Fordeling af et- og tosprogede elever på de Københavnske Folkeskoler

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. juni 2004

4. Fordeling af et- og tosprogede elever på de Københavnske Folkeskoler

J.nr. U 235/03

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget drøfter analysen over mulige tiltag, der kan påvirke fordelingen af et- og tosprogede børn i folkeskolen

at udvalget genoptager drøftelsen på temamødet den 4. august 2004

RESUME

Louise Frevert (O) fremsatte på udvalgets møde 21. januar 2004 følgende medlemsforslag:

"At der, for så vidt det er muligt, skal være en fordeling af to-sprogede elever i de københavnske folkeskoler svarende til den %, der er to-sprogede elever i kommunen."

Udvalget traf på baggrund af drøftelsen følgende beslutning:

"Uddannelses- og Ungdomsudvalget erkender, at målsætningen om, "at skolernes elevsammensætning afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet", ikke er opfyldt, og at tendensen til et segregeret skolesystem er skadelig for integrationen mellem befolkningsgrupperne. Det ser ud til, at de hidtidige tiltag ikke er virkningsfulde nok.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget pålægger derfor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde en analyse af mulige tiltag, der i kraftigere grad kan understøtte målsætningen for en lokal folkeskole. Tiltagene skal leve op til kommunens værdigrundlag og integrationspolitik.

I belysningen af tiltagene pålægges forvaltningen at undersøge både vore egne skolers og andre kommuners ideer til og erfaringer med at sikre en god folkeskole i lokalområder med mange tosprogede elever og modvirke et segregeret skolesystem. Det gælder såvel ideen om at etablere såkaldte magnetskoler og blandt andre Albertslunds og Farums modeller for spredning. Det er vigtigt, at eventuelt dokumenterede effekter og økonomiske omkostninger belyses. Muligheder og perspektiver, fordele og ulemper indgår i undersøgelsen.

Analysen fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i juni 2004."

Som bilag til denne indstilling vedlægges en analyse af mulige tiltag, der kan påvirke fordelingen af et- og tosprogede børn i de københavnske folkeskoler i en mere ligelig retning.

Analysen beskriver følgende mulige fordelingsinstrumenter:

· Modtagelsesklassernes placering og udslusningspraksis

· Skoledistrikter og kapacitetsfastsættelse

· Lokalt opsøgende arbejde i daginstitutionerne

· Det frie skolevalg

· Magnetskole

Forvaltningen foreslår,

· at analysen drøftes på mødet den 16. juni 2004

· at drøftelsen genoptages på temamødet den 4. august 2004 med henblik på at sende analysen til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Det fællespædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, samtlige folkeskoler samt de faglige organisationer med henblik på en vurdering af de beskrevne initiativer og eventuelle alternative modeller

· samt at udvalget på baggrund af høringssvarene genoptager sagen i november 2004 med henblik på behandling af konkrete initiativer

SAGSBESKRIVELSE

Louise Frevert (O) fremsatte på udvalgets møde 21. januar 2004 følgende medlemsforslag:

"At der, for så vidt det er muligt, skal være en fordeling af to-sprogede elever i de københavnske folkeskoler svarende til den %, der er to-sprogede elever i kommunen."

Udvalget traf på baggrund af drøftelsen følgende beslutning:

I belysningen af tiltagene pålægges forvaltningen at undersøge både vore egne skolers og andre kommuners ideer til og erfaringer med at sikre e n god folkeskole i lokalområder med mange tosprogede elever og modvirke et segregeret skolesystem. Det gælder såvel ideen om at etablere såkaldte magnetskoler og blandt andre Albertslunds og Farums modeller for spredning. Det er vigtigt, at eventuelt dokumenterede effekter og økonomiske omkostninger belyses. Muligheder og perspektiver, fordele og ulemper indgår i undersøgelsen.

Analysen fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i juni 2004."

Som bilag til denne indstilling vedlægges en analyse af mulige tiltag, der kan påvirke fordelingen af et- og tosprogede børn i de københavnske folkeskoler i en mere ligelig retning.

Analysen er skrevet ud fra det eksisterende nationale regelgrundlag og i respekt for relevante politiske beslutninger i København:

· Målsætning 2000 for de københavnske folkeskoler

· Udviklingsplanen for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever

· Københavns Kommunes værdigrundlag

· Københavns Kommunes integrationspolitik

Analysen beskriver med baggrund i undersøgelser af forholdene i daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler en stærkt segregeret barndom for store grupper af de københavnske tosprogede børn.

I det følgende ridses i kort form rapportens konklusioner vedrørende mulige politiske beslutninger op i forbindelse med de enkelte temaer.

Vedrørende den etniske segregering i daginstitutionerne

Analysen peger på, at den etniske og sociale segregering etableres allerede i forbindelse med placering af børn i daginstitutionerne.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget kunne tage kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på en drøftelse af mulige tiltag, der kan modvirke segregeringen i daginstitutionerne.

Erfaringer fra Albertslund og Farum

Det er forvaltningens vurdering, at Albertslund-modellen ikke umiddelbart kan overføres til Københavns kommune, idet

· Kapacitetssituationen i København er meget forskellig fra Albertslund. I København er der ikke væsentlig ledig skolekapacitet på skoler med få tosprogede elever, hvorfor det ikke er praktisk muligt systematisk at sprede tosprogede elever til disse skoler, med mindre der foregår en tilsvarende vandring af etsprogede elever til skoler med mange tosprogede

· Ordningen bygger ikke på frivillighed, hvilket formentlig ikke lever op til det gældende regelgrundlag

· Der kan konstateres en række problemer med det testmæssige grundlag, som derfor skal forbedres

· Elementer af forskelsbehandling i indskrivningsproceduren er ikke forenelige med Københavns Kommunes værdigrundlag, integrationspolitik samt folkeskoleloven

Det er forvaltningens opfattelse, at det er en national opgave at tilvejebringe et testmateriale, der kan anvendes til at vurdere tosprogede børns dansksproglige udvikling gennem skoleforløbet. Uddannelses- og Ungdomsudvalget kunne rette henvendelse til undervisningsministeren om dette.

Farum Kommune bygger på den lille kommunes nærhed. Bortset fra frivillighedsprincippet er det vanskeligt at se aspekter, der direkte kan overføres til Københavns Kommune.

Modtagelsesklasser som fordelingsinstrument

Følgende tiltag kan øge modtagelsesklassernes fordelingsmæssige effekt:

· En tydeliggørelse fra politisk og forvalt ningsmæssig side af skolernes forpligtelse til at arbejde på dette mål

· En informationsfolder til tosprogede forældre om værdien af udslusning på modtagelsesklasseskolen

· En bedre registrering lokalt og forvaltningsmæssigt af de opnåede resultater og en årlig opfølgning fra forvaltningens side

· Etablering af mini-sprogcenter på modtagelsesklasseskoler, der ikke har sprogcenter således, at udslusede elever kan få kvalificeret supplerende undervisning i dansk som andetsprog

· En tydeliggørelse af reglerne om gratis buskort til elever, der fortsætter på modtagelsesklasseskolen

· En sikring af at der er den nødvendige kapacitet i modtagelsesklasseskolens normalklasser til at kunne rumme udslusede modtagelsesklasseelever. Det kan fx gøres ved, at skolen kun kan optage elever fra skolens grunddistrikt med retskrav på optagelse. Den resterende kapacitet 'reserveres' ved den årlige kapacitetsfastsættelse til udslusede modtagelsesklasseelever. Først herefter kan skolen optage andre ansøgere

Omlægning af skoledistrikter og kapacitetsfastsættelse som fordelingsinstrument

I forbindelse med den årlige kapacitetsfastsættelse i september måned kan Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutte at reservere pladser i kommende børnehaveklasser på skoler med lav tosprogsprocent til elever fra nærliggende indvandrertætte skoledistrikter, hvilket betyder, at pladser til denne gruppe vil blive prioriteret ved den endelige fordeling. Der vil her være tale om forskelsbehandling i form af positiv særbehandling, hvorfor forslaget vil have som konsekvens, at etsprogede børn kan blive afvist og dermed også forskelsbehandlet.

Via opsøgende arbejde i indvandrertætte områder kan skolen tilbyde tosprogede forældre disse pladser – i respekt for forældrenes retskrav på at få deres barn optaget på distriktsskolen.

Hvis metoden skal anvendes, vil det være nødvendigt med i hvert fald følgende tiltag:

· Afsætte ressourcer til opsøgende arbejde blandt tosprogede forældre i børnehaver og §4a-ordninger med henblik på, at forældrene accepterer tilbud om at sætte deres barn i skole på en anden skole end grunddistriktets skole

· Udarbejde kommunalt informationsmateriale om tilbuddet og dets fordele

· En indsats, der skaber accept og forståelse for den nye opgave hos skolebestyrelser og personale på de modtagende skoler med lav tosprogsprocent

· En efteruddannelsesindsats af børnehaveklasseledere og lærere på de modtagende skoler, så de kan varetage en kvalificeret undervisning i dansk som andetsprog

· Overveje transportordninger

· Skabe sammenhæng mellem skolesituation og fritidssituation for det enkelte barn, hvilket kan betyde øget fritidsinstitutionskapacitet i nogle områder og tilsvarende mindre kapacitet i andre områder. Hvis de etsprogede børns brug af fritidsinstitution 'smitter' af på de tosprogede børn, kan det betyde øget kapacitetsbehov mht. fritidsinstitutioner – jvf. afsnit 3.2

Lokalt opsøgende arbejde som fordelingsinstrument

Udvalget kan beslutte at afsætte øremærkede midler til opsøgende arbejde og støtte til eventuelt forældrenetværk i nærmere udpegede distrikter.

Det frie skolevalg som fordelingsinstrument

Forvaltningen udarbejder en informationsstrategi, der oplyser tosprogede forældre om deres muligheder for at bruge det frie skolevalg herunder deres klagemuligheder, hvis de bliver afvist.

For at modvirke mytedannelse om at specielt tosprogede elever afvises uden for distriktsskolen og for at foregribe eventuelle reelle problemer kan følgende ordning overvejes:

· Skolerne oplyser på deres hjemmeside om klassedannelsen og vilkårene for frit skolevalg

· Skolelederne melder til forvaltningen, hvilke konkrete klasser, der p.t. ikke kan optage elever på grund af helt ekstraordinære pædagogiske problemstillinger i klassen, lærerfravær eller lignende. Skolelederen kan kun afvise ansøgere til disse konkrete klasser.

Magnetskole som fordelingsinstrument

Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutter i november 2005 principperne for et københavnsk magnetskolekoncept, en budgetramme samt hvilke skoledistrikter/skoler, der skal indgå i projektet.

Udvalget pålægger forvaltningen at etablere en projektorganisation af arbejdet med magnetskoler, der inddrager skolernes bestyrelser, elever og ansatte.

Udvalget pålægger forvaltningen at gennemføre en brugerundersøgelse i de udpegede distrikter med henblik på at høre kommende brugeres ønsker og krav til en god lokal folkeskole. Resultaterne af brugerundersøgelsen indgår i det videre arbejde med magnetskolekonceptet.

Forvaltningens analyse har været drøftet med repræsentanter for Skole og Samfund, Københavns Skolelederforening samt Københavns Lærerforening. Forvaltningen har i februar skrevet til samtlige skoler og bedt om gode ideer og indspil til arbejdet. Disse henvendelser er blevet inddraget i arbejdet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med den fremlagte indstilling. Hvis udvalget træffer beslutninger om konkrete initiativer, vil forvaltningen fremlægge beregninger over økonomiske konsekvenser af disse.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Høring

Rapporten foreslås, efter endt drøftelse på temamøde den 4. august 2004, sendt til høring i Integrationsrådet, Det Rådgivende Integrationsudvalg, Skole og Samfund, Københavns Skolelederforening, Københavns Lærerforening, Det fælles pædagogiske Råd, Fællesrådet for Folkeskolen samt de faglige organisationer med henblik på en vurdering af de beskrevne initiativer og eventuelle alternative modeller med høringsfrist den 24. september 2004.

BILAG VEDLAGT

· Samlet rapport: En etnisk blandet folkeskole med bilag

Peter Rasmussen

Michael Olsen

Til top