Høringsprocedure i forhold til udvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. september 2000

20. Høringsprocedure i forhold til udvalget

UUU 263/2000 J.nr. U142/00

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 16. august 2000 anmodede Bente Frost om, at sag om udvalgets høringer blev optaget på udvalgets dagsorden på et af de kommende møder.

Forvaltningen har herefter gennemgået samtlige sager, der har været sendt til høring siden sidste redegørelse i december 1999 og frem til i dag. Forvaltningen har desuden foretaget en vurdering af hvor mange, der var pligt til at sende i høring og hvor mange, der har været sendt til høring herudover.

I forbindelse med udvalgets behandling af sager er det sædvanligt, at der foretages en række høringer af parter eller interessenter. Denne form for høring (partshøring) kan have forskellige form for hjemmel.

Det kan være fastsat i en særlov, at der skal foretages partshøring i en række situationer, før der træffes afgørelse i en sag. Dette er f.eks. tilfældet med bestemmelserne i folkeskoleloven, der vedrører styrelsen af kommunens skolevæsen. Her fremgår det bl.a. af § 41, at skolebestyrelserne skal have lejlighed til at komme med en udtalelse, inden styrelsesvedtægten fastsættes. Hvis en ændring af styrelsesvedtægten kun vedrører en enkelt eller nogle få skoler, er det kun disse, der skal have lejlighed til at udtale sig. Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunen vælger at give samtlige skolebestyrelser mulighed for at fremkomme med en udtalelse.

Ud over denne direkte lovhjemlede høring er der den almindelige kontradiktionsregel i forvaltningsloven, hvorefter offentlige myndigheder er forpligtet til at foretage høring af de personer, der i forvaltningslovens forstand kan betragtes som parter.

Det er en betingelse for opnåelse af partsstatus, at den pågældende person er i besiddelse af en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personen har en almen interesse i sagen, der efter omstændighederne kan karakteriseres som væsentlig, personen skal også være direkte berørt af sagens udfald.

Det er antaget i den forvaltningsretlige praksis, at det er udtryk for god forvaltningsskik at fortolke partsbegrebet bredt.

En afgørelse kan i visse tilfælde have en indirekte virkning på andre end den, afgørelsen er rettet mod. I disse tilfælde skal der anlægges en vurdering af, om der er væsentlige hensyn, der gør, at andre end de direkte berørte parter tillægges partsbeføjelser så som retten til at komme med en udtalelse. I mange tilfælde vil denne interesse ikke være tilstrækkelig væsentlig eller nært tilknyttet til den pågældende sag.

Organisationer og interessegrupper vil ofte have interesse i mange af de sager, som udvalget beskæftiger sig med. I de fleste tilfælde vil der ikke være regler, der pålægger udvalget at høre diverse organisationer, hvilket betyder, at de pågældende organisationer alene skal høres, hvis de har partsstatus i den enkelte sag. Det vil meget sjældent være tilfældet, idet organisationerne ikke berøres direkte af de forskellige sager/afgørelser.

Når udvalget sender afgørelser/sager til høring hos diverse interesseorganisationer og faglige organisationer for at få en meningstilkendegivelse, er dette således et udtryk for et ønske om denne meningstilkendegivelse og ikke et lovgivningsmæssigt krav herom.

Sammenslutninger af borgere, f.eks. i forskellige foreninger, vil ikke kunne opnå partsstatus alene i kraft af, at foreningens medlemmers interesse berøres. Der er således ikke pligt til at høre sådanne sammenslutninger, medmindre det rent undtagelsesvist viser sig, at størstedelen af medlemmerne har en individuel, væsentlig interesse.

Ved en gennemgang af de sager, der har været sendt til høring fra 1. december 1999 til 21. juni 2000 fremkommer det, at det er et fåtal, der har været sendt til høring, fordi der var et udtrykkeligt lovkrav herom, men 3 af de 9 indstillinger har været sendt til høring i de berørte skolebestyrelser med hjemmel i folkeskoleloven, da der var tale om ændringer i skolestrukturen, som vedrørte de pågældende skoler.

En del sager har været sendt til høring hos berørte parter/samarbejdsparter ud fra en bred fortolkning af det forvaltningsretlige partsbegreb, da langt fra alle de hørte personer og foreninger har haft en så væsentlig og individuel interesse i sagen, at de har kunnet opnå partsstatus. De høringsberørte har dog haft væsentlig betydning for samarbejdet.

I en del af sagerne har det navnlig været den individuelle interesse, der har manglet.

På baggrund af udvalgets beslutning har der i en del af sagerne været hørt en del foreninger, interesseorganisationer og faglige organisationer. I disse tilfælde har de pågældende ikke haft partsstatus. Dog i sagen om ændret klubstruktur vil dette kunne få betydning for f.eks. klubbernes normering.

Med hensyn til sagen om etablering af et fælles sprogcenter vil de enkelte bestyrelser for de eksisterende sprogcentre blive berørt af ændringen.

Bilag 1 er en samlet oversigt over de sager, der har været sendt til høring og grundlaget herfor. Når det i bilaget er angivet, at det er en form for partshøring, betyder dette, at den høring, der er foretaget, har været ud fra det forvaltningsretlige partsbegreb, der har været fortolket ganske vidt i mange af sagerne.

På sit møde den 1. december 1999 drøftede udvalget spørgsmålet om høringer fra 1998-1999 (Bilag 2 og 3). I den forbindelse besluttede udvalget, at der fremover skulle sondres mellem høring efter gældende lovgivning, og hvor der ikke er nogen pligt til høring.

Udgifter til høring afholdes indenfor de allerede givne bevillinger på konto 6.51.1 Forvaltning

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger