Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever
Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
8. Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever
J.nr. 268134
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender beskrivelsen af "Københavnermodellen for Integration"
at udvalget beslutter at igangsætte en omfattende fordelingspolitisk indsats i bydelen Nordvest og på Ålholm Skole
at udvalget beslutter at igangsætte en begrænset fordelingspolitisk indsats på udvalgte Amagerskoler
at udvalget bemyndiger forvaltningen til at optage nærmere forhandlinger med de berørte skoler om en konkretisering af de fordelingspolitiske tiltag. Forvaltningen forelægger på denne baggrund udvalget en mere konkret plan til beslutning inden udgangen af 2005
at forslaget forinden sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, skolerne i Nordvest, Utterslev skole, Rødkilde Skole, skolerne i Valby, udvalgte Amagerskoler samt Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en beskrivelse af "Københavnermodellen for Integration" samt en plan for implementering af denne på bydækkende niveau. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i det politiske grundlag for fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske folkeskoler, som blev vedtaget på udvalgets møde 24. november 2004.
Forvaltningen fremlægger en sammenligning af regeringens Lovforslag 135 om ændring af folkeskoleloven (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) og Københavnermodellen.
Forvaltningen foreslår, at udvalget igangsætter etape 2 af "Københavnermodellen for Integration" med en omfattende indsats i bydelen Nordvest og på Ålhom skole samt en mindre omfattende indsats på 4 Amagerskoler.
Da en række skoler med stort behov for fordelingspolitisk indsats ikke omfattes af de to første etaper af fordelingspolitikken foreslår forvaltningen, at disse skoler inddrages, når det lykkes at skaffe ressourcer til kommende etaper.
Det foreslås, at forslaget forinden endelig godkendelse sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, skolerne i Nordvest, Utterslev Skole, Rødkilde skole, skolerne i Valby, udvalgte Amagerskoler samt Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Louise Frevert (O) fremsatte på udvalgets møde 21. januar 2004 følgende medlemsforslag:
"At der, for så vidt det er muligt, skal være en fordeling af tosprogede elever i de københavnske folkeskoler svarende til den %, der er tosprogede i kommunen"
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har siden på budgetseminaret marts 2004 samt på møder 16. juni 2004, 4. august 2004 samt 24. november 2004 indgående drøftet ,hvorledes fordelingsproblematikken skal gribes an.
Udvalget vedtog den 24. november 2004 en politik for fordeling af et- og tosprogede elever samt et udviklingsprojekt i 3 bydele, benævnt "Magnetskoleprojektet" (U235/03).
Socialdemokratiet fremsatte på dette udvalgsmøde følgende beslutningsforslag som blev vedtaget:
"Uddannelses- og Ungdomsudvalget pålægger
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde en redegørelse for
pædagogiske, fordelingsmæssige og økonomiske konsekvenser ved at henvise elever
til skoletilbud uden for grunddistriktet, som det kendes fra den såkaldte
"Albertslund-model."
Redegørelsen skal dels indeholde en vurdering af
perspektiver og muligheder ved at indarbejde en henvisningsmetode som del af
eller et supplement til den københavnske magnetskolemodel, når der iværksættes
en bydelsdækkende ordning i år 2007. og dels skal redegørelsen belyse
konsekvenserne ved at indføre "Albertslund-modellen" i hele
København.
Redegørelsen udarbejdes med forbehold for, at
Undervisningsministeriets udspil vedrørende en lovliggørelse af
"Albertslund-modellen" endnu ikke foreligger. Redegørelsen forelægges
for Uddannelses- og Ungdomsudvalget inden sommeren 2005.
Motivation:
Socialdemokratiet ønsker en god skolestart for alle
elever – herunder de tosprogede elever. Vi ønsker et skolevæsen uden etnisk og
social segregering. Vi ønsker, at København udnytter alle de muligheder, som
loven stiller til rådighed for at nå målet om en velfungerende folkeskole i
etnisk og social balance. Købehavns Kommune må naturligvis afvente
Undervisningsministeriets udspil, som sikrer, at
"Albertslund-modellen" lever op til gældende regler, før en
henvisningsmodel afprøves. Under indtryk af at der tegner sig et bredt politisk
flertal for en lovændring, så ønsker vi, at Københavns Kommune er så godt
forberedt som muligt, når lovændringen fremsættes i Folketinget."
I forbindelse med udvalgets behandling den 2.maj 2005 af budgetforslaget for 2006 vedtog udvalget, at det tidligere vedtagne Magnetskoleprojekt er for snæver en ramme at tænke fordelingspolitikken ind i:
· Der er behov for at udvide satsningen til andre bydele end Indre Nørrebro og Brønshøj-Husum
· I den offentlige debat er den kontante fordelingssatsning blevet underbetonet i forhold til bestræbelserne på at gøre de meget tosprogede skoler attraktive for de etniske danske forældre i lokalområdet
· Magnetskolebegrebet i århusiansk og amerikansk sammenhæng dækker noget andet end den københavnske fordelingstænkning
På sit møde den 2. maj 2005 tilkendegav udvalget, at:
"Der afsættes midler til Københavnermodellen for Integration. Modellen skal være med til at sikre, at et bredt udsnit af forældrene i et givet skoledistrikt eller delområde af et skoledistrikt vælger den lokale folkeskole. Herved forstås bla. en initiering og styrkelse af lokale forældrenetværk, der arbejder for at få lokale børn til at vælge den lokale folkeskole, herunder et særligt fokus på, at ressourcestærke forældre tilvælger den københavnske folkeskole for deres børn. Endvidere menes bla. integrationsfremmende initiativer, der udmøntes efter dialog med den enkelte folkeskole."
Denne indstilling er derfor et oplæg til en definition af "Københavnermodellen for Integration" på bydækkende niveau. Københavnermodellen vil eventuelt kunne suppleres af muligheden i lovforslaget om styrket undervisning i dansk som andetsprog for henvisning af elever til en anden skole end distriktsskolen i de tilfælde, hvor det vurderes ved optagelsen, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte og det vurderes at være pædagogisk påkrævet med en henvisning af eleven.
Københavnermodellens
politiske grundlag
Forvaltningen foreslår, at følgende vedtagelse fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde 24. november 2004 danner baggrund for det politiske grundlag for fordelingspolitikken:
1. Fordelingspolitikken har til formål at fremme gode
skoleresultater for tosprogede elever
samt kulturmøde og integration således, at der er grupper af et- og
tosprogede elever på alle folkeskoler
2. Fordelingsmålet er, at ingen skoles andel af tosprogede
elever overstiger andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen er
en del af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den
gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen
3. Arbejdet for at opnå en mere
ligelig fordeling af et- og tosprogede elever foregår i respekt for alle
forældres ret til at vælge den lokale folkeskole og baserer sig dermed på
frivillighed både for etsprogede og tosprogede forældre
4. Alle skoler forpligtes til at
bidrage til fordelingspolitikkens virkeliggørelse
Københavnermodellens
virkemidler
I forhold til det enkelte distrikts eller den enkelte skoles problemstilling kan der vælges mellem en omfattende eller en mere begrænset indsats – og hermed hvilke af Københavnermodellens virkemidler, der skal anvendes.
Uddannelses- og
Ungdomsudvalget udpeger hvilke skoler og/eller distrikter, der skal inddrages i
indsatsen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender i hver enkelt tilfælde den
samlede plan for distriktet/skolen.
Fordeling af tosprogede børn på frivillig basis
Københavnermodellens grundlæggende fordelingsmetode består i at tilbyde tosprogede børn i de mest segregerede førskoletilbud optagelse på nærtliggende skoler med få tosprogede elever. Disse skolers frie kapacitet – forstået som den kapacitet, der ikke anvendes til grunddistriktets børn samt børn med søskendekrav på optagelse, jf. sagen om søskendegaranti, som er til høring i øjeblikket – reserveres til de tosprogede børn fra de udpegede skoler med høj tosprogsandel.
Forvaltningen overvejer, om det også er praktisk muligt at tage udgangspunkt i kammeratskabsgrupper fra afgrænsede boligområder/karréer.
De tosprogede forældre kan fortsat vælge den lokale distriktsskole, men vælger de at tage mod tilbuddet om at komme på en skole med få tosprogede elever i Københavnermodellen for Integration indebærer dette
· At barnet også skal gå i fritidsinstitution i tilknytning til den valgte skole
· At forældrene understøtter barnets integration i kammeratskabsgruppen ved at sørge for dets deltagelse i børnefødselsdage, sociale arrangementer mv.
Transportordning
Forvaltningen tilbyder efter konkret vurdering en transportordning med minibuskørsel af de mindste børn og gratis buskort for de større børn, hvis børnene indgår i Københavnermodellen for Integration.
Faglig opkvalificering af skoler med lav tosprogsandel
Forvaltningen sikrer, at der er ressourcer til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger på de involverede skoler med lav tosprogsandel således, at disse er rustede til arbejdet med de tosprogede elever.
Skoler med mange
tosprogede skal være attraktive for alle forældre i lokalområdet Der igangsættes kvalitetsudvikling og
profilering af skoler med høj andel af tosprogede elever således, at disse også
kan fremstå som attraktive skoletilbud for lokalområdets etnisk danske
forældre.
Opsøgende arbejde og
forældrenetværk
Der afsættes midler til opsøgende arbejde i lokalområdet og i de lokale daginstitutioner. Der arbejdes med at etablere forældrenetværk med henblik på, at skolerne kan modtage grupper af børn, som kender hinanden fra børnehave, boligområdet eller andre mødesteder.
PR-arbejde
Der afsættes midler til skolernes PR-arbejde.
Kapacitetsudvidelser og bygning af nye skoler vurderes
også i lyset af deres fordelingsmæssige betydning
Det indgår som en standard i forvaltningens planlægningsarbejde, at enhver kapacitetsudvidelse eller nyetablering af skoler vurderes i forhold til den fordelingsmæssige betydning. Forvaltningen orienterer udvalget om disse forhold.
Sammenligning af Lovforslag 135 og Københavnermodellen
for Integration
Dette afsnit præsenterer ligheder og forskelle mellem tilgangen til fordelingsproblematikken i Københavnermodellen for integration og Regeringens lovforslag. Lovforslaget er under behandling i Folketinget og vedlægges som bilag 1.
Ligheder
Både Lovforslag 135 og Københavnermodellen tager udgangspunkt i det faktum, at de tosprogede elever ikke opnår de ønskede resultater i folkeskolen uafhængigt af om der er mange eller få tosprogede elever på skolen, dvs. at de ikke klarer sig på lige fod med de etnisk danske elever. Dette er senest dokumenteret ved PISA-København og undervisningsministeriets evaluering af dansk som andetsprog. I undervisningsministeriets evaluering blev der taget udgangspunkt i elevernes karakterer ved afgangsprøven, hvor det kunne konstateres, at tosprogede elever i snit scorer ca. et karakterpoint lavere end de etnisk danske elever.
Både Lovforslag 135 og Københavnermodellen ønsker således at fremme resultaterne for de tosprogede elever. Begge modeller peger på, at dette kan opnås gennem en kombination af :
· et målrettet pædagogisk tilbud og
· en anderledes fordeling af tosprogede og etsprogede elever.
Både i lovforslaget og i beskrivelsen af Københavnermodellen lægges der således vægt på, at det sikres, at de tosprogede elever, der får en plads på en anden skole end deres distriktsskole, skal modtage et undervisningstilbud, der er målrettet deres særlige behov. Dette gælder først og fremmest i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog og sikringen af lærerkompetencer til at løse denne opgave.
Forskelle
Den københavnske model baserer sig på frivillighed. De tosprogede forældre modtager et tilbud om en plads på en anden skole end distriktsskolen. Tilbuddet gives først til de børn, der går i de mest segregerede dagtilbud, dvs. § 4 A-ordninger og de daginstitutioner, der har flest tosprogede børn. Forvaltningen overvejer om det også er praktisk muligt at tage udgangspunkt i kammeratskabsgrupper fra afgrænsede boligområder/karréer. I forbindelse med udvælgelse til tilbuddet foretages der ingen sprogscreening af de tosprogede børn. Sprogscreening bruges dermed ikke som fordelingsredskab.
Københavnermodellen satser således på, at den gruppe tosprogede børn, der fordeles er en blandet gruppe af både socialt og sprogligt stærke, og socialt og sprogligt svagere børn. Endvidere satser modellen på at integrere de tosprogede børn gruppevis (dvs. 5-7 i hver børnehaveklasse) for at sikre en større faglig og social tryghed for disse børn, der skal forlade deres lokale skoledistrikt.
Københavnermodellen er en fordelings- og integrationsmodel 'nedefra' – dvs. ved indskrivning til skolens børnehaveklasse. Lovforslaget dækker derudover alle nytilkomne elever uanset klassetrin.
Endvidere satser modellen på at gøre de lokale skoler med høj tosprogsprocent attraktive for etnisk danske forældre gennem målrettet arbejde med tryghed, faglighed og kammeratskab samt en særlig profil. Dette har sammenhæng med de særlige demografiske og kapacitetsmæssige udfordringer i Københavns Kommune: kommunen kan vanskeligt undvære skolekapaciteten på disse skoler.
Regeringens lovforslag baserer sig på henvisning. Med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af det tosprogede barns dansksproglige kompetence (herunder sprogscreening) kan alle tosprogede børn, der har et 'ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog' henvises til en anden skole end deres distriktsskole, hvis det er påkrævet af pædagogiske hensyn ud fra en individuel vurdering af elevens behov.
I regeringens lovforslag er det således de sprogligt svageste børn, der fordeles og disse børn fratages retten til at gå på distriktsskolen, indtil de ikke længere har et "ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog". Sprogscreeningen vil dermed kunne bruges som fordelingsredskab.
Nedenstående tabel viser de væsentligste forskelle og ligheder mellem de to modeller i oversigtsform.
|
|
Regeringens lovforslag L135 |
Københavnermodellen for integration |
|
Formål med fordelingspolitikken |
Bedre skoleresultater til tosprogede elever, kulturmøde og integration |
Bedre skoleresultater til tosprogede elever, kulturmøde og integration |
|
Fordelingsmetode |
Henvisning på baggrund af sprogtestning |
Tilbud til de elever, der har gået i de mest segregerede førskoletilbud En gruppevis integration |
|
Antallet af tosprogede
børn, der kan fordeles |
Afhængigt af hvor mange børn, der efter sprogtesten vurderes til at have et ikke ubetydeligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, men dog begrænset af de modtagende skolers 'frie kapacitet' |
Afhængigt af antallet af tosprogede forældre, der ønsker at modtage tilbuddet om skolegang udenfor distriktsskolen, men dog begrænset af de modtagende skolers 'frie kapacitet' |
|
Mulighed for tilbagevenden til distriktsskolen |
Eleven har retskrav på at vende tilbage til distriktsskolen, når behovet for undervisning i dansk som andetsprog er bortfaldet |
Eleven har ikke retskrav på at vende tilbage til distriktsskolen, når forældrene selv har fravalgt denne ved skolestart. Det foreslås, at denne ret tillægges de elever, som tager imod tilbuddet på en skole med få tosprogede elever. I praksis vil dette ikke få stor betydning, da de frie skolevalg også gælder disse børn og da der med stor sikkerhed er kapacitet på distriktsskolen. |
|
Hvilke tosprogede børn omfattes af fordelingspolitikken? |
De sprogligt svageste tosprogede børn |
Et bredt udsnit af de tosprogede børn |
|
Indsats på skoler, der skal modtage flere tosprogede
elever |
Sk olen skal have den relevante ekspertise |
Skolen skal have den relevante ekspertise |
|
Indsats på skoler, der skal afgive tosprogede elever |
Lovforslaget forholder sig ikke til denne problemstilling |
Kvalitetsudvikling, PR-arbejde, forældrenetværk med henblik på at tiltrække og fastholde etnisk danske børn |
|
Sprogscreening? |
Ja – anvendes til fordeling og pædagogiske planlægning. |
Ja – anvendes til pædagogisk planlægning |
Fordelingspolitisk
gennemgang af de 15 bydele
I det følgende gennemgås de 15
bydele med henblik på en vurdering af de fordelingspolitiske udfordringer på
bydelenes skoler. Der relateres til vedtagelse i udvalget den 24. november
2004: "Fordelingsmålet er, at ingen skoles andel af tosprogede elever
overstiger andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen er en del
af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den gennemsnitlige
tosprogsandel i hele byen."
Den gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen er pr 1/3-2005: 31 %.
I bilag 2: "Tosprogede elever i bh-klasse - 2.klasse pr 1/3-2004 fordelt på bopælsdistrikt og skolevalg" kan det talmæssige grundlag for gennemgangen studeres nøjere.
Bilag 3: "Skolernes frie kapacitet" beskriver skole for skole den anslåede frie kapacitet, når børn fra skolens grunddistrikt og børn med søskendekrav er optaget.
|
Bydel |
By-delens tosprogspct. |
Bydelens skoler og deres tosprogspct. |
Integrationspolitiske tiltag? |
|
Indre By |
4,7% |
Den
Classenske Legatskole 9,7% Sølvgades
Skole 2,2% Nyboder Skole 13,5 % |
Ingen skoler har større tosprogsandel end 13,5%. Bydelens skoler vil dermed kun være aktuelle for fordelingspolitikken som modtagere af tosprogede elever fra andre skoledistrikter |
|
Christianshavn |
14,8% |
Christianshavns Skole 15,3% |
Bydelens eneste skole afspejler befolkningssammensætningen. Skolen vil dermed kun være aktuel for fordelingspolitikken som modtager af tosprogede elever fra andre skoledistrikter |
|
Indre Østerbro |
6,3% |
Øster
Farimagsgades Skole 14,6% Randersgades
Skole 1,4% Vibenshus
Skole 15,2% Langelinieskolen 4,2% Heibergskolen 8,4% Sortedamskolen 8,8% |
Ingen skoler har større tosprogsandel end 15,2 %. Bydelens
skoler vil dermed kun være aktuelle for fordelingspolitikken som modtagere af
tosprogede elever fra andre skoledistrikter. Øster Farimagsgades Skole,
Vibenshus Skole samt Sortedamskolen er allerede inddraget i 1. etape af
fordelingsprojektet som modtagere af elever fra Indre Nørrebro |
|
Ydre Østerbro |
34,5% |
Strandvejsskolen 12,6% Kildevældsskolen 28,8% Klostervængets Skole 92,9% Lundehusskolen 27,0% |
Klostervængets Skole er stærkt aktuel for en markant
fordelingspolitisk indsats. |
|
Indre Nørrebro |
43,4% |
Sjællandsgades
Skole 58,3% Stevnsgades
Skole 76,1% Hellig Kors
Skole 84,8% Blågårdskolen 46,2% Jagtvejens
Skole 13,4% |
4 af bydelens 5 skoler indgår i fordelingspolitikkens
første etape. Den 5. skole – Jagtvejens Skole – ville kunne indgå i løsningen
af Ydre Nørrebros problemer. |
|
Ydre Nørrebro |
65,7% |
Havremarkens
Skole 34,5% Hillerødgades
Skole 92,4% Rådmandsgades
Skole 73,7% |
Bydelens skoler er stærkt aktuelle for en markant fordelingspolitisk indsats. |
|
Vesterbro |
27,8% |
Enghave Plads
Skole 28,0% Matthæusgades
Skole 35,7% Oehlenschlægersgades
Skole 38,2% Ny Vesterbro
Skole 38,4% |
Befolkningssammensætningen i bydelen er under kraftig forandring, hvorfor det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en fordelingspolitisk indsats på bydelens skoler. |
|
Kgs. Enghave |
44,4% |
Bavnehøj
Skole 48,8% Ellebjerg
Skole 57,2% |
Ellebjerg Skole har en noget højere tosprogsandel end bydelen
og skolen er stærkt aktuel for en markant
fordelingspolitisk indsats. Planlægningen af en ny skole i området må endvidere
tage højde for fordelingsproblematikken. |
|
Valby |
27,6% |
Valby Skole 36,4% Ålholm Skole 48,8% Hanssted
Skole 3,4% Lykkebo Skole 30,1% Kirsebærhavens
Skole 29,3% Vigerslev Alle´s
Skole 28,3% |
Ålholm Skole har en noget højere tosprogsandel end bydelen og er dermed stærkt aktuel for en fordelingspolitisk indsats. |
|
Vanløse |
12,0% |
Vanløse Skole 24,7% Hyltebjerg
Skole 8,2% Katrinedals
Skole 8,5% Kirkebjerg
Skole 12,1% Rødkilde
Skole 10,7% |
Ingen skoler har større tosprogsandel end 24,7 %. Bydelens skoler vil dermed kun være aktuelle for fordelingspolitikken som modtagere af tosprogede elever fra andre skoledistrikter |
|
Brønshøj/ Husum |
33,1 % |
Bellahøj Skole 32,8% Brønshøj
Skole 4,3% Husum Skole 9,6% Korsager
Skole 17,6% Tingbjerg
Skole 85,3% Voldparkens
Skole 59,0% Utterslev
Skole 27,9% |
Voldparkens, Tingbjerg,
Brønshøj, Husum og Korsager skoler indgår i fordelingspolitikkens første
etape. Bellahøj Skole er i gang med at genskabe balancen på skolen således,
at den igen afspejler sit grunddistrikt, hvilket lettes når den frie
kapacitet på Brønshøj fremover reserveres til tosprogede elever fra
Voldparken/Tingbjerg. En del af Utterslev Skoles fr
ie kapacitet kan reserveres
til tosprogede elever fra Bispebjerg Skoles grunddistrikt. |
|
Nordvest |
44,3% |
Bispebjerg
Skole 81,3% Frederikssundsvejens
Skole 94,1% Grundtvigskolen 50,4% Grøndalsvængets
Skole 39,8% Holbergskolen 15,6% |
Bispebjerg Skole, Frederikssundsvejens Skole og Grundtvigskolen har alle en højere tosprogsandel end distriktets som helhed, hvorimod Grøndalsvængets Skole ligger under distriktets gennemsnitlige andel og ser ud til at stabilisere sig med en tosprogsandel tæt på det kommunale gennemsnit. Holbergskolen har en meget lav tosprogs-andel. Det er forvaltningens vurdering,
at der er brug for en markant fordelingspolitisk indsats i bydelen. |
|
Sundby Nord |
34,2% |
Amager Fælled
Skole 56,1% Peder Lykke
Skolen 25,6% Sundpark
Skole 34,3% Sønderbro
Skole 50,9% Østrigsgades
Skole 44,8% |
Peder Lykke Skolen og Sundpark Skole afspejler dermed bydelens befolkningssammensætning, hvorimod Amager Fælled Skole, Sønderbro Skole samt Østrigsgades Skole har en noget højere tosprogsandel end bydelen. Der er derfor brug for en fordelingspolitisk indsats på disse 3 skoler – også set i lyset af det markante boligbyggeri i nærområdet.. |
|
Sundby Syd |
17,8% |
Dyvekeskolen 47,5% Gerbrandskolen 14,4% Højdevangens
Skole 11,2% Skolen ved
Sundet 5,2% Sundbyøster
Skole 21,3% |
Dyvekeskolen har en meget højere
tosprogsandel end bydelen og en dermed aktuel for en fordelingspolitisk
indsats – også set i lyset af det markante boligbyggeri i nærområdet. De
øvrige
skoler i bydelen vil dermed kun være aktuelle for fordelingspolitikken
som modtagere af tosprogede elever fra Dyvekeskolen samt Sønderbro og Østrigsgades
skoler |
|
Islands Brygge |
13,9% |
Skolen på Islands
Brygge 14,0% |
Bydelens eneste skole afspejler befolkningssammensætningen. Skolen vil kun være aktuel for fordelingspolitikken som modtager af tosprogede elever fra andre skoledistrikter – fx Amager Fælled Skole. |
Konklusion
på gennemgangen af bydelene
Gennemgangen af de 15 bydele peger på følgende fordelingspolitiske udfordringer, som ikke er omfattet af fordelingspolitikkens første etape:
· Ydre Nørrebro
· Nordvest
· Kgs. Enghave
· Klostervængets Skole i Ydre Østerbro
· Amager Fælled Skole, Dyvekeskolen, Sønderbro Skole samt Østrigsgades Skole på Amager
· Ålholm Skole i Valby
Forvaltningen anbefaler, at der med en ekstra bevilling på 5,0 mio. kr. i Budget 2006 tages fat på følgende problemstillinger:
· En omfattende indsats i bydelen Nordvest
· En omfattende indsats på Ålholm Skole i Valby
· En mere begrænset indsats på Amager Fælled Skole, Dyvekeskolen, Sønderbro Skole, Østrigsgades Skole. Denne indsats skal have fokus på at understøtte disse skolers PR-indsats, opsøgende arbejde samt etablering af forældrenetværk.
Dette efterlader uløste problemstillinger i forhold til den vedtagne fordelingspolitik på en række skoler. Forvaltningen anbefaler, at udvalget inddrager disse skoler i en eventuel kommende etape af implementeringen af Københavnermodellen for Integration.
Det drejer sig om
· Ydre Nørrebro, hvor fordelingsproblematikken ikke kan ændres væsentligt inden for distriktets egne rammer – men en inddragelse af Jagtvejens Skole i løsningen giver større muligheder. Jagtvejens Skoles kapacitet fyldes helt op af 1 normalspor og en specialklasserække, men ville kunne rumme to normalklassespor, hvis specialklasserækken flyttes til en anden skole. Der foreligger pt ingen konkrete planer om en flytning af klasserækken, men dette vil sammen med evalueringen af forsøget med overbygningsskolen indgå i forvaltningens analyse med henblik på at kunne præsentere en samlet plan for skolestrukturen og fordelingsproblematikken på Ydre Nørrebro.
· Kgs. Enghave
· Klostervængets Skole på Ydre Østerbro
Den eksisterende opdeling af byen i 15 bydele sammenkoblet med den vedtagne politik om, at skolerne skal afspejle egen bydels befolkningssammensætning, sætter visse steder i byen uhensigtsmæssige begrænsninger for fordelingspolitikken. Ydre Nørrebro, Nordvest samt Kgs. Enghave har som bydele meget høj tosprogsandel, og det kan med den nuværende administrative opdeling af byen være vanskeligt at skabe optimale løsninger.
Forvaltningen foreslår, at der bla. i lyset af fordelingsproblematikken for et- og tosprogede elever, foretages en revurdering af den administrative opdeling af kommunen i grunddistrikter. Dette arbejde vil skulle ses i sammenhæng med Borgerrepræsentationens beslutninger i forbindelse med en ny struktur i Københavns Kommune (BR303/05), som er til høring i øjeblikket. I den forbindelse skal der udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på en afklaring samtidig med, at struktureringen af den enkelte forvaltnings arbejde går i gang. Forvaltningen forventes at fremlægge en analyse samt forslag om initiativer for udvalget i 2006.
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af lovforslag L104 "Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser" har forvaltningen rettet henvendelse til Børne- og Undervisningsforvaltningen i Frederiksberg Kommune med henblik på en drøftelse af samarbejdsmuligheder og problemfelter. Forvaltningen afventer en tilbagemelding fra Frederiksberg Kommune.
Omfattende
indsats i Nordvest
Det er forvaltningens vurdering, at der bør iværksættes en omfattende indsats efter Københavnermodellen for Integration med fokus på
· Organiseret fordeling af tosprogede elever efter frivillighedsprincippet
· Revurdering af bydelens skoledistrikter
· Satsning på at gøre skolerne attraktive for områdets etniske danske forældre
· Opsøgende arbejde og forældrenetværk
Anslået
elevtal pr 1.august 2005
|
|
0.klasse* |
1.klasse |
2.klasse |
3.klasse |
Tospr.% |
||||
|
|
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
0.-3.kl |
|
Bispebjerg
Skole |
52 |
45 |
27 |
25 |
29 |
26 |
19 |
16 |
88,2 |
|
Fr.sundsvejens
Skole |
25 |
17 |
40 |
33 |
29 |
25 |
28 |
24 |
81,1 |
|
Grøndalsv.
Skole |
47 |
11 |
35 |
16 |
40 |
13 |
37 |
15 |
34,6 |
|
Grundtvigskolen |
44 |
24 |
41 |
23 |
35 |
16 |
23 |
15 |
54,5 |
|
Holbergskolen |
71 |
10 |
67 |
10 |
56 |
7 |
64 |
10 |
14,3 |
|
I
alt |
239 |
107 |
210 |
107 |
189 |
87 |
171 |
80 |
47,1 |
*elevtal til kommende bh-klasse pr 1.marts 2005.
Erfaringsvist falder et antal etsprogede elever fra og antallet af tosprogede
stiger lidt frem til skolestart i august.
Et- og tosprogede børn 0.-3.klasse pr
april 2005 i de fem skolers grunddistrikter
|
|
Alle |
Etspr. |
Tospr. |
Tospr.
% |
|
Bispebjerg
distrikt |
324 |
130 |
194 |
59,9 |
|
Grundtvigskolens
distrikt |
149 |
92 |
57 |
38,3 |
|
Fr.sundsvejens
distrikt |
264 |
108 |
156 |
59,1 |
|
Grøndalsvængets
distrikt |
205 |
132 |
73 |
35,6 |
|
Holbergskolens distrikt |
240 |
204 |
36 |
15,0 |
|
I
alt |
1182 |
666 |
516 |
43,7 |
Løsningsforslag i Nordvest
Grøndalsvængets Skole ser ud til at kunne tiltrække og fastholde et tilfredsstillende antal etsprogede elever.
Frederikssundsvejens Skole, Bispebjerg Skole og Grundtvigskolen vil kunne spille sammen med Rødkilde Skole (8,4% tospr.), Holbergskolen (14,3 % tospr.) samt i mindre omfang Utterslev Skole (27,9%) i den kendte model med reservation af 'fri kapacitet' og satsning på at gøre de stærkt tosprogede skoler attraktive for lokalområdets etnisk danske forældre.
Omfattende indsats på Ålholm Skole
Ålholm skole har en meget høj tosprogsandel (48,8% på de tre yngste klassetrin) i forh old til Valby Bydel som helhed og de øvrige skoler i bydelen. Denne tosprogs-andel er stærkt stigende på grund af et stigende fravalg fra etnisk danske forældre fra distriktet. I de børnehaveklasser, der skal starte til august 2005, er der således en tosprogsandel på 66%. Den konstituerede skoleleder oplyser, at der er sket en betydelig udsivning af etnisk danske elever fra skolens klasser i løbet af dette skoleår.
Nedenstående tabel viser, at der er et betydeligt potentiale i Ålholm skoles distrikt for at skolen kan være en etnisk blandet skole med ca. 1/3 tosprogede elever.
|
Hvor går eleverne i
Ålholm Skoles grunddistrikt i skole? |
|
|
||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bh-klasse |
1. Klasse |
2. Klasse |
3. Klasse |
||||
|
Skolevalg |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
|
Ålholm Skole |
55 |
34 |
58 |
32 |
50 |
19 |
47 |
25 |
|
Hanssted Skole |
11 |
1 |
11 |
0 |
5 |
0
|
8 |
0 |
|
Kirsebærhavens Skole |
1 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
|
Lykkebo Skole |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Valby Skole |
1 |
0 |
6 |
1 |
1 |
1 |
1 |
0 |
|
Vigerslev Alles Skole |
1 |
0 |
1 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Vanløse Skole |
5 |
0 |
4 |
1 |
3 |
0 |
5 |
0 |
|
Andre folkeskoler |
1 |
0 |
1 |
0 |
3 |
0 |
4 |
0 |
|
Specialskoler mv |
0 |
0 |
5 |
2 |
<
td nowrap valign=bottom style='border-top:none;border-left:none;border-bottom:
solid windowtext .5pt;border-right:solid windowtext .5pt;padding:.75pt .75pt 0cm .75pt;
height:12.75pt'>
2 |
1 |
1 |
|
|
Etniske privatskoler |
3 |
3 |
2 |
2 |
4 |
4 |
3 |
3 |
|
Andre privatskoler |
27 |
0 |
18 |
0 |
20 |
1 |
20 |
1 |
|
I alt |
105 |
38 |
108 |
39 |
89 |
27 |
90 |
30 |
Kilde: KMD Elev 1.april 2005
Nedenstående tabel viser mere detaljeret den meget forskellige tosprogsandel på skolerne i Valby:
|
Elevtal i normalklasser
i Valby bydels skoler |
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bh-klasse |
1. Klasse |
2. Klasse |
3. Klasse |
||||
|
Skolenavn |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
Alle |
Tospr |
|
Ålholm Skole |
51 |
28 |
59 |
31 |
60 |
22 |
55 |
27 |
|
Hanssted Skole |
52 |
4 |
49 |
1 |
49 |
0 |
49 |
3 |
|
Kirsebærhavens Skole |
59 |
17 |
75 |
21 |
81 |
20 |
64 |
20 |
|
Lykkebo Skole |
46 |
11 |
57 |
23 |
51 |
15 |
53 |
12 |
|
Valby Skole |
43 |
16 |
46 |
14 |
52 |
20 |
40 |
12 |
|
Vigerslev Alles Skole |
50 |
15 |
53 |
17 |
40 |
8 |
46 |
14 |
|
I alt |
301 |
91 |
339 |
107 |
333 |
85 |
307 |
88 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilde KMD Elev pr 1. April
2005 |
|
|
|
|
|
|
||
Det er derfor forvaltningens vurdering, at der bør iværksættes en omfattende indsats efter Københavnermodellen for Integration med fokus på
· Organiseret fordeling af tosprogede elever til andre skoler i Valby efter frivillighedsprincippet
· Revurdering af bydelens skoledistrikter
· Satsning på at gøre Ålholm Skole attraktiv for områdets etniske danske forældre
· Opsøgende arbejde og forældrenetværk. Det er forvaltningens og skolelederens vurdering, at der er gode muligheder for at etablere et stærkt forældrenetværk i et samarbejde med foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro
En mere begrænset indsats på
udvalgte Amagerskoler
Forvaltningen vurderer, at der – for at forebygge en yderligere skævvridning af disse skolers elevsammensætning - er god grund til en omfattende fordelingspolitisk indsats på 4 Amagerskoler: Amager Fælled Skole, Dyvekeskolen, Sønderbro Skole samt Østrigsgades Skole.
Det er imidlertid også forvaltningens vurdering, at de afsatte 5 mio. kr. ikke slår til i forhold til at inddrage disse skoler på samme niveau som skolerne i Nordvest.
Det foreslås derfor, at der iværksættes en mere begrænset fordelingspolitisk indsats på disse skoler.
Denne indsats skal have fokus på at understøtte disse skolers PR-indsats, opsøgende arbejde samt etablering af forældrenetværk. Forvaltningen er i dialog med foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro om et samarbejde i forhold til etablering af forældrenetværk på Amager.
Den videre
proces
I fordelingspolitikkens første etape udarbejdede forvaltningen en stort set fuldt udviklet plan for arbejdet, som blev forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget, inden skolerne blev involveret i arbejdet.
For at fremme skolernes medejerskab i anden etape af fordelingspolitikken, foreslår forvaltningen at processen vendes om:
1. udvalget beslutter hvilke skoler og bydele, der skal inddrages i 2. etape af fordelingspolitikken
2. forvaltningen udarbejder i samarbejde med de involverede skoler en mere konkre t plan for arbejdet
3. forvaltningen forelægger udvalget den mere konkrete plan til beslutning inden udgangen af 2005
Økonomi
I budgetforslaget for 2006 er afsat i alt 10 mio. kr. til københavnermodellen for integration.
Udgifterne til implementering af modellen vil blive afholdt inden for denne beløbsramme, selv om erfaringerne med indførelsen af modellerne er begrænsede. Det vurderes dog, at der vil være mulighed for at gennemføre de ekstra initiativer, der foreslås i denne indstilling. I forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag 2007 vil forvaltningen fremlægge et overslag over udgifterne ved en bydækkende ordning.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Det foreslås, at forslaget forinden endelig godkendelse sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, skolerne i Nordvest, Utterslev skole, Rødkilde skole, skolerne i Valby, udvalgte Amagerskoler samt Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg
.
BILAG
VEDLAGT
· Bilag 1: Tosprogede elever i bh-klasse – 2.klasse pr 1/3-2004 fordelt på bopælsdistrikt og skolevalg
· Bilag 2: Skolernes frie kapacitet
· Bilag 3: Forvaltningens notat om skoledistrikter og lovgivning
Peter Rasmussen
Michael
H. Olsen
&nb
sp;