Mødedato: 17.01.2001, kl. 10:00

Revisionsprotokollat 8/1999

Revisionsprotokollat 8/1999

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. januar 2001

 

11. Revisionsprotokollat 8/1999

UUU 15/2001 J.nr. U18/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget tager vedlagte redegørelse om opfølgning på revisionsprotokollat 8/1999 til efterretning

RESUME

Revisonsdirektoratet har den 6. juni 2000 fremsendt revisionsprotokollat nr. 8/1999 om årsregnskabet for 1999. I henhold til revisionsvedtægtens § 12 stk. 4 skal revisionsprotokollater besvares af pågældende udvalg snarest muligt og senest 4 uger efter modtagelsen. I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 21. juni 2000 behandlede udvalget forvaltningens forslag til besvarelse.

I overensstemmelse med indstillingen har forvaltningen i løbet af december 2000 udarbejdet en ajourført redegørelse om forholdene beskrevet i protokollatet.

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsprotokollatet vedrører årsregnskabet for 1999, og det indeholder bl.a. følgende områder:

  • Økonomistyringssystemer
  • Løn
  • Indtægter
  • Status og eventualforpligtelser mv.
  • Kasse- og beholdningseftersyn
  • Bevillingskontrol
  • Administration af overenskomsten for lærere ved skoler og institutioner for specialundervisning for børn og for voksne
  • Køb og salg af pladser
  • Debitorer
  • Opfølgning på regelsæt relateret til Kasse- og Regnskabsregulativet
  • Opfølgning på sagen om danskundervisning for voksne udlændinge

I bilaget til udvalgsmødet den 21. juni 2000 blev hvert af områderne besvaret punkt for punkt. De områder, som efterfølgende krævede opfølgning, er følgende:

  • Indtægter
  • Status og eventualforpligtelser mv.
  • Administration af overenskomsten for lærere ved skoler og institutioner for specialundervisning for børn og for voksne
  • Debitorer
  • Opfølgning på regelsæt relateret til Kasse- og Regnskabsregulativet
  • Opfølgning på sagen om danskundervisning for voksne udlændinge

I vedlagte bilag er der redegjort for, hvorledes forvaltningen har fulgt op på hvert af områderne.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Opfølgning på besvarelse af årsprotokollatet 8/1999 fra Revisionsdirektoratet. 9. januar 2001

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

Til top