Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. december 2005

 

 

10.      Evaluering af lektiecafèer

  J.nr. 287223

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at       udvalget drøfter evalueringsrapporten

 

at      udvalget sender evalueringsrapporten til høring med markering af  de beskrevne temaer hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det fællespædagogiske Råd, det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg og Integrationsrådet

 

 

 

RESUME

På baggrund af udvalgets beslutning om at evaluere lektiecaféordningen i efteråret 2005 har forvaltningen udarbejdet og udsendt et spørgeskema til samtlige skoler vedrørende ordningen. Den øvrige og mere kvalitative del af evalueringen har "Center for Alternativ Samfundsanalyse" (CASA) forestået. 

 

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at skolerne generelt vurderer, at eleverne er motiverede og tilfredse med lektiecaféen. Dog vurderer de fleste skoler, at det kun i nogen eller i ringe grad er alle elever med behov, der benytter sig af lektiecaféen. Samtidig viser den, at næsten ingen skoler har etableret samarbejde med andre aktører i lokalområdet. Endelig giver evalueringen nogle bud på kriterier for en velfungerende lektiecafé. Lang åbningstid, mange lærere tilknyttet samt tilbud om andre aktiviteter end lektiecafé er tre vigtige faktorer for et højt fremmøde, stor tilfredshed blandt eleverne samt en positiv effekt på elevernes faglige præstationer. Fra fokusgruppe-interviewene  med elever, forældre og lærere/ledelse fremgår det, at der ønskes flere ressourcer tilført lektiecaféen, og at ressourcerne generelt bør fordeles efter de enkelte skolers behov for at tilbyde lektiehjælp.

 

Da evalueringens resultater og anbefalinger kan danne grundlag for eventuelle ændringer i den fremtidige organisering af lektiecaféerne, anbefaler forvaltningen, at rapporten samt en fremstilling af de væsentligste temaer sendes til høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det fællespædagogiske Råd, det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Etablering af lektiecaféer i de københavnske skoler

I august 2000 blev der etableret lektiecafeer på 15 københavnske skoler med mange tosprogede elever. Lektiecaféerne blev finansieret af den centrale pulje til undervisning af tosprogede elever.

 

I budgettet for 2003 indgik etablering af lektiecaféer på samtlige københavnske skoler med 3 mio. kr. I forlængelse heraf godkendte udvalget den 4. december 2002 forslag om lektiecaféer – et projekt om frie læringsmiljøer på københavnske folkeskoler med udmøntning fra skoleåret 2003/2004. Projektet blev ud over de 3 mio. kr. suppleret med 1,7 mio. kr. fra puljen til tosprogede elever. De centrale midler dækker svarende til 5 ugentlige lektioner på hver skole. Lektiecaféen på den enkelte skole skal som minimum bemandes i 8 ugentlige lektioner, og skolen skal derfor finansiere de resterende 3 lektioner med selvforvaltede midler.

 

Evaluering af arbejdet i lektiecaféerne

I indstillingen fra 2002 fremgik det, at arbejdet med lektiecaféerne skulle evalueres i efteråret 2005 med henblik på en politisk stillingtagen vedr. lektiecaféernes videre skæbne.

 

I Anna Sakwas (A) vedtagne medlemsforslag fra marts 2004 bekræftes det, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen pålægges at foretage en evaluering af ordningen med lektiecafeer/elevcentre med udgangspunkt i en række kriterier.

 

I september 2005 igangsatte forvaltningen en evaluering af status for arbejdet i skolernes lektiecaféer med følgende formål:

 

·        "Formålet med evalueringen er at lægge op til en politisk stillingtagen med hensyn til elevcentre/lektiecaféer på de københavnske skoler fra skoleåret 2006/2007"

            og en række mere konkrete mål for evalueringen

·        at vurdere hvordan elevcentret/lektiecaféen har fungeret organisatorisk – som center på skolen og som koordinerende i forhold til andre aktører i lokalområdet

·        at vurdere elevcentrets/lektiecaféens betydning for styrkelse af elevernes engagement og faglige kompetencer

·        at identificere en række kriterier for velfungerende elevcentre/lektiecaféer

 

Forvaltningen stod for at udarbejde og udsende et spørgeskema til samtlige københavnske skoler, mens CASA forestod den resterende del af evalueringen. Denne del blev gennemført i oktober og første halvdel af november og bestod af:

 

·        6 kvalitative interviews: 2 fokusgruppeinterviews med lærere og ledere, 2 fokusgruppeinterviews med elever og 2 fokusgruppeinterviews med forældre, hvoraf en var med arabisktalende forældre

·        Bearbejdning af spørgeskema- samt interviewdata

·        Udarbejdelse af evalueringsrapport

 

Evalueringens resultater

Åbningstid og organisering

7 af skolerne har åbent 11 timer om ugen, 42 skoler har en ugentlig åbningstid på 6-10 timer, og 13 skoler har åbent 2-5 timer om ugen, dvs. under det krævede minimum. Disse skoler er blevet kontaktet af forvaltningen og er blevet pålagt at bringe det i orden snarest.

 

Over halvdelen af lektiecaféerne har ikke åbent efter kl. 14.30.  24 skoler har åbent én eller flere dage efter kl. 14.30. Kun hver femte skole har åbent alle ugens dage, resten har typisk lukket en dag om ugen. Skolelederne vurderer, at en lang åbningstid betyder, at eleverne i højere grad er tilfredse, motiverede og har et større fagligt selvværd.

 

Langt de fleste lektiecaféer består af én samlet enhed.

 

Fremmøde

Ca. 9 skoler har 0-10 brugere om ugen, 19 skoler har 11-20 brugere om ugen, 19 har 21-40 brugere om ugen og endelig har 15 over 40 brugere ugentligt. Det samlede ugentlige antal forskellige elever i lektiecaféerne kan anslås til omkring 1.500, og hver tredje kommer der mindst to gange ugentligt.

 

Der kommer relativt flest elever fra mellemtrinnet, dvs. 4.-6. klasse.

 

Evalueringens analyse viser, at skoler med stort fremmøde er skoler med mange tosprogede, mange børn af forældre på overførselsindkomst, mange lærere tilknyttet lektiecaféen og tilbud om andre aktiviteter end lektiehjælp.

 

Bemanding

På 2 af skolerne er der en enkelt lærer tilknyttet lektiecaféen, men ellers er der et jævnt varierende antal fra 2 til 5 lærere tilknyttet. Der er en klar sammenhæng mellem antallet af lærere og antallet af årlige lærertimer tilknyttet lektiecaféen. Lærerne i lektiecaféen har typisk dansk som fagkompetence, men matematik, naturfag og fremmedsprog er også vigtige kompetencer jo flere lærere, der er tilknyttet lektiecaféen. På 8 skoler er der en fast bemanding med andre end skolens lærere. Det drejer sig om frivillige fra en organisation eller forening, ældre elever på skolen, medarbejdere fra klub eller fritidsinstitution, bibliotekar fra folkebibliotek, ungdomsskolelærer, frivillig fra lokal boldklub samt IT-medarbejder.

 

Aktiviteter i lektiecaféen

På næsten alle lektiecaféer hjælper eleverne hinanden med lektierne. Der foregår et større omfang af individuel lektiehjælp frem for gruppevis lektiehjælp. På hver fjerde skole foregår der i et vist omfang lege i lektiecaféen, mens spil foregår i næsten halvdelen af lektiecaféerne. Desuden har hver fjerde skole en frugt/kage ordning for at skabe en hyggelig, uformel stemning.

 

Internt samarbejde

Skolerne angiver, at der er et udbredt samarbejde mellem lektiecaféen og de øvrige lærere på skolen. Det mest almindelige er, at drøfte de enkelte elever med de andre lærere og give dem en generel information om lektiecaféen. På lidt under halvdelen af skolerne har man drøftet aktiviteterne i lektiecaféen med de øvrige lærere.

 

Til trods for dette samarbejde er det påfaldende, at på godt halvdelen af skolerne drøftes lektiecaféen kun i ringe grad eller slet ikke på pædagogisk rådsmøde.

 

Samarbejde med eksterne aktører

På de fleste skoler er det ikke lykkedes at etablere samarbejde med aktører uden for skolen. I fokusgrupperne gives der udtryk for, at det er meget tidskrævende og samtidig stiller man sig skeptiske overfor nytteværdien af at bruge tid og ressourcer på et sådant samarbejde. Samtidig efterlyses en afklaring af, hvilke andre kræfter eller faggrupper, der kan indgå i arbejdet i lektiecaféen.

 

Lektiecaféen er vigtig

At lektiecaféen er et vigtigt redskab i mange elevers skolearbejde kommer til udtryk fra både elever, deres forældre, lærerne og skolens ledelse. Eleverne giver udtryk for, at det er helt essentielt, at lektiecaféen findes, og at det vil gå hårdt ud over lektieproduktionen, hvis lektiecaféen ikke fandtes. Dette synspunkt understøttes af såvel forældre som lærere/ledelse på skolerne.

 

Lektiecaféens effekt på faglige præstationer

De fleste skoler vurderer, at lektiecaféen i høj grad eller nogen grad har en positiv effekt på elevernes faglige præstationer, og at eleverne i høj grad eller nogen grad får et større fagligt selvværd af at komme i lektiecaféen. På hver tredje skole vurderes det, at lektiehjælpen betyder, at færre elever generelt har brug for specialundervisning.   

 

Evalueringens analyse viser, at skoler med lang åbningstid, mange lærere tilknyttet lektiecaféen samt tilbud om andre aktiviteter end lektiehjælp har vurderet, at lektiecaféen har en positiv effekt på elevernes faglige præstationer.

 

Ikke alle elever med behov får lektiehjælp

Langt de fleste skoler vurderer, at mange flere elever end dem, der kommer i lektiecaféen, har behov for lektiehjælp. På mange skoler har man på grund af for lille kapacitet ikke mulighed for at hjælpe alle, der har behov, på få skoler efterlyses flere elever.

 

Flere ressourcer - og bedre fordeling

Det påpeges af både lærere/ledelse og forældre, at der bør afsættes flere ressourcer, så man kan tilføre flere lærere og have længere åbent. Ressourcerne bør dog tilfalde skoler med størst behov.

Desuden har lærere/ledelse et ønske om at tænke i større sammenhænge, hvor de kombinerer ressourcerne til lektiecafé, sprogcenter og specialcenter.

 

Evalueringens anbefalinger

 

	CASAs anbefalinger	Forvaltningens kommentarer
1.	At den nuværende lige tildeling af ressourcer ændres til fordeling efter behov ud fra skolernes egen vurdering af behovet i de enkelte klasser. Det vil samtidig øge opmærksomheden på skolen omkring lektiecaféen.	Skævdeling af ressourcer på baggrund af skolernes egne vurderinger af behov kan ikke anbefales, da kriterierne ikke vil være  sammenlignelige fra skole til skole. Alternativet er objektive kriterier: Antal tosprogede, mønsterbrydningskriterier (antal børn af pensionister og kontanthjælpsmodtagere).
2.	At skolerne får mulighed for at skabe større sammenhæng mellem de forskellige støttende aktiviteter: Sprog- og specialcenter samt lektiecafé.	Forvaltningen finder forslaget interessant og vil bl.a. arbejde med høringssvarene ud fra denne vinkel
3.	At lektiecaféen udbygges på de skoler, hvor der vurderes at være et stort behov. Det vil sige længere åbningstid og flere lærere tilknyttet.	Se anbefaling 1
4.	At der tilbydes andre aktiviteter end lektiehjælp, da det har en positiv effekt på eleverne	Lokal afgørelse
5.	At skolerne har flere end to lærere tilknyttet.	Lokal afgørelse
6.	At forvaltningen på udvalgte skoler forsøger med ekstra ressourcer til lokalt samarbejde	Forvaltningen finder det skuffende, at så få skoler har etableret samarbejde med eksterne aktører – især med de kommunale fritidsinstitutioner, der har en pligt til at indgå i lektielæsningen.
7.	At forvaltningen sikrer, at der foregår en erfaringsudveksling skolerne imellem.	Opgaven foreslås forankret i forvaltningen

 

Eventuelle ændringer i lektiecaféordningen

Det er forvaltningens vurdering, at evalueringen kan give anledning til overvejelser om eventuelle ændringer i den eksisterende lektiecaféordning. Forvaltningen vil på baggrund af evalueringsrapporten, høringssvarene samt lektiecaféernes virke i forhold til fritidsinstitutionerne vurdere, om der er behov for at foretage ændringer i organiseringen og resursetildelingen fra 2007. 

 

 

Økonomi

Udgifterne til gennemførelse af evalueringen udgør 100.000 kr., som er afholdt inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget konto 3.01 Folkeskoler i 2005.

 

På budgettet for 2006 er der afsat yderligere 0,7 mio. kr. til udvidelse af det eksisterende tilbud om lektiecaféer, som således vil blive udmøntet fra skoleåret 2006/07.

 

Det fremgår desuden af en hensigtserklæring i budgettet for 2006, at en fortsat styrkelse af lektiecaféer er højt prioriteret. Det er et væsentligt målepunkt for folkeskolens succes, hvorvidt elever går ud af skolen med gode færdigheder i læsning og regning. Det er den enkelte skoles opgave at sikre en forbedring af det faglige niveau hos alle elever, herunder både de bogligt svage og de bogligt stærke.  

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Forvaltningen anbefaler, at skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det fællespædagogiske Råd, det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg og Integrationsrådet får mulighed for at tage stilling til de væsentlige temaer og anbefalinger i evalueringen, som kan betyde ændringer i lektiecaféordningen. De temaer, som forvaltningen foreslår, at skolerne bliver bedt om at tage stilling til, er udvalgt på baggrund af forvaltningens vurdering og vægtning af CASAs anbefalinger:

·        Skævdeling af ressourcer ud fra antal tosprogede og/eller  mønsterbrydningstal

·        Større sammenhæng mellem skolens støttende aktiviteter: Lektiecafé, sprogcenter, specialcenter?

·        Samarbejde med eksterne aktører vedr. et sammenhængende lektiehjælpstilbud – hvilke muligheder og barrierer ser skolerne?

·        Lektiecaféens karakter: Skal tilbuddet primært være en kompenserende støtte  til elever, hvis forældre ikke kan hjælpe med lektielæsningen - eller skal skolerne skabe et frit læringsmiljø efter skoletid rettet mod alle elever?

 

Forvaltningen foreslår, at rapporten samt disse temaer sendes til høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det fællespædagogiske Råd, det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg og Integrationsrådet med en 8 ugers høringsfrist (forlænget frist pga. juleferien).

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Skoletabel

·        Bilag 2:  Evalueringsrapporten

·        Tabelrapport samt spørgeskema kan udleveres ved henvendelse til forvaltningen

 

 

                      Peter Rasmussen

                                                                                       Michael H. Olsen