Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 17. juni 2003

 

 

5.      Principper for samtænkning mellem skole og fritidsinstitutioner

 

UUU 213/2003  J.nr. U121/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      principperne for samtænkning mellem skole og fritidshjem/KKFO godkendes som det fremtidige grundlag for samtænkningen fra skoleåret 2004/2005

 

at    forvaltningen tager initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen

 

at    forslaget forinden sendes til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 26. marts 2003, at der skulle ud-

arbejdes nye principper for den fremtidige samtænkning på baggrund af den ekster-

ne evaluering af samtænkning i form af rapporten "Evaluering af samtænkning mel-

lem skole og fritidshjem/KKFO".

 

Forvaltningen har udarbejdet principper for en ændring af praksis i tilknytning til tre hovedområder.

 

·        Struktur og organisation af samtænkning (princip 1 - 3)

·        Inddragelse af forældrene (princip 4)

·        Nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn (princip 5 – 7)

 

Det er forvaltningens opfattelse, at principperne vil være med til at udvikle kvaliteten i samtænkningsprojektet i forhold til det overordnede formål, at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at fremme børnenes alsidige personlige udvikling.

 

Forvaltningen vil tage initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen i forbindelse med iværksættelsen af de nye principper for samtænkning.

 

Det foreslås, at principperne for samtænkning mellem skole og fritidshjem, KKFO som det fremtidige grundlag for samtænkningen fra skoleåret 2004/2005 sendes til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter de forelægges for udvalget igen.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 14. august 2002, at der skulle foretages en afsluttende evaluering af samtænkningsprojektet i form af en ekstern evaluering af samtænkningens to første år med fokus på det pædagogiske arbejde og de pædagogiske resultater, så resultaterne kan indgå i behandlingen af budget 2004.

 

Evalueringsrapport:

I forbindelse  med den nu foreliggende rapport "Evaluering af samtænkning  mellem

skole og fritidshjem/ KKFO", besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. marts 2003, at der på baggrund af beslutningen om budgettet for 2004 skulle udarbejdes principper for den fremtidige samtænkning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har  i budgetforslaget for 2004 foreslået en uændret ressourcetildeling i forhold til 2002/03.

 

Det er forvaltningens opfattelse på baggrund af rapporten, at samtænkningen bør videreføres, men justeres med udgangspunkt i de gode og fremadrettede erfaringer, som allerede eksisterer.

 

Forvaltningen anbefalede derfor, at der udarbejdes principper for samtænkningen, som fremover kan medvirke til en videreudvikling og være vejledende i forhold til praksisændringer

·        der minimerer de strukturelle og organisatoriske problemer, som rapporten nævner

·        der inddrager forældrene i forhold til barnets hele dag

·        der opprioriterer nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn

 

Ud over evalueringsrapporten er der to nye forhold, der spiller ind i forbindelse med samtænkning.  

 

Forslag til Målsætning 2003 for fritidshjem/KKFO, som forventes vedtaget efter behandling i  Københavns Borgerrepræsentation.

 

Forvaltningen anbefaler en kvalitetsudvikling af samtænkningsprojektet således, at der fremover sættes mere fokus på barnets  alsidige personlige udvikling frem for på samarbejdet mellem de to personalegrupper og de strukturelle og organisatoriske forhold.

 

Samtænkning mellem skole og fritidshjem/KKFO er et af de tiltag, der skal medvirke til en mere integreret og  rummelig overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, hvor barnets hele udvikling støttes.

Samtænkningsprojektet skal dermed i højere grad være med til at indfri Målsætning 2000 for folkeskolen i København – mål for sammenhæng og variation i barnets hverdag og forslag til målsætning 2003 for fritidshjem/KKFO.

 

Den nye folkeskolelov

Med den nye nu vedtagne folkeskolelov fastlægges en indholdsbeskrivelse og mål for børnehaveklassen på linie med de nuværende centrale kundskabs- og færdighedsområder for fage ne på 1.-9. klassetrin. Der bliver således som noget nyt centrale bestemmelser for arbejdet i børnehaveklassen.

 

Samtænkning er underlagt de nye centrale bestemmelser og skal være med til at understøtte arbejdet med målsætningen i børnehaveklasserne og de øvrige indskolingsklasser.

 

Der kan fremover arbejdes fleksibelt med skoledagens længde, da timetallet beregnes på basis af en årsnorm over 200 skoledage. Skoledagen for alle klasserne i indskolingen kan nu vare op til 6 timer. Det giver mulighed for at planlægge både korte og lange skoledage; denne nye mulighed kan indtænkes i organiseringen af de konkrete samtænkningsforløb. 

 

Udover de ovennævnte forhold og analysen af evalueringsrapporten er principperne udarbejdet på baggrund af samtaler og fokusgruppeinterview med et antal udviklingsfora samt drøftelser i følgegruppen.

 

Principperne uddybes og begrundes i bilagsmaterialet "Principper for samtænkning – begrundelser og konsekvenser". 

 

Principper for samtænkning

 

Struktur og organisation af samtænkning (princip 1 - 3)

 

 1. Tilknytningen af fritidshjem/ KKFO  og skole skal være så enkel som muligt.

 Det betyder

·        at den enkelte institution  er tilknyttet én skole

·        at den enkelte skole har færrest mulige institutioner tilknyttet

·        at  antallet af samarbejdsparter reduceres

 

2. Det pædagogiske personale på fritidshjem/ KKFO og skole afholder som hovedregel møder uden for børnetid.

Det betyder

·        at møderne planlægges i god tid og for et år ad gangen

·        at møderne som hovedregel lægges om eftermiddagen efter kl. 17 eller om aftenen

 

3. Samtænkningen omfatter både det horisontale og vertikale samarbejde i indskolingen og udnytter den fastsatte undervisningstid fleksibelt.

Det betyder

·        at samarbejdet sker ved, at der arbejdes med børnenes overgange fra fritidshjem/ KKFO til skole og fra børnehaveklassen til 1. klasse

·        at der skal samarbejdes i sammenhængende forløb på dage eller uger i aldersintegrerede grupper, hvor børnehaveklasseleder, lærere og pædagoger planlægger i fællesskab

·        at der arbejdes med en fleksibel planlægning af skoledagens længde

·        at samtænkningen foregår i undervisningstiden og kan foregå såvel på skolen som på institutionen.

·        at alle børn  tilgodeses med kontinuerlige forløb i form af f.eks.  ekskursioner og særlige arrangementer på forlængede  skoledage

 

 

Inddragelse af forældrene (princip 4)

 

4. Forældrene har indflydelse på samtænkningens udmøntning lokalt, både formelt og ved direkte involvering. I de tidligere principper for samtænkningen var forældrene inddraget i planlægningen gennem deltagelse i de lokale udviklingsfora. Forældreinddragelsen i forhold til samtænkningen bør foregå på samme niveauer  som  ved øvrige forhold, der vedrører henholdsvis skole og institution.

 

Det betyder, at forældresamarbejdet foregår på følgende niveauer

·        at forældrene udarbejder principper for samtænkning i skolebestyrelserne og institutionsbestyrelserne

·        at forældrene modtager og giver information om samtænkning og deltager i debatmøder og informationsmøder

·        at forældrene får mulighed for at deltage på praksisniveau omkring en børnegruppe

·        at forældrene inddrages i samarbejdet og samtaler om det enkelte barn

 

Nytænkning i forhold til lærernes og pædagogernes samarbejde om det enkelte barn (princip 5 – 7)

 

5. De to professioner udvikler samtænkningens målsætning og metode med forankring i egen faglighed for at fremme børnenes alsidige og personlige udvikling.

Det betyder

·        at der i forbindelse med fastsættelse af mål og evaluering skal ske pædagogiske metodeovervejelser om indhold og tilrettelæggelse af de konkrete samtænkningsforløb

·        at samarbejdet bygger på ligeværdighed og gensidig respekt

·        at lærere/børnehaveklasseledere og pædagoger udvikler et nuanceret og fælles syn på børnene

·        at lærere/børnehaveklasseledere og pædagoger i fællesskab definerer problemer og perspektiver

·        at samtænkning forbindes med de øvrige aktiviteter i skolen og med det fritidspædagogiske arbejde

 

6. Der skal være kontinuitet i samarbejdet om en gruppe børn som grundlag for at give børn og voksne reel medindflydelse på indhold og aktiviteter.

 Det betyder

·        at der etableres en fast gruppe af lærere og pædagoger om den enkelte børnegruppe

·        at der planlægges forløb, hvor børnene får konkret medindflydelse 

·        at der gennemføres fælles planlagte og evaluerede forløb over hele dage eller uger i en afgrænset periode med et bestemt tema som overskrift

 

7. Samtænkningen skal understøtte målsætningen for børnehaveklassen og 1. – 3. klasserne, Målsætning 2002 for folkeskolen og forslag til Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO`er.

Det betyder

·        at særlige indholdsområder, der understøtter målsætningen for indskolingsklasserne og fritidsinstitutionerne planlægges, gennemføres og evalueres i fællesskab

·        at samtænkningen tilrettelægges med henblik på at udvikle børnenes almene personlige kompetencer, herunder kreativitet, fantasi og leg samt mulighed for at børnene tilegner sig viden og færdigheder 

·        at udvidet idræts- og bevægelsestid fortsat er et af elementerne i samtænkningen

 

 

Konklusion

 

Sammenfattende konkluderer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der med indførelsen af de nye principper kan opnås et kvalitetsløft i samtænkning mellem skole og fritidsinstitutioner med fokus på samtænkningens formål, at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at fremme børnenes alsidige personlige udvikling.

 

Det forudsætter en forenkling af den nuværende struktur og en reducering af de samarbejdsparter, der er involveret i samtænkningen. I denne forbindelse bør det tilstræbes, at samtænkningen har sit udgangspunkt i en fast gruppe voksne omkring en fast børnegruppe som forudsætning for, at der kan udvikles nytænkning i samarbejdet om det enkelte barns alsidige udvikling.

 

Endvidere er det vigtigt, at det vertikale samarbejde i indskolingen fremover indtænkes i den videre samtænkning, derfor skal børnehaveklasselederne have mulighed for at indgå i et samarbejde omkring overgangene i indskolingen både horisontalt og vertikalt. Dette kan ske ud fra en fleksibel planlægning og ved at tænke i helheder.

 

Forvaltningens anbefalinger om at samle planlægningstiden i færre planlægningsforløb, og at planlægningen skal ske i god tid, kan reducere de vanskeligheder, der er konstateret i forbindelse med planlægningstiden.

 

I forbindelse med inddragelsen af forældrene har forvaltningen vurderet, at samarbejdet om samtænkning skal forenkles ved at anvende de eksisterende samarbejdsfora og procedurer i skole og fritidshjem og ved at kvalificere koordineringen heraf og ikke som tidligere gennem repræsentation i de lokale udviklingsfora, idet det vurderes, at det ikke er tidsmæssigt realistisk for forældrene at deltage kontinuerligt på dette niveau. Desuden bør forældreinddragelsen i samtænkningen foregå på samme niveauer som ved øvrige forhold, der vedrører institution og skole. 

 

Når forældrene er med til at udarbejde principper for samtænkningen i skolebestyrelserne og institutionsbestyrelserne, vil disse principper udmøntes og være synlige i skolens udviklingsplan og i fritidshjemmenes årsplan. Herudover skal forældreinddragelse ske på informationsniveau ved direkte involvering i konkrete projekter omkring en børnegruppe og i forhold til det enkelte barn.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at der vil ske et betydeligt kvalitetsløft i forhold til at give børn reel medindflydelse, hvis der etableres kontinuitet i samarbejdet om en gruppe børn. Det giver mulighed for at tilrettelægge dagligdagen i skoletiden, fællestiden og fritiden, så børnene lærer at forholde sig til sig selv og til hinanden i sociale processer, og at de erhverver et godt grundlag af gode vaner som basis for læring i undervisning eller fritid.

 

Desuden forudsætter det, at pædagoger og lærere udvikler samtænkningens ærlige mål og metode med udgangspunkt i egen faglighed.

 

Forvaltningen vil tage initiativ til en debat om lærings– og udviklingsbegrebet i krydsfeltet mellem børnehave- og fritidspædagogikken og undervisningen i forbindelse med iværksættelsen af de nye principper for samtænkning.

 

 

Økonomi

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i budgetforslaget for 2004 foreslået en uændret ressourcetildeling i forhold til 2002/03, idet der fremover er foreslået afsat yderligere 3,6 mio. kr. på budgettet svarende til i alt 6 mio. kr. på årsbasis. Udgifterne afholdes over Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.10.1 Børn og Unge tilskud.

 

 

Miljøvurdering

 

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Principperne foreslås sendt til høring i skolebestyrelser, institutions- og forældrebestyrelser, paraplyorganisationerne, de faglige organisationer, forældreorganisationerne, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med høringsfrist den 12. september 2003 med henblik på behandling i udvalget den 8. oktober 2003.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Principper for samtænkning – begrundelser og konsekvenser 

 

 

 

 

 

                                         Peter Rasmussen

                                                                                   Dorrit Christensen