Legepladspuljen 2003
Legepladspuljen 2003
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 17. juni 2003
2. Legepladspuljen 2003
UUU 212/2003 J.nr. U119/03
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at bevillingen til legepladspuljen anvendes til 14 legepladsprojekter samt forundersøgelser og følgeudgifter
RESUME
Der er på budgettet for 2003 afsat en bevilling på 6,9 mio. kr. til renovering af legepladser på skoler og fritidshjem. Denne bevilling foreslås udmøntet i 14 projekter. Prioriteringen af projekterne er foretaget på baggrund af de kriterier, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsatte for legepladspuljen i 2002.
En del af puljen foreslås desuden anvendt til at dække følgeudgifter i forbindelse med legepladspuljen. Der har vist sig store følgeudgifter til renovering af de kloakarealer, der ligger under de udvalgte projekter. Det foreslås derfor, at der afsættes 1,3 mio. kr. af puljen på 6,9 mio. kr. til følgeudgifter. De resterende følgeudgifter afholdes af det ordinære vedligeholdelsesbudget.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 blev det besluttet, at der afsættes 6,9 mio. kr. til renovering af legepladser på skoler og fritidshjem. Bevillingen skal anvendes til bevægelsesklare områder/legepladser.
Skolen/institutionen skal beskrive de indholdsmæssige og pædagogiske overvejelser, samt de konkrete indretningsmæssige forslag i projektet, når de søger midler fra puljen. Fritidshjemsbørn og elevråd inddrages i processen og afgiver udtalelse til sagen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget i alt 57 ansøgninger fra skoler og fritidshjem.
Kriterier for tildeling af midler fra legepladspuljen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har fastsat følgende kriterier for prioritering af projekter fra legepladspuljen i 2002:
· Projekterne skal bygge på samtænkning således, at projekterne tilgodeser såvel skole som fritidshjem/KKFO
· Projekterne skal rumme nytænkning såvel fysisk som pædagogisk
· Prioritering af projekter på skoler, hvor der vedligeholdelsesmæssigt er behov for en sanering, og arbejderne hertil kan kombineres
· Projekterne skal være interessante i forhold til lokalområdets aktivitetsmæssige og sociale behov
· Projekterne kan eventuelt finansieres i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, kvarterløftscentrene, fonde, eller andre interessenter.
Derudover er der ved prioriteringen af projekterne blevet lagt vægt på, at ansøgningerne er gennemarbejdede og gennemtænkte. Desuden er det blevet prioriteret at færdiggøre projekter, som blev igangsat i forbindelse med legepladspuljen 2002, eller som skoler/institutioner selv har igangsat og finansieret, for på den måde at få eksempelskoler/fritidshjem. Ved en eksempelskole/fritidshjem skal forstås, at et helt projekt og tankerne bag projektet er ført fuldt ud i livet. På den måde kan projekterne tjene til inspiration for andre samt skabe værdifulde erfaringer –både på skoler og institutioner og i forvaltningen –om, hvordan man arbejder med udvikling af ude- arealer i tilknytning til den pædagogiske indsats.
Ved uddeling af mindre beløb er det prioriteret, at der for få midler fås stor effekt på skoler/institutioners legepladser.
Prioritering af
legepladspuljen 2003
På baggrund af ovenstående kriterier foreslås, at legepladspuljen udmøntes på i alt 14 projekter:
|
Skole/institution |
Beløb |
1 |
Oehlenschlægersgades
Skole |
450.000 |
2 |
Fritidshjemmet
Trommen |
150.000 |
3 |
Christianshavns
Skole |
72.000 |
4 |
Hellig
Kors Skole |
475.000 |
5 |
Frederiksgård
Skole |
300.000 |
6 |
Rådmandsgades
Skole |
1.050.000 |
7 |
Langelinieskolen |
250.000 |
8 |
Enghave
Plads Skole |
150.000 |
9 |
Hanssted
Skole og Fritidshjemmene
Rødbyvej 4 og 6 |
200.000 |
10 |
Brønshøj
Skole |
1.150.000 |
11 |
Den
integrerede institution Akeleje og Ålholm Skole |
70.000 |
12 |
Grøndalsvængets
Skole |
400.000 |
13 |
Voldparkens
Skole |
590.000 |
14 |
Kirkebjerg
Skole |
70.000 |
|
I alt til legepladsprojekter |
5.377.000 |
|
Forundersøgelser |
223.000 |
|
Følgeudgifter ifm. legepladspuljen 2003 |
1.300.000 |
|
I
alt
|
6.900.000 |
En nærmere beskrivelse af de enkelte projekter fremgår af bilaget.
Følgeudgifter til renovering
af kloak
I forbindelse med legepladspuljen har der vist sig store følgeudgifter til renovering af de kloakarealer, der ligger under de udvalgte projekter. Det er som oftest nødvendigt at renovere de underliggende kloakker for at undgå en eventuel efterfølgende opgravning af en nyrenoveret legeplads.
Udgifterne til nødvendig renovering af kloaksystemerne afholdes ligesom i 2002 af det ordinære vedligeholdelsesbudget, hvor der er afsat 3 mio. kr. i 2003.
Udgifterne til den nødvendige renovering forventes imidlertid at overstige dette beløb og det foreslås derfor, at der afsættes 1,3 mio. kr. hertil fra legepladspuljen i 2003. Legepladspuljen fra 2003, som udgør 6,9 mio. kr., reduceres således med 1,3 mio. kr., og der bliver 5,6 mio. kr. til etablering af legepladser.
Økonomi
Der anvises kassemæssig dækning for legepladspuljen på 6,9 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2003 konto 3.01.1 Folkeskoler.
Miljøvurdering
På terrænområdet må det påregnes, at det ved visse projekter bliver nødvendigt at bortkøre forurenet jord, hvis det viser sig, at det stabile underlag er forurenet, f.eks. af slagger. I forbindelse med terrænprojekterne vil kloaksystemerne blive renoveret således, at spildevandet kan ledes til rensning i stedet for at sive urenset ned i jorden. Adgangen for rotter vil desuden blive begrænset.
Generelt vil projekterne kun give adgang til lokale gener i nærmiljøet i form af øget støj og støv i anlægsperioderne, som dog forsøges forebygget mest muligt i forbindelse med planlægning af arbejderne. Kasserede byggematerialer vil i videst muligt omfang blive kørt til genbrugsstationer – alternativt deponeret.
Projekterne vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter for sikkerhed på legepladser.
Ved valg af materialer vil der til projekternes væsentligste dele i overvejende grad blive anvendt naturlige og/eller genanvendelige materialer. I øvrigt vil man leve op til anbefalingerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", Bygge- og Teknikforvaltningen 2001, som indeholder Københavns Kommunes retningslinier for miljømæssige minimumskrav samt kommunens anbefalinger og visioner for yderligere miljøforanstaltninger.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Beskrivelser af de foreslåede projekter til legepladspuljen 2003
Peter Rasmussen
Jørn Larsen