Analyse af skolesituationen for børn med en svag social hjemmebaggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

7.      Analyse af skolesituationen for børn med en svag social hjemmebaggrund

  J.nr. 268133

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      analyse af skolesituationen for børn med en svag social hjemmebaggrund tages til efterretning  

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 12. januar 2005 et medlemsforslag fra Trine Schaltz (F) og Bjarne Fey (F) udarbejdelse af en analyse af skolesituationen for børn med en svag social hjemmebaggrund.

 

Forvaltningen har udarbejdet en analyse, som indeholder mulige objektive kriterier til at identificere børn med svag social hjemmebaggrund, en status på, hvorledes disse børn fordeler sig på de forskellige folkeskoler, en oversigt over eksisterende viden om betydningen af social segregering i skolerne og en status på Mønsterbrydningsprojektet.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 12. januar 2005 følgende medlemsforslag fra Trine Schaltz (F) og Bjarne Fey (F):

 

"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen pålægges at udarbejde en analyse af skolesituationen for børn med en svag social hjemmebaggrund. Analysen skal rumme:

 

·         mulige objektive kriterier til at identificere børn med svag social hjemmebaggrund

·         en status på, hvorledes disse børn fordeler sig på de forskellige folkeskoler

·         en oversigt over eksisterende viden om betydningen af social segregering i skolerne

·         en status på 'Mønsterbrydningsprojektet'

 

På baggrund af denne analyse ønskes det, at forvaltningen fremkommer med bud på mulige udbygninger af eksisterende eller udvikling af nye tiltag til sikring af gode skoleresultater uanset social hjemmebaggrund. Forvaltningen bør herunder vurdere de pædagogiske, juridiske og økonomiske konsekvenser af en politik for mere ligelig fordeling af børn med socialt svag hjemmebaggrund."

 

Udvalget vedtog, at forvaltningen udarbejder analysen. I det følgende redegør forvaltningen for de fire områder.

 

Mulige objektive kriterier

Der benyttes flere typer af kriterier i Danmark, som dog har meget tilfælles. I Mønsterbrydningsprojektet i København blev det efter grundige overvejelser besluttet at anvende samme kriterier, som anvendt indtil da ved udmeldingen af de såkaldte behovstimer: procentdelen af førtidspensionister og af kontanthjælpsmodtagere i hvert skoledistrikt. I Per Schultz Jørgensens notat af 26. april 2005 anvendes de i forskningsmæssig sammenhæng benyttede kriterier: forældrenes erhvervsuddannelse, skilsmisse, uden beskæftigelse. Svag hjemlig baggrund defineres ved to eller tre af disse faktorer. Ved en sammenligning mellem de to sæt af kriterier er det skilsmisse, som adskiller.

 

En status over hvordan børn fordeler sig

Af vedlagte bilag 1 fremgår det, hvordan fordelingen af mønsterbrydningsresurser er i 2005. Det fremgår således, at skoler som Rådmandsgades Skole, Amager Fælled Skole og Klostervængets Skole har relativt mange børn med svag, hjemlig baggrund, mens Heibergskolen, Hanssted Skole og Brønshøj Skole har relativt få.

 

En oversigt over eksisterende viden

Forvaltningen har bedt professor og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen om at udarbejde et notat om eksisterende viden om betydningen af social segregering i skolerne. Notatet vedlægges som bilag 2. Det fremhæves i konklusionen, at følgende fire forhold kan influere på sammenhængen ved enten at forstærke den negative effekt af en svag, hjemlig baggrund eller bidrage til at udligne effekten:

 

·        Økonomiske ressourcer til skolen

·        Skolens faglighed

·        Skolens pædagogiske miljø

·        Skolens elevmiljø

 

Per Schultz Jørgensen har på baggrund af drøftelser i forvaltningen og med afsæt i sin viden derudover taget stilling til, hvordan et socialt mere blandet miljø kunne tilvejebringes.

 

·        Transportere elever

·        Ændre skoledistrikter

·        Besøgsklasser og kontakter mellem skoler med forskellig social baggrund

 

En status på Mønsterbrydningsprojektet

Siden august 2003 har de københavnske folkeskoler fået ressourcer til en særlig indsats målrettet arbejdet med mønsterbrydning. Mønsterbrydningsindsatsen er et forsøg på nytænkning og fokusering i anvendelsen af ressourcer – rettet mod skolernes indsats i forhold til at understøtte elever, der er potentielle mønsterbrydere med en negativ social arv.

 

Arbejdet med mønsterbrydning er en langsigtet kompleks opgave, der ikke kan løses af skolen alene; et skærpet tværsektorielt samarbejde er blandt forudsætningerne.

 

Rammer for indsatsen

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 26. marts 2003, at PPR skulle tildeles 25 % af den samlede ressource til mønsterbrydningsarbejde. De øvrige 75 % blev fordelt til de almindelige folkeskoler efter den såkaldte model 2. Modellen medførte, at alle skolerne fik min. 5 ugentlige lektioner. De resterende ressourcer blev derefter fordelt ud fra de enkelte skolers profil, hvad angår antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i distriktet.

 

Den specifikke anvendelse af mønsterbrydningsressourcen fastlæggelse i PPR og på den enkelte skole. Ressourcen blev udmeldt som kronebeløb, således at skolerne kunne vælge at anvende ressourcen til andet end lærertimer. Ressourcen svarer samlet til ca. 14. mio. kr. på årsbasis.

 

Planer for arbejdet på den enkelte skole og inspiration

Skolerne blev i forbindelse med ressourceudmeldingen forpligtet til udarbejde planer for deres mønsterbryderindsats – med overvejelser om indsatsen knyttet til faglige støtte og AKT.

 

Som inspiration hertil har forvaltningen udarbejdet to sæt inspirationsmaterialer:

·        Foråret 2003 - en generel indsigt i opgaven, herunder danske og udenlandske forskningsresultater og konkrete ideer til skolens arbejde med mønsterbrydning.

·        Forår 2004 – med konkrete "best practice" historier fra fem københavnske skoler f.eks. om socialmedarbejderes arbejde og en skoles samspil med PPRs AKT-medarbejder (Inspirationshæfte om mønsterbrydning, maj 2004).

 

Skolernes typer af indsats

Arbejdet med mønsterbryderindsatsen skal ses i sammenhæng med skolens generelle bestræbelser i forhold til undervisningsdifferentiering, der tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger. Derudover har skolens kultur og praksismønstre betydning på en række planer, f.eks. er det centralt, at lærerne har positive holdninger og høje forventninger til sig selv - og ikke mindst - deres elever.

 

Tilbagemeldinger fra skolerne viser en stor bredde i forhold til specifikke initiativer på området. Denne bredde tydeliggør en stor mangfoldighed i forhold til mulighederne. Samtidig viser bredden også på nogle skoler en form for eksperimentarium, der er afprøvende i forhold til nye typer af tiltag – f.eks. gennem ansættelse af nye faggrupper i skolen.

 

Kategorisering af de forskellige tiltag

Skolernes mønsterbrydningstiltag kan kategoriseres inden for tre hovedgrupper:

 

Indsatsen er overvejende generel, idet der arbejdes med hele skolen, hvad angår elever og ansatte – primært trivselsfremmende aktiviteter.

 

Indsatsen er individorienteret målrettet udvalgte elever, som skolen vurderer, har behov for en særlig indsats. Det betyder samtidigt, at det typisk er udvalgte ansatte, som involveres i arbejdet.

 

Indsatsen er målrettet særlige grupper af elever. Også i disse tilfælde er det oftest særligt udvalgte ansatte, som involveres i arbejdet.

 

En del af skolerne har valgt at arbejde med flere af de nævnte forskellige typer af indsatser.

 

I det følgende skema synliggøres eksempler i form af nøglebegreber, der med skolernes egne ord peger på indsatstype. Et eksempel:

Trivsel: Mønsterbrydningsressourcen er brugt på at sikre grobund for, at alle skolens børn opnår god trivsel. Det kan være gjort ved gennem temadage / -arrangementer at sætte fokus på, hvad der kan gøres for at eleverne oplever en god skolegang. Efterfølgende og i samlet flok – ofte med inddragelse af også forældre – er der udarbejdet en strategi herfor.

 

Nogle få gange går et nøglebegreb igen i kategorierne, f.eks.:

Elevcenter: I kategori 1 er det, hvis ressourcen er brugt på at gøre elevcenteret mere tilgængeligt for alle skolens elever – gennem f. eks. udvidelse af åbningstiden og en åben adgang og opfordring til skolens elever generelt. På nogle skoler er elevcentret mere rettet mod en særlig gruppe af elever, som der laves aftaler med  - også som en del af forældresamarbejdet. Skolen har f.eks. investeret i IT-udstyr for at imødekomme elever, som hjemme ingen adgang har til dette medie.    

 

Skolerne har fået særlige midler til indsatsen i elevcentret. For at øge indsatsen har nogle skoler valgt at bruge dele af - eller den fulde mønsterbrydningsressource. Skolens prioriteringer i forhold til elevcentret hænger selvfølgelig tæt sammen skolernes forskellige elevgrundlag.

 

 

Oversigt med typer af tiltag

	Indsatstype:	Beskrivelse:	Eksempler:
1	Generel indsats	Fokus er alle elever.   Flest muligt relevante aktører bidrager til indsatsen	Trivsel Konflikthåndtering Antimobning Venskabsklasser Social træning Samtænkning Indskoling – faglig og social støtte Elevcenter Kompetenceudvikling f.eks. kurser og pæd. dage om kollegial vejledning og supervision Deltagelse i Et Godt Skoleliv for Alle Forældresamarbejde f.eks. temaaftener Valgfag
2	Individorienteret indsats	Fokus er enkelte elever – udsatte børn.   Udvalgte aktører med særlige kompetencer bidrager til indsatsen	AKT-indsats f.eks. AKT-vejledere Specialundervisning Individuelle mål og handleplaner Tværfagligt og – sektorielt samarbejde, f.eks. SSP Hjemmebesøg Opsøgende forældresamarbejde
3	Gruppeorienteret indsats	Fokus er grupper af elever – risikogrupper.   Aktører med særlige kompetencer bidrager til indsatsen	AKT -indsats Elevcenter Flyverordning Kurser Særlige hold (f. eks. pigehold) IT-satsning f.eks. ansættelse af it-medarbejder Social medarbejder Faglig/sproglig støtte Forældresamarbejde

 

Den generelle og gruppeorienterede indsatser er nok umiddelbart dem, der har størst fokus på skolerne. Især AKT- indsatsen på en række områder, et bredt fokus på skolens trivsel og en særlig indsats i indskolingen kan fremhæves som gennemgående.

 

Enkelte skoler er gået helt nye veje og har f.eks. ansat socialmedarbejdere. Socialmedarbejderne kan have erfaringer med både elevernes sociale og kulturelle baggrund og skolens lokalmiljø. De fungerer som brobyggere mellem lærerpersonalet, eleverne og deres familier. Samtidig er de bindeled mellem skolen, socialforvaltningen og andre institutioner i lokalområdet. Socialmedarbejderens arbejdsdag går især med opsøgende arbejde i forhold til elever, der udebliver fra skolen eller har personlige problemer.

 

Evaluering af indsatsen

Forvaltningen vil efter sommerferien fremlægge en plan for udvalget om evaluering af mønsterbrydningsindsatsen. Dette arbejde vil blive knyttet til evalueringen af skolernes indsats omkring lektiecafeer/elevcentre.

 

Samtidig vil evalueringen - og forvaltningens videre understøtte lse - knytte sig til ny viden via igangværende forskningsarbejde i kommunens kvalitetsudviklingsprojekt om folkeskolen og på nationalt plan bl.a. via forskningssamarbejdet Social arv, herunder projektet "De gode eksempler". Projektet er iværksat for at få undersøgt, om det er muligt at finde karakteristika ved de skoler, der formår at løfte deres elever højere end forventet, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. I 2003 gav Undervisningsministeriet tilsagn om økonomisk støtte til, at Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde kunne gennemføre et forskningsprojekt om "De gode eksempler" – skoler, der præsterer højere, end man kunne forvente. Sammenfatning af undersøgelsen findes på www.uvm.dk/pub.

 

PPR´s mønsterbrydningsindsats

 

PPR anvender midlerne således:

 

·        Kompetencecenter på Skolen i Charlottegården. Dvs. udadgående konsulentvirksomhed

·        Kompetencecenter på Frejaskolen som ovenfor

·        Etablering af en ekstra klasse i Sydvest på heldagsskolen på Kirsebærhavens Skole

·        Mindre AKT-projekter i Nordvest på Holbergskolen, Kirkebjerg Skole, Bellahøj Skole, Korsager Skole, Frederiksgård Skole, Bispebjerg Skole, Grundtvigskolen og Frederikssundsvejens Skole

·        En række projekter i SYD som omfatter kurser for lærere og skoleinspektører og ansættelse af en pædagogisk projektleder; dvs. en lærer med særlig indsigt i AKT, som betjener skolerne.

·        I Nordøst er der ligeledes ansat en pædagogisk projektleder til støtte for skolernes indsats på AKT-området

 

 

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der i flere igangværende projekter er igangsat initiativer, som i særlig grad har til formål at støtte elever med svag baggrund.

 

Mønsterbrydningsprojektet har dette som sit direkte formål. Skolerne og PPR har iværksat en lang række af initiativer som led i mønsterbrydningsindsatsen. En nærmere belysning af indsatsens betydning afventer en kommende evaluering.

 

Udviklingsprogrammet Et Godt Skoleliv for Alle med deltagelse af 39 skoler har som hovedsigte at øge rummeligheden i skolen. Formålet med udviklingsprogrammet er at understøtte udviklingen af normalundervisningen, så den i højere grad rummer støtte og vejledning til elever med særlige behov. Indsatsen har et særligt fokus på AKT og læsning med uddannelse af AKT- og læsevejledere. Udvikling af skolens kultur og en styrket undervisningsdifferentiering er også fokusområder i programmet. Programmet  understøtter i høj grad også elever med social svag baggrund.

 

Opfølgningen på PISA-undersøgelsen 2004 består af en samlet indsats på de københavnske skoler. Hovedsigtet er at øge fagligheden inden for læsning, matematik og naturfag og ved de regelmæssige testninger at fungere som screening af bl.a. læse- og stavefærdigheder. Derudover retter indsatsen sig mod en samlet kvalitetssikring og –udvikling, med primær fokus på skolernes evalueringskultur, ledelse og skole-hjemsamarbejde. Målgruppen er de 25%, der klarede sig ringest i  PISA-undersøgelsen. Det er elever, der i stor udstrækning har en svag social baggrund, specielt tosprogede elever, men også etniske danske elever.

 

PPR har i nogle år forstærket sin konsultationsindsats i forhold til lærere, der har vanskeligheder med elever og klasser. Hensigten er at øge lærernes indsigt og kompetence, således at lærerne bedre end før kan håndtere de oplevede vanskeligheder. Herved kan indsatsen også ses som en form for efteruddannelse på jobbet, som får en forebyggende virkning i forhold til kommende opgaver.

 

Et forslag om et 2-årigt projekt med tværfaglige teammedarbejdere/socialrådgivere på skolerne blev drøftet på fællesmødet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 2. juni 2005.

Projektet skal sikre, at ressource- og socialt svage familier støttes i at hjælpe deres børn, hvis de har problemer med f.eks. kriminalitet, stofmisbrug o.lign. Endvidere skal projektet sikre, at forældrene støttes i at kunne hjælpe deres børn med at få en god skolegang. Projektet har fokus på alle klassetrin. Teammedarbejderen skal indgå i skolens ordinære liv samt tilbyde individuel rådgivning og vejledning og evt. udbyde kurser, som kan bidrage til, at familiens problemer ikke udvikler sig yderligere i negativ retning.

Det foreslås i givet fald, at der deltager 27 skoler og 10 lokalcentre i projektet, og der vil i alt blive udstationeret 10 tværfaglige teammedarbejdere på skolerne. Projektperioden foreslås fastlagt fra 1. januar 2006 til 31. december 2007, og projektet evalueres inden projektets afslutning.

 

De her omtalte projekter og en række indsatser i form af efteruddannelse af lærere og ledelse mv. er med til at understøtte indsatsen i forhold til elever med svag hjemlig baggrund.

 

Forvaltningens anbefalinger

Når den nuværende indsats holdes op mod Per Schultz Jørgensens overvejelser, ses der at være to områder, som kunne udbygges og forstærkes. Det drejer sig om:

 

·        Øget inddragelse af forældrene på både for at styrke den faglige indsats og undervisningsmiljøet

·        En mere blandet social sammensætning af elevgruppen

 

Ad Øget forældreinddragelse

Hvis forældrene med forskellig social baggrund skal føle sig trygge ved skolens tilbud og ved de øvrige forældre, kræver det en større inddragelse af forældrene end hidtil.

 

Udvalget har i forbindelse med beslutningerne om opfølgning på PISA København 2004 (U218/04) vedtaget, at forvaltning og skoler udvider og opkvalificerer samarbejdet med forældrene. Hjemmebesøg og fælles forældremøder i givet fald på forældrenes eget sprog mv. vil indgå i arbejdet med opkvalificeringen. Det fremgår desuden, at samarbejdet ikke primært skal have et socialpædagogisk sigte – der skal også være fokus på skolens og hjemmets samarbejde omkring elevernes læring. En præcis, skriftlig og dokumenteret tilbagemelding fra skolen til forældrene om den enkelte elevs resultater er et omdrejningspunkt for samarbejdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i læsning og matematik skal indgå i tilbagemeldingen til forældrene.

 

Ad En mere blandet social sammensætning

Lykkes den ene del af Københavnermodellen for Integration: at gøre de nuværende skoler med en stor andel af tosprogede elever attraktive for den lokale danske middelklasse, vil der blive rykket ved den sociale segregering for de danske børn, idet de svage danske børn på skoler med en stor andel af tosprogede vil møde flere ressourcestærke etnisk danske børn.

 

Forslaget om distriktsændringer ligger i forlængelse af forvaltningens forslag om at revurdere den administrative opdeling af kommunen i distrikter. Forvaltningen foreslår, at der blandt andet i lyset af fordelingsproblematikken for et- og tosprogede elever foretages en revurdering af den administrative opdeling af kommunen i grunddistrikter. Dette arbejde vil skulle ses i sammenhæng med Borgerrepræsentationens beslutninger i forbindelse med en ny struktur i Københavns Kommune (BR303/05), som er til høring i øjeblikket. I den forbindelse skal der udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på en afklaring, samtidig med at struktureringen af den enkelte forvaltnings arbejde går i gang. Forvaltningen forventes at fremlægge en analyse samt forslag om initiativer for udvalget i 2006.

 

Med hensyn til forslaget om besøgsklasser mellem skoler med forskellig, social baggrund anbefales det, at forvaltningen i samarbejde med skolerne undersøger de konkrete muligheder samt indstilling til sådanne ordninger.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Oversigt over mønsterbrydningsresurser på skolerne i 2005

·        Bilag 2: Notat af 26. april 2005 fra Per Schultz Jørgensen vedrørende indsatsen i forhold til socialt segregerede skoler i København

 

 

                                       Peter Rasmussen

                                                                                     Bjørn Glæsel