Mødedato: 15.03.2000, kl. 12:00
19-01-2000 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:Dagsorden
19-01-2000 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:Dagsorden
19-01-2000 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:Dagsorden
for mødet den 19. januar 2000 kl. 9.00-12.30, Udvalgsværelse U, værelse 43/44 i stuen på Rådhuset.
1. Godkendelse af dagsorden
2. U15/00[#2] Orientering om interessentanalyse af Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen
3. U5/00[#3] Orientering om AOF og kompenserende specialundervisning
4. U14/00[#4] Kompenserende specialundervisning for voksne
5. U16/00[#5] Tillægsbevilling til dansk som andetsprog for voksne udlændinge
6. U11/00[#6] Idrætsskolen for Udviklingshæmmede
7. U13/00[#7] Prioritering af budgettet til bygnings- og teknisk vedlige- hold i år 2000
8. U12/00[#8] Genhusning i forbindelse med ny skole på Skoleholdervej
9. U7/00[#9] U&U-plan – Folkeskolen – del 3 (kap. 7.8)
10. U9/00[#10] Forslag til Folkesundhedsplan for København 2000
11. U10/00[#11] Orientering om spørgsmål fra udvalget
12. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren
13. Næste møde
14. Underskrivelse af protokol
2. J.nr. U15/00
Orientering om interessentanalyse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orienteringen om interessentanalysen af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tages til efterretning
at udvalget på sit møde den 23. februar 2000 behandler indstilling fra forvaltningen om opfølgning på interessentanalysen
RESUMÉ
På baggrund af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 26. maj og 18. august 1999 er der med ekstern bistand udarbejdet en interessentundersøgelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 26. maj 1999, at der gennemføres en undersøgelse med ekstern bistand af samspillet mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og en afgrænset interessentgruppe samt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og en afgrænset interessentgruppe. Interessentundersøgelsen skal omfatte kommunikationen, samarbejdsstrukturer og beslutningsniveauer.
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 18. august 1999 besluttede udvalget endvidere, at én repræsentant fra hver partigruppe indgår i en interviewrunde med henblik på at inddrage udvalgsmedlemmernes vurdering i den samlede interessentanalyse.
På denne baggrund er der udarbejdet en interessentundersøgelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Det skal bemærkes, at undersøgelsen skal forelægges ASU og HSU. Undersøgelsen vil herefter blive forelagt udvalget igen med henblik på endelig behandling den 23. februar 2000.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Interessentundersøgelse for Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen – januar 2000 samt bilag 1-2
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
3. J.nr. U5/00
Orientering om AOF og kompenserende specialundervisning
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orienteringen om AOF og kompenserende specialundervisning tages til efterretning
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på det ekstraordinære møde den 12. januar 2000 en sag vedrørende orientering om AOF og kompenserende specialundervisning. Udvalget besluttede i den forbindelse at fortsætte behandlingen på det næstkommende møde.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ved en gennemgang af AOF Hovedstadens indsendte deltageroplysninger vedrørende den kompenserende specialundervisning konstateret en række uoverensstemmelser af alvorlig karakter.
Der gives på denne baggrund en mundtlig orientering om sagens nærmere indhold og forløb.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens varetagelse af den kompenserende svømmeundervisning for voksne med Parkinsons Syge afvikles via en driftsoverenskomst af AOF Hovedstaden. Samtlige udgifter afholdes af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ved en gennemgang af deltageroplysningerne konstateret, at AOF Hovedstaden har anmodet om refusion af udgifter i forbindelse med undervisning og transport for personer, der ved undervisningstidspunktet var afgået ved døden.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund opsagt driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden samt anmodet Københavns Politi om en undersøgelse af de nærmere forhold vedrørende sagen.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens brev af den 13. december 1999 til AOF Hovedstaden (tidligere udsendt)
· AOF Hovedstadens brev af den 16. december 1999 til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (tidligere udsendt)
· Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens brev af den 22. december 1999 til AOF Hovedstaden (tidligere udsendt)
· Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens brev af den 22. december 1999 til Københavns Politi (tidligere udsendt)
· Redegørelse af 11. januar 2000 fra revisionsaktieselskabet "Grothen & Perregaard" (tidligere udsendt)
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
4. J.nr. U14/00
Kompenserende specialundervisning for voksne
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastholder sin beslutning af 15. december 1999 om hurtigst muligt at opsige driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden om udbud af ordblindeundervisning tilrettelagt som kompenserende specialundervisning. Og, at undervisningen i stedet overtages af VUC København til en timepris, der ligger på samme niveau som ordblindeundervisningen på Hovedstadens Ordblindeskole. Der stiles mod en implementering den 1. juni 2000
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på et møde den 15. december 1999 hurtigst muligt at opsige driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden om udbud af ordblindeundervisning tilrettelagt som kompenserende specialundervisning.
AOF Hovedstaden har i en henvendelse til forvaltningen efterfølgende anmodet om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om ikke at forny driftsoverenskomstaftalen med AOF Hovedstaden, tages op til fornyet overvejelse.
Anmodningen fra AOF Hovedstaden svarer til det af forvaltningen indstillede til mødet den 15. december 1999. Dette blev ikke vedtaget af udvalget.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller derfor til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget fastholder sin beslutning om hurtigst muligt at opsige driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden om udbud af kompenserende specialundervisning for ordblinde.
SAGSBESKRIVELSE
Til udvalgets møde den 15. december 1999 havde forvaltningen bl.a. indstillet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden for 2000 reducerer timeprisen for skolens undervisning af voksne ordblinde, således at der opnås en mere ensartet timepris på ordblindeområdet.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog imidlertid hurtigst muligt at opsige driftsoverenskomsten med AOF Hovedstaden om udbud af ordblindeundervisning tilrettelagt som kompenserende specialundervisning. Det blev besluttet, at undervisningen i stedet skal overtages af VUC København til en timepris, der ligger på samme niveau som ordblindeundervisningen på Hovedstadens Ordblindeskole. Udvalget stilede mod en implementering den 1. juni 2000.
Dette er meddelt AOF Hovedstaden, idet der samtidig blev indbudt til en forhandling om en overenskomst indtil 1. juni 2000.
AOF Hovedstaden anmodede på et møde herom med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og efterfølgende i vedlagte brev af 5. januar 2000 om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om ikke at forny driftsoverenskomstaftalen med AOF Hovedstaden, tages op til fornyet overvejelse.
AOF Hovedstadens bestyrelse begrunder anmodningen med, at AOF Hovedstaden kan tilbyde kompenserende ordblindeundervisning i et samarbejde med de faglige organisationer overfor de svage grupper i samfundet. AOF Hovedstaden er ligeledes indstillet på at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommune til en timepris svarende til Hovedstadens Ordblindeskoles timepris.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder, at forslaget fra AOF Hovedstaden svarer til forvaltningens oprindelige indstilling, der ikke blev vedtaget af udvalget.
Forvaltningen indstiller derfor, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastholder sin beslutning om at bringe samarbejdet med AOF Hovedstaden om kompenserende ordblindeundervisning til ophør og i stedet overføre undervisningen til VUC København.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Henvendelse fra AOF Hovedstadens bestyrelse af 5. januar 2000.
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
5. J.nr. U12/00
Tillægsbevilling til dansk som andetsprog for voksne udlændinge
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2000 tildeles en ekstrabevilling på 14,6 mill. kr. til undervisning i dansk som andetsprog
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2000 til undervisning i dansk som andetsprog er fastsat til netto 85 mill. kr. ud fra en prognose over det forventede behov for undervisning i 2000.
Budgettet for 1999 incl. tillægsbevillinger udgør i alt 116,7 mill. kr.
På grundlag af nyt talmateriale fra 1999 er der nu udarbejdet en revideret prognose.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens prognose fra januar 2000 viser, at der er behov for en ekstrabevilling på 14,6 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hvis der ikke skal opstå ulovlige ventelister til danskundervisningen for udlændinge.
De personer, der vil komme til at vente ulovligt, vil alle tilhøre den gruppe, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for at finansiere undervisningen til. Det er udlændinge med en opholdstilladelse fra før 1999 og borgere fra EU/EØS-lande (EU plus Norge, Island og Liechtenstein).
Undervisningen til øvrige udlændinge er finansieret af Familie- og Arbejdsmarkedsforudvalget og Arbejdsformidlingen, og staten refunderer samtlige udgifter.
SAGSBESKRIVELSE
Da den samlede integrationslovgivning trådte i kraft den 1. januar 1999, blev ansvaret for danskundervisning af voksne indvandrere delt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fik ansvaret for undervisning af de udlændinge, der er omfattet af selve integrationsloven. Det er først og fremmest udlændinge, der kommer fra lande uden for EU/EØS (EU plus Norge, Island og Liechtenstein), og som har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar 1999. Disse kursister har krav på undervisning indenfor én måned.
Familie- og Arbejdsforvaltningens prognose for 2000 svarer til et køb på 520.000 kursisttimer
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ansvar omfatter undervisning til resten af målgruppen for undervisningen i dansk som andetsprog. Denne gruppe udgøres hovedsageligt af alle udlændinge med opholdstilladelse fra før 1999 og borgere fra EU/EØS-lande. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har også ansvaret for f.eks. undervisningen til personer, der er omfattet af aktivloven og henvises fra socialcentrene. Disse kursister har krav på undervisning indenfor tre måneder.
Selvom ansvaret er delt, er det fortsat Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der varetager størstedelen af danskundervisningen for udlændinge – uanset oprindelsesland og tidspunkt for opholdstilladelse – altså også de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget betaler Uddannelses- og Ungdomsudvalget for undervisningen til 'integrationskursister' efter en model, der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 10. december 1998.
Finansieringen af undervisningen til personer omfattet af integrationsloven er derfor ikke et problem for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Finansieringen er heller ikke på kort sigt et problem for kommunen som helhed, da staten refunderer kommunens udgifter til undervisning i de første tre år en 'integrationskursist' opholder sig i kommunen. Statens refusion udgør i 2000 61,90 kr. pr. kursisttime.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for udlændinge med en ældre opholdstilladelse og personer fra EU/EØS-lande. Staten har besluttet at nedtrappe over 3 år den del af bloktilskuddet til kommunerne, der udløses til undervisning af denne kategori af udlændinge, fordi staten forventer, at gruppen vil være færdigundervist i løbet af denne periode.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling forudsættes dog nedtrappet i overensstemmelse med den prognose der blev fremlagt på udvalgets møde den 13. oktober 1999, hvor der er forudsat en langsommere udfasning end statens forventninger. Det blev dengang understreget, at der ville være behov for at revurdere de foretagne skøn, såfremt forudsætningerne ændrede sig.
Forvaltningen har ved at inddrage statistisk materiale og erfaringer vedrørende undervisningsaktiviteten i 1999 revideret prognosen. Det har vist sig, at udfasningen sker endnu langsommere end antaget i den oprindelige prognose.
Ifølge denne seneste prognose fra januar 2000 er det nødvendigt at tilføre området yderligere 14,6 mio. kr., hvis der ikke igen skal opstå problemer med ulovlige ventelister i Københavns Kommune. På ventelisterne vil kun stå personer, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for at finansiere undervisningen til, da undervisningen til andre som nævnt finansieres ad andre kanaler, og udgifterne kompenseres fuldt ud af staten.
Det har således vist sig, at undervisningsaktiviteten i forbindelse med undervisning af de kursister, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for, er steget med ca. 17% fra 1998 til 1999, selvom aktiviteten jf. statens nedtrapning af bloktilskuddet burde være faldende i takt med, at undervisningen til denne gruppe kursister "udfases".
Forvaltningen vil på mødet fremlægge en kort redegørelse for, hvorvidt udfasnings-hastigheden er alders- og kønsbetinget. Forvaltningens datamateriale dækker over perioden 1994-1999.
Undervisning til forsikrede ledige
Den 17. december 1999 vedtog Folketinget den såkaldte refusionslov, der bl.a. indebærer, at ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog for en større del af de forsikrede ledige overgår til Arbejdsformidlingen, der også overtager finansieringen af undervisningen.
Arbejdsformidlingen skal betale for undervisningen til forsikrede ledige i aktivperioden, der henvises til et sprogcenter som led i en handlingsplan. Det forventes, at undervisningen til forsikrede ledige i dagpengeperioden fortsat skal finansieres af bopælskommunerne.
De forsikrede ledige er en målgruppe, som hidtil kun i meget begrænset omfang er blevet undervist på de københavnske sprogcentre. Arbejdsformidlingens overtagelse af finansieringsforpligtelsen medfører derfor ikke, at kommunens udgifter kan reduceres tilsvarende.
Arbejdsformidlingens foreløbige vurdering er, at den vil købe undervisning på sprogcentrene i år 2000 svarende til i alt 15-20 mill. kr. Dette skøn er dog forbundet med en betydelig usikkerhed. Arbejdsformidlingens skøn svarer til et køb på ca. 320.000 kursisttimer
Økonomi
Tillægsbevilling på 14,6 mill. kr. på konto 5.60.1 Undervisning af voksne indvandrere.
Høring
Ingen
Andre konsekvenser
Ingen
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1. Undervisningsministeriets undervisningsmodel
· Bilag 2. Bemærkninger til undervisningsmodellen
· Bilag 3. Revideret Prognosemodel
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
6. J.nr. 11/00
Idrætsskolen for Udviklingshæmmede
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Idrætsskolen for Udviklingshæmmede bevilges et samlet driftstilskud for år 2000 på 550.000 kr.
at tilskuddet finansieres via budgettet for daghøjskoler med et beløb på 350.000 kr. og bufferpuljen med 200.000 kr.
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 25. november 1998, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen via forhandlinger med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle nå frem til en sikring af Idrætsskolen for Udviklingshæmmedes idrætstilbud til voksne udviklingshæmmede.
Samarbejdet mellem de tre forvaltninger har p.t. ikke ført frem til en endelig afklaring af den lokalemæssige situation på Idrætsskolen for Udviklingshæmmede, hvorfor det endnu ikke har kunnet fastsætte størrelsen på et tilskud til skolens drift af mere permanent karakter.
Fra Idrætsskolen er modtaget ansøgning om tilskud i 2000 svarende til tilskuddet i 1999.
Som midlertidig løsning i år 2000 indstiller forvaltningen, at dette bevilges, og at driftstilskuddet til Idrætsskolen finansieres via budgettet for daghøjskoler og bufferpuljen.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 25. november 1998, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skulle indlede forhandlinger med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen for dermed at sikre økonomisk støtte til Idrætsskolen for Udviklingshæmmede således, at skolen fortsat kan give et samlet idrætstilbud til voksne udviklingshæmmede.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i 1999 samarbejdet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen omkring en afklaring af Idrætsskolen for Udviklingshæmmedes fremtidige fysiske placering i forbindelse med opsigelse af lejemålet på Tingbjerg Skole fra 1. august 2000.
Da forhandlingerne ikke p.t. har ført til en endelig afklaring af skolens fremtidige placering, har det ikke været muligt endeligt at fastsætte størrelsen på det fremtidige tilskud til skolens drift.
Idrætsskolen har ansøgt om et uændret tilskud i 2000 i forhold til 1999 i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller på denne baggrund, at der for driftstilskuddet for år 2000 til Idrætsskolen for Udviklingshæmmede findes en midlertidig løsning ved at bevilge 350.000 kr. fra budgettet for daghøjskoler og 200.000 kr. fra bufferpuljen.
Når situationen omkring Idrætsskolen for Udviklingshæmmedes lokalesituation er endeligt afklaret, vil forvaltningen forelægge en mere permanent løsning for udvalget.
Økonomi
Med den foreslåede finansiering er restbeløbet vedrørende daghøjskoler hermed disponeret.
Beløbet på 200.000 kr. fra bufferpuljen, der i 2000 er på 14 mill. kr. er det første beløb, der foreslås frigjort herfra.
Høring
Der har ikke været iværksat høring.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Brev af den 6. januar 2000 fra Idrætshøjskolen for Udviklingshæmmede
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
7. J.nr. U13/00
Prioritering af budgettet til bygnings- og teknisk vedligehold i 2000
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at budgettet til vedligeholdelse for 2000 udmøntes i overensstemmelse med nedenstående forslag
at redegørelsen om ressourcebehov til vedligeholdelse tages til efterretning
RESUMÉ
Med henblik på udførelse af nødvendig projektering, indhentning af tilbud og igangsætning af vedligeholdelsesarbejder i 2000 har forvaltningen på baggrund af det vedtagne budget for 2000 foretaget en gennemgang og prioritering af de mest påtrængende vedligeholdelsesarbejder. Denne prioritering tager udgangspunkt i de registrerede vedligeholdelsesbehov, der er fremkommet via de bygningssyn, der er foretaget sammen med de enkelte skoler og institutioner.
Prioriteringen er udarbejdet under forudsætning af, at den søgte tillægsbevilling vedrørende stormskader imødekommes.
SAGSBESKRIVELSE
Opgaver til udførelse i 2000
På baggrund af bygningssyn, udarbejdede tilstandsrapporter og indkommende ansøgninger har forvaltningens byggeteknikere blandt de registrerede opgaver udarbejdet et katalog over de opgaver, der bør udføres i 2000.
Prioriteringen er foretaget indenfor følgende grupperinger, nævnt i prioriteret rækkefølge:
1. Svamp/indeklimaproblemer
2. Klimaskærm (tag, facader og vinduer)
3. Tekniske anlæg (varme, ventilation og afløb)
4. Terræn (skolegårde/boldbaner)
5. Indvendige vedligeholdelsesopgaver
Hertil kommer renovering af faglokaler.
Klimaskærm, tekniske anlæg og terræn er prioriteret under hensyntagen til den samlede bygningsmasses tilstand samt udfra tidligere års prioritering. Det tilstræbes, at hele bygninger færdiggøres og derefter færdiggøres hele skoler.
Forslagene i denne bevilling skal ses i sammenhæng med de ressourcer, der kan påregnes bevilliget af "Puljen til ekstraordinær vedligeholdelse".
Udskudte projekter er medtaget i vedlagte katalog under "Vedligeholdelsesprojekter som ikke udføres i 2000". Det drejer sig om projekter vedrørende klimaskærmen, de tekniske anlæg, terræn, samt en række indvendige forhold som ikke kan klares inden for institutionernes selvforvaltede rammer.
· Der er reserveret 14,4 mill. kr. til større byggearbejder. Disse opgaver er i størrelsesordenen fra 0,15 mill. kr. til 2,5 mill. kr.
· Der er reserveret 7,7 mill. kr. i en pulje for akutte skader på skole og gymnasie- bygninger og tekniske anlæg, f.eks. til stormskader, vandskader, tekniske nedbrud og mindre afhjælpende reparationer.
· Der er reserveret 3,1 mill. kr. i en pulje for akutte skader og servicekontrakter samt mindre særlige opgaver under 0,15 mill. kr. fra de netop udarbejdede tilstandsrapporter på fritidshjem og klubber.
· Til renovering af faglokaler reserveres 2,5 mill. kr. Prioritering af projekterne foretages senere.
De opgaver som i kataloget står under "Projekter som ikke udføres i år 2000" er opgaver, som også burde udføres i 2000, men som af budgetmæssige grunde udskydes til senere.
Ressourcebehovet til vedligeholdelse 2000-2004
Med afsæt i vedligeholdelsesplanerne og tilstandsrapporterne er behovet opgjort for de næste 5 år jf. kataloget "Bygningsvedligeholdelse 2000". Det godtgøres her, at der er et voldsomt efterslæb oparbejdet siden 1980. Denne vurdering støttes også af en rapport om anlægs- og vedligeholdelsesudgifter i Københavns Kommune.
Såfremt det oparbejdede efterslæb skal afvikles, er behovet for midler til vedligeholdelse 71,3 mill. kr. hvert år de næste 5 år. I 2000 er der 27,7 mill. kr. til rådighed.
TIDSPLAN
Opgaverne skal udføres i 2000.
ØKONOMI
Til budgetområderne folkeskole-, ungdoms-, voksen- og fritidshjem- og klubområdet er der i alt tildelt 27,7 mill. kr., som ønskes fordelt på følgende måde:
Folkeskoleområdet 16.000.000 kr.
Ungdomsområdet 4.900.000 kr.
Voksenområdet 1.200.000 kr.
Fritidshjem- og klubområdet 3.100.000 kr.
Faglokaler 2.500.000 kr.
De endelige priser på de enkelte projekter kan først fastlægges, når der har været afholdt licitation og udbudsforretninger.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Katalog "Bygningsvedligeholdelse 2000"
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
8. J.nr. U12/00
Genhusning i forbindelse med ny skole på Skoleholdervej
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget ingen bemærkninger har til høringen vedrørende genhusning i forbindelse med ny skole på Skoleholdervej
RESUMÉ
Overborgmesteren har i brev af 11. januar 2000 anmodet Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget om bemærkninger til Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget vedrørende genhusning i forbindelse med ny skole på Skoleholdervej.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget ingen bemærkninger har til den fremsendte høringsskrivelse.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budgettet for 2000 den 14. oktober 1999 blev det besluttet at opføre en ny skole på Skoleholdervej. Byggeriet, der forventes påbegyndt omkring årsskiftet 2000 – 2001, forudsætter nedrivning af bl.a. en række boliger.
Borgerrepræsentationen drøftede den 17. juni 1999 et forslag om genhusning af beboerne i det berørte område. Forslaget blev i den sammenhæng henvist til Økonomiudvalget, med henblik på at det skulle indgå som et element i overvejelserne omkring etableringen af en ny skole i Nordvest kvarteret.
På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 14. oktober 1999 om etableringen af den ny skole på Skoleholdervej har Økonomiforvaltningen udarbejdet en indstilling til Økonomiudvalget, der nærmere gennemgår genhusningsproceduren. Det fremgår af indstillingen, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Boligorganisationen Samvirkende Boligselskaber (SAB) med hensyn til genhusning af beboerne i de berørte boliger. Genhusningen vil, i det omfang det er muligt, blive tilbudt i lokalområdet.
Selve byggearealet skal være ryddet i løbet af efteråret 2000, hvorefter Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil overtage ansvaret for arealet senest den 1. november 2000. Kultur- og Fritidsudvalgets huslejetab dækkes af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling til Skoleholdervej.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget ingen bemærkninger har til den fremsendte høringsskrivelse.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Overborgmesterens brev af 11. januar 2000 vedrørende genhusning i forbindelse med en ny skole på Skoleholdervej herunder Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget
· Aftale med SAB om anvisning af bolig til samtlige beboere, der skal genhuses i forbindelse med nyt skolebyggeri på Skoleholdervej
· Aftale med SAB om supplerende anvisningsret
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
9. J.nr. U7/00
U&U-plan – Folkeskolen - del 3 (kap. 7.8.)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at U&U-planens afsnit vedrørende folkeskolen del 3 (kap. 7.8.) tiltrædes og indgår som en del af den samlede U&U-plan
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 3. november 1999:
Forslag fra Hanne Nielsen, Bente Frost og Louise Frevert om, at planen bliver behandlet over en række møder i udvalget blev tiltrådt.
Udvalget besluttede herefter at behandle planen over en række møder. Det første bliver om folkeskolen, der tages op på mødet den 1. december 1999.
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 3. november 1999, at U&U-planen skal behandles temamæssigt over en række møder. På denne baggrund fremlægges U&U-planens kapitel 7.8. vedrørende folkeskolen til udvalgets tiltrædelse.
Der er endvidere udarbejdet en tidsplan med hensyn til den videre behandling af U&U-planen.
SAGSBESKRIVELSE
Med henblik på at skabe et samlet overordnet status- og udviklingsbillede af uddannelses- og ungdomsområdet i BR-København besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 12. og 26. maj 1999, at der skulle udarbejdes en plan indeholdende en beskrivelse og perspektivering af indsatsområderne inden for udvalgets samlede virksomhed samt oplysninger om forvaltningens opgave- og ansvarsområder.
På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en U&U-plan, der indenfor ovenstående ramme gennemgår fire hovedserviceområder: Folkeskolen, fritidshjem og -klubber, ungdomsuddannelse og voksenuddannelse samt tilknyttede serviceinstitutioner. Endvidere er medtaget en række mere forvaltningsorienterede indsatsområder omfattende bl.a. kommunikation, administrative fokuspunkter og personalepolitik.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede U&U-planen på mødet den 3. november 1999, hvor det blev besluttet, at de fire hovedserviceområder skal debatteres separat over en række møder i udvalget. På denne baggrund fremlægges U&U-planens afsnit vedrørende folkeskolen til udvalgets tiltrædelse.
Efter gennemgangen af de fire hovedserviceafsnit fremlægges den samlede U&U-plan med de af udvalget vedtagne indholdsmæssige ændringer og justeringer til udvalgets endelige godkendelse.
Tidsplanen med hensyn til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af U&U-planen forventes på denne baggrund at være følgende:
Afsnit Udvalgsbehandling
Folkeskolen – del 1 (kap. 7.1. – 7.6.) 1. december 1999
Folkeskolen – del 2 (kap. 7.7.) 15. december 1999
Folkeskolen – del 3 (kap. 7.8) 19. januar 2000
Fritidshjem og klubber (kap. 8.1 – 8.7.) 9. februar 2000
Ungdomsuddannelse – del 1(kap. 9.1 – 9.6.) 23. februar 2000
Ungdomsuddannelse – del 2 (kap. 9.7 – 9.8.) 8. marts 2000
Voksenuddannelse (kap. 10.1. – 10.9.) 22. marts 2000
Den samlede U&U-plan 5. april 2000
Det foreslås, at planen herefter udsendes til høring hos samtlige interessenter med en høringsfrist på ca. tre måneder.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bemærkninger til U&U-planens kapitel 7. Folkeskolen – del 3 (kap. 7.8.)
· U&U-planens kapitel 7. Folkeskolen – del 3 (kap. 7.8.)
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
10. J.nr. U9/00
Forslag til Folkesundhedsplan for København 2000
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tiltræder forslaget til Folkesundhedsplan for København, specielt afsnittet om skolen. Samtidig arbejdes der i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på at gennemføre og følge op på indsatsen på skoleområdet i tæt samarbejde med andre forvaltninger
RESUMÉ
Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune er i øjeblikket til høring og samtidig til politisk behandling i de respektive forvaltningers udvalg. Den endelige Folkesundhedsplan vil herefter blive behandlet i BR med henblik på endelig vedtagelse i februar/marts 2000. Skolen er nævnt som et særligt område i Folkesundhedsplanen, hvor målet er, at sundhed og forebyggelse skal indgå i hele skolens virke.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommune har udarbejdet forslag til en ny Folkesundhedsplan til afløsning af den tidligere Sund By Plan. Planen er blevet til i samarbejde mellem de enkelte forvaltninger, H:S og forsøgsbydelene og arbejdet med tilblivelsen af planen har været forankret i Sund By Styregruppen, der skal koordinere de tværgående opgaver inden for forebyggelsesområdet.
Der har været nedsat en række arbejdsgrupper, som har set nærmere på de enkelte arenaer, temaer og målgrupper, som planen omhandler. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har haft formandskabet i arbejdsgruppen vedrørende skolen.
Skolen er en central arena, når det handler om børns sundhed. Derfor er skolen også en af de 6 sundhedsfremmende arenaer, som Folkesundhedsplanen tager op. Skolens hverdag og miljø kan støtte eleverne i deres valg af sund livsstil, og skolen kan være med til at give eleverne viden, holdninger og handlekompetence, så de får et sundt liv. Samtidig har skolen en tæt kontakt til familien, skolen har et nært kendskab til det enkelte barn, og endelig er der en lang og grundlæggende tradition for, at skolen arbejder med folkesundhed.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derfor samarbejdet tæt med bl.a. Sundheds og Omsorgsforvaltningen omkring den tidligere Sund By Plan, og der er i planperioden gennemført en række initiativer på det sundhedsmæssige område i form af kampagner om tobak og alkohol, pilotprojekter med spisetilbud og udvikling af en række nye pædagogiske undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i elevernes virkelighed og styrker deres evne til at tage vare på deres eget liv i bred forstand. Desuden er der en række traditionelle tilbud om tandpleje og råd, vejledning og undersøgelser fra den kommunale tandpleje fra hhv. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Skolen er ligeledes nævnt som et vigtigt miljø i Regeringens Folkesundhedsprogram, hvor der også lægges op til nogle miljømæssige rammer, der ved lovgivning bl.a. skal sikre elevernes et røgfrit miljø, fysiske rammer, der kan danne baggrund for mere fysisk aktivitet og et psykisk miljø, der minimerer mobning.
Mål for skolen:
Skolen skal i hele sit virke medtænke sundhed og forebyggelse bredt – både pædagogisk og organisatorisk – således at eleverne opnår forudsætninger, så de bliver i stand til at handle for at fremme egen og andres sundhed.
I rapporten indgår følgende indsatsmål for skolen:
" Alle københavnske skoler skal udforme en sundhedspolitik – herunder fokusere på fysisk og psykisk arbejdsmiljø – i dialog med elever, forældre, lærere og det øvrige personale på skolen som en integreret del af en udviklings- og handleplan
· Der skal arbejdes på at etablere sundhedsråd på alle københavnske skoler
· Der skal ske en udvikling af de sundhedspædagogiske metoder
· Sundhedsundervisningen skal kvalitetsudvikles i skolerne
· Eleverne skal være mere fysisk aktive i skolerne
· Eleverne skal kunne købe sund og billig mad og drikke på skolerne
· Mobning skal forebygges på skolerne
· Børn og unge med særlige behov skal sikres støtte og en hurtig og effektiv indsats."
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil i samarbejde med andre forvaltninger følge op på indsatsmålene.
Økonomi
Det er ikke muligt indenfor de nuværende økonomiske rammer at gennemføre indsatsmålene fuldt ud, men udgifterne vil blive søgt indarbejdet i de kommende års budgetter.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Forslag til Folkesundhedsplan for København 2000
Peter Rasmussen
Poul Toftdahl
11. J.nr. U10/00
Orientering om spørgsmål fra udvalget
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at oversigten vedrørende spørgsmål til forvaltningen i 4. kvartal 1999 tages til efterretning
RESUMÉ
På baggrund af udvalgsbeslutningen den 23. juni 1999 forelægges en oversigt af 10. januar 2000 vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen i 4. kvartal 1999.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 23. juni 1999, at en samlet oversigt vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen skal forelægges udvalget hver 3. måned.
Der er på denne baggrund og med udgangspunkt i de på mødet den 23. juni 1999 vedtaget retningslinier med hensyn til procedure og tidsfrister udarbejdet en oversigt vedrørende udvalgsspørgsmål til forvaltningen.
Af oversigten fremgår dato for afgivelse af spørgsmål, spørgsmålsstillerens navn, emne samt dato for afgivelse af svar.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Spørgsmål til forvaltningen i 4. kvartal 1999
Peter Rasmussen
Michael Schultz