Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro
Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. december 2005
2. Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro
J.nr. 269943
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritid sforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,
at udvalgene tager forvaltningernes status for arbejdet med 10-punktsplanen på Indre Nørrebro til efterretning
RESUME
I 2004 blev 10-punktsplanen for arbejdet med utilpassede unge på Indre Nørrebro vedtaget. 10-punktsplanen blev revideret i juni måned 2005, og i den forbindelse blev styregruppen og organisationen i forhold dertil styrket bl.a. i form af to koordinatorer. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningerne skulle aflægge en status på arbejdet til de politiske udvalg i december måned 2005.
Med udgangspunkt i de politiske beslutninger har styregruppen udarbejdet en samlet handleplan for arbejdet med de unge på Indre Nørrebro. I handleplanen er beskrevet, hvilke konkrete aktiviteter, der er iværksat og påtænkes iværksat i perioden fra august 2005 til december 2006, ligesom handleplanen indeholder bud på forbedring af samspil, koordinering og videndeling mellem de tre forvaltninger, samt hvordan den samlede indsats tænkes evalueret. Der er i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi oprettet en pulje på 300.000 kr. pr. år til aktiviteter til de unge på Indre Nørrebro, og Borgerrepræsentationen har bevilget 2 mio. kr. til en ekstra social indsats overfor børn og unge med henblik på at styrke integrationsindsatsen på Indre Nørrebro.
Status for arbejdet er i kort form oplistet i et skema (bilag) i forhold til de konkrete aktiviteter. I indstillingen er desuden nævnt, hvilke målinger, der vil indgå i evalueringen af indsatserne. Udvalgene forelægges en samlet evaluering i december 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 2004 blev på baggrund af uro på
Indre Nørrebro vedtaget en "10-punktsplan" for Indre Nørrebro. Planen havde til
formål at udvikle og intensivere indsatsen over for utilpassede unge i bydelen.
I juni 2005 blev "10 punktsplanen"
revideret og styregruppen for "10 punktsplanen" og organisationen i forhold
dertil styrket, bl.a. ved, at der blev tilknyttet en koordinator fra henholdsvis
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen. Koordinatorerne har til opgave at medvirke til, at
beslutninger, der træffes i styregruppen gennemføres, og at aktiviteterne koordineres.
Styregruppen har udarbejdet en handleplan for indsatsen på Indre Nørrebro for perioden fra 1. august 2005 til 31. december 2006. Handleplanen tager sit udgangspunkt i de politiske beslutninger af 2. juni 2005: "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver mm på Indre Nørrebro - Justering af 10-punktsorganisationen og programmet" (J.nr. 267175) (Fællesmøde mellem KFU/FAU/UUU), "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Tættere samspil om unge mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (2.- 4. "at")" (J.nr. 267181) (Fællesmøde mellem FAU/UUU) samt beslutninger fra UUU møder den 15. juni og den 5. oktober 2005 om "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Klubtilbud" (J. nr. 267175).
Endelig tager handleplanen udgangspunkt i
"Kommissorium for styregruppens arbejde med realisering af
udvalgsbeslutningerne af 2. juni 2005 vedrørende revision af strukturen af klubtilbud
og opgaver mm på Indre Nørrebro".
Handleplan for den samlede indsats på Indre Nørrebro
Handleplanen gengiver de politiske beslutninger og beskriver hvorledes de
efterleves. Handleplanen
indeholder beskrivelse af de forskellige aktiviteter, tilbud og indsatser, der
er iværksat eller iværksættes i forhold til de unge i bydelen fra august 2005
og frem til december 2006. Handleplanens indhold:
·
Konkrete
bud på forbedring af samspillet mellem skoler og fritids- ungdomsklubber, indslusning
af unge med særlige behov i ungdomsklubberne og inddragelse af klub og skoletilbud
i den konkrete udmøntning af lokalcentrets handleplaner
-
Bedre
samspil om den konkrete udmøntning af handleplaner
-
Skoleskulkerprojektet:
Skolepulsen
-  
;
Samtænkning
2
- Konkrete bud på en forstærket beskæftigelsesindsats
-
Samarbejde
mellem Lokalcenter IN og Gadepulsen
-
Samarbejde
mellem Lokalcenter IN og Den økologiske produktionsskole
-
Samarbejde
mellem lokalcenter IN og Københavnerteam
-
Samarbejde
mellem lokalcenter IN og Spydspidsen
-
Samarbejde
mellem lokalcenter IN og Center for Vejledning
-
Fælles
ansvar
-
IT-café
-
Samarbejde
mellem Kulturhuset Blågården og Center for Vejledning
- Konkrete bud på hvordan skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger kan bidrage til en styrkelse af det tidligere forebyggende arbejde
-
Matrikelløs
klub
-
Ferieaktiviteter
-
Julecup
i Nørrebrohallen
-
Sportshallen
i Korsgade
-
Ressourceperson
i Kulturhuset Blågården
-
15
klubløse drenge
- Nye og allerede eksisterende aktiviteter
-
Forældrenetværkscafé
-
SSP
-
Konkrete
familier og børn/unge allerede
kendt i børnefamilieteamet
-
HT-Vest
gruppen
-
Boliganvisning
-
Unge
i Dommervagten
-
Hard
Work
-
Hockey Turnering på Blågårds Plads
-
Nørrebro Festival
-
Høring om de utilpassede
-
Fodboldturnering i efterårsferien
-
Børnekoncert
-
Børnefødselsdags koncept
-
Diskotek
-
Skøjtebanen
-
Nytårsaften på Dronning Louises bro
-
Tilbud til privatskoler fra biblioteket
-
Sprogstimulering
-
IT biblioteket
-
Arrangementsaktiviteter
- P rivate aktører, primært fædre gruppen og de boligsociale projekter
-
Projekt Rabarberlandet: Pigecafé
-
Jagtvejsprojektet: Meinungsgade og SLG-gruppen
-
Foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro & NOITARGETNI
-
Fædregruppen v/Khalid Al Subeihi
- Indsatser til forbedring af samspil, koordinering og videndeling mellem de tre forvaltninger
-
Arbejdsgrundlag
for koordinatorerne
-
Unge/Borgerforum
-
Informationspjece
til borgere om sociale indsatser og hvordan der samarbejdes om børn og unge
- Beskrivelse af puljer til en ekstraordinær indsats
-
Indre
Nørrebro puljen
-
2
mio. kr. til ekstra indsats
- Oplæg til evaluering af indsatserne
-
Beskrivelse
af evaluering v. CASA (Center for alternativ samfundsanalyse)
Evaluering af
indsatsen på Indre Nørrebro
CASA (Center for alternativ samfundsanalyse) er købt til
at udarbejde en samlet evalueringsrapport. Evalueringen vil lægge vægt på, at
så mange effekter af indsatsen som muligt kan dokumenteres. Dokumentationen vil
så vidt muligt være baseret på kvantitative målinger og vil bl.a. omfatte:
· Kriminalitetsudviklingen - målt ved indberetninger fra Retsrepræsentationen til lokalcentrene. Der kan foretages sammenligninger mellem Indre Nørrebro og andre bydele (FAF).
· Antal medlemmer af fritids- og ungdomsklubber på Indre Nørrebro - opdelt på køn, alder og etnisk baggrund (UUF).
· Antal "brobygninger" til klubber, dvs. skoler, gadeplansarbejdere, FAF's relationsmed-arbejdere "sluser" et barn ind i en fritids- eller ungdomsklub (UUF).
· Antal børn/unge der går videre fra fritidsklub til ungdomsklub - opdelt på køn og etnisk baggrund (UUF).
· Antal henvendelser til fritids- og ungdomsklubber, som følge af klubkampagne på alle folke- og privatskoler (UUF).
· Andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse og i beskæftigelse - og dem, der ikke er i gang med noget. Indre Nørrebro skal sammenlignes med andre bydele (UUF).
· Antal folkeoplysende foreninger for unge under 25 år på Indre Nørrebro - opdelt type af aktiviteter (KFF).
· Antal foreningsmedlemmer under 25 år på Indre Nørrebro (KFF).
CASA udarbejder en samlet evalueringsrapport i slutningen
af 2006, hvor de forskellige elementer inddrages. Rapporten vil desuden
indeholde en perspektivering, hvor der peges på, hvilke indsatser, som bør
fortsættes og eventuelt med ændringer.
ØKONOMI
På fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 2. juni 2005 (j.nr. 267175) blev besluttet, at:
"Der etableres en Indre Nørrebro Pulje på 300.000 kr. pr. år (150.000 kr. i 2005), som Uddannelses- og Ungdomsudvalget finansierer, og har ansvaret for. Alle kan ansøge om midler til lokale projekter, initiativer og kultur- og fritidsaktiviteter m.v. for de unge på Indre Nørrebro. Puljen sikrer, at der gennemføres aktiviteter for de unge på Indre Nørrebro".
Ved udgangen af november 2005 er efter ansøgninger til Indre Nørrebro puljen bevilget i alt 139.300 kr. ud af de 150.000 kr., der var til rådighed i 2005. Resten forventes bevilget inden udgangen af december måned.
Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2005 (BR 395/05) bevilget 2 mio. kr. til en ekstra social indsats overfor børn og unge med henblik på at styrke integrationsindsatsen på Indre Nørrebro. Lokalcenter Indre Nørrebro har fået til opgave at udmønte de 2 mio. kr. Det er besluttet, at lade 2 mio. kr. puljen indgå i den igangværende 10 – punktplan. Der er afsat 200.000 kr. til evalueringen af indsatserne.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på deres møde den 15. juni 2005 om "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Klubtilbud" (Jr. nr. 267175), at der skulle etableres en matrikelløs ungdomsklub uden kontingentbetaling i form af en bus med tilhørende udstyr. Tre klubmedarbejdere, der skal udføre forebyggende opsøgende gadeplansarbejde bemander den matrikelløse ungdomsklub. Finansieres via bufferpuljen i 2005 med 300.000 kr.
Den matrikelløse klub er etableret med forankring i klubben Kvisten og startede pr. 1.august 2005.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.
HØRING
Ingen
BILAG
· Oversigt over indsatserne på Indre Nørrebro
Peter Rasmussen Grethe Munk Carsten
Haurum