Mødedato: 13.09.2000, kl. 09:00

Informationsforløb om ny skole på Skoleholdervej

Informationsforløb om ny skole på Skoleholdervej

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. september 2000

 

4. Informationsforløb om ny skole på Skoleholdervej

UUU 244/2000 J.nr. U134/00

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at forslaget om informationsforløb om ny skole på Skoleholdervej godkendes

RESUME

I forbindelse med etablering af ny folkeskole på Skoleholdervej er det vigtigt, at såvel kommende forældre som beboere i lokalområdet orienteres om skolen og udviklingen i lokalområdet.

Styregruppen har derfor udarbejdet et forslag til informationsforløb, der involverer forældre, beboere, diverse lokalråd, presse m.m.

SAGSBESKRIVELSE

Det nye skolebyggeri på Skoleholdervej indebærer store ændringer i forhold til lokalområdet og skolesituationen for kommende elever. Sådanne ændringer vil ofte blive mødt med usikkerhed af lokale beboere og kommende forældre. For at imødegå usikkerhed og skepsis over for projektet har styregruppen planlagt et informationsforløb, der skal sikre, at såvel lokale beboere som kommende forældre modtager information om projektet.

Udover kommende forældre og lokale beboere vil informationsforløbet også rette sig mod institutioner og organisationer i lokalområdet samt pressen.

Informationen vil bl.a. ske gennem stormøder, informationspjecer og annoncering i lokalaviser.

 

Økonomi

Den forventede udgift på ca. 20.000 kr. afholdes over anlægsbevillingen på konto 3.01.3 Folkeskoler.

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Forslag til informationsforløb

 

 

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

 

Til top