24-3-99 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden

24-3-99 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden for mødet den 24. marts 1999 kl. 13.00-16.30, Udvalgsværelse U, værelse 43/44 i stuen på Rådhuset. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. U15/99 Ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget.[#2] 3. U143/98 Morgenlukning på Fritidshjem.[#3] 4. U40/99 Opfølgning på konsulentanalysen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.[#4] 5. U29/99 Prisen på sprogcentertimer.[#5] 6. U42/99 Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 1999-2000.[#6] 7. U34/99 Redegørelse om EDB-sikkerhed.[#7] 8. U35/99 Budget år 2000 – indsatsområder.[#8] 9. U16/99 Planlægning på gymnasie og hf-området.[#9] 10. U36/99 Etablering af udendørs idrætsanlæg på Holmen.[#10] 11. U37/99 Det videre arbejde med udbygningen af Christianshavns Skole.[#11] 12. U109/98 Orientering om status vedrørende arbejdet med planlægning af en ny skole på Skoleholdervej.[#12] 13. U39/99 Projektplan 1999 vedrørende etablering af fritidshjemspladser.[#13] 14. U41/99 Høring om kultur- og idrætsplan for Holmbladsgade kvarteret.[#14] 15. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren. 16. Næste møde. 17. Underskrivelse af protokol.

2. J. nr. U15/99. Ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at beslutning truffet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 24. februar 1999 vedrørende ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget fastholdes. RESUMÉ Den 24. februar 1999 blev ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. På baggrund af en række spørgsmål fra udvalgsmedlemmer blev der ved udvalgsmødet den 10. marts 1999 givet en redegørelse om Værestedet Remisevænget. Der blev fremsat ønske om, at Remisevænget blev optaget på dagsordenen for mødet den 24. marts 1999 med henblik på, om der kunne anvises anden placeringsmulighed. Forvaltningen har derfor belyst forskellige alternative modeller for etablering af et værested i området. Dette har ikke givet anledning til ændring af den oprindelige indstilling fra den 24. februar 1999. SAGSBESKRIVELSE Lov om Social Service §§ 19 – 22, Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, sætter fokus på en særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge – eller børn og unge med behov for særlig støtte. Der kan arbejdes med traditionel klubvirksomhed, åbne cafétilbud, væresteder, rådgivning og vejledning og opsøgende arbejde. Disse tilbud kan etableres som selvstændige enheder eller ligge i tilknytning til egentlig klubvirksomhed. Som led i klubbernes målrettede indsats fremhæves et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andre offentlige og private tilbud i lokalområdet. Det er Uddannelses– og Ungdomsforvaltningens vurdering, at der bør gøres en ekstra indsats for de omtalte unge i deres eget boligområde. Arbejdet med de unge har på trods af, at det hidtil har foregået på gaden, vist sig at bære frugt. Der er langt mellem de negative episoder i dag, og det er forvaltningens vurdering, at de unge ikke er til fare for hverken børn eller voksne i Fritidscentret. Det er afgørende, at Værestedet etableres, der hvor de unge opholder sig og bor. Alle involverede parter ( Socialcenter, Boligforening og Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen ) omkring de unge har forsøgt at finde egnede selvstændige lokaler i området til Værestedet. Dette er ikke lykkedes. Følgende muligheder har været undersøgt: - Opstilling af pavillon eller skurvogn. Dette er ikke muligt, da der for boligområdet er et krav om et bestemt antal P- pladser pr. kvm. etageareal. Parkområdet benyttes allerede til andet boligsocialt projekt. - Lokaler på Dyvekeskolen. Der er ansøgt om brug af aula. Blev afvist da lokalet ikke skønnedes egnet. - Hjulmagerstien 8 st. Har tidligere været brugt til opsamling for udflytterbørnehave. Der skulle flere ombygninger til bl.a. toiletforhold. Dette lokale bliver nu brugt af dagplejen. - Ungdomspensionen, Hjulmagerstien 18. Lokalet skal bruges til et igangsættelsesprojekt. - Inddragelse af tre Ungdomshybler. Kan ikke bruges, da hyblerne skal bygges om og benyttes til formålet. - Boligforeningens muligheder : Sikringsrum, omtalt som "drypstenshulerne". Vanskeligt og bekosteligt at istandsætte. Mandskabsrum. Her mangler der nødudgange, der er dårlig akustik, fugt og ingen dagslys. Beboerhuse. Der er ikke mulighed for, at de unge kan få deres eget rum. - Kælderlokale under Socialcenter Sundby Syd. Her mangler der dagslys. Kan ikke anvendes til opholdsrum og arbejdstilsynet vil kun give en betinget dispensation, hvis lokalerne bruges til opsamlingssted. Herudover er der blevet set på Byggelegepladsen og Bondegården, begge offentlige legepladser. Men de fysiske rammer er i forvejen meget små, og det er ikke muligt, at få et lokale til de unge. Det har, som beskrevet, ikke været muligt at finde et egnet selvstændigt lokale i området. Det er forvaltningens vurdering, at lokalet i Fritidscentret er egnet til formålet, idet lokalet ikke benyttes i aftentimerne. Endvidere er det forsat muligt, at Fritidscentret kan benytte lokalet i dagtimerne og til større arrangementer. Det forudsættes, at Fritidscentret inddrages i løsning af evt. opståede problemer. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Beslutning truffet på Uddannelses - og Ungdomsudvalgets møde den 24. februar 1999 vedrørende ungdomsarbejdet i boligområdet Remisevænget og Dyvekevænget. · Brev af 12. marts 1999 til forældrebestyrelsen ved Remisevængets Fritidscenter. Peter Rasmussen Poul Toftdahl

3. J.nr. U143/98. Morgenlukning på Fritidshjem. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der gennemføres morgenlukning på følgende institutioner: Skrammellegepladsen Emdrup, Københavns Kommunes Fritidshjem "Kometen", Børneringens Fritidshjem "Krudtuglen", Københavns Kommunes Fritidshjem "Rabalder", Haraldsgårdens Fritidshjem, Katrinedalsskolens Fritidshjem, Børnehuset i Dommerparken, Københavns Kommunes Skoleinstitution Brydes Allé, Københavns Kommunes skoleinstitution "Kornblomsten", Københavns Kommunes Fritidshjem og Klub "Bodenhoff" og at de af institutionerne rejste spørgsmål besvares af forvaltningen. RESUMÉ Alle 10 fritidshjem, der er foreslået morgenlukket, har fremsendt høringssvar. Høringen viser generel modstand mod forslaget om at morgenlukke fritidshjemmene. Dog er der to institutioner, som enten tager forslaget til efterretning, eller som er enige i forslaget. Sidstnævnte institution ønsker dog at få mulighed for morgenåbning igen, hvis behov opstår senere. De 10 fritidshjem, der er udpeget til at modtage børn fra de morgenlukkede institutioner har en lav svarprocent. 5 fritidshjem har svaret på høringsskrivelsen. På disse fritidshjem er reaktionerne generelt mere afdæmpede. Der stilles i alle høringssvar spørgsmål af generel art. Institutionerne fremkommer i øvrigt både med konkrete indsigelser over for morgenlukning af deres institution og generelle indsigelser over for hele tanken om morgenlukning. Hovedindholdet af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2. SAGSBESKRIVELSE Kommentarer til høringssvar Generelle bemærkninger. En af de bemærkninger, der regelmæssigt fremføres er, at institutionen ønsker en forklaring på, hvorfor det netop er deres fritidshjem, der skal morgenlukkes. Hertil bemærkes, at forvaltningen har fulgt de principper, der er vedtaget af Uddannelses- og Ungdomsudvalget, men at principperne ikke altid entydigt har peget på én bestemt institution. I nogle få tilfælde har forvaltningen således medtaget hensyn til institutioner, der har været udsat for en særlig belastning, og som derfor ikke vurderedes at være i stand til at bære flere belastninger på nuværende tidspunkt. Mange fritidshjem ytrer utilfredshed med, at konsekvenserne ved morgenlukning og morgen-modtagelse ikke er tilstrækkeligt belyst. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at det forventeligt, at der dukker mange spørgsmål op ved indførelse af en ny praksis. Tvivlsspørgsmålene er nu beskrevet og forvaltningen vil udarbejde en samlet besvarelse af spørgsmålene til alle de berørte fritidshjem. Pædagogiske overvejelser. I høringssvarene fremføres pædagogiske betænkeligheder ved forslaget om morgenlukning: Når børnene skal møde om morgenen i én institution for derefter at gå i skole og senere møde i deres eget fritidshjem, går det ud over helheden i børnenes hverdag. Børnene udsættes for en splittelse, idet de vil skulle forholde sig til to forskellige pædagogikker og 2 forskellige børnegrupper. De børn, der opholder sig mest i institution, er ofte dem, der har mest brug for, at der er tid og rum om morgenen til i trygge og kendte omgivelser at starte dagen på en rolig og god måde. Ud over det ekstra skift vil børnefremmødet nu være større i den modtagende institution og hyggestunden derfor mere hektisk. Til de pædagogiske overvejelser kan forvaltningen alene bemærke, at det endnu ikke kan vurderes, hvordan børnene vil opleve det, når de skal møde i en ny institution om morgenen. Praktiske overvejelser. Det rejser en række spørgsmål til den praktiske tilrettelæggelse, at børn og forældre skal forholde sig til 2 forskellige fritidshjem. I høringssvarene nævnes blandt andet: Forældreindflydelse i morgeninstitutionen, videregivelse af meddelelser vedrørende barnet, forsikringsforhold, ansvarsfordeling mellem fritidshjemmene, tavshedspligt m.v. Til disse spørgsmål kan anføres følgende: I forhold til forældreindflydelse har forvaltningen ikke lagt op til, at forældre, der benytter morgenåbning i en anden institution også skal sikres forældreindflydelse i denne institution. Barnet er fortsat tilknyttet én institution, hvor forældrene kan gøre deres medindflydelse gældende. Morgeninstitutionen bør imidlertid lytte til alle forældre, der bruger institutionen. Videregivelse af praktiske meddelelser vedrørende morgenbørn skal tilrettelægges i samarbejde mellem forældre og personale. Forældrene skal således selv rette henvendelse til barnets eget fritidshjem, f.eks. hvis barnet afhentes af andre. Forsikringsoplysningen har oplyst, at erhvervsansvarsforsikringen ikke påvirkes af, hvor mange eller hvilke børn, der opholder sig i institutionen. Børnene er således altid forsikret i forhold til skader, hvor personalet har tilsidesat tilsynspligten. Ved hændelige skader er det som hidtil op til forældrene at tegne en ulykkesforsikring. I forhold til ansvarsfordeling kan det konstateres, at det fritidshjem, der har børnene i deres varetægt også har ansvaret for børnene. Til spørgsmålet om tavshedspligt kan det oplyses, at det tidligere var problematisk at videregive oplysninger mellem en kommunal og en selvejende daginstitution, da de selvejende daginstitutioner er selvstændige forvaltningsmyndigheder. Lovgivningsmæssigt er der nu fastsat bestemmelser om, at de selvejende og kommunale daginstitutioner er stillet ens på dette område. For så vidt angår følsomme oplysninger vedrørende barnet eller familien, skal forældrene inddrages i henhold til gældende regler. Forældrene bør opfordres til selv at afgive oplysninger til brug for morgeninstitutionen. Endvidere spørger flere forældrebestyrelser, om de forældre, der mister morgenpasningen på barnets eget fritidshjem, skal betale samme forældretakst for en ringere service. Hertil kan bemærkes, at forvaltningen ikke finder, at der er tale om en serviceforringelse af en art, der bør medføre nedsat forældrebetaling. Der stilles spørgsmål ved, hvad der sker, når det morgenåbne fritidshjem holder ferielukket på andre dage end det morgenlukkede. Forvaltningen anser problemet for meget begrænset, idet fritidshjemmene sædvanligvis vil lægge ferien på dage, hvor skolen er ferielukket. Et andet problem, der påpeges, er, at nogle morgenåbne fritidshjem åbner senere end børnenes eget fritidshjem. I de institutioner, hvor det skaber problemer, vil åbningstiden blive udvidet i det morgenåbne fritidshjem. Personaletekniske overvejelser. I høringssvarene peges på en række personaletekniske problemstillinger såsom morgenlukningens indvirkning på personalenormeringen og udløsning af ekstra løn til lederen i de morgenåbne institutioner. I øvrigt peger flere bestyrelser på, at der vil medgå ekstra personaleressourcer til kommunikation og samarbejde mellem de to fritidshjem. Samtidig bliver det mere problematisk at bevare fuldtidsstillinger på fritidshjemsområdet. Spørgsmålene om personalenormeringen og løntillæg til lederen afklares når den endelige beslutning om morgenlukning er truffet og videreformidles derefter hurtigst muligt til institutionerne. Ud fra antallet af nye morgenbørn, vil det blive vurderet, hvorvidt der skal tilføres ekstra personaleressourcer for pasning af børn fra andre fritidshjem i morgentimerne. I givet fald vil en sådan kompensation også skulle dække det udvidede behov for kommunikation og samarbejde. Problematikken i forhold til fuldtidsstillinger er af generel art og forventes belyst i forbindelse med, at de nedsatte arbejdsgrupper ved samtænkning af fritidshjem og skoler afslutter deres arbejde. Morgenlukningens overensstemmelse med morgenåbning på skolerne fra år 2000. Et gennemgående tema i høringssvarene er, at man undrer sig over, at der gennemføres morgenlukning ved 10 fritidshjem, når skolerne skal holde morgenåbent fra år 2000. Forældrebestyrelserne anfører, at hvis morgenåbningen på skolerne medfører generel morgenlukning på fritidshjemmene, er det uforståeligt, at der skal ske henholdsvis morgenlukning og morgenmodtagelse på 20 fritidshjem for en 4-måneders periode. I høringssvarene er forældrebestyrelserne inde på, at morgenlukning bør afvente de nedsatte arbejdsgruppers resultater i forhold til samtænkning af skoler og fritidshjem. Nye oplysninger om morgenfremmødet på de 10 fritidshjem. Ved udvælgelsen af de 10 fritidshjem, der henholdsvis skal morgenlukkes og modtage ekstra børn, forelå kun registrering af morgenfremmødet for december måned. December er en atypisk måned med varieret fremmøde, og der var derfor på et spinkelt grundlag, at forvaltningen ifølge de af Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtagne principper for udvælgelsen skulle tage hensyn til det faktiske morgenfremmøde i institutionen. Der er efterfølgende foretaget fremmøderegistrering i månederne januar og februar 1999. Resultatet af fremmøderegistrering kl. 7.30 på de 10 morgenlukkede og de 10 modtagende fritidshjem er vedlagt som bilag 3. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Se ovenstående. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Bilag 1: Skematisk opstilling af høringssvar vedrørende morgenlukning. · Bilag 2: Skematisk opstilling af høringssvar vedrørende morgen-modtagelse. · Bilag 3: Oversigt over procentuelt morgenfremmøde kl. 7.30 i henholdsvis de 10 morgenlukkede og de 10 modtagende fritidshjem. · Bilag 4: Genpart af høringssvar. Peter Rasmussen Poul Toftdahl

4. J. nr. U50/98. Opfølgning af konsulentanalysen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudval-get, at udvalget tager forvaltningens redegørelse om opfølgning af konsulentanalysen af PPR til efterretning. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 22. april 1998 Uddan-nelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling til udvalget om en konsulentanalyse af Pæ-dagogisk Psykologisk Rådgivning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens anbefalinger og tog konsulentanalysen vedrørende PPR til efterretning. Med baggrund heri har forvaltningen fulgt op på rapporten. Af tiltag kan nævnes: Oprettelse af en PPR-Amtsafdeling, den ledende kurator er blevet overflyttet til Skole- og Ungdomsvejledningen, udarbejdelse af en virksomhedsplan for PPR, udvidelse af PPR's budget med 4 mill. kr., udarbejdelse af en klagevejledning og udarbejdelse af forslag til retningslinier for visitation og revisitation. En mere specifik gennemgang fremgår under sagsbeskrivelsen. SAGSBESKRIVELSE En specifik gennemgang af, hvordan der er blevet fulgt op på hver af de af forvaltnin-gens i alt 12 anbefalinger, som blev tiltrådt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget i sit møde den 22. april 1998. 1. § 20, stk. 2, Amtskommunal funktion Det blev anbefalet, at der oprettes en § 20, stk. 2 afdeling. Konsekvenserne af en oprettelse af en § 20, stk. 2 afdeling søges indarbejdet i budgetoplæg 1999. End-videre vil der blive foretaget en delegation af beslutningskompetencen vedr. § 20, stk. 2- opgaver fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til PPR, hoved-kontoret. Ad. 1 Der er oprettet en § 20, stk. 2 afdeling (PPR-Amtsafdeling) med souschef Vivi Bech som daglig le-der. Beslutningskompetencen vedr. § 20, stk. 2-opgaverne delegeres med virkning fra 1. april 1999. Psykologbetjeningen af § 20, stk. 2-skolernes samles på færre hænder, og en ny-ansættelse har fundet sted. På nuværende tidspunkt gør 4 psykologer og 1 tale-hørepædagog tjeneste i afdelingen. 2. Ledende kurator overflyttes til Skole- og Ungdomsvejledningen Det blev anbefalet, at dette søges gennemført senest den 1. august 1998. Ad. 2 Overflytningen har fundet sted pr. 1.august 1998. 3. Udarbejdelse af virksomhedsplan for PPR, København Det blev anbefalet, at PPR's ledelse i samarbejde med medarbejderne udvikler områderne: Målsætninger – kvalitetsudvikling – personalepolitik – informati-onsstrategi med henblik på at indsende en virksomhedsplan til forvaltningen se-nest den 1. oktober 1998. Ad. 3 PPR har indsendt en virksomhedsplan til forvaltningen den 1. oktober 1998. Ud-over de omtalte fire områder er de i pkt. 4 og pkt. 6 anførte opgaver medtaget i virksomhedsplanen. ./. Virksomhedsplanen vedlægges som bilag i færdigtrykt udgave. 4. Ledelsesmæssige opgaver Det blev anbefalet, at der udarbejdes et kommissorium for ledergruppen på PPR, og at ledergruppen udarbejder en årsplanlægning i forhold til ledergruppens vigtigste ledelsestemaer/-opgaver. Det blev anbefalet, at der igangsættes en intern proces i ledergruppen, hvor der udarbejdes skriftlige ansvars- og kompetenceprofiler for chefpsykolog, sous-chef, afdelingsledere og distriktstale-hørekonsulenterne. Chefpsykologen igangsætter dette arbejde i samarbejde med den samlede le-delse. Resultatet indsendes til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen senest den 1. oktober 1998. Ad. 4 Områderne er medtaget i virksomhedplanen, jf. ovenfor. 5. Tale-hørepædagogernes ansættelsesforhold Det blev anbefalet, at alle tale-hørepædagoger bør ansættes ved afdelingerne i PPR og så vidt muligt i fast normerede stillinger. Dette vil give afdelingslederen og medarbejderne en reel mulighed for at skabe en sammenhængende delvirk-somhed i PPR, hvor der kan arbejdes med medarbejderudvikling og personale-politik i øvrigt, tværgående og koordinerende samarbejde med passende fleksi-bilitet i forhold til skift i opgaverne m.v. I dag er forholdet faktisk således, at en række tale-hørepædagoger ledes af sko-leinspektører, men deres arbejdstilrettelæggelse varetages af distriktskonsulen-ten. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen optager forhandlinger med Køben-havns Lærerforening med henblik på, at alle tale-hørepædagoger inden for en 3-årig periode bliver ansat under PPR. Ad. 5 Den igangværende forhandling mellem forvaltningen og KLF forventes afsluttet så betids, at samtlige de tale-/hørepædagoger, der p.t. er skoleansat i BR-Køben-havn, overføres til PPR med virkning fra 1.august 1999. 6. Tale-hørekonsulentfunktionen Det blev anbefalet, at distriktstale-hørekonsulenternes ansvar og funktion fast-lægges. Til det enkelte distrikt er der ansat en distriktstale-høre-konsulent. Denne er via sin stillingsbeskrivelse tillagt et fagligt ansvar for tale-hørearbejdet og forestår en række overordnede administrative opgaver. Såfremt det præciseres, at tale-hørepædagogerne tilknyttes de enkelte afdelin-ger, kan de eventuelt tillægges et egentligt personalemæssigt ansvar i forhold til denne medarbejdergruppe. Det blev anbefalet, at PPR's ledelse udarbejder for-slag, som fremsendes til forvaltningen senest den 1.oktober 1998. Ad. 6 PPR har udarbejdet et forslag, som er indarbejdet i virksomhedsplanen, jvf. oven-for. 7. Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings ressourcemæssige situation Konsulenten konkluderede, at der ikke er tvivl om, at PPR i Københavns Kom-mune har få ressourcer. Sammenligningen med andre kommuner ty-de-liggør dette. Der er god overensstemmelse mellem såvel de interne som eks-terne – ud-sagn om, hvorledes den ressourcemæssige situation opleves. Det blev anbefalet, at ressourceniveauet i PPR søges hævet i de kommende 5 år til et niveau svarende til sammenlignelige kommuner. Konsekvenserne ved et højere ressourceniveau søges indarbejdet i budgetoplæg 1999 samt ved opta-gelse på ønskelisten. I den forbindelse er der et krav til ledelsen på PPR om ud fra mål og strategi at påpege indsatsbehov og gennem handleplaner at synliggøre prioriteringer og behov for en styrkelse af den konkrete indsats. Ad. 7 I budget 1999 fandt der en udvidelse sted på 4 mio. eller 25% af PPR's budget. U & U udvalget godkendte anvendelsen af budgetudvidelsen således: . Administrativ medarbejder (fuldmægtig), anslået løn 375.000,00 (1,0 stilling) . Læsekonsulent ………………………… - - 244.000,00 (0,8 " ) . Kontorfunktionær …………………….. - - 228.000,00 (1,0 " ) . Psykologer ……………………………. - - 1.449.000,00 (4,2 " ) . Tale-hørelærere ………………………. - - 1.281.000,00 (4,2 " ) . Børnehavepædagoger ………………… - - 37.698,00 (15,5 timer) . Driftsudgifter …………………………. - - 385.000,00 I alt 4.000.000,00 PPR har i virksomhedsplanens bilag 9 vist, hvordan tiden bruges i forhold til borgerne. Personaleudvidelsen bruges til at forbedre indsatsen: det vil sige mere tid pr. barn og elev i tale-høreundervisningen, i den psykologiske indsats og nedbringelse af ventetid hos psykologerne. Indsatsbehov og handleplaner Budgetudvidelsen har samtidig skabt mulighed for, at PPR's indsats lettere end før kan anskues i et udviklingsperspektiv. På ledelsesplan og i alle 5 afdelinger er der drøftelser i gang om, hvordan andre arbejds- og samarbejdsformer kan give børn, familier og skoler m.v. bedre udviklingsmuligheder. Det vil med an-dre ord sige drøftelser af det, der i virksomhedsplanen kaldes "kan-området", og herunder bl.a. de forebyggende og foregribende opgaver. I 1999/2000 planlægges der en særlig indsats på følgende områder, hvortil der i alt afsættes ca. 1 psykologstilling. · Skolepsykologen som konsulent – skolen som aktiv medspiller. Fem skolepsykologer fra Amager og NV har i 1 ½ år deltaget i en studie-kreds, ledet af en af de kliniske psykologer, for at lære noget om supervision og konsultation. I det kommende skoleår skal det tillærte stå sin prøve. Der skal indgås kon-kret aftale med mindst 5 skoler om en anderledes måde at betjene skolen på. Størstedelen af de sager, der tidligere blev henvist til PPR til undersøgelse og forslag om specialundervisning, skal i stedet drøftes ind-gående med sko-len. Der skal opstilles handleplaner for hver elev for, hvor-dan der skal arbejdes i klassen med eleven, og hvordan specialcentret evt. skal medvirke. Psykolo-gens rolle er at supervisere arbejdet og være lærernes og forældrenes konsu-lent. Målsætningen med arbejdet er: Skolen bevarer ansvaret for elevens udvik-ling – lærerne udvikler flere måder at differentiere undervisningen på – ele-ven udskilles ikke til f.eks. specialklasse – eleven udvikler selv større enga-gement og ansvarlighed ved kravet om og støtten til at forblive i normal-miljøet o.s.v. På mere overordnet plan er hensigten at støtte skolen i: q selv at udvikle sit miljø, q selv at få øje på børn med begyndende vanskeligheder, q selv at påtage sig opgaven med at arbejde med eleven, q at udnytte en kon-sultativ bistand. · Screening i børnehaveklasse – 3. klasse I 1999/2000 indføres i første omgang som et tilbud til alle interesserede skoler en screening i børnehaveklassen og 1. – 2. og 3. klasse. Den vil bestå i en observation, vurdering og prøvetagning med sproglige prøver og bogstav- og læseprøver i klassen. PPR's læseteam har udarbejdet en plan for, hvilke prøver der bør anvendes. Der er to hovedformål hermed: 1. For det første at give forældrene og lærerne en tilbagemelding om, hvor-dan klassen fungerer, hvordan den indtil nu har profiteret af undervisnin-gen og derunder, hvor meget de enkelte børn har lært med hensyn til formulering og læsning. 2. For det andet at finde frem til de børn, som af forskellige grunde ikke har fået et optimalt udbytte af undervisningen, således at der kan gives et til-bud til hjemmet om en individuel undersøgelse og stilles forslag om ju-steringer af undervisningen og evt. specialundervisning. · Skole – hjem samarbejde i heldagsklasser I Nord Vest kvarteret er der oprettet foreløbig 4 heldagsklasser, hvoraf 2 har fungeret i nogle år. Ved at tildele ekstra tid til de implicerede psykologer er det hensigten at bidrage til en udvikling af undervisningen i klasserne og at deltage i skole – hjem samarbejdet om hver elev. Der er her tale om elever, der af både so-cialforvaltning og PPR og skole be-tegnes som elever på vej til be-handlingssystemet, men som ved en omfat-tende og kvalificeret indsats kan fastholdes i normalsystemet og må-ske ud-vikle mere hensigtsmæssige ad-færdsformer samt få udviklet en forstå-else for andre og andres behov. · Åben rådgivning for lærere PPR Amager har i januar 1999 forsøgsmæssigt oprettet en åben rådgivning for lærere, der – gerne anonymt – kunne have brug for en samtale med en psykolog, der har kendskab til skoleverdenen om vanskeligheder i forbin-delse med undervisningen, med samarbejde eller af anden art. Alle psykolo-gerne er impliceret i ordningen, der i praksis er udformet sådan, at 2 psyko-loger ad gangen er at træffe i PPR på tirsdage mellem kl. 13.30 og kl. 15..30. 8. De administrative funktioner på PPR-Hovedkontoret Det blev anbefalet, at der gennemføres bestræbelser på at få tilknyttet en medar-bejder med relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund, således at der opnås en væsentlig styrkelse i forhold til opgaver vedrørende analyser, prognoser, statisti-ske og dokumentationsmæssige opgaver, virksomhedsplaner, herunder løbende budgetlægning, -styring og rapportering. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tager skridt til at ansætte en sådan medarbejder ved omprioritering inden for PPR's samlede ressourcer. Uddannel-ses- og Ungdomsforvaltningen tager endvidere i samarbejde med PPR skridt til, at der sker en udbygning af IT-områder på PPR. Ad. 8 1. november 1998 blev en fuldmægtig ansat på hovedkontoret. Fuldmægtigen ar-bejder med de beskrevne områder; har bl.a. udarbejdet PPR's årlige forslag om forbrug af specialundervisningstimer og er p.t. ved at gennemføre udbygnin-gen af IT-området. Det betyder samtidigt en aflastning for PPR's ledelse, så der bliver mere tid til faglige opgaver. 9. Praktisk medhjælp og hjælpemidler Det blev anbefalet, at opgaverne vedrørende praktisk medhjælp og hjælpemidler tillægges en fremtidig § 20 stk. 2.-afdeling. Konsulenten anbefalede, at der sker en delegering af ansvar og kompetence fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til PPR, således at de endelige beslut-ninger vedrørende praktisk medhjælp og hjælpemidler træffes her. Konsulenten anbefaler, at der foretages en budgetmæssig udlægning vedrørende praktisk medhjælp og hjælpemidler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til PPR. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indleder drøftelser om ovenstående. PPR indsender et forslag til forvaltningen, som derefter tager initiativ til nær-mere drøftelser. Forslaget indsendes til forvaltningen senest den 1. juli 1998. Ad. 9 Beslutningskompetencen til PPR delegeres med virkning fra 1. april 1999. 10. Visitation og revisitation Det blev anbefalet, at der bliver udarbejdet og udmeldt generelle retningslinier for visitationen og revisitationen inden for § 20, stk. 1 specialundervisning, her-under fastlæggelse af deltager/rollefordeling i visitations- og revisitations-mø-derne. Ad. 10 PPR har indsendt forslag herom, og forslaget er under drøftelse og færdiggørelse i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, samt forventes udsendt i maj måned 1999. 11. Behandling af klagesager Det blev anbefalet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tager initiativ til sammen med skolelederne at udarbejde en ensartet klagevejledning, der ved-lægges alle trufne afgørelser om specialundervisning i henhold til § 20, stk. 1. Det blev endvidere anbefalet, at der i forbindelse med udarbejdelsen af klage-materialet sker en fastlæggelse af sagsforløbet i klagesagsbehandlingen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tager initiativ til nedsættelse af et ud-valg. Ad. 11 Det af forvaltningen nedsatte udvalg har behandlet spørgsmålet og en skriftlig klagevejledning færdiggøres med henblik på udsendelse i april måned 1999. ./. Vedlægges til orientering. 12. Forsøgsbydele Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil med henblik på skoleåret 1999/2000 tage initiativ til drøftelser med forsøgsbydelene om § 20, stk. 1 undervisning samt psykologbistand fra PPR. Ad. 12 I forbindelse med ressourceudmeldingen til bydelene vil der blive afholdt et møde, hvor der bl.a. orienteres om virkningerne for bydelene af PPR's budget-udvidelse. Afsluttende bemærkninger fra PPR Konsulentrapportens mange anbefalinger, forvaltningens indstilling til udvalget og ud-valgets tiltræden af samtlige anbefalinger samt endelig budgetudvidelsen på 4 mill. kr. på PPR, har på meget markant måde forbedret PPR's arbejde. Ca. 70 medarbejdere har ved deres udarbejdelse af materiale bidraget væsentligt til, at PPR's virksomhedsplan ikke bare har fået det omfang og det indhold, som den har, men at hele spørgsmålet om kvalitet i PPR's arbejde er blevet sat på dagsordenen i fag- grupperne og på distriktsmøderne. - Det har haft meget stor betydning for arbejdskli-maet og dermed også kvaliteten i indsatsen, at det er blevet muligt at ansætte nye med-arbejdere. Den positive behandling af rapporten og den første budgetudvidelse har både bevirket, at de ressourcer, der allerede var til stede, udnyttes bedre, og at de nye medarbejdere har kunnet bidrage til, at København nu har taget hul på en ressourceforbedring, som når den gennemføres i fuldt omfang, kan bringe København på omgangshøjde med det øv-rige land. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Der er ikke foretaget høring. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Virksomhedsplan for PPR. · Klagevejledning i forbindelse med specialundervisning eller specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven § 20, stk.1 og stk. 2. Peter Rasmussen Poul Toftdahl

5. J. nr. U29/99. Prisen på sprogcentertimer. INDSTILLING Jeg har følgende beslutningsforslag: "Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at den gennemsnitlige holdstørrelse på sprogcentrene i Københavns Kommune nedsættes til det nuværende landsgennemsnit på 9,6, og at udgifterne forbundet med nedsættelsen af den gennemsnitlige holdstørrelse finansieres dels via en tillægsbevilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 14,1 mill. kr. og dels ved, at der indledes forhandlinger med hensyn til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forøgede udgift på 3,7 mill. kr." Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 10. marts 1999: Punktet blev behandlet sammen med punkt 4. På foranledning af Naser Khader blev sagen udsat til næste møde. MOTIVATION Den gennemsnitlige holdstørrelse på sprogcentre i Københavns Kommune, der underviser voksne udlændinge i dansk, forventes i 1999 at blive på 12,17 elev. Landsgennemsnittet forventes at blive på kun 9,6. Den markante forskel på holdstørrelserne medfører alt andet lige et mindre fagligt udbytte for den enkelte kursist i Københavns Kommune. Med henblik på at skabe de nødvendige rammer for en bedre danskundervisning af de voksne indvandrere skal den gennemsnitlige holdstørrelse derfor bringes på niveau med det øvrige land. Et lavere holdgennemsnit indebærer hurtigere fremskridt i tilegnelsen af dansk, hvilket afkorter uddannelsesforløbet, og kursisterne kan dermed på et tidligere tidspunkt blive en del af arbejdsstyrken. På sigt vil forbedringen således ikke belaste den kommunale økonomi. De umiddelbare omkostninger beløber sig til 17,8 mill. kr., hvoraf 14,1 mill. kr. henhører til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og 3,7 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der har ansvaret i henhold til den nye integrationslov. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets udgift foreslås finansieret via en tillægsbevilling. Det må på tilsvarende måde forventes, at der indledes forhandlinger med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget omkring de resterende 3,7 mill. kr. således, at de også kan modtage tillægsbevilling. Med venlig hilsen Per Bregengaard

6. J.nr. U42/99. Orientering om dannelsen af 10. klasser og ressourceudmelding for skoleåret 1999-2000. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at orientering om klassedannelse og udmelding af ressourcer på 10. klassetrin tages til efterretning RESUMÉ Hvert år i marts måned dannes 10. klasser samlet for hele Københavns Kommune på baggrund af elevernes ønsker. Klassedannelsen og elevtallet i de enkelte klasser ligger til grund for timetildelingen. SAGSBESKRIVELSE Klassedannelse 874 elever ud af en 9. klasseårgang på 1.760 elever har pr. 11. marts 1999 ønsket et 10. klasse tilbud i Københavns Kommune i skoleåret 1999-2000, hvilket svarer til 49,7 %. Heraf 672 elever fra BR København. Det tilsvarende tal for skoleåret 1998-99 var 1.078 elever ud af en årgang på 1.801 elever, hvilket svarede til 59,8 %. Der er pr. 11. marts 1999 dannet 10. klasser på 29 skoler i Københavns Kommune heraf 21 i BR København. (se bilag 2). Ressourcetildeling Timetildelingen er 1,5 lektion pr. elev og 0,75 Ø-time pr. elev ved brobygning. Timetallet justeres indtil 15. april. Specialtilbudene tildeles 2,0 lektion pr. elev dog 1,2 lektion pr. elev til 10. sund/indgangsåret. Grundlag · København betragtes som eet skoledistrikt. · Der udgives hvert år et hæfte med informationer om samtlige skolers tilbud om 10. klasse. · De unge kan frit vælge mellem tilbudene. · Tilbudene er differentierede såvel i kommunen som i større distrikter, så alle elever tilgodeses. København betragtes som et skoledistrikt, hvor de unge frit kan vælge, hvilket tilbud/skole de ønsker i 10. klasse. Andelen af unge, som har valgt at skifte skole i forbindelse med valget af 10. klasse, har været stigende gennem årene og ligger på 58% efter elevernes første valgrunde. Derudover må 65 elever vælge en anden skole, fordi deres primære skoleønske ikke oprettes. 6 elever må vælge om på grund af overbookning på deres primære ønske, og 7 elever har ombestemt sig i vejledningsrunden. Samlet set betyder det, at cirka 67% flytter til anden skole i forbindelse med dannelsen af 10. klasser. Eleverne flytter enkeltvis, og der er tale om et bevidst, individuelt og velovervejet valg fremfor "hvad vælger de andre". Ikke alle skoler ønsker at tilbyde 10. klasse. Grundene hertil er forskellige, men følgende 2 nævnes ofte af skolerne selv: manglende elevgrundlag og manglende lokalekapacitet. Dette bevirker en stigende koncentration af 10. klasser på visse skoler, og enkelte skoler har flere tilbud. ( se bilag 3: Tag 10. klasse med….) Dannnelsesprocedure September – november: Opstartsmøder i distrikterne incl. bydelene. Dannelsen af 10. klasse i København er en proces, der starter et år i forvejen. Sept-nov. diskuteres i distrikter temaer, samarbejdsrelationer, nye initiativer og lovgivning m.m. En konsulent fra Skole- og Ungdomsvejledningen deltager dels som sekretær og dels som idégiver omkring struktur og indhold. Disse møder er særdeles vigtige, da 10. klasse også er starten til en ungdomsuddannelse. Viden om brobygning samt udskolingsaktiviteter kan således inddrages på et tidligt tidspunkt. Ca. 98% af 10. klasserne ønsker at inddrage brobygning (dvs. samarbejde med ungdomsuddannelserne dels på elev- og dels på lærerplan). Medio november: Brobygning planlægges. Skoler, der ønsker brobygning i 10. Klasse, inviteres til møder med ungdomsuddannelserne. Møderne lægger op til fælles inspiration og planlægning. Primo december: Indholdsplaner indsendes. Skolerne indsender primo december disketter med 10. klasses tilbuddet. Forinden er dette forelagt skolebestyrelsen til godkendelse. Uge 3: 10. klassehæfte udkommer. 10. klassehæftet udleveres til samtlige elever på 9. klasse og tilsendes efter- og privatskoler. Uge 6 og 8 annoncering. Særskilte annoncer i lokalbladene indrykkes angående tilmeldingen til 10. klasse. Via plakatsøjlerne i byen er der informeret om fristen for 10. klassetilmelding. Tidligere er der kommet en del eftertilmeldinger fra privat- og efterskoler, hvor eleverne ikke har kunnet få opfyldt deres primære ønske. Primo marts: Tilmelding. Skolerne indsender kopier af elevernes tilmeldingsønsker til Skole- og Ungdomsvejledningen. Her vurderes de første tendenser for mulige klassedannelser. Uddannelseskonsulenten kontakter skoleinspektørerne, hvis der enten er for få eller for mange tilmeldinger. Medio marts: Klassedannelse. Ved et møde på Gerbrandskolen foregår en afklaring af hvilke 10. klasser, der oprettes. Udgangspunktet er elevernes tilmelding. Skolerne skal kunne tilbyde elever min. 32-34 timer pr. uge. Hver elev udløser 1,5 time pr. uge. Så enkelte skoler har således overvejet inden mødet, om de har mandat til evt. at tilføje egne timer, hvis elevtallet ikke udløser det fornødne antal timer. Det er bl.a. denne vejledning, uddannelseskonsulenten giver før mødet. Ingen skoler eller bydele møder således uforberedt ved dannelsesmødet. Medio marts: Vejledningsdage. Ikke alle elever får deres første ønske opfyldt, nogle får 2. evt. 3. ønske opfyldt. I de to vejledningsdage foregår en særlig vejledning af disse unge og deres forældre. Medio marts: Endelig tilmelding. Skolerne indberetter de faktiske antal tilmeldte unge til deres 10. klasse. Ultimo marts: Timetildeling 1. fase. På baggrund af de indsendte tilmeldinger udmeldes et foreløbigt timetal. I de følgende uger foregår en justering af til- og frameldinger. April: Timetildeling 2. fase. Det endelige timetal udmeldes til skolerne. Dannelsen af 10. klasser er således en lang proces, hvor der er tid til at inddrage 9. klasseelevernes, skolens og skolebestyrelsens forventninger til en 10. klasse. Flere skoler afklarer på et tidligt tidspunkt hvilke lærere, der skal undervise 10. klasse. Dvs. disse lærere er trukket ud af den normale fagfordeling. Høring Ingen, idet de enkelte skolers tilbud er godkendt af skolebestyrelsen. Økonomi Klassedannelsen og ressourceudmeldingen kan afholdes indenfor det afsatte budget til folkeskoleområdet. BILAG VEDLAGT · Bilag 1: Oversigt over fordelingen af elevernes primære ønsker. · Bilag 2: Oversigt over klassedannelse og ressourcetildeling pr. 11/3-99. · Bilag 3: Informationsmaterialet: Tag 10. klasse med… Peter Rasmussen Poul Toftdahl

7. J. nr. U34/99. Redegørelse om EDB-sikkerhed. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at årsberetningen om edb-sikkerhedsarbejdet tages til efterretning og videresendes til Økonomiforvaltningen. RESUMÉ Overborgmesteren har i brev af 24. februar 1999 indkaldt årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdets forløb. Beretningen skal forelægges udvalget til orientering og fremsendes til Økonomiforvaltningen. SAGSBESKRIVELSE I henhold til Overborgmesterens brev af 24. februar 1999 skal den enkelte borgmester afgive en årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdet inden for sit område jf. sikkerhedsregulativet § 10. Den udarbejdede beretning skal forelægges udvalget til orientering og fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. På denne baggrund er udarbejdet vedlagte beretning. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdet i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i 1998. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen

8. J. nr. U35/99. Budgetforslag for år 2000. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forslagene til indsatsområder drøftes, og at orienteringen om udarbejdelsen af budgetforslagene tages til efterretning. RESUMÉ Som led i proceduren omkring udarbejdelsen af budgetforslaget for 2000 udarbejder forvaltningen et teknisk budgetforslag for 2000. Endvidere er der bl.a. på grundlag af budgetforslag fra skoler og institutioner og forvaltningens områder udarbejdet forslag til indsatsområder. SAGSBESKRIVELSE Teknisk budgetforslag Med udgangspunkt i det vedtagne budget for 1999 udarbejdes et teknisk budgetforslag for 2000, der principielt er en videreførsel af serviceniveauet. I budgetforslaget indarbejdes konsekvenserne af ændringer i børne-/elevtal, herunder søgningen til ungdomsuddannelserne. I forslaget er taget hensyn til beslutningerne vedrørende skoleåret 1999/2000 for folkeskolen jf. drøftelserne på udvalgets møde den 10.marts 1999. Endvidere indregnes alle udefra kommende ændringer f.eks. anciennitetsændringer, ændringer i skatter etc. På mødet vil blive givet en orientering om det tekniske budgetforslag. Indsatsområder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har anmodet samtlige skoler og institutioner om budgetforslag til år 2000. På udvalgets møde den 10. marts 1999 blev udleveret lister over de modtagne budgetforslag. Efterfølgende er modtaget yderligere budgetforslag, ligesom områderne i forvaltningen har afgivet budgetforslag. Der vedlægges derfor reviderede lister over budgetforslag for 2000. Med udgangspunkt heri ønsker forvaltningen at pege på følgende indsatsområder til budgetforslaget for 2000: · IT- satsningen i undervisningen · Børn med vidtgående handicap · Vedligeholdelse · Kvartersløft · Pædagogisk Psykologisk Rådgivning For det foreslåede indsatsområde Børn med vidtgående handicap vil der på udvalgets møde den 14. april 1999 – i overensstemmelse med udvalgets beslutning – blive fremlagt forslag til perspektivplan for skoler og fritidshjem for børn med vidtgående handicap. På mødet vil endvidere blive fremlagt overslag over de forventede driftsudgifter i 2000. For hvert af de øvrige forslag til indsatsområder vedlægges beskrivelse af området. Forvaltningen er som nævnt ved at udarbejde et teknisk budgetforslag for 2000, der principielt er en videreførsel af serviceniveauet for 1999 under hensyntagen til udviklingen i børne-/elevtal m.m. Med udgangspunkt i forslagene om indsatsområder ønskes en drøftelse af i hvilket omfang, der i første fase skal ske en indregning af yderligere beløb vedrørende indsatsområderne. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Bilag 1 – 3: Oversigter over budgetforslag. · Bilag 4: Notat om IT-satsningen. · Bilag 5: Notat om vedligeholdelse. · Bilag 6: Notat om kvartersløft. · Bilag 7: Notat om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen

9. J.nr. U16/99. Planlægning på gymnasie- og hf-området. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der med udarbejdelsen af budget 2000 drøftes, hvorledes der kan påbegyndes en renovering af faglokaler på gymnasierne, udarbejdelse af helhedsplaner og gennemførelse af 1. etape i ombygning af Rysensteen Gymnasium. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forelagde planredegørelsen "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998" for Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 25. november 1998. Udvalget tiltrådte planredegørelsen, herunder forslag om udarbejdelse af en handleplan for renovering af faglokaler. Planredegørelsen har den 11. februar 1999 været behandlet i Borgerrepræsentationen, som tog planredegørelsen til efterretning. SAGSBESKRIVELSE I planredegørelsen "Fremtidens gymnasium og hf-kursus 1998" redegøres for den forventede elevtalsudvikling inden for de kommende 12 år. Udviklingen viser, at der få år efter århundredskiftet må forventes kapacitetsproblemer, som vil forøges stærkt i de følgende år. Der vil derfor være behov for udbygning af eksisterende eller tilvejebringelse af nye gymnasiale bygningsenheder. Reformerne inden for uddannelsesområdet har samtidig bevirket, at der stilles større krav til lokaleanvendelsen, ligesom nye fag og fagbekendtgørelser samt sikkerhedsforhold øger kravet til faglokalernes indretning. På denne baggrund er der udarbejdet en Handleplan for delvis renovering af faglokaler på alle gymnasiale enheder over en 3 årig periode. Forslag til renoveringsarbejder fremgår af vedlagte notat af 5. marts 1999 med tilhørende økonomisk overslag og billedmateriale. En mere gennemgribende renovering m.v. af faglokaler forudsætter, at der udarbejdes egentlige helhedsplaner for den enkelte skole. Dette arbejde vil tillige omfatte forslag om mulige kapacitetsudvidelser for at imødekomme den forventede elevvækst. Det foreslås derfor, at udarbejdelsen af helhedsplaner påbegyndes i år 2000 ved at iværksætte dette arbejde på 2 skoler. Muligheden for at gennemføre en kapacitetsudvidelse på det gymnasiale område er allerede blevet tilvejebragt på Rysensteen Gymnasium. På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens (Beskæftigelsessekretariatet) forslag om at anvende bygninger i Brune Kødby er der udarbejdet en helhedsplan for gymnasiet, som samtidig indebærer, at gymnasiets kapacitet udvides fra 5 til 6 spor. Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilvejebringer anlægsmidlerne til indretning af bygningerne i Brune Kødby, mens der inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget skal afsættes midler til ombygning af de herved ledigblevne lokaler i skolens hovedbygning. Indretningen i Brune Kødby vil skride sådan frem, at der samtidig vil være behov for at foretage de første ombygningsarbejder i hovedbygningen allerede i år 2000. Økonomi Det samlede anlægsbehov fordeler sig således i prisindeks 153 kr. Samlet Anlægsøkonomi Heraf i 2000 Delvis renovering af faglokaler 3.185.000 1.370.000 Helhedsplaner 1.800.000 200.000 Rysensteen Gymnasium 9.000.000 2.100.000 I alt 13.985.000 3.670.000 Det foreslås, at der i forslag til budget for år 2000 søges optage midler til renovering af faglokaler, udarbejdelse af helhedsplaner og ombygning af Rysensteen Gymnasium. Høring Forslag til handleplan for delvis renovering af faglokaler har taget udgangspunkt i skolernes forslag, og har været forelagt for Gymnasie- og HF-udvalget den 10. marts 1999. Helhedsplanen for Rysensteen Gymnasium er udarbejdet i samarbejde med skolens byggeudvalg og har været forelagt gymnasiets bestyrelse og pædagogisk råd. BILAG VEDLAGT · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen notat af 5. marts 1999 vedrørende delvis renovering af faglokaler på gymnasier med økonomisk overslag. · Helhedsplan for Rysensteen Gymnasium. Peter Rasmussen Jørn Larsen

13. J.nr. U39/99 Projektplan 1999 vedrørende etablering af fritidshjemspladser. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at projektplan 1999 for etablering af fritidshjemspladser tages til efterretning. RESUMÉ Med henblik på sikring af pladsgarantien har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet vedlagte Projektplan 1999 for den planlagte udbygning med fritidshjemspladser. SAGSBESKRIVELSE Indledning Projektplanen for 1999 giver et overblik over de foreliggende planer for udbygningen med fritidshjemspladser. Formålet med planen er en sikring af pladsgarantien i 1999. Projektplanen viser fordelingen af behovet for nye pladser på bydele og skoler, og beskriver kort de enkelte forslag til udbygning samt nettopladstilvækst og anlægsøkonomi. Planen giver således også et overblik over hvorledes anlægsbudgettet på fritidshjemsområdet tænkes anvendt. Planen viser derfor også igangværende projekter, hvortil der tidligere er givet kapitalbevilling. De øvrige projekter vil blive forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Pladsmål 1999 På baggrund af udviklingen i antallet af 6-9 årige er den nødvendige pladstilvækst på baggrund af en uændret efterspørgsel i budgettet for 1999 fastlagt til 466 pladser. I projektplanen er det demografisk beregnede behov, der baserer sig på en gennemsnitsefterspørgsel på 76 % fordelt på bydele ud fra befolkningsfremskrivningen i de enkelte bydele (kolonne 2 i projektplanen). Anlægsbudget 1999 Anlægsbudget 1999 38.200.000 kr. Overført fra 1998 6.460.000 kr. Anlægsbudget 1999 i alt 44.660.000 kr. Anlægsbudgettet for 1999 er baseret på en anlægsudgift på 82.000 kr. pr. plads. Det aktuelt vurderede behov for fritidshjemspladser På baggrund af en gennemgang af ledige pladser, udskrivningen fra de eksisterende institutioner mm. kombineret med den aktuelle indskrivning til de enkelte skoler og variationer i efterspørgslen i bydelene mv., er det aktuelle behov, hvis pladsgarantien skal sikres, opgjort til i alt 681 pladser – dvs. 46 pct. over de i budgettet for 1999 anførte pladsmål. Det aktuelle behov fremgår af projektplanens kolonne 3. Nettopladstilvæksten fremgår af spalte 4 (1999) og 5 (2000). Det er især i Brønshøj-Husum, på Amagerbro, Ydre Nørrebro, og Indre Østerbro at der er stor forskel mellem det demografisk beregnede behov og det aktuelle behov. Der er ved udarbejdelsen af projektplanen taget udgangspunkt i det aktuelt vurderede behov. Opgørelsen af det aktuelle behov er opgjort skole for skole. Bemærkninger til forslagene til projekter Projekterne i projektplanen er præget af at være udarbejdet i en overgangsperiode, idet der er anført såvel igangværende (f.eks. Jagtvejens Skole, Viborggade, Polensgade) som tidligere planlagte projekter (f.eks. Bellahøj Skole, Rådmandsgade, Klostervænget Skole) baseret på den hidtidige i hovedsagen separate udbygning af skoler og fritidshjem, men også i et vist omfang indeholder projekter, hvor udbygningen af skoler og fritidshjem i højere grad er integreret i overensstemmelse med hensigtserklæring om samtænkning af skoler og fritidshjem (f.eks. Kirkebjerg Skole, Christianshavns Skole, Korsager Skole, Sundbyøster Skole). Derudover indeholder projektplanen også projekter, hvor der i samarbejde med idrætsklubber etableres fritidshjemspladser (f.eks. samarbejdet med Idrætsklubben Skjold). Af behovsmæssige og planlægningsmæssige grunde er disse pladser foreslået tilknyttet bestemte skoler, uanset det at det som udgangspunkt har været ønsket at kunne give tilbudet om "idrætsfritidshjemspladser" som et åbent tilbud. Som det fremgår af de generelle bemærkninger, er udarbejdelsen af projektplanen og dermed også planlægning og gennemførelse af de enkelte projekter forsinket. Samtidig er det erfaringen, at der kan opstå tekniske, økonomiske eller andre vanskeligheder med at gennemføre enkelte projekter, ligesom der kan opstå ændringer i behovet som følge af ændret klassedannelse. Det kan på den baggrund være nødvendigt løbende at ændre og justere projektplanen, ligesom det en række steder kan være nødvendigt at etablere midlertidige løsninger. Det har derfor – i lighed med tidligere år – også i år været nødvendigt at afsætte midler til etablering af midlertidige pladsløsninger. Økonomiske forhold Som følge af usikkerheden om de præcise rammer for nogle af projekterne (se de generelle bemærkninger) er skønnet over anlægsudgifterne i flere af projekterne behæftet med nogen usikkerhed. På det foreliggende grundlag viser projektplanen, at der etableres i alt 705 pladser med samlede anlægsudgifter på i alt 46,660 mill. kr., svarende til et beregnet merforbrug på 2,0 mill. kr. og en gennemsnitlig etableringsudgift på ca. 66.000 kr. Den relativt lave etableringsudgift skyldes bl.a. etableringen af en række midlertidige pladser. Merforbruget skyldes, at der under hensyn til behovet må etableres betydeligt flere pladser end forudsat i budgettet. Det er erfaringen, at der i løbet af året af forskellige årsager (nabohøring, overskridelse af økonomi, forurening mm) typisk sker en forsinkelse af en del projekter, med et deraf følgende mindreforbrug. Et beregnet merforbrug på 2 mill. kr. anses derfor på nuværende tidspunkt ikke for problematisk. Om nødvendigt vil igangsætningen af en række projekter, der først færdiggøres i år 2000, i givet fald kunne udskydes, med henblik på en overholdelse af anlægsbudgettet for 1999. Samtænkning af udbygningen af skoler og fritidshjem betyder generelt en længere og mere kompliceret planlægning og udførelse, idet der jo dels skal ske en fælles planlægning og – som regel – også en fælles og dermed mere omfattende udbygning, hvilket kan øge behovet for midlertidige løsninger. Generelle bemærkninger Arbejdet med projekterne i projektplanen for 1999 har været påvirket af vedtagelsen af hensigtserklæringen vedr. samtænkning af udbygning af skoler og fritidshjem i forbindelse med budgettet for 1999. Forvaltningen har i afdækningen af projektmuligheder og i samarbejdet med skoler og eks. fritidshjem om konkrete udbygningsmuligheder søgt at følge målet med hensigtserklæringen, samtidig med at det præcise grundlag for udmøntning af hensigtserklæringen endnu ikke er foreligger. Dette har i den forløbne periode vanskeliggjort forhandlingerne med fritidshjem og skoler og dermed forsinket projektplanen. Disse forhold kan give problemer i forhold til pladsgarantien til august 1999, samtidig med at det har gjort det vanskeligt at vurdere anlægsøkonomien i de enkelte projekter på grund af usikkerheden om de præcise rammer for samtænkningen af skoler og fritidshjem. På den anden side giver kravene til samtænkning og den administrative sammenføring af skoler og fritidshjem også i en række tilfælde mulighed for at finde frem til løsninger, hvor det før – med en separat udbygning – ville have været vanskeligt. Økonomi Uanset at der i projektplanen for 1999 er beregnet en merudgift på 2 mill. kr. på anlægsbudgettet, vil udgifterne ved gennemførelsen af projektplanen blive holdt inden for rammerne af det samlede anlægsbudget for 1999 på i alt 44,660 mill. kr. Der vil som hidtil blive søgt om kapitalbevilling til de enkelte projekter. Høring Projektplanen er som udgangspunkt baseret på forvaltningens vurdering af udbygningsmulighederne, - en del af projekterne har derfor ikke været forhandlet med de berørte skoler eller institutioner. Projektplanen vil på den baggrund blive sendt til de relevante skoler og fritidshjem til orientering. De enkelte projekter vil som hidtil blive udarbejdet i samarbejde med de konkrete skoler og fritidshjem i overensstemmelse med gældende praksis. I forbindelse med udarbejdelsen af projektplanen, har forsøgsbydelene været indkaldt til drøftelser. Den færdige projektplan vil i overensstemmelse med bydelsregulativet blive udsendt til høring i bydelene. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil blive orienteret om resultatet af høringen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Projektplan 1999 for fritidshjem. Peter Rasmussen Jørn Larsen

Til top