Fokusprojekter i forbindelse med "Etnisk Ligestilling - år 2003"

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. august 2003

 

 

11.      Fokusprojekter i forbindelse med "Etnisk Ligestilling - år 2003"

  J.nr. U149/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget udpeger nedenstående projekter som Uddannelses- og Ungdomsudvalgets fokusprojekter i forbindelse med "Etnisk ligestilling – år 2003"

 

 

 

 

RESUME

 

Borgerrepræsentationen besluttede den 5. december 2002 (BR 647/02) at udråbe 2003 til fokusår for etnisk ligestilling. Projektet har fået titlen "Etnisk ligestilling – år 2003".

 

Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet er projektejere og gennemfører i fællesskab en række aktiviteter i år 2003.

 

En af Det Rådgivende Integrationsudvalgs og Integrationsrådets aktiviteter er udgivelse af en pjece, der sætter fokus på centrale projekter, som de stående udvalg har arbejdet med i løbet af 2003 på området etnisk ligestilling og integration.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens beskrivelse af nedenstående 6 projekter/initiativer kan bidrage til at synliggøre udvalgets fokus på etnisk ligestilling og integration:

1.      Kvalitetsudvikling af modersmålsundervisningen (folkeskolen)

2.      Mor-barn ordninger samt øget mødreinddragelse i sprogstimuleringsordninger efter folkeskolelovens §4a (småbørnsområdet)

3.      Øget efteruddannelse af folkeskolelærere (folkeskolen)

4.      Folkeskolen som en etnisk mangfoldig arbejdsplads (folkeskolen)

5.      Fælles ansvar (ungdomsområdet)

6.      Indsats for tosprogede elever i gymnasium/HF (ungdomsområdet)

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede den 5. december 2002 (BR 647/02) at udråbe 2003 til fokusår for etnisk ligestilling. Projektet har fået titlen "Etnisk ligestilling – år 2003".

 

Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet er projektejere og gennemfører i fællesskab en række aktiviteter i år 2003. Det er hensigten, at hele kommunen skal sætte fokus på etnisk ligestilling i 2003, og de stående udvalg opfordres i brev af 9.januar 2003 fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen til at deltage med diverse projekter og aktiviteter, der relaterer sig til etnisk ligestilling og integration.

 

En af Det Rådgivende Integrationsudvalgs og Integrationsrådets aktiviteter er udgivelse af en pjece, der dokumenterer hvilke projekter de stående udvalg har igangsat i løbet af 2003 på området etnisk ligestilling og integration.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bidrag skal indsendes til Integrationsrådets sekretariat senest den 15.august 2003.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen peger på 6 projekter/initiativer, der afspejler bredden i indsatsen på området:

1.      Kvalitetsudvikling af modersmålsundervisningen (folkeskolen)

2.      Mor-barn ordninger samt øget mødreinddragelse i sprogstimuleringsordninger efter folkeskolelovens §4a (småbørnsområdet)

3.      Øget efteruddannelse af folkeskolelærere (folkeskolen)

4.      Folkeskolen som en etnisk mangfoldig arbejdsplads (folkeskolen)

5.      Fælles ansvar (ungdomsområdet)

6.      Indsats for tosprogede elever i gymnasium/hf (ungdomsområdet)

 

To af initiativerne (2 og 5) udføres i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Fokusprojekt 1: Kvalitetsudvikling af modersmålsundervisningen

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. maj 2002 at fastholde den københavnske modersmålsundervisning uændret i skoleåret 2002-03 uanset regeringens beslutning om at ophæve kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede elever. Det blev desuden besluttet, at der fra skoleåret 2003-04 skal ske yderligere forbedringer og ændringer af modersmålsundervisningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 30. april 2003 en ny model for modersmålsundervisning med flg. hovedpunkter:

·        alle tosprogede københavnske elever tilbydes modersmålsundervisning, forstået som et sprog, de behersker og bruger i deres hverdag

·        undervisningen på 8.-10. klassetrin henlægges til ungdomsskolen, så eleverne indgår i et ungdomsmiljø

·        Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder på baggrund af Undervisningsministeriets regelsæt forslag til en kommunal læseplan, der betoner modersmålsundervisningens integrationsmæssige værdi

·        modersmålslærerne forpligtes til at tage en dansk læreruddannelse

·        Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Center for Undervisningsmidler samt Center for Informatik samarbejder om at stille tidssvarende undervisningsmidler til rådighed for undervisningen. Undervisningsmidlerne skal så vidt muligt afspejle livet i Danmark og understøtte integrationsprocessen.

·        tilsynet med undervisningen forstærkes i et samarbejde mellem skoleleder og forvaltning.

 

Fokusprojekt 2: Mor-barn ordninger samt øget mødreinddragelse i sprogstimuleringsordninger efter folkeskolelovens §4a

I henhold til udvalgsbeslutning, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie og Arbejdsmarkedsudvalget, af 28.november 2001 blev mor-barn undervisningen efter en projektperiode med to projekter på Nørrebro og på Amager gjort til et permanent og udvidet tilbud til ikke-dansktalende kvinder med småbørn. (I det følgende mor-barn ordninger).

 

På baggrund af erfaringer fra de to projekter kom der mere fokus på børnenes integration således, at undervisningstilbuddet til mødrene fik det primære formål indirekte at støtte børnenes integration. At få familierne til i større omfang at bruge de ordinære tilbud; daginstitutioner og sprogskoler, blev et sekundært og mere langsigtet mål.

 

Den primære målgruppe var fortsat kvinder med børn i sprogstimulering i henhold til § 4a, stk. 3 (4-6 årige), men målgruppen blev udvidet til også at omfatte kvinder med børn under 4 år, der ikke havde ældre søskende i sprogstimulering.

 

For at styrke integrationen af børnene blev fire nye tiltag foreslået: 1) Kvinderne inddrages i selve sprogstimuleringen ved, at de på skift følger børnene i sprogstimuleringsgruppen. Udannelses- og Ungdomsudvalget afsatte midler hertil i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2003. 2) Undervisningstilbuddet til kvinderne udvides med "mødreoplysning", der varetages af pædagogerne fra sprogstimuleringen. 3) Pædagogerne får tid til at samarbejde med dansklærerne med henblik på, at danskundervisningen løbende kan inddrage emner, der udspringer af sprogstimuleringen eller "mødreoplysningen". 4) Der sættes mål for legestuen, der skal bidrage til, at børnene så vidt muligt kommer i daginstitution – eller i hvert fald får et sprogstimuleringstilbud.

 

I forbindelse med det sidste tiltag blev det understreget, at legestuerne ikke blot skulle være et pasningstilbud, men et redskab i integrationsprocessen.

 

Således består mor-barn tilbuddet af  tre elementer:                    

·        Danskundervisning for mødrene

·        Legestue for børn under 4 år.

·        Sprogstimulering (4-6 årige)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 4.juni 2003 i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at udvide antallet af mor-barn ordninger fra 5 til 6.

 

Fokusprojekt 3:  Øget efteruddannelse af folkeskolelærere

Læreruddannelsen indeholdt indtil 2001 ingen elementer vedrørende undervisning i dansk som andetsprog og kulturmødet. Lærerne stod derfor meget uforberedte overfor denne opgave, hvilket må antages at være medvirkende til, at den danske folkeskole sammenlignet med de andre OECD-lande har dårlige resultater med at bibringe tosprogede elever de nødvendige forudsætninger til at indgå i det videre uddannelsessystem.

 

På den baggrund henvendte Københavns Kommune sig sammen med de 5 andre store kommuner til Undervisningsministeriet med et krav om, at dansk som andetsprog og kulturmøde skal indgå i læreruddannelsen. Der er nu indført et nyt liniefag "dansk som andetsprog", som netop sigter mod dette.

 

De allerede ansatte lærere har imidlertid ingen grunduddannelse på dette område og  må derfor opkvalificeres til opgaven gennem efteruddannelse. Udvalget har lagt vægt på denne opgave gennem vedtagelsen af "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever" (vedtaget i Borgerrepræsentationen i maj 2001).

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derfor gennem de sidste 5 år tildelt øremærkede midler til skolernes efteruddannelse af lærere, der underviser i modtagelsesklasser og sprogcentre. Fra august 2003 iværksættes en stor efteruddannelsessatsning "Sprog og fag" rettet mod faglærere i matematik, naturfag, humanistiske fag og de kreative fag. I løbet af 2003 til 2005 får ca. 1000 københavnske lærere et kursus på 50 timer i undervisningen af tosprogede elever.

 

Fokusprojekt 4:  Folkeskolen som en etnisk mangfoldig arbejdsplads

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har via "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever" besluttet en handlingsplan vedrørende tosprogede lærere i folkeskolen, som bl.a. omfatter følgende mål:

·        at øge antallet af tosprogede lærere

·        at københavnske skoler bliver attraktive arbejdspladser for danskuddannede tosprogede lærere

·        at allerede ansatte tosprogede lærere tager den danske læreruddannelse

 

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med KTO udbudt et projekt "mangfoldig arbejdsplads", der skal omfatte fire arbejdspladser i kommunen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har forhåndstilkendegivet at være interesseret i at medvirke i projektet. Begrebet "mangfoldig arbejdsplads" drejer sig blandt andet om at udnytte medarbejdernes forskellighed mht. køn, alder, etnisk og socialt tilhørsforhold.

En skole med relativt mange nydanskere samt en multikulturel befolkningssammensætning i lokalområdet har ønsket at indgå i projektet.

 

 

 

Fokusprojekt 5: Fælles ansvar i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem en samarbejdsaftale (Fælles Ansvar) etableret en arbejds- og uddannelsesgaranti for alle unge under 18 år.

 

I hver bydel samarbejder skole- og ungdomsvejledere og ungemedarbejdere fra lokalforvaltningerne i lokale initiativgrupper under ansvar af en lokal ledelsesgruppe.

Grupperne analyserer løbende de lokale målgrupper og foretager sagsbehandling af konkrete unge. Samarbejdet i initiativgrupperne har betydet mindre bureaukrati og hurtigere løsninger omkring de enkelte unge i forhold til arbejde og uddannelse.

 

Det primære mål for ungegruppen er uddannelse eller et kompetencegivende beskæftigelsesforløb, der fortsat kan fastholde den unge i beskæftigelse – også efter det fyldte 18 år.

 

Initiativet retter sig ikke specifikt mod de tosprogede unge, men da mange i netop denne gruppe har vanskeligt ved at begå sig på arbejdsmarkedet og i ungdomsuddannelserne, kommer indsatsen i høj grad de tosprogede til gode.

 

Fokusprojekt 6:  Indsats for tosprogede elever i gymnasium/hf

Integrationen i et multikulturelt præget fællesskab kræver, at der både er etnisk danske og minoritetselever til stede på alle uddannelsessteder.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har derfor på baggrund af en internt udarbejdet rapport behandlet problematikken og fastlagt en politik, der skal fremme kulturmødet.

 

Baggrunden for rapporten er det stigende antal tosprogede elever på de københavnske gymnasier og hf-kurser, at væksten er markant på 2 gymnasier og hf-kurser, hvor tosprogede elever er i flertal, og at søgetallene til de to gymnasier har været faldende. Såvel antallet som andelen af tosprogede elever vil være stigende i de kommende år på alle gymnasier og hf-kurser. Denne udvikling har øget opmærksomheden på de udfordringer, der ligger i kulturmødet og integrationen mellem de etnisk danske og tosprogede elever og på de nye krav, det stiller til underviserne og læringsmiljøet.

 

Rapporten giver et overblik over problemstillinger, udfordringer, erfaringer og løsningsforslag og er behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Udvalget har taget rapporten til efterretning og tildelt resurser til en styrkelse af indsatsen og besluttet, at:

 

·        kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærerne styrkes

·        der skal udarbejdes værdigrundlag, målsætninger og handleplaner for integration og kulturmøde på hver enkelt gymnasium og hf-kursus - uanset hvor mange tosprogede elever uddannelsesstedet har. Og der skal udvikles strategier for at gøre alle gymnasier og hf-kurser attraktive for forskellige elevgrupper

·        der skal sættes ind med bedre og mere omfattende information og vejledning til forældre og elever for at lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet/hf.

 

Der er således skabt grundlag for, at forvaltning, gymnasier og hf-kurser arbejder mere målrettet for at fremme integration og kulturmøde i de kommende år.

 

 

 

Økonomi

 

De foreslåede fokuspunkter vedrørende etnisk ligestilling er igangværende projekter, som afholdes af tidligere afsatte midler inden for udvalgets budgetramme.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Brev af 13. juni 2003 fra Økonomiforvaltningen

 

 

 

Peter Rasmussen

Dorrit Christensen