Strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor
Strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 13. marts 2002
8. Strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor
UUU 130/2002 J.nr. U60/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at forslag fra ledelsen på Sankt Annæ Gymnasium om strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor sendes til høring i Sankt Annæ Gymnasiums Korsamråd og Fællesrådet for Folkeskolen
RESUME
Sankt Annæ Gymnasium har i brev af 21. februar 2002 fremsat forslag om en strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor. Forslaget indebærer bl.a. en ny optagelsesprocedure, forskolekor og sidestilling af drenge- og pigekoret. Forslaget indebærer yderligere udgifter i 2002, 2003 og 2004 på henholdsvis 0,3 mill. kr., 0,8 mill. kr. og 1,0 mill. kr.
Det indstilles, at forslaget sendes til høring i Sankt Annæ Gymnasiums Korsamråd og Fællesrådet for Folkeskolen.
SAGSBESKRIVELSE
Sankt Annæ Gymnasium har i brev af 21. februar 2002 fremsat forslag om en strukturændring af Københavns Kommunes Sangskole, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor. Forslaget fremsættes med henblik på en fortsat kvalitetsudvikling af sangskolen kombineret med en synliggørelse af Sangskolens kvaliteter overfor de københavnske folkeskoler.
Forslaget indebærer i hovedtræk følgende:
Proceduren implementeres med henblik på en kvantitativ og kvalitativ forbedring af søgningen til Sangskolen. Ordningen foreslås gennemført med virkning fra budgetåret 2003.
Forsøget gennemføres med henblik på vænne eleverne forud for skolestarten i 3. klasse til at arbejde med musikalske udtryk i en større gruppe. Ordningen foreslås gennemført i en forsøgsperiode på 2 år med virkning fra budgetåret 2002.
Forsøget igangsættes for yderligere at intensivere forberedelsen af drengene på en tidligere indslusning i koncertkoret. Ordningen foreslås gennemført med virkning fra budgetår 2003.
Sidestillingen foreslås gennemført i form af en gradvis konvertering af teaterfagstimer til sangtimer, startende i skoleåret 2002-03 med en opnormering af korsangen for pigerne i 6. klasse fra 3 til 4 ugentlige sangtimer. Endvidere opprioriteres pigekorets ledelse og administration. Ordningen foreslås gennemført med virkning fra 2002.
Forsøget foreslås gennemført med én klasse over 2 henholdsvis 3 år, hvorefter effekten af den individuelle stemmetræning og den stemmelige status hos de elever, der er startet i bh.kl. eller 1.kl., evalueres og sammenholdes med eleverne i de øvrige klasser på årgangene. Det er ikke muligt at opgøre evt. merudgifter ved dette forslag. En forsøgsklasse vil blive tildelt lærerressourcer m.m. i overensstemmelse med reglerne herom. Derudover vil der være udgifter til transport m.m.
Til gengæld vil der være besparelser på klassedannelse på øvrige skoler afhængig af, hvorfra eleverne optages. Det kan være at behovet for oprettelse af klasser på andre skoler vil blive mindre, eller der opnås alene besparelse på ekstrabevillinger til klasser med mange elever.
Dertil kommer, at forsøget – i forhold til den nuværende ordning med dannelse af klasser på 3. klassetrin – kan indebære en nettobesparelse, idet der på dette tidspunkt ikke kan gennemføres klassesammenlægninger på de afgivne skoler.
For en nærmere gennemgang af det samlede forslag henvises til vedlagte bilag.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i Sankt Annæ Gymnasiums Korsamråd og Fællesrådet for Folkeskolen.
Forslaget behandles af skolebestyrelsen for Sankt Annæ Gymnasium på møde den 6. marts 2002. Udtalelse fra skolebestyrelsen vil blive fremlagt på udvalgets møde.
Forslaget vil i givet fald kunne behandles på udvalgets møde den 17. februar 2002 (budgetseminar).
Økonomi
De udgiftsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af forslaget er følgende (kr.):
År |
Optagelses-procedure |
Forskolekor |
Individuel stemme-træning |
Konvertering af teatertimer til sangtimer |
Kapelmester for pigekoret |
Pigekor. Stabsfunktioner |
I alt |
2002 |
63.000 |
0 |
22.400 (4 timer) |
215.000 |
0 |
300.400 |
|
2003 |
200.000 |
63.000 |
111.000 |
67.200 (12 t.) |
215.000 |
100.000 |
756.200 |
2004 |
200.000 |
63.000 |
222.000 |
100.800 (18 t.) |
215.000 |
175.000 |
975.800 |
Såfremt forslaget imødekommes, skal der inden for udvalgets budgetramme i indeværende år frigøres midler på 0,3 mill. kr. til Københavns Kommunes Sangskole.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen gør opmærksom på, at der ikke på budgettet for 2002 er afsat midler til denne udvidelse.
Det skal bemærkes, at Sangskolens budget for 2002 med direkte relation til drenge- og pigekor er på ca. 8 mio. kr. til den særlige undervisning, optagelsesprøver, tilsyn, turnéledelse, korledelse og øvrige kontor- og stabsfunktioner. Opgørelsen er delvist skønnet, idet det er vanskeligt at adskille udgifter hertil fra skolens samlede budget.
Ingen bemærkninger
Høring
Det foreslås, at forslaget fra ledelsen på Sankt Annæ Gymnasium sendes til høring i Sankt Annæ Gymnasiums Korsamråd og Fællesrådet for Folkeskolen med høringsfrist til den 5. april 2002. Der er således tale om en forkortet høringsfrist, idet tillige påskeferien indgår i perioden.
Udtalelse fra skolebestyrelsen for Sankt Annæ Gymnasium fremlægges på mødet.
BILAG VEDLAGT
- Brev af 21. februar 2002 vedrørende ansøgning om støtte til strukturændringer på Københavns kommunes Sangskole, herunder Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen