Midtvejsstatus om samtænkning

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. august 2002

 

3. Midtvejsstatus om samtænkning

UUU 327/2002 J.nr. U 131/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at vedlagte midtvejsstatus, august 2002, vedrørende samtænkning mellem skole og fritidshjem tages til efterretning

 

RESUME

Uddannelses og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. februar 2001 vedrørende den videre samtænkning mellem skole og fritidshjem, at der foretages en midtvejsstatus 1. marts 2002.

Denne midtvejsstatus er hermed udarbejdet og omfatter samtænkningsperioden til og med Uddannelses og Ungdomsudvalgets behandling af ansøgninger i april 2002.

Status giver en sammenfattende redegørelse for forløbet af samtænkningen i Københavns Kommune, herunder udvalgets seneste beslutning om at decentralisere dele af samtænkningspuljen. Den indeholder således beskrivelser af faktuelle forhold, vurderinger af disse samt anbefalinger for det videre arbejde med samtænkningen.

SAGSBESKRIVELSE

Uddannelses og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. februar 2001 vedrørende den videre samtænkning mellem skole og fritidshjem, at der foretages en midtvejsstatus 1. marts 2002.

Fra beslutningsprotokollen vedrørende Uddannelses og Ungdomsudvalgets møde den 21. februar 2001 fremgår følgende beslutning:

Karen A. Hækkerup foreslog, at der i forvaltningens forslag til nyt 4. at tilføjes:

"Der foretages en midtvejsstatus 1. marts 2002."

Karen A. Hækkerups ændringsforslag blev tiltrådt.

Denne midtvejsstatus er udarbejdet af Uddannelses og Ungdomsforvaltningen og omfatter samtænkningsperioden til og med udvalgsmødet den 12. juni 2002, hvor udvalget besluttede at decentralisere dele af samtænkningspuljen.

Den er udarbejdet på baggrund af erfaringer og informationer fra:

• projektansøgninger april 2001, oktober 2001 og april 2002
• dialogmøderne med udviklingsfora fra foråret 2001 og efteråret 2001
• midtvejsevalueringer, som er udarbejdet af skoler og fritidshjem
• notater, beskrivelser med mere, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet siden januar 2001.

Formålet med denne status er dels at give en sammenfattende redegørelse for forløbet af samtænkningen i Københavns Kommune, dels at give et afsæt til det videre arbejde med samtænkningen. Den indeholder således beskrivelser af faktuelle forhold, vurderinger af disse samt anbefalinger for det videre arbejde med samtænkningen.

Af rapporten om Midtvejsstatus fremgår det, at der er overvejende enighed om, at samtænkning er et spændende og udviklende område. Det fremgår, at de to forskellige faggruppers samarbejde kan blive til gavn for børnene, når de barrierer, der stadigvæk eksisterer, overvindes. Der er mange spændende ideer og forslag, som bør udvikles og formidles.

Der peges på nogle strukturelle barrierer i forbindelse med:

• små fritidshjem, der normeringsmæssigt ikke kan leve op til samtænkningen
• fritidshjem, der samarbejder med to skoler
• skoler, der samarbejder med mange fritidshjem
• specialområdet, hvor ressourceudregningen betyder, at der er en begrænset fællestid til rådighed.

Følgende anbefalinger fremgår af rapporten:

1. Klarhed

Der har ikke været tilstrækkelig ro over projektet.

Der skal skabes sammenhæng og inspiration til den fortsatte proces. Selv om Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens initiativer og de udsendte materialer er blevet modtaget positivt, er det nødvendigt med justeringer og nytænkning. Men samtænkningen har først og fremmest brug for en fordybelsesfase, hvor samarbejdet mellem skole og fritidshjem bliver en del af det samlede tilbud for barnet.

2. Dialog

Erfaringen viser, at det virker afklarende med henblik på målsætningen og udformningen af projekterne, når forvaltningen indbyder det enkelte udviklingsforum til en samtale.

Det er vigtigt, at samtalerne og dialogen med udviklingsforaene fortsat prioriteres højt.

3. Efteruddannelse

Den fælles efteruddannelse kan medvirke til at sikre kvaliteten i samtænkningen. Derfor bør der være centrale midler til en relevant og fælles efteruddannelse for pædagoger og lærere.

I forhold til fælles kurser er det vigtigt, at det fremover er de konkrete samarbejdspartnere fra hverdagen, der deltager på de fælles kurser, således at det fælles afsæt kan udnyttes og implementeres til fulde i den daglige praksis.

I et samarbejde mellem eksterne uddannelsessteder som CVU´er og DPU og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal der initieres efteruddannelsesforløb, der er målrettet samtænkning, og som er tilrettelagt således, at det er de konkrete samarbejdspartnere fra hverdagen, der deltager på de fælles kurser. Dermed kan det fælles afsæt udnyttes og implementeres fuldt ud i den daglige praksis.

4. Formidling og forældreindflydelse

Projekter, der opfylder de pædagogiske målsætninger, bør fortsat fremmes, dels ved økonomisk støtte, dels ved at forvaltningen yder støtte til evalueringen. Projekterne kan efterfølgende udgøre en kilde til inspiration for andre samtænkningsparter. Her er det også forvaltningens opgave at sørge for, at denne formidling sker.

Der er generelt et behov for at drøfte med forældregruppen, med skolebestyrelserne og med forældrebestyrelserne, hvilket indhold samtænkningen skal have på den enkelte institution og skole. Herunder også hvilke succeskriterier, der kan opstilles for samtænkningen. Der skal tænkes i indhold, metoder og evaluering, så der bliver skabt rum for refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis.

Kendskab til projekter, der direkte involverer forældrene og projekter, der indeholder øget idræts- og bevægelsestid, følges og udbredes; det samme gælder projekter, der inddrager fritidshjemmenes fysiske miljø, jf. det politiske beslutningsgrundlag. Det anbefales, at det i den videre proces sikres, at intentionerne om forældrenes ret til at være med til at fastlægge de pædagogiske principper i henhold til Folkeskoleloven og Lov om Social Service bliver ført ud i livet. Forældrene skal inddrages aktivt vedrørende de pædagogiske principper samt i det daglige samarbejde om det enkelte barn.

5. Barrierer

Der er fremdrift og bevægelse i samtænkningen, men der er samtidig stor forskel med henblik på, hvor langt det enkelte udviklingsforum er nået i processen.

Forvaltningen skal sammen med den nedsatte følgegruppe søge at afdække, hvilke barrierer der blokerer for, at samtænkningen udvikler sig i et positivt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og børn.

6. Lokal fundering

Signalerne fra udviklingsforaene viser, at man på den ene side ønsker selv at bestemme, hvordan samtænkningen udmøntes, og på den anden side ønsker centrale udmeldinger og løsninger fra forvaltningen.

Det er forvaltningens opgave at finde den balance, der befordrer fremdriften af den lokale samtænkning, men også følge op på de givne rammer for samtænkning med henblik på at befordre processen.

7. Udviklingsplaner

Det skal vurderes positivt, at ansvaret for samtænkningen ligger hos de enkelte samarbejdspartnere, der gennemfører et fælles forløb. Det er helt nødvendigt, hvis de lokale aktører skal kunne føle ejerskab til projektet. Erfaringen viser dog også, at der overordnet skal skabes en sammenhæng, således at samtænkningen ikke udmøntes i et kalejdoskopisk mønster, som ikke er i tråd med samtænkningens overordnede formål: at skabe sammenhæng og variation i barnets liv.

Udviklingsplanen kan blive et fælles pædagogisk dokument og afsæt for det videre arbejde, såvel for medarbejdere og ledelser som for børn og forældre. Det kan anbefales, at udviklingsforaene i den videre proces træder i karakter og styrer processen mere, end det hidtil er sket.

En opfølgning på beslutningen om, at udviklingsforaene skal udarbejde en udviklingsplan, er en af metoderne, som kan være med til at skabe sammenhæng og overblik i det enkelte udviklingsforum. Forvaltningen skal derfor sørge for inspiration til arbejdet med udviklingsplanerne.

8. Ekstern evaluering og projektets fremtid

Der skal ske en afklaring af, hvorvidt samtænkningen er kommet for at blive. Det er vigtigt, at beslutningen tages på grundlag af en evaluering, der udføres af en ekstern evaluator. Denne evaluering skal tage højde for, at samtænkning som et ligeværdigt samarbejde reelt kun praktiseres fra og med skoleåret 2002/2003.

Der foreligger på nuværende tidspunkt både positive og negative erfaringer med samtænkningen. Især er der delte meninger om, i hvilket omfang samtænkningen er til gavn for børnene. Derfor må en fremtidig evaluering inddrage børnenes og forældrenes synsvinkel. En fremtidig evaluering må endvidere fokusere på samarbejdsrelationerne mellem pædagoger og lærere, da dette samarbejde er afgørende for, at der kan skabes sammenhæng og variation i børnenes hverdag.

Der er igangsat en evaluering med ekstern evaluator, der inddrager såvel børnenes, forældrenes, pædagogernes og lærernes synsvinkel.

9. Decentralisering

Der er stor forskel på, hvor mange midler fra samtænkningspuljen det enkelte udviklingsforum, dels har ansøgt om, og dels har fået bevilget. Der er ønske om en lokal samtænkningspulje til det daglige forbrug.

Der følges op på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om at decentralisere en del af samtænkningspuljen, og på at forvaltningen bidrager med inspiration og vejledning i forbindelse med skolernes og fritidshjemmenes planlægning, gennemførelse og evaluering af samtænkningsprojekter.

10. Mål og styring

De politiske beslutninger og målsætningerne på området er blevet fastsat løbende. Målsætningerne supplerer hinanden, det samme gælder de politiske beslutninger, der udgør rammen for samtænkningen. Der er god sammenhæng i de politisk besluttede delelementer. Forløbet har dog undervejs medført usikkerhed om fritidshjemmenes fremtid og vilkårene for samtænkning.

Den langstrakte beslutningsproces har betydet, at forsøgsordningen reelt kun vil løbe over to år, hvor den oprindelige tidsramme var tre år.

Forvaltningens erfaring med projektstyring af så stort og delvist decentraliseret projekt er, at det kan være vanskeligt at bevare overblikket i forhold til projektet og klarheden i kommunikationen mellem forvaltning og skoler/fritidshjem/KKFO, hvis projektorganisationen i forvaltningen er for stor. Dette er afhjulpet nu ved at reorganisere projektet og oprette en enkel styring.

 

 

Der foretages i foråret 2003 en afsluttende evaluering af samtænkningsprojektet, så resultaterne heraf kan indgå i behandlingen af forslag til budget 2004. Denne afsluttende evaluering vil omfatte en ekstern evaluering af samtænkningens to første år med fokus på det pædagogiske arbejde og de pædagogiske resultater, der er opnået ud fra de af politikerne opstillede mål.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

• Samtænkning mellem skole og fritidshjem – Midtvejsstatus August 2002

 

 

Peter Rasmussen

Dorrit Christensen