Lovpakken i forbindelse med kommunalreformen - Ændring af love om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hf, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse mv.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 15. december 2004

1. Lovpakken i forbindelse med kommunalreformen - Ændring af love om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hf, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse mv.

J.nr. U211/04

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at udkast til høringssvar om forslag til "Ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love" godkendes

RESUME

I forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen har Undervisningsministeriet den 1. december 2004 sendt forslag til "Ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love" til høring.

Med lovforslaget overgår alle amtskommunale gymnasier, hf-kurser, social- og sundhedsskoler og VUC til statsligt selveje den 1. januar 2007 og skal herefter drives af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren.

Forvaltningen har en række bemærkninger til det foreslåede lovudkast, som drejer sig om driften af Sankt Annæ Gymnasium, regionernes rolle, de forpligtende samarbejder, de midlertidige bestyrelser, taxameteret samt deltagerbetaling på VUC.

Forvaltningen anbefaler, at udkast til høringssvar om forslag til "Ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love" godkendes.

SAGSBESKRIVELSE

Beskrivelse af lovforslag

Etablering af selvejende institutioner

Alle amtskommunale gymnasier, hf-kurser, social- og sundhedsskoler og VUC overgår til statsligt selveje den 1. januar 2007 og skal herefter drives af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren. Når staten overtager skolerne, vil de få udmeldt budgetrammer, som svarer til amternes hidtidige udmelding. Fra den 1. januar 2008 overgår de til taxameterstyring.

Staten overtager ansvaret for at tilvejebringe den fornødne kapacitet således, at alle, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan blive optaget på den ungdomsuddannelse de ønsker.

Staten overtager administrationen af befordringsgodtgørelsen på ungdomsuddannelserne.

Særligt for social- og sundhedsuddannelsesområdet gælder, at regionsråd og kommunalbestyrelser i regionen har forpligtelse til at stille praktikpladser til rådighed i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede i regionen.

Midlertidige bestyrelser

For at sikre overgangen til selveje nedsættes der pr. 1. januar 2006 en midlertidig bestyrelse for hver institution. Den midlertidige bestyrelse overtager ansvaret for ansættelse/afskedigelse af rektor/leder og får til opgave under ansvar over for undervisningsministeren at varetage ledelsen af de nødvendige opgaver vedrørende forberedelsen af institutionens overgang til selveje i statsligt regi. Det gælder institutionens vedtægt, første budget, indretningen af institutionens administration samt andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den selvejende institution. Endvidere skal den midlertidige bestyrelse varetage den kommende selvejende institutions interesser, især i forhold til amtsrådet, når amtsrådets beslutninger og prioriteringer i 2006 vil have væsentlig betydning for den selvejende institutions situation for 2007.

Undervisningsministeren skal godkende amternes økonomiske dispositioner i forhold til de amtskommunale institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi. Ministerens godkendelsesbeføjelse vil eventuelt helt eller delvist kunne delegeres til de midlertidige bestyrelser.

På de amtskommunale gymnasier og hf-kurser erstatter de midlertidige bestyrelser de hidtidige bestyrelser.

På VUC overtager den midlertidige bestyrelse opgaven med at fastsætte budget og kompetencen til at ansætte og afskedige forstanderen fra centerrådet. De øvrige opgaver ligger fortsat i centerrådet.

På SOSU-uddannelserne overtager den midlertidige bestyrelse fællesbestyrelsens opgaver med at godkende budgetter og afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere. De øvrige opgaver varetages fortsat af fællesbestyrelsen.

De midlertidige bestyrelser vil bestå af en formand, der har kendskab til og erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi, et medlem efter indstilling af forberedelsesudvalget for den pågældende region, et medlem efter indstilling af kommunerne i det pågældende amt i forening, et medlem efter indstilling af de ansatte på institutionen og en elev/kursist på den pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen uden stemmeret efter indstilling fra elevrådet/kursistrådet.

Sankt Annæ Gymnasium

Sankt Annæ Gymnasium overgår ikke til selveje, men drives fortsat af Københavns Kommune.

Bemærkningerne til loven (side 36): "Undtaget herfra er dog gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, som vil blive drevet af Københavns Kommune som en kommunal institution således, at gymnasieafdelingen kan forblive i et integreret fællesskab med folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium med henblik på at sikre det unikke musikalske miljø på skolen."

Der skal således ikke nedsættes midlertidig bestyrelse for Sankt Annæ Gymnasium. Københavns Kommune skal derimod beslutte, hvordan skolen skal drives fremover.

Deltagerbetaling på VUC

Deltagerbetalingen på VUC har efter gældende lovgivning for hovedparten af fagene haft en størrelse på mellem 300 og 900 kr. I Københavns Kommune har niveauet på baggrund af politisk prioritering været det lavest mulige - altså 300 kr. I følge lovforslaget vil deltagerbetalingen i overgangsåret 2007 være uforandret. Fra 2008 bliver deltagerbetalingen en del af taxameterstyringen.

Forpligtende samarbejder

De selvejende institutioner, som udbyder uddannelsen til studentereksamen eller hf-eksamen (også VUC hvis de udbyder hf eller studenterkursus), får pligt til at indgå i forpligtende samarbejder med andre institutioner, som udbyder disse uddannelser. De forpligtende samarbejder etableres inden for naturligt geografisk afgrænsede områder – bl.a. under hensyntagen til transporttid med kollektiv trafik.

Skolerne skal samarbejde om

· at sikre bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag

· fordeling af elever

Skolerne kan samarbejde om:

· fælles informationsmateriale

· vejledning

· udlægning af undervisning fra en institution til en anden

Det er i udgangspunktet skolerne selv, der skal finde sammen i de forpligtende samarbejder, men samarbejderne skal godkendes af regionsrådet. Regionsrådet kan pålægge institutioner at indgå i et bestemt samarbejde, hvis de skønner det nødvendigt. Ingen offentlige gymnasier/hf-kurser kan holdes ude – eller holde sig ude – af de forpligtende samarbejder.

De private gymnasier og hf-kurser indgår ikke i de forpligtende samarbejder.

Regionernes koordinerende rolle

Regionerne tillægges koordinerende funktioner i relation til den geografiske placering af uddannelsestilbud og kapacitet og afgiver indstilling til Undervisningsministeren om den geografiske placering af nye institutioner. Regionerne skal sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Denne koordination omfatter:

1) Uddannelsen til studentereksamen

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen

3) Uddannelsen til højere handelseksamen

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen

5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne

6) Grunduddannelsen til landmand

7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

For at understøtte regionernes udviklingsplaner for uddannelsesområdet, kan regionsrådet give institutionerne udviklingstilskud til f.eks. udvikling af valgfag, efteruddannelse, information eller anlægsudgifter. Regionernes samlede udviklingsmidler er ca. 100 mio. kr. eller ca. 20 mio. kr. pr. region.

Regionsrådene får endvidere en række koordinerende funktioner i relation til de opgaver, som varetages i de forpligtende samarbejder på gymnasie- og hf-området.

Elevfordeling for gymnasiet og hf

Der nedsættes to elevfordelingsudvalg for hver af de geografiske områder, hvor institutionerne indgår i forpligtende samarbejder – et for gymnasiet og et for hf. Elevfordelingsudvalgene består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet, lederne af de institutioner, som indgår i det forpligtende samarbejde, samt lederne af de private gymnasier/hf-kurser. Elevfordelingsudvalgene kan beslutte, at lederne af hhx/htx-institutionerne i området kan være medlemmer af fordelingsudvalget.

Sammenlægninger og spaltninger

Undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade sammenlægning mellem godkendte uddannelsesinstitutioner. Den sammenlagte institution kan få lov til at udbyde uddannelser efter flere love – f.eks. kan et gymnasium og et VUC lægge sig sammen og udbyde både studentereksamen, almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag, og en handelsskole vil kunne få tilladelse til at udbyde studentereksamen. Forslaget vil kunne sikre bevarelse af lokale uddannelsessteder og opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb.

Undervisningsministeren kan også tillade, at en institution ved spaltning overdrager sine aktiviteter (og aktiver og passiver) til flere institutioner.

Reglen om, at en skole (gym, hf, sosu, vuc) skal udgøre en bygningsmæssig enhed ophører. Dette gælder dog ikke for de private gymnasier og hf-kurser.

Udkast til høringssvar til Undervisningsministeriet

Forvaltningen foreslår følgende høringssvar til Undervisningsministeriet:

"Sankt Annæ Gymnasium

Københavns Kommune er meget tilfreds med, at lovforslaget tillader Københavns Kommune fortsat at drive Sankt Annæ Gymnasium som en kommunal institution (§1: § 6, stk. 6). Denne bestemmelse giver mulighed for at bevare det særlige musikmiljø på skolen og sikre det fortsatte samarbejde mellem grundskole, gymnasium og MGK.

Københavns Kommune forudsætter i forbindelse med de økonomiske forhold, at statstilskuddet til Sankt Annæ Gymnasium er det samme som for de statslige selvejende institutioner mht. alle drifts- og anlægsmidler. Endvidere forudsættes det, at Sankt Annæ Gymnasium får samme adgang til regionale og statslige udviklingsmidler som de statslige selvejende institutioner.

Københavns Kommune forventer, at Sankt Annæ Gymnasium fremover fortsat indgår i forpligtende samarbejder om optagelse og fordeling herunder, at der i kriterierne for fordeling til Sankt Annæ Gymnasium tages særligt hensyn til skolens musikprofil.

Regionernes rolle (§3 - §18a-d)

Københavns Kommune finder det problematisk, at regionernes udviklingsmidler på i alt 100 mio. kr. til ungdomsuddannelserne finansieres af gymnasie-, hf-, VUC- og social- og sundhedsuddannelsesområdernes samlede driftsmidler i amterne, hvorved institutionernes ressourcer begrænses.

Udviklingsmidlerne bør enten tildeles fra statslige puljer ud fra nogle kriterier, som tager afsæt i Undervisningsministeriets udviklingsstrategier - eller tildeles skolerne via taxameteret således, at skolerne selv kan opstille strategier for egen udvikling. Dermed understøttes institutionernes position som selvstændige, handlekraftige enheder, hvilket er nødvendigt for institutioner i en taxameterstyret selvejestruktur.

Københavns Kommune finder det betænkeligt, at de problemer, der har været forbundet med den dobbelte styring i henholdsvis amter og staten, tilsyneladende videreføres med hensyn til udviklingsmidler efter kommunalreformens ikrafttræden. Regionernes opgaver med koordinering af udbud og fordeling af elever på gymnasieområdet indeholder ingen udviklingselementer af faglig/pædagogisk karakter, og fordelingen af disse udviklingsmidler vil skulle foregå fra en forvaltning og/eller et politisk niveau, som ellers ikke har gymnasie-, hf-, VUC- eller SOSU-udvikling som ressortområde.

Forpligtende samarbejder

Loven lægger op til, at det i udgangspunktet er de selvejende statslige gymnasier og hf-kurser selv, der skal finde sammen i de forpligtende samarbejder (§1: § 7c), og dermed definerer det geografiske område, der skal dan ne grundlag for samarbejdet (bemærkningerne til §7c – side 43).

Samtidig får regionsrådene beføjelser til at godkende de forpligtende samarbejder ud fra en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Københavns Kommune finder det positivt, at Regionsrådet får tillagt denne kompetence til at godkende de forpligtende samarbejder.

Københavns Kommune finder det problematisk, at man på den ene side vil give gymnasier, hf-kurser og VUC status som selvejende institutioner med bestyrelser med beføjelser vedrørende kapacitetsfastsættelse, udbud af studieretninger, valgfag mv. og økonomi - og at de på den anden side skal indgå i en fælles koordinering af kapacitet, udbud og fordeling af elever/kursister. Det må forudses, at selvejende institutioner med økonomisk ansvarlige bestyrelser ikke nødvendigvis vil acceptere at skulle indrette deres udbud efter hinanden og ikke nødvendigvis vil acceptere at afgive elever, som kan have økonomisk betydning i forhold til det statslige taxameter.

Midlertidige bestyrelser

Københavns Kommune er skeptisk overfor institutionsledernes reelle muligheder for at etablere slagkraftige midlertidige bestyrelser, som kan løfte opgaven med hensyn til forberedelse af overgangen til selvejende institution.

For det første kan det forudses at blive vanskeligt at skaffe så mange kvalificerede bestyrelsesformænd i Storkøbenhavn.

For det andet er det betænkeligt, at sammensætningen af de midlertidige bestyrelser er forholdsvis snæver. Ifølge lovforslaget åbnes der ikke mulighed for, at f.eks. repræsentanter for erhvervslivet kan sidde i de midlertidige bestyrelser. Mange institutioner har i forvejen gode forbindelser til det lokale erhvervsliv, som ville kunne bidrage positivt i overgangen hen i mod selveje.

Københavns Kommune vil ligeledes opfordre til, at sammensætningen af bestyrelserne efter 1. januar 2007 tænkes bredere, så repræsentanter fra erhvervslivet, kulturlivet eller andre kan indgå i bestyrelserne.

Deltagerbetaling på VUC

Københavns Kommune opfordrer til, at det ved udmøntningen af det nye taxameter bliver muligt, at deltagerbetalingen kan fastsættes af den enkelte institution ud fra institutionens kendskab til lokalområdet.

Københavns Kommune har det principielle synspunkt, at der ikke bør opkræves betaling for deltagelse i undervisningen. Såfremt der fortsat opkræves deltagerbetaling, vil Københavns Kommune gerne opfordre til, at det sikres, at deltagerbetalingen ikke indgår som et element i institutionens økonomiske prioriteringer og, at deltagerbetalingen ikke bliver et konkurrenceparameter for institutionerne.

Afsluttende bemærkninger

Københavns Kommune vil gøre opmærksom på, at kommunen gennem mange år har tildelt ekstra ressourcer til gymnasier og hf-kurser med en stor andel af tosprogede elever for at styrke integrationsindsatsen. Det drejer sig om midler til f.eks. dansk som andetsprogsundervisning (screening, konferencetimer og studieværksteder), til det interkulturelle undervisningsmiljø, til særlige indsatser i forhold til forældresamarbejde og til integrationsfremmende samarbejde med folkeskoler. Det er vigtigt, at det fremtidige taxameter til skoler og kurser afspejler dette forhold.

Endelig tager Københavns Kommune et generelt forbehold for den foreløbige opgørelse af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med overførslen af overhead for de pågældende uddannelsesområder."

Økonomi

Københavns Kommune tager et generelt forbehold for den foreløbige opgørelse af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med overførslen af overhead for de pågældende uddannelsesområder.

Miljøvurdering

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Høring

Ingen bemærkninger

BILAG VEDLAGT

· Der henvises til den samlede udsendelse af lovpakken t il Borgerrepræsentationens medlemmer den 6. december 2004

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

Til top