Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO´er
Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO´er
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 17. juni 2003
4. Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO´er
UUU 117/2003 J.nr. U2/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vedlagte forslag til målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO`er i København tiltrædes med de præciseringer, som høringsrunden har givet anledning til
at forvaltningen iværksætter initiativer med henblik på at understøtte institution-ernes opgave med at opfylde målsætningen
at målsætningen evalueres efter en periode på 4 år med henblik på eventuel revision
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet et forslag til målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO`er, som blev behandlet på udvalgets møde den 26. februar 2003.
Udvalget besluttede at sende forslaget til høring sammen med to af udvalget besluttede ændringsforslag i fritidshjem og KKFO'ere og blandt relevante interessenter.
Generelt
bliver forslaget mødt med stor
tilfredshed og opfattes af mange som
visionært og som en god ramme for institutionernes pædagogiske praksis. Andre finder forslaget meget detaljeret og
mener, at indfrielsen af målsætningen vil være meget ressourcekrævende.
De indkomne høringsforslag har resulteret i en række forslag til præciseringer af målsætningerne.
Det foreslås, at forvaltningen iværksætter initiativer med henblik på at understøtte institutionernes opgave med at opfylde målsætningen, og at målsætningen evalueres efter en periode på 4 år med henblik på eventuel revision.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Målsætningen for fritidshjem og KKFO`er erstatter den af Borgerrepræsentationen tiltrådte "Redegørelse for mål og rammer for daginstitutioner i Københavns Kommune" for så vidt angår denne redegørelses afsnit om pædagogiske målsætninger for daginstitutioner i Københavns Kommune.
"Redegørelse
for mål og rammer for daginstitutioner i Københavns Kommune" blev vedtaget af
Borgerrepræsentationen den 22. oktober 1992.
I
forbindelse med et ønske om at skabe et pædagogisk grundlag, som kan blive fælles
for Københavns fritidsinstitutioner, har forvaltningen udarbejdet forslag til
målsætning for fritidshjem og KKFO`er med henblik på ikrafttræden pr. 1.
september 2003. Forslaget blev efter beslutning i Uddannelses- og
Ungdomsudvalget den 26. februar 2003 sendt til høring på fritidshjem, KKFO`er
og institutionernes relevante samarbejdsparter med høringsfrist den 23. maj
2003.
De ændringer,
som udvalget besluttede den 26. februar 2003, er indarbejdet i det foreliggende
forslag.
Der er i alt indsendt 77 høringssvar fra fritidshjem, KKFO`er, forældrebestyrelser, skoler, skolebestyrelser, faglige organisationer, Fælles Pædagogisk Råd, Skole og Samfund, Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet. Fællesrådet for Folkeskolen, som behandlede forslaget på sit møde den 3. marts 2003, havde ingen bemærkninger til forslaget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet forslaget på sit møde den 28. maj 2003 og påpeger, at udvalget ikke har været inddraget i processen med udarbejdelsen af den fælles målsætning for fritidsinstitutionerne, men finder at forslaget er i overensstemmelse med udkast til Pædagogisk perspektivplan (de overordnede værdier og mål for det pædagogiske i kommunens dagtilbud for 0 – 6 årige børn).
Generelt
bliver forslaget mødt med stor
tilfredshed og opfattes af mange som
visionært og som en god ramme for institutionernes pædagogiske praksis. Andre finder forslaget meget detaljeret og
mener, at indfrielsen af målsætningen vil være meget ressourcekrævende. Mange
giver udtryk for undren over, at målsætningen kan være gældende for såvel
fritidshjem som KKFO, idet disse to institutionstyper hører under henholdsvis
serviceloven og folkeskoleloven. En del høringssvar peger på de fysiske rammer,
som de ikke finder tilstrækkelige til at opfylde målsætningen. Mange efterlyser
initiativer fra forvaltningen, der kan være med til at understøtte institutionernes
grundlag for at opfylde målsætningen. Flere institutioner udtrykker ønske om,
at der sættes en debat i gang om læringsbegrebet, som nævnes i målsætningen i relation til samtænkningen
og mål for pædagogik. Endelig er der flere høringssvar, der giver udtryk for,
at målsætningen bør evalueres og evt. redigeres efter en periodes praksis. En
uddybning af de generelle bemærkninger sammen med forvaltningens kommentarer
fremgår af bilag 2.
Forvaltningen
forslår på baggrund af høringssvarene en række præciseringer i den oprindelige
målsætningstekst.
Som opfølgning på målsætningen agter forvaltningen inden 1. september 2003 at udarbejde planer for, hvordan forvaltningen gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling i øvrigt kan understøtte institutionernes arbejde med målsætningen.
Samtidig udarbejdes en overordnet plan for, hvordan
evalueringen af arbejdet med målsætningen evalueres i 2007.
Økonomi
Udgifterne
på ca. kr. 18.000 til opsætning og tryk
af pjece i 2.500 eksemplarer, vil blive afholdt inden for rammen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1 Fritidshjem.
Miljøvurdering
Forslaget
har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Ingen
yderligere bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Forvaltningens forslag til målsætning med indarbejdede ændringer, ændringsforslag i forbindelse med høringen og forvaltningens kommentarer til høringssvar
· Bilag 2: Generelle bemærkninger og forvaltningens kommentarer
· Bilag 3: Nummereret liste over høringssvar
· Bilag 4: Alfabetisk liste over høringssvar
· Bilag 5: Høringssvar
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen