Mødedato: 15.06.2005, kl. 08:15

Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser

Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

6.      Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser

  J.nr. 268130

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at      forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen om retningslinier for optagelse godkendes. Retningslinierne indarbejdes i styrelsesvedtægtens bilag III Skolestrukturen

 

at      forslaget om retningslinier for optagelse forinden sendes til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd

 

at     forvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler om betaling for frit skolevalg  med andre kommuner

 

 

RESUME

 

Folketinget har vedtaget en ændring af lov om folkeskolen om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser. Dermed får forældre fra den 1. august 2005 krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.

 

Der kan kun gives afslag på optagelse, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet ikke gør det muligt at optage barnet. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen fastsætter skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang samt rammer for klassedannelsen videreføres uændret.

 

Forældrenes ubetingede ret til at barnet optages i distriktsskolen opretholdes, og kommunalbestyrelsen skal fastlægge en kapacitet på distriktsskolen, så alle børn bosiddende i distriktet kan optages i distriktets skole. Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for fastsatte kapacitet for de enkelte skoler. Retningslinierne skal bygge på objektive kriterier.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår i denne indstilling retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune. Det anbefales, at forslaget inden endelig godkendelse sendes i høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser, blev vedtaget i Folketinget den 28. april 2005.

 

Loven træder i kraft den 1. august 2005. Hidtil har elever, som er flyttet til en anden kommune, kunnet vælge at forblive i skolen i den tidligere bopælskommune. For de elever, der er optaget før eller forblevet i en skole i skoleåret 2005-2006 vil gældende bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen imidlertid forblive i kraft.

 

Med vedtagelsen får forældre fra den 1. august 2005 krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.

 

Med den ændrede lov kan valg af skole ikke længere afvises ud fra en pædagogisk vurdering af skolelederen på den ønskede skole. Skolen skal derfor ikke som tidligere erklære sig villig til at optage barnet, og der kan kun gives afslag på optagelse, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet ikke gør det muligt at optage barnet. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen fastsætter skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang samt rammer for klassedannelsen opretholdes således også uændret.

 

Ved siden af retten til frit skolevalg opretholdes også forældrenes ubetingede ret til at barnet optages i distriktsskolen, og kommunalbestyrelsen skal fastlægge en kapacitet på distriktsskolen, så alle børn bosiddende i distriktet kan optages i distriktets skole. 

 

Vælger forældrene en anden skole end grunddistriktsskolen, får eleven med lovændringen også ret til at blive optaget i en tilknyttet fritidsinstitution, hvis der er plads i den.

 

Specialundervisning efter § 20,1 er omfattet af bestemmelsen. Specialundervisning efter § 20,2, vidtgående specialundervisning, er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Såfremt et barn, der er optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen senere i sit skoleforløb skulle få behov for vidtgående specialundervisning, skal bopælskommunen betale det kommunale takstbeløb for vidtgående specialundervisning til amtskommunen. 

 

Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Retningslinierne skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- eller søskendekriterier m.v., og kommunen vil endvidere kunne reservere enkelte pladser til tilflyttere til skoledistrikterne.

Kommunalbestyrelsens beslutninger om skolekapacitet og de fastsatte retningslinier for optagelse skal fremgå af bilaget til kommunens styrelsesvedtægt for skolevæsenet.

 

Retningslinier for optagelse

Under hensyntagen til allerede gældende retningslinier for optagelse samt udvalgets ønske om generel søskendegaranti, optages børn i folkeskolen i Københavns Kommune som følger:

 

Forældre har en ubetinget ret til at få deres barn optaget i den skole, i hvis grunddistrikt barnet har bopæl.

 

Under forudsætning af godkendelse i Borgerrepræsentationen har københavnske søskende til børn, der allerede går på skolen og som bor uden for skolens grunddistrikt ret til optagelse på skolen i børnehaveklasse og 1. klasse, jf. sagen U58/05, som er til høring i øjeblikket. 

 

Med behandlingen af sagen om fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler den 24. november 2004 (U235/03) har forældrene i ordningen ret til at få optaget deres barn på en nærtliggende skole med lav tosprogsandel, såfremt barnet har fået tilbudt en plads. På udvalgte skoler reserveres således et antal pladser til tosprogede børn, som ikke er bosat i det grunddistrikt, hvor skolen, som de tilbydes plads i, er beliggende.

 

På samme måde har elever, der har behov for basisundervisning i dansk i modtageklasser efter den gældende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog ret til at forblive på den skole, de er blevet henvist til, samt ret til at vende tilbage til distriktsskolen efter afsluttet undervisning i modtagelsesklassen.

 

Forvaltningen foreslår, at såfremt der, efter optagelse af elever med ubetinget ret til en plads, er ledig kapacitet på skolen, skal eleverne optages efter følgende prioritering:

 

·        Nærmereboende forud for fjernereboende inden for kommunen

·        Kommunens egne borgere forud for borgere i andre kommuner

·        Lodtrækning blandt borgere fra andre kommuner, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser

 

Der foreslås følgende tilføjelse indarbejdet i styrelsesvedtægten for folkeskolen i bilag III om Skolestrukturen efter den nuværende formulering i vedtægterne "København er opdelt i 15 skoledistrikter hvert omfattende en eller flere skoler. For hver skole er der fastsat et grunddistrikt. I København er der i princippet frit skolevalg. Forældre har en ubetinget ret til at få deres barn optaget i den skole, i hvis grunddistrikt barnet har bopæl.":

 

"Såfremt der efter optagelse af elever med ubetinget ret til en plads, stadig er ledig kapacitet på skolen inden for de overordnede rammer fastsat af Borgerrepræsentationen, optages eleverne efter følgende prioritering:

 

·        Nærmereboende forud for fjernereboende inden for kommunen

·        Kommunens egne borgere forud for borgere i andre kommuner

·        Lodtrækning blandt borgere fra andre kommuner, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser."

 

Økonomi

 

Når forældrene benytter det mere frie skolevalg bliver bopælskommunen umiddelbart aflastet for en udgift til undervisning. Undervisningsudgiften overtages af den kommune, som modtager eleven.

 

Derfor er det i loven om det mere frie skolevalg også forudsat, at de involverede kommuner indgår en aftale om den betaling, som bopælskommunen skal yde til skolekommunen. 

 

Undervisningsministeren er bemyndiget til - efter forhandling med de kommunale parter - at fastsætte regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, som skal gælde, hvis kommunerne ikke indgår en aftale.

 

Det foreslås på den baggrund, at forvaltningen bliver bemyndiget til at indgå aftaler med andre kommuner.

 

Forslaget indebærer, at der enten afregnes efter skolekommunens gennemsnitlige udgift pr. elev, som opgøres efter de regnskabsprincipper, som Indenrigsministeriet har fastsat eller efter en sats, som Kommunernes Landsforening har beregnet amtsvis på grundlag af kommunernes gennemsnitlige udgifter pr. elev. 

 

De økonomiske konsekvenser af loven er endnu ikke færdigdrøftet med staten. 

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Forslaget om retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune forslås sendt til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespædagogiske Råd med en høringsfrist på 6 uger. 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

Peter Rasmussen                                   

                                                                                                                                                                                                                          Ann Granum

 

 

 


 

Til top