædagogiske arbejde og de pædagogiske resultater, så resultaterne kan indgå i behandlingen af budget 2004.
Evalueringsrapport:
I forbindelse med den nu foreliggende rapport "Evaluering af samtænkning mellem
skole og fritidshjem/ KKFO", besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. marts 2003, at der på baggrund af beslutningen om budgettet for 2004 skulle udarbejdes principper for den fremtidige samtænkning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i budgetforslaget for 2004 foreslået en uændret ressourcetildeling i forhold til 2002/03.
Det er forvaltningens opfattelse på baggrund af rapporten, at samtænkningen bør videreføres, men justeres med udgangspunkt i de gode og fremadrettede erfaringer, som allerede eksisterer.
Forvaltningen anbefalede derfor, at der udarbejdes principper for samtænkningen, som fremover kan medvirke til en videreudvikling og være vejledende i forhold til praksisændringer
· der minimerer de strukturelle og organisatoriske problemer, som rapporten nævner
· der inddrager forældrene i forhold til barnets hele dag
· der opprioriterer nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn
Ud
over evalueringsrapporten er der to nye forhold, der spiller ind i forbindelse
med samtænkning.
Forslag til Målsætning 2003 for fritidshjem/KKFO, som forventes vedtaget efter behandling i Københavns Borgerrepræsentation.
Forvaltningen
anbefaler en kvalitetsudvikling af samtænkningsprojektet således, at der
fremover sættes mere fokus på barnets
alsidige personlige udvikling frem for på samarbejdet mellem de to
personalegrupper og de strukturelle og organisatoriske forhold.
Samtænkning mellem skole og fritidshjem/KKFO er et af de tiltag, der skal medvirke til en mere integreret og rummelig overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, hvor barnets hele udvikling støttes.
Samtænkningsprojektet skal dermed i højere grad være med til at indfri Målsætning 2000 for folkeskolen i København – mål for sammenhæng og variation i barnets hverdag og forslag til målsætning 2003 for fritidshjem/KKFO.
Den nye folkeskolelov
Med den nye nu vedtagne folkeskolelov fastlægges en
indholdsbeskrivelse og mål for børnehaveklassen på linie med de nuværende
centrale kundskabs- og færdighedsområder for fage
ne på 1.-9. klassetrin. Der
bliver således som noget nyt centrale bestemmelser for arbejdet i børnehaveklassen.
Samtænkning er underlagt de nye centrale
bestemmelser og skal være med til at understøtte arbejdet med målsætningen i
børnehaveklasserne og de øvrige indskolingsklasser.
Der
kan fremover arbejdes fleksibelt med skoledagens længde, da timetallet beregnes
på basis af en årsnorm over 200 skoledage. Skoledagen for alle klasserne i indskolingen
kan nu vare op til 6 timer. Det giver mulighed for at planlægge både korte og
lange skoledage; denne nye mulighed kan indtænkes i organiseringen af de konkrete
samtænkningsforløb.
Udover de ovennævnte forhold og analysen af
evalueringsrapporten er principperne udarbejdet på baggrund af samtaler og
fokusgruppeinterview med et antal udviklingsfora samt drøftelser i
følgegruppen.
Principperne uddybes og begrundes i bilagsmaterialet
"Principper for samtænkning – begrundelser og konsekvenser".
Principper
for samtænkning
Struktur og organisation af
samtænkning (princip 1 - 3)
1. Tilknytningen af fritidshjem/ KKFO og skole skal være så enkel som muligt.
Det betyder
· at den enkelte institution er tilknyttet én skole
· at den enkelte skole har færrest mulige institutioner tilknyttet
· at antallet af samarbejdsparter reduceres
2. Det pædagogiske personale på fritidshjem/ KKFO og skole afholder som hovedregel møder uden for børnetid.
Det betyder
· at møderne planlægges i god tid og for et år ad gangen
· at møderne som hovedregel lægges om eftermiddagen efter kl. 17 eller om aftenen
3. Samtænkningen omfatter både det horisontale og vertikale samarbejde i indskolingen og udnytter den fastsatte undervisningstid fleksibelt.
Det betyder
· at samarbejdet sker ved, at der arbejdes med børnenes overgange fra fritidshjem/ KKFO til skole og fra børnehaveklassen til 1. klasse
· at der skal samarbejdes i sammenhængende forløb på dage eller uger i aldersintegrerede grupper, hvor børnehaveklasseleder, lærere og pædagoger planlægger i fællesskab
· at der arbejdes med en fleksibel planlægning af skoledagens længde
· at samtænkningen foregår i undervisningstiden og kan foregå såvel på skolen som på institutionen.
·
at alle børn
tilgodeses med kontinuerlige forløb i form af f.eks. ekskursioner og særlige arrangementer på
forlængede
skoledage
Inddragelse af
forældrene (princip 4)
4. Forældrene har indflydelse på samtænkningens udmøntning lokalt, både formelt og ved direkte involvering. I de tidligere principper for samtænkningen var forældrene inddraget i planlægningen gennem deltagelse i de lokale udviklingsfora. Forældreinddragelsen i forhold til samtænkningen bør foregå på samme niveauer som ved øvrige forhold, der vedrører henholdsvis skole og institution.
Det betyder, at forældresamarbejdet foregår på følgende niveauer
· at forældrene udarbejder principper for samtænkning i skolebestyrelserne og institutionsbestyrelserne
· at forældrene modtager og giver information om samtænkning og deltager i debatmøder og informationsmøder
·
at forældrene får
mulighed for at deltage på praksisniveau omkring en børnegruppe
· at forældrene inddrages i samarbejdet og samtaler om det enkelte barn
Nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes
samarbejde om det enkelte barn (princip 5 – 7)
5. De to professioner udvikler samtænkningens målsætning og metode med forankring i egen faglighed for at fremme børnenes alsidige og personlige udvikling.
· at lærere/børnehaveklasseledere og pædagoger udvikler et nuanceret og fælles syn på børnene
· at lærere/børnehaveklasseledere og pædagoger i fællesskab definerer problemer og perspektiver
· at samtænkning forbindes med de øvrige aktiviteter i skolen og med det fritidspædagogiske arbejde
6. Der skal være kontinuitet i samarbejdet om en gruppe børn som grundlag for at give børn og voksne reel medindflydelse på indhold og aktiviteter.
Det betyder
· at der etableres en fast gruppe af lærere og pædagoger om den enkelte børnegruppe
· at der planlægges forløb, hvor børnene får konkret medindflydelse
· at der gennemføres fælles planlagte og evaluerede forløb over hele dage eller uger i en afgrænset periode med et bestemt tema som overskrift
7. Samtænkningen skal understøtte målsætningen for børnehaveklassen og 1. – 3. klasserne, Målsætning 2002 for folkeskolen og forslag til Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO`er.
Det betyder
· at særlige indholdsområder, der understøtter målsætningen for indskolingsklasserne og fritidsinstitutionerne planlægges, gennemføres og evalueres i fællesskab
· at samtænkningen tilrettelægges med henblik på at udvikle børnenes almene personlige kompetencer, herunder kreativitet, fantasi og leg samt mulighed for at børnene tilegner sig viden og færdigheder
· at udvidet idræts- og bevægelsestid fortsat er et af elementerne i samtænkningen
Konklusion
Sammenfattende konkluderer Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen, at der med indførelsen af de nye principper kan opnås et kvalitetsløft i samtænkning
mellem skole og fritidsinstitutioner med fokus på samtænkningens formål, at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at
fremme børnenes alsidige personlige udvikling.
Det forudsætter en forenkling af
den nuværende struktur og en reducering af de samarbejdsparter, der er
involveret i samtænkningen. I denne forbindelse bør det tilstræbes, at
samtænkningen har sit udgangspunkt i en fast gruppe voksne omkring en fast
børnegruppe som forudsætning for, at der kan udvikles nytænkning i samarbejdet
om det enkelte barns alsidige udvikling.
Endvidere
er det vigtigt, at det vertikale samarbejde i indskolingen fremover indtænkes i
den videre samtænkning, derfor skal børnehaveklasselederne have mulighed for at
indgå i et samarbejde omkring overgangene i indskolingen både horisontalt og
vertikalt. Dette kan ske ud fra en fleksibel planlægning og ved at tænke i helheder.
Forvaltningens anbefalinger om at samle planlægningstiden i færre planlægningsforløb, og at planlægningen skal ske i god tid, kan reducere de vanskeligheder, der er konstateret i forbindelse med planlægningstiden.
I forbindelse med inddragelsen af forældrene har forvaltningen vurderet, at samarbejdet om samtænkning skal forenkles ved at anvende de eksisterende samarbejdsfora og procedurer i skole og fritidshjem og ved at kvalificere koordineringen heraf og ikke som tidligere gennem repræsentation i de lokale udviklingsfora, idet det vurderes, at det ikke er tidsmæssigt realistisk for forældrene at deltage kontinuerligt på dette niveau. Desuden bør forældreinddragelsen i samtænkningen foregå på samme niveauer som ved øvrige forhold, der vedrører institution og skole.
Når
forældrene er med til at udarbejde principper for samtænkningen i skolebestyrelserne
og institutionsbestyrelserne, vil disse principper udmøntes og være synlige i
skolens udviklingsplan og i fritidshjemmenes årsplan. Herudover skal forældreinddragelse
ske på informationsniveau ved direkte involvering i konkrete projekter omkring
en børnegruppe og i forhold til det enkelte barn.
Det
er forvaltningens opfattelse, at der vil ske et betydeligt kvalitetsløft i
forhold til at give børn reel medindflydelse, hvis der etableres kontinuitet i
samarbejdet om en gruppe børn. Det giver mulighed for at tilrettelægge
dagligdagen i skoletiden, fællestiden og fritiden, så børnene lærer at forholde
sig til sig selv og til hinanden i sociale processer, og at de erhverver et
godt grundlag af gode vaner som basis for læring i undervisning eller fritid.
Desuden forudsætter det, at pædagoger og lærere udvikler samtænkningens ærlige mål og metode med udgangspunkt i egen faglighed.
Forvaltningen vil tage initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen i forbindelse med iværksættelsen af de nye principper for samtænkning.
Økonomi
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i budgetforslaget for 2004 foreslået en uændret ressourcetildeling i forhold til 2002/03, idet der fremover er foreslået afsat yderligere 3,6 mio. kr. på budgettet svarende til i alt 6 mio. kr. på årsbasis. Udgifterne afholdes over Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.10.1 Børn og Unge tilskud.
Miljøvurdering
Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Principperne foreslås sendt til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med høringsfrist den 12. september 2003 med henblik på behandling i udvalget den 8. oktober 2003.
BILAG
VEDLAGT
·
Principper for samtænkning – begrundelser og konsekvenser
Peter Rasmussen
Dorrit
Christensen