Mødedato: 13.01.1999, kl. 15:30
11. november 1998: Dagsorden for Uddannelses- og Ungdomsudvalget
11. november 1998: Dagsorden for Uddannelses- og Ungdomsudvalget
11. november 1998: Dagsorden for Uddannelses- og Ungdomsudvalget
for mødet onsdag, den 11. november 1998 kl. 8.00 – 11.30, i Udvalgsværelse U på Rådhuset.
1. Godkendelse af dagsorden.
2. U24/98 Overbygningsskoler.
3. U88/98 Kapitalbevilling vedrørende HP96 – HP2000.
4. U118/98 Kapitalbevilling vedrørende opførelse af fritidshjem (projektering
m.v.).
5. U120/98 IT-satsningen 1999.
6. U35/98 Opfølgning af Budget 1999.
7. U116/98 Redegørelse om status for danskundervisning af voksne indvandrere.
8. U119/98 Integrationsloven.
9. U13/98 Indførelse af sprogcentre.
10. U117/98 Timemodel for Sankt Annæ Gymnaium.
11. U69/98 Styrelsesvedtægt for folkeskolen.
12. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren.
13. Næste møde.
14. Underskrivelse af protokol.
2. J. nr. U24/98.
Forslag om etablering af en overbygningsskole for elever i 8. – 10. klasse i ejendommen Heimdalsgade 29-33 på Ydre Nørrebro.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der som et 5-årigt forsøg etableres en selvstændig overbygningsskole for 8. – 10. klasse i ejendommen Heimdalsgade 29 – 33,
at forsøget gøres obligatorisk for de berørte skoler,
at der gives kapitalbevilling på i alt 8.100.000 kr. til køb af ejendommen matr. nr. 2116 Udenbys Klædebo kvarter beliggende Heimdalsgade 29-33, 2200 N, og
at der gives kapitalbevilling på i alt 3.000.000 kr. til projektering af overbygningsskolen i 1999.
RESUMÉ
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 19. august 1998 (j.nr. U24/98) behandlede udvalget en indstilling om etablering af en overbygningsskole i ejendommen Heimdalsgade 29-33 på Ydre Nørrebro bilagt en redegørelse af den 6. august d.å vedr. etablering af en overbygningsskole. Udvalget tilsluttede sig indstillingen med anmodning om, at forslaget blev sendt til høring blandt de berørte skoler i distriktet samt høringsberettigede parter.
Høringsmaterialet blev udsendt den 9. september 1998, og høringsfristen var sat til den 30. oktober 1998.
Mandag den 28. september 1998 blev der afholdt debataften for de berørte skolers skolebestyrelser og elevråd. Repræsentanter for Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deltog. Københavns Lærerforening, Skole og Samfund, Ungdomsskolen og Skole- og Ungdomsvejledningen var inviteret.
Tirsdag den 29. september og mandag den 5. oktober deltog medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i møder med pædagogisk råd på henholdsvis Rådmandsgades Skole og Hillerødgades Skole. Torsdag den 22. oktober deltog medarbejdere fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i møde med forældre fra Havremarkens Skole.
Høringen er nu afsluttet og på baggrund heraf indstilles, at overbygningsskolen etableres som foreslået, og at der i den forbindelse gives de nødvendige bevillinger, dels til køb af ejendommen dels til dækning af projekteringsudgifterne i 1999.
SAGSBESKRIVELSE
På baggrund af tidligere udarbejdede betænkninger og redegørelser om planer, modeller m.v. for etablering af overbygningsskole samt "Redegørelse om planerne for etablering af en overbygningsskole for 8. – 10. Klasse" har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremsat konkret forslag til etablering af en overbygningsskole.
For nærmere uddybning af forslaget, herunder rammer for det pædagogiske udviklingsarbejde, forventet anlægsøkonomi og placering m.v. henvises til ovennævnte redegørelse.
På baggrund af høringssvarene har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foretaget en sammenskrivning og tilføjet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens kommentarer til disse.
SAMMENSKRIVNING AF HØRINGSSVAR OG KOMMENTARER
Høringen.
Bestyrelserne ved de berørte skoler og Det fællespædagogiske Råd er bedt om høringssvar. Ved fristens udløb er indkommet høringssvar fra Rådmandsgades Skole, Hillerødgades Skole, Havremarkens Skole, Jagtvejens Skole og Det fællespædagogiske Råd. Derudover er der indkommet høringssvar fra Skole og Samfund.
Generelt.
Generelt er høringssvarene gennemarbejdede og nuancerede. Overordnet er skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole positiv over for forslaget. Hillerødgades Skole og Havremarkens Skole er negative over for forslaget. Jagtvejens Skole er overvejende positiv over for forslaget. Det fællespædagogiske Råd er positiv over for forsøg på området, men mener ikke at det er optimalt at gennemføre uden skolernes positive accept. Skole og Samfund er modstander af overbygningsskoler som princip, men ser gerne forsøg på frivillighedens basis.
Generelt stiller flere af høringssvarene spørgsmål ved, om det drejer sig om et pædagogisk udviklingsarbejde eller en løsning af kapacitetsproblemer, ligesom flere spørger, om politikerne vil lytte til høringssvarene.
Pædagogiske argumenter.
Alle høringssvar forholder sig til bruddet med enhedsskolen ( børnehaveklasse + 1.- 9. klasse + 10. klasse ) og beskriver fordele og ulemper.
Af fordele nævnes blandt andet:
· Mulighed for pædagogisk udvikling
· Mulighed for udvikling af et ungdomsmiljø
· Mulighed for forsøgsarbejde som kilde til kvalitetsudvikling af folkeskolen
· Mulighed for at få folkeskolelovens intentioner ført ud i livet
· Tiltrængt værested på Ydre Nørrebro
Af ulemper nævnes blandt andet:
· Mindre kontakt mellem små og store elever
· Færre faglige udfordringer for lærerne i grundskolerne
· Skole/hjem-samarbejdet skal etableres to gange
· Ødelæggende for den etablerede skolekultur på de berørte skoler
· Miljøet på en overbygningsskole virker utrygt
· Klasselærersystemet brydes til skade for eleverne
Forvaltningen er ikke uenig i vurderingerne, men betragter dog de pædagogiske udviklingsmuligheder, der ligger i en selvstændig overbygningsskole for så givende, at der på længere sigt vil kunne høstes erfaringer, som kan komme til at gavne alle kommunens skolers pædagogiske indsats på udskolingsområdet.
Et par af høringssvarene angiver, at der også inden for den eksisterende struktur kan laves udviklingsarbejde, og fra Hillerødgades Skole er der peget på, hvordan man kunne tænke sig en sådan udvikling. Forvaltningen anerkender, at der i den eksisterende struktur gennem et særligt indsatsområde ville kunne laves udviklingsarbejde på skolerne i dette distrikt eller på andre skoler. Forvaltningen ser dog mange flere muligheder og udfordringer i opbygningen af en selvstændig skole, hvor alles kræfter kan samles om udviklingen af de berørte klassetrin.
Overbygningsskolen.
Høringssvarene beskæftiger sig en del med bekymringer om, hvorvidt en samling af de ældste elever på Ydre Nørrebro i en overbygningsskole er befordrende for det sociale miljø. Bekymringerne går på, at der er frygt for, at samlingen af de store elever, hvoraf en del er to-sprogede, og en del er elever fra socialt belastede hjem, vil skabe utryghed og bander. Bekymringerne bunder dels i kendskabet til elevgruppen og dels i frygten for, at en del familier vil vælge en anden mulighed end overbygningsskolen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er opmærksom på disse forhold, men er samtidig af den opfattelse, at det er muligt at skabe et undervisningsmiljø, som tager hensyn til elevsammensætningen. Erfaringer fra 10. klassecentrene i andre kommuner viser, at det er muligt at integrere elever fra forskellige miljøer på en hensigtsmæssig måde.
Forvaltningen vil på denne baggrund nedsætte en styregruppe, som skal udarbejde det pædagogiske grundlag, overbygningsskolen skal hvile på. I denne styregruppe skal indgå repræsentanter for de berørte skoler, således at kendskabet til elevgruppen bliver grundlaget for at etablere såvel skolens pædagogiske som fysiske grundlag. Endvidere skal styregruppen lægge principper for elevers overflytning samt krav og forventninger til skolens ledelse og lærersammensætning. Forvaltningen vil snarest komme med forslag over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kommissorium for og sammensætning af styregruppen.
Grundskolerne.
Flere høringssvar beskæftiger sig med grundskolernes situation og flere foreslår, at hele distriktet bør betragtes som et udviklingsområde, således at også grundskolerne kan få mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis og de fysiske rammer.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler dette synspunkt og vil tage initiativ til, at distriktet betragtes som udviklingsområde.
Obligatorisk tilbud/frivillighed.
Som angivet ovenfor er ikke alle skoler i distriktet positive over for forslaget. Der er således ikke tale om, at overbygningsskolen bliver etableret på frivillighedens princip. Der har fra skolernes side været ønske om, at det kunne være frivilligt, hvilke elever der ville vælge overbygningsskolen. En enkelt skole foreslår, at der i stedet etableres 10. klassecenter i bygningen, ligesom det foreslås, at der bygges en almindelig skole i området for at løse kapacitetsproblemet.
Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at det er nødvendigt, at overbygningsskolen bliver obligatorisk for distriktet, da der ellers ikke kan skabes de nødvendige ressourcer. Tankegangen bygger på, at der sker en ny klassedannelse, som frigiver ressourcer, så der kan etableres den ønskede undervisningsform. Såfremt tilbuddet var frivilligt for eleverne, vil problemet med de små klassekvotienter i de ældste klasser blot forstærkes, og der vil samtidig mangle ressourcer til overbygningsskolen.
Kapaciteten i distriktet/helhedsplaner.
De 4 skoler i skoledistrikt Ydre Nørrebro har en samlet kapacitet på i alt 8 spor, samtidig med at det aktuelle klassetal svarer til 9 spor. Hertil kommer, at det aktuelle skoledistrikt ikke svarer til bydelsinddelingen, idet dele af distriktet p.t. er tillagt Ydre Østerbro (Klostervænget Skole).
Det er på den baggrund vurderingen, at den fortsatte elevtilgang og en harmonisering af distriktsgrænserne på sigt – uanset en udbygning af de eksisterende skoler – vil medføre behov for en ny 2-sporet skole på Ydre Nørrebro.
Eneste mulige placering af en ny skole er knyttet til baneterrænet ved Nørrebro Station – jfr. kommuneplan 1997. En placering der geografisk ikke er optimal.
Det er derfor korrekt, som anført af Havremarkens Skole og Hillerødgades Skole, at overbygningsskolen ikke er en endelig løsning på distriktets kapacitetsproblemer, men at skolen i givet fald vil være med til dels at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne, dels vil være med til at udskyde behovet for en evt. ny skole.
Der er fra Forvaltningen givet tilsagn om, at de eksisterende helhedsplaner for Rådmandsgades Skole og Havremarkens Skole vil blive revurderet, og at der nu udarbejdes en handlingsplan for Hillerødgades Skole, såfremt overbygningsskolen etableres. I den forbindelse er det vurderingen, at Rådmandsgades Skole uden væsentlige bygningsmæssige ændringer vil kunne ændres fra 3 spor (bh-klasse til 10. klasse) til en 4-sporet grundskole (bh-klasse til og med 7. klasse).
Forvaltningen er derimod enig med Havremarkens Skole i, at en evt. "flytning" af 8. og 9. klasserne til Heimdalsgade fortsat kun vil give muligheder for 2 spor på Havremarkens Skole (skolen har pt. ingen 10. klasser). Til gengæld vil overbygningsskolen give mere "luft" til skolen, der uanset en god helhedsplan for udbygning vil blive bygningsmæssigt presset ved 2 fulde spor (bh.-klasse – 9. klasse (ingen 10. klasse).
Overbygningsskolens placering i distriktet.
Et par af skolerne (Jagtvejens Skole og Hillerødgades Skole) finder placeringen af skolen i Heimdalsgade mindre god og er bekymrede for en negativ miljøpåvirkning.
Skolen i Heimdalsgade får efter Forvaltningens vurdering en central placering i bydelen, tæt ved Nørrebrocenteret, Nørrebro Station og Nørrebrohallen og umiddelbart op ad det grønne strøg, der med tiden vil knytte bydelen sammen. Der er samtidig tale om en bydel med mangel på fællesanlæg, beboerfaciliteter, idrætsanlæg mv., hvor etableringen af en overbygningsskole kunne medvirke til et løft af området.
Det er ikke vurderingen, at andre placeringer i bydelen vil give større sandsynlighed for mindre "miljøproblemer". Det er derimod vurderingen, at man netop ved opbygningen af en ny skole i øget grad pædagogisk har mulighed for at tage højde for områdets særlige forudsætninger og evt. særlige problemer.
Bygningens (Heimdalsgade 29-33) areal.
Rådmandsgades Skole giver i sit høringssvar udtryk for, at bygningen i Heimdalsgade er for lille til formålet.
Ejendommen i Heimdalsgade har et samlet areal på i alt 3.600 m2 + 500 m2 kælder – i alt 4.100 m2.
I Forvaltningens redegørelse af den 6. august 1998 vedr. etablering af en overbygningsskole er arealbehovet opgjort til i alt 5.100 m2. Heri er imidlertid dels indregnet en idræts- gymnastiksal, dels gangarealer m.v. på ca. 30 pct. af etagearealet.
I det konkrete forslag vedr. Heimdalsgade foreslås idræt og gymnastik afviklet i Nørrebrohallen umiddelbart på den anden side af Mimersgade, samtidig med at bygningens udformning og fleksibilitet gør det muligt at reducere gangarealet ganske væsentligt. Det er på den baggrund vurderingen, at der er tilstrækkeligt med areal i bygningen til at rumme en både god og spændende overbygningsskole.
Skolestrukturen i skoledistrikt 6 – Ydre Nørrebro.
Såfremt forslaget vedrørende etablering af en overbygningsskole på Ydre Nørrebro tiltrædes, vil der efterfølgende blive fremsat forslag med hensyn til en ændring af skolestrukturen i skoledistrikt 6 – Ydre Nørrebro.
DET KONKRETE PROJEKT
Overbygningsskolen foreslås etableret i en tidligere erhvervs-/industriejendom i Heimdalsgade 29-33. Grundstammen i bygningen, der oprindelig er bygget som rugbrødsfabrik, stammer fra tiden før 1. Verdenskrig, men bygningen er efterfølgende udvidet flere gange.
Ejendommen er velbeliggende i bydelen tæt ved Nørrebrocenteret, Nørrebro Station, Nørrebrohallen og det grønne strøg, der knytter bydelen sammen. Bygningen er placeret i et område, der i kommuneplanen er udlagt som C2-område (boliger og serviceerhverv). Der skal derfor udarbejdes lokalplan, før ejendommen kan ombygges og anvendes til overbygningsskole.
En stor del af bygningen, der er domicil for firmaet Skandinavisk Maskinimport v/ Max Fodgaard Holding (sælger), står i dag ubenyttet. Vinduer og tag i hovedbygningen er udskiftet/renoveret. Det samlede grundareal er på i alt 2.894 m2.
Bagsiden af bygningen vender ud til det tidligere baneterræn, der er udlagt som en grøn kile og cykelrute gennem bydelen. Det er tanken, at bagsiden af bygningen skal åbnes ud mod den grønne kile, og at en del af kilen kan benyttes som friareal.
Bygningen er for størstedelens vedkommende opbygget som en jernbetonkonstruktion, der giver meget stor fleksibilitet i indretningen – således udgør ca. halvdelen af stueetagen på i alt 1.400 m2 ét sammenhængende rum med relativ stor rumhøjde. Bygningen er opvarmet med fjernvarme.
Der vil være mulighed for at indrette en beskyttet skolegård i terrænnet, ligesom en del af taget over stueetagen vil kunne udnyttes som en spændende tagterrasse med udsyn ud over det grønne strøg.
Ejendommen er vurderet til 7.700.000 kr. (ejendomsvurdering 1998).
Efter forhandlinger med ejeren er der i samarbejde med Finansafdelingens 9. kontor udarbejdet en betinget slutseddel om køb af ejendommen for i alt 7.950.000 kr. Købet er betinget af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets, Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse senest den 15. december 1998.
Ejendommen overtages i givet fald den 1. februar 1999, men det indgår samtidig i betingelserne for købet, at sælger har tilladelse til (mod betaling af leje) at forblive i ejendommen indtil den 1. oktober 1999.
Miljøkontrollen har ikke registreret miljøproblemer på ejendommen, men der er iværksat en miljøundersøgelse, hvis resultat vil foreligge inden forelæggelse af sagen for Borgerrepræsentationen.
Der er ikke udarbejdet et konkret projekt til indretning af en overbygningsskole i ejendommen, men Arkitektgruppen København har i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet et idéoplæg baseret på ejendommen i Heimdalsgade. Der er på baggrund af oplæg fra Forvaltningen størrelsesmæssigt regnet med en skole med fem 8.-klasser, fem 9.-klasser og tre 10.klasser – i alt 13 klasser.
Idéoplægget er baseret på en opbygning af skolen i 4 – 5 temalinier, f.eks.:
IT og medie
Kultur og samfund
Kreativt værksted
Natur og Videnskab
Bevægelse og drama
Oplægget viser, at der kan indrettes en fleksibel og spændende overbygningsskole i bygningen. Det er dog – p.g.a. det begrænsede areal – forudsat, at evt. idrætsaktiviteter afvikles i Nørrebrohallen.
I Forvaltningens redegørelse af den 6. august 1998 er anlægsudgifterne til etablering af en overbygningsskole i en eksisterende industriejendom beregnet til i alt 47,5 mill. kr. inkl. inventar. Hertil skal lægges udgifterne til køb af den aktuelle ejendom i alt 8,1 mill. kr. – dvs. en samlet anlægsudgift på i alt 55,6 mill. kr.
Til sammenligning vil udgifterne til etablering af en tilsvarende overbygningsskole ved nybyggeri udgøre i alt 97,7 mill. kr. Hertil skal lægges udgifterne til et evt. grundkøb.
Tidsplan mv.
Under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse vil arbejdet med udarbejdelse af den nødvendige lokalplan blive iværksat ultimo 1998. Projekteringen forventes herefter at kunne igangsættes i september 1999 med forventet byggestart september år 2000. Overbygningsskolen vil på den baggrund kunne ibrugtages ved skoleårets start i år 2001.
De involverede skoler vil, så snart en evt. beslutning om etablering af skolen foreligger, blive inddraget i den videre proces gennem nedsættelse af en tværgående Styregruppe/byggeudvalg, der bl.a. i samarbejde med Forvaltningen skal tage stilling til valg af temalinier mv. og deltage i udarbejdelse af byggeprogram og projekt.
Økonomi
Samlet overslag (jfr. redegørelse af den 6. august 1998) over udgifterne til etablering af en overbygningsskole i Heimdalsgade 29-33 inkl. køb af ejendommen:
Aktivitet Udgift mill. kr.
Ombygningsudgift
inkl. omkostninger 39,10 mill. kr.
Inventar 8,40 mill. kr.
Køb af ejendommen 7,95 mill. kr.
Omkostninger ved køb 0,15 mill. kr.
I alt 55,60 mill. kr.
I 1999 afholdes alene udgifterne til køb af ejendommen samt 3,0 mill. kr. til påbegyndelse af den nødvendige projektering – i alt 11,1 mill. kr.
Som det fremgår af indstillingen vedr. bevilling af anlægsmidler til handleplanerne 1996-1999 i 1999, der fremlægges sideløbende med nærværende indstilling, er der inden for den samlede anlægsramme på folkeskoleområdet i 1999 reserveret 11,1 mill. kr. til etablering af en overbygningsskole.
Der kan på den baggrund anvises dækning for de samlede udgifter på i alt 11,1 mill. kr. i 1999 kr. under det for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen post 3.01.3 afsatte rådighedsbeløb.
Høring
De involverede skoler og Det Fællespædagogiske Råd er hørt om forslaget vedr. etablering af en overbygningsskole jfr. ovenfor.
Andre konsekvenser
Etableringen af en overbygningsskole kan evt. skabe behov for en justering af skole- og grunddistrikter. Det er endnu ikke muligt at vurdere behovet for en sådan justering.
BILAG VEDLAGT
· Situationsplan vedr. Heimdalsgade 29-33.
· Redegørelse vedr. etablering af en overbygningsskole af den 6. august 1998.
· Høringssvar.
Peter Rasmussen Jørn Larsen
3. J. nr. U88/98.
Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998 og 1999 på folkeskoleområdet.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives kapitalbevilling på i alt 18,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1996 fastlagte kapacitetsudvidelser,
at der gives kapitalbevilling på i alt 69,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1997 fastlagte kapacitetsudvidelser,
at der gives kapitalbevilling på i alt 35,60 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1998 fastlagte kapacitetsudvidelser, og
at der gives kapitalbevilling på i alt 14,80 mill. kr. til planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder mv. som led i gennemførelsen af de i Handleplan 1999 fastlagte kapacitetsudvidelser.
RESUMÉ
I oplægget til budgettet for 1999 var der afsat i alt 172,8 mill. kr. til gennemførelse af de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte handleplaner på folkeskoleområdet. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev beløbet reduceret med 1,5 mill. kr. til i alt 171,3 mill. kr. med henvisning til tidsforskydninger.
Med henblik på i 1999 at kunne fortsætte med nødvendig planlægning, projektering og gennemførelse af planlagte anlægsarbejder som led i de i handleplanerne fastlagte kapacitetsudvidelser anmodes om en kapitalbevilling på i alt 138,60 mill. kr.
Kapitalbevillingen og beskrivelsen af de enkelte arbejder er opdelt svarende til de enkelte handleplaner. Anlægsudgifterne i indstillingen er opgjort ved byggeomkostningsindeks 151.
SAGSBESKRIVELSE
Indledning
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 blev der afsat i alt 171,3 mill. kr. til anlægsopgaver mv. på folkeskoleområdet med henblik på videreførelse og fortsat realisering af de af Borgerrepræsentationen tidligere tiltrådte handleplaner (Handleplan 1996 – 1999/2000).
Målet med handleplanerne er gennem udbygning af de eksisterende skoler at imødekomme det øgede kapacitetsbehov, som den stigende elevtilgang tilsiger og samtidig at imødekomme den nye folkeskolelovs krav til faglokaler mm. De enkelte handleplaner (HP 96, HP 97, HP 98 og HP 99/2000) er tidligere godkendt af Borgerrepræsentationen.
Handleplanerne, der normalt omfatter 5-8 skoler, beskriver på baggrund af en nøje gennemgang og plan for hver enkelt skole kapacitetsmål, udbygningsmuligheder, anlægsøkonomi, tidsplan og etapedeling for udbygningen af den enkelte skole, idet skolerne af praktiske grunde (da de jo skal kunne fungere under udbygningen) typisk udbygges over en 4-5 årig periode.
Samlet omfatter handleplan 1996-1999/2000 i alt 25 skoler med en samlet anlægsøkonomi over årene på i alt 548 mill. kr. Handleplanernes anlægsøkonomi i de enkelte år danner samtidig udgangspunkt for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budgetoplæg. Der er i anlægsøkonomien i handleplanerne ikke regnet med udgifter til evt. grundkøb.
I forhold til de oprindelige forudsætninger for udbygningen og dermed anlægsbudgettet i 1999, har det med det vedtagne anlægsbudget for 1999 været nødvendigt at foretage en revurdering af de i handleplanerne forudsatte anlægsarbejder med henblik på udskydelse af en række arbejder, idet der i anlægsbudgettet bl.a. ikke er taget højde for en række grundkøb og etablering af en ny overbygningsskole, samtidig med at det er forudsat, at der af anlægsbudgettet skal afsættes midler til IT og et idrætsanlæg på Holmen.
Budget mill. kr.
Oplæg til anlægsbudget 1999 (folkeskoleområdet) 172,8 mill. kr.
Budgetreduktion vedtaget af BR - 1,5 mill. kr.
Overført fra 1998 6,7 mill. kr.
Reserveret til IT -10,0 mill. kr.
Faktisk anlægsbudget 1999 168,0 mill. kr.
På baggrund af udgifterne til de af Borgerpræsentationen tidligere godkendte handleplaner, samt udgifter til køb af grunde mv., etablering af overbygningsskole og et idrætsanlæg på Holmen samt flytning af Ungdomsskolen på Amager til Jemtelandsgade kan de planlagte anlægsudgifterne i 1999 opgøres til:
Udgifter (budgetgrundlag) mill. kr.
Handleplan 1996 28,3 mill. kr.
Handleplan 1997 84,0 mill. kr.
Handleplan 1998 37,9 mill. kr.
Handleplan 1999 15,9 mill. kr.
Handleplan 2000 1,5 mill. kr.
Køb af naboejendom til Sortedamskolen 9,4 mill. kr.
Køb af grund på Skoleholdervej 1,9 mill. kr.
Overbygningsskole, projektering inkl. ejendomskøb 11,1 mill. kr.
Idrætsanlæg på Holmen (skøn) 4,0 mill. kr.
Indretning af Ungdomsskole i Jemtelandsgade 3,0 mill. kr.
Anlægsudgifter I ALT 197,0 mill. kr.
Udskydelse af anlægsarbejder HP 96 – 99 - 29,0 mill. kr.
Faktiske anlægsudgifter 1999 168,0 mill. kr.
Som det fremgår, overstiger udgifterne til de planlagte og tidligere godkendte anlægsarbejder mm. den faktiske budgetramme med i alt 29 mill. kr., hvorfor det har været nødvendigt at udskyde anlægsarbejder for et tilsvarende beløb i de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte handleplaner for at opnå den nødvendige balance i anlægsbudgettet.
I vurderingen af mulighederne for at udskyde anlægsarbejder, er der taget udgangspunkt i arbejder, der ikke umiddelbart vil påvirke skolernes kapacitet. Udskydelserne vedrører bl.a. følgende skoler: HP 96 (Ålholm Skole, Hyltebjerg Skole og Dyvekeskolen), HP 97 (Kirsebærhavens Skole, Klostervængets Skole og Strandvejsskolen), HP 98 (Skolen ved Sundet) og HP 99 (Amager Fælled Skole og Sortedamskolen).
Udskydelserne vil blive drøftet nærmere med de berørte skoler og bydele. Udskydelsen af anlægsarbejderne til år 2000 betyder, at de godkendte handleplaner på skolerne må revideres, med mindre der tilvejebringes tilsvarende yderligere anlægsmidler i år 2000.
Efter udskydelsen af en række anlægsarbejder kan udgifterne til de enkelte handleplaner i 1999 herefter opgøres til:
Handleplan anlægsudgift 1999
Handleplan 1996 18,60 mill. kr.
Handleplan 1997 69,60 mill. kr.
Handleplan 1998 35,60 mill. kr.
Handleplan 1999 14,80 mill. kr.
Handleplan 1996-1999/2000 I alt 138,60 mill. kr.
som der søges bevilling om i denne indstilling.
På folkeskoleområdet resterer herefter i alt 29,40 mill. kr. mill. kr. til:
Udgift 1999
Køb af naboejendom til Sortedamskolen 9,40 mill. kr.
Køb af grund på Skoleholdervej 1,90 mill. kr.
Overbygningsskole, projektering inkl. ejendomskøb 11,10 mill. kr.
Idrætsanlæg Holmen (skøn) 4,00 mill. kr.
Indretning af Ungdomsskole i Jemtelandsgade 3,00 mill. kr.
I alt 29,40 mill. kr.
Borgerrepræsentationen har tidligere godkendt købet af naboejendommen til Sortedamskolen. Udgifterne til køb af en ejendom i Heimdalsgade til overbygningsskole og dækning af projekteringsudgifterne i 1999 fremlægges i en særskilt indstilling sideløbende med nærværende indstilling.
De øvrige projekter mv. vil der efterfølgende blive søgt bevilling til.
BESKRIVELSE AF DE ENKELTE HANDLEPLANER
Handleplan 96
Dyvekeskolen
Håndværksmæssig afslutning af påbegyndt etape 2 indeholdende 3 fællesrum samt udearealer.
Projektering og omkostninger 0,52 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 1,00 mill. kr.
I alt kr. 1,52 mill. kr.
Afsluttende projektering af etape 3 og 4, der bl.a. omfatter den håndværksmæssige udførelse af etape 3 indeholdende ombygning af hhv. lærerværelse, kontorer samt forhal til mediatek.
De håndværksmæssige arbejder på etape 3 udskydes.
Hyltebjerg Skole
Projektering og omkostninger 0,10 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 3,43 mill. kr.
I alt kr. 3,53 mill. kr.
Håndværksmæssig afslutning af påbegyndt etape 2, som indeholder nye kontor- og lærerværelsesfaciliteter og ny ungdomsskole. Derudover afslutning af 3. etape med edb-lokale og info-center, musikrum i skolebetjentbolig og tandlægeklinik. De udskudte arbejder i forhold til handleplanen vedrører færdiggørelse af udeareal med natur- og teknik samt indskolingshave og renovering af en række faglokaler og aulaen.
Rødkilde Skole
Videreføres under HP99
Rådmandsgades Skole
Projektering og omkostninger 0,48 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 9,95 mill. kr.
I alt kr. 9,43 mill. kr.
Arbejderne omfatter den håndværksmæssige færdiggørelse af tilbygning indeholdende 6 basislokaler, 1 børnehaveklasse, et musiklokale, sløjdlokale, sikringsrum samt div. birum. Indkøb af inventar. Herudover reetablering af friarealerne.
Den samlede udvidelse af skolen fra 2 til 3 spor afsluttes hermed i løbet af 1999. Etableres som foreslået en overbygningsskole i distriktet, vil skolen i stedet uden væsentlige ændringer kunne fungere som en 4-sporet "fødeskole" med bh-klasse til og med 7. klasse.
Ålholm Skole
Projektering og omkostninger 0,40 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr.
I alt kr. 0,40 mill. kr.
De oprindelige planlagte aktiviteter omfatter projektering og udførelse af etape 4, der er den sidste etape i helhedsplanen, og omfatter enkelte indvendige ombygningsarbejder samt etablering af grupperum til aflastning af klasselokalerne.
De håndværksmæssige arbejder udskydes, således at der i 1999 kun søges om penge til projektering af 4. og sidste etape.
Øster Farimagsgades Skole
Projektering og omkostninger 0,13 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 3,59 mill. kr.
I alt kr. 3,72 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter håndværksmæssige arbejder og tilsyn mv. ved udførelse af den sidste etape påbegyndt i 1998. Ved ombygninger etableres en ny børnehaveklasse, 5 stk. basislokaler, EDB-lokale, sløjdværksted, billedkunst, div. toiletter samt musikrum. Herudover bearbejdning af friarealet.
Samlet oversigt HP 96
Dyvekeskolen 1,52 mill. kr.
Hyltebjerg Skole 3,53 mill. kr.
Rødkilde Skole (flyttet til HP 99) -
Rådmandsgade Skole 9,43 mill. kr.
Ålholm Skole 0,40 mill. kr.
Øster Farimagsgades Skole 3,72 mill. kr.
HP 96 I ALT 18,60 mill. kr.
Handleplan 97
Bellahøj Skole
Projektering og omkostninger 1,60 mill. kr.
Håndværkerudgifter 15,14 mill. kr.
I alt 16,74 mill. kr.
Projektets etape 1, der omfatter opførelse af en ny tilbygning med 7 faglokaler, er påbegyndt i 1998 og færdiggøres til skolestart 1999.
Desuden påbegyndes etape 2 i 1999. Etape 2 omfatter en række ombygningsarbejder i den eksisterende skolebygning, herunder indretning af basislokaler, grupperum, specialcenter, musiklokale, informationscenter og udvidelse af lærerværelset. I løbet af 1999 indrettes 6 basislokaler, grupperum og et musiklokale i tidligere faglokaler. Etape 2 forventes færdiggjort i 2000.
Holbergskolen
Projektering og omkostninger 0,60 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 6,37 mill. kr.
I alt kr. 6,97 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udgifter til afsluttende projektering mv. af samtlige etaper i helhedsplanen. Håndværksmæssige arbejder ved de nordlige tilbygninger i etape 1, indeholdende 5 basislokaler, et indskolingsværksted, et grupperum samt 2 toiletter.
Skolen på Islands Brygge
Projektering og omkostninger 0,42 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 14,45 mill. kr.
I alt kr. 14,87 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter primært håndværksmæssige arbejder og tilsyn m.v. ved opførelse af etape 1, ny bygning. Den nyopførte bygning indeholder 4 basislokaler til nyetablerede 6. og 7. klasser, faglokaler til undervisning i musik, gymnastik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd og natur/teknik, samt diverse birum. Bygningen bliver færdiggjort i løbet 1999.
Desuden er indeholdt et mindre beløb til projektering af etape 2, som omfatter enkelte ombygninger samt renovering af tag i eksisterende skolebygning.
Kirsebærhavens skole
Projektering og omkostninger 1,30 mill. kr.
Håndværkerudgifter 14,52 mill. kr.
I alt 15,82 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter færdiggørelse af helhedsplanens etape 1 omfattende genhusning af PPR-center og heldagsskole. Hovedaktiviteten er opstart og gennemførelse af ca. halvdelen af en nybygget fløj med 12 nye basislokaler med tilhørende grupperum. Etapen omfatter derudover opførelse af en ny gymnastikbygning.
I forhold til helhedsplanen er nybyggeriet udskudt, så det først ibrugtages til skolestart år 2000 i stedet for ved årsskiftet 1999/2000.
Klostervængets skole
Etaperne 3-6, som omhandler en renovering og tilpasning af skolens faglokaler og værksteder, udskydes til senere.
Helhedsplanens etape 1 og 2 er afsluttede. Skolen er derved tilført 6 nye basislokaler, 6 nye grupperum, nyt informationscenter samt udvidet lærerværelse.
Strandvejsskolen
Projektering og omkostninger 0,98 mill. kr.
Håndværkerudgifter 14,22 mill. kr.
I alt 15,20 mill. kr.
Etape 1, der består i opførelse af en ny bygning med faglokaler til sløjd, billedkunst, natur-teknik, hjemkundskab, håndarbejde og musik samt en gymnastiksal, er påbegyndt i 1998 og færdiggøres til skolestart 1999.
Påbegyndelsen af den efterfølgende etape 2, der bl.a. omfatter konvertering af et fysiklokale til basislokale og grupperum, indretning af informationscenter og en række omplaceringer, foreslås udskudt til 2000.
Samlet oversigt HP 97
Bellahøj Skole 16,74 mill. kr.
Holbergskolen 6,97 mill. kr.
Skolen på Islands Brygge 14.87 mill. kr.
Kirsebærhavens Skole 15,82 mill. kr.
Klostervængets Skole (Udskydes) -
Strandvejsskolen 15,20 mill. kr.
HP 97 I ALT 69,60 mill. kr.
Handleplan 98
Christianshavns Skole
Projektering og omkostninger 4,20 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 0,50 mill. kr.
i alt kr. 4,70 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udgifter til projektering mv. af helhedsplanen. Der er taget udgangspunkt i den oprindeligt fremlagte helhedsplan fra juni 1997. Derudover kan der blive behov for fremrykning af visse arbejder med henblik på tilpasning i forhold til den nødvendige kapacitet.
I helhedsplanen for Christianshavns Skole var der oprindelig regnet med anlægsarbejder i 1999 for i alt 16,3 mill. kr. under forudsætning af, at der ultimo 1997 var truffet beslutning om udvidelse af den eksisterende skole og samtidig bevilget de i helhedsplanen forudsatte 4,7 mill. kr. til projektering i 1998.
Som følge af, at principbeslutningen vedr. udbygningen af skolekapaciteten på Christianshavn først er truffet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 (oktober 1998), er gennemførelsen af helhedsplanen for skolen rykket ca. et år.
Ved principbeslutningen om udbygningen af den eksisterende Christianshavns Skole er der af Borgerrepræsentationen taget udgangspunkt i en samlet anlægsøkonomi på i alt 48,8 mill. kr. indeholdende renoveringsudgifter på i alt 14,2 mill. kr. (til istandsættelse af bl.a. tag og tagetage) – ud over, hvad der er indeholdt i den godkendte helhedsplan.
Husum Skole
Projektering og omkostninger 0.50 mill. kr.
Håndværkerudgifter 4,70 mill. kr.
I alt 5,20 mill. kr.
Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor.
Helhedsplanens etape 1 er under udførelse i 1998 og kan ibrugtages ved skolestart 1999. Etape 1 omfatter: Opførelse af ny bygning til børnehaveklasser, samt ombygning af eksisterende lokale til musiklokale.
Helhedsplanens etape 2 omfatter ombygningsarbejder på den eksisterende skole. Disse arbejder igangsættes medio 1999 og skal udføres kontinuert over årsskiftet år 1999/2000, med en løbende ibrugtagning af de færdigombyggede områder.
Katrinedals Skole
Projektering og omkostninger 0,70 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 11,00 mill. kr.
I alt kr. 11,70 mill. kr.
Aktiviteter omfatter håndværksmæssig udførelse af etape 2 og påbegyndelse af etape 3. Ved ombygning etableres 3 børnehaveklasselokaler, et basislokale, talepædagog/psy-kolog-kontor, indskolingsværksted, specialklasse, grupperum, div. birum samt informationscenter.
Lykkebo skole
Projektering og omkostninger 1,34 mill. kr.
Håndværkerudgifter 8,66 mill. kr.
I alt 10,00 mill. kr.
Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor.
Helhedsplanens etape 1 er under udførelse og ibrugtages ved skolestart i år 1999. Den omfatter renovering af elevtoiletter samt etablering af 4 nye basislokaler.
Helhedsplanens etape 2 igangsættes for at kunne ibrugtages ved skolestart år 2000. Den omfatter følgende arbejder: - opførelse af ny bygning til musik/håndarbejdslokale, - etablering af basislokale og støttecenter i skolebetjentbolig samt etablering af 2 basislokaler i eksisterende håndarbejdslokale.
Skolen ved Sundet
Projektering og omkostninger 1,25 mill. kr.
Håndværkerudgifter 2,75 mill. kr.
I alt 4.00 mill. kr.
Den samlede helhedsplan omfatter en udvidelse fra 2-3 spor.
I 1998 er der udarbejdet projektforslag for den samlede helhedsplan samt hovedprojekt for etablering af elevator og inddragelse af skolebetjentbolig.
Helhedsplanens etape 1, der kan ibrugtages ved skolestart i 1999, omfatter etablering af elevator samt inddragelse af skolebetjentbolig til midlertidigt basislokale. Derudover igangsættes projektering og udførelse af jord- og terrænarbejder for den ny science- pavillon, som kan ibrugtages ved skolestart år 2000.
Dele af arbejderne i etape 1 – etablering af informationscenter og flytning af pædagogisk værksted udskydes.
Samlet oversigt HP 98
Christianshavns Skole 4,70 mill. kr.
Husum Skole 5,20 mill. kr.
Katrinedals Skole 11,70 mill. kr.
Lykkebo Skole 10,00 mill. kr.
Skolen ved Sundet 4,00 mill. kr.
HP 98 I ALT 35,60 mill. kr.
Handleplan 99
Brønshøj Skole
Projektering og omkostninger 1,95 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr.
I alt kr. 1,95 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for alle etaper i helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdigøres i år 2000.
Østrigsgade Skole
Projektering og omkostninger 2,16 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr.
I alt kr. 2,16 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdiggøres i år 2000.
Amager Fælled Skole
Projektering og omkostninger 0,18 mill. kr.
Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr.
I alt 0,18 mill. kr.
I helhedsplanens budget for 1999 er der afsat 1,6 mill. kr. til projektering og 0,2 mill. kr. til akutte arbejder i forbindelse med etablering af et småbørnscenter.
På grund af flytning fra småbørnscenterets eksisterende lokaler er etableringen af småbørnscenteret påbegyndt i 1998. Indretningen af Småbørnscenterets lokaler færdiggøres i 1999. Desuden påbegyndes projekteringen af et gymnastikdepot til fælles brug for skolen og småbørnscenteret.
Da der ikke er akutte kapacitetsmæssige problemer på skolen og i distriktet, foreslås den øvrige projektering udskudt til 2000.
Havremarkens Skole
Projektering og omkostninger 1,44 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 0,00 mill. kr.
I alt kr. 1,44 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udgifter til projektering mv. af samtlige etaper i helhedsplanen.
Skolen indgår som én af de 3 skoler, der i givet fald skal fungere som "fødeskole" for en evt. kommende overbygningsskole på Ydre Nørrebro.
Skolens handlingsplan skal derfor i givet fald revideres i overensstemmelse hermed, før projekteringen vil blive iværksat.
Kildevældsskolen
Projektering og omkostninger 1,13 mill. kr.
Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr.
I alt 1.13 mill. kr.
Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af samlet projektforslag for alle etaper i helhedsplanen samt opfølgende hovedprojektering. Projekteringen færdigøres i år 2000.
Ny skole i Brønshøj (Skoleholdervej)
Byggeprogram og arkitektkonkurrence 1,00 mill. kr.
I alt 1,00 mill. kr.
Udarbejdelse af byggeprogram samt afholdelse af konkurrence i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet med henblik på valg af rådgiver til projektering af en ny 2-sporet skole i Brønshøj. Konkurrencen planlægges udskrevet i forsommeren 1999.
Byggeriet af skolen inkl. udarbejdelse af byggeprogram, projektering, udbud og lokalplan samt opførelse af skolen vurderes til at strække sig over 4-5 år. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har som led i udarbejdelse af byggeprogrammet tilsluttet sig, at der nedsættes en styregruppe med deltagelse af forskellige interesseorganisationer, repræsentanter fra lokalområdet samt Forvaltningen.
Som følge af det relativt lange tidsperspektiv for etableringen af den nye skole er det nødvendigt af hensyn til sikringen af den nødvendige kapacitet i området at starte planlægningen af skolen nu.
Skolen foreslås placeret på et areal på i alt ca. 20.000 m2 på Skoleholdervej, der i Kommuneplan 1997 er udlagt til formålet. Bortset fra en villagrund, som ejeren har sat til salg, er de øvrige grunde inden for arealet ejet af Københavns Kommune. Der er indenfor anlægsbudgettet reserveret 1,9 mill. kr. til køb af den private grund (jfr. indledningen), hvorom der senere vil blive fremsat særskilt bevillingsforslag.
På de øvrige matrikler ligger bl.a. de såkaldte "Røde Barakker" indeholdende 18 lejemål samt en beboelsesejendom med 8 lejemål. Disse bygninger forudsættes nedrevet og beboerne genhuset. Den eksisterende bevaringsværdige "Gule Gård" på den vestlige del af arealet forudsættes bevaret.
Sortedamskolen
Projektering og omkostninger 2,07 mill. kr.
Håndværkerudgifter 0,00 mill. kr.
I alt 2,07 mill. kr.
Der udføres projektforslag for den samlede byggesag samt hovedprojektering af byggeriets fase 1, som omfatter tilbygning på den eksisterende gymnastiksal. Derved etableres 6 nye basislokaler med grupperum som kan ibrugtages ved skolestart år 2000.
Rødkilde Skole
Projektering og omkostninger 0,75 mill. kr.
Håndværksmæssige arbejder 2,62 mill. kr.
I alt kr. 3,37 mill. kr.
De planlagte aktiviteter omfatter dels udførelse af etape 1, informationscenter m.v. (restarbejde fra HP96). Desuden projektering og udførelse af første del af etape 2, der omfatter nybygning med klasselokaler, faglokaler mv. for et ekstra spor, samt enkelte ombygninger i eksisterende bygninger. Derudover vil mulighederne for indarbejdelse af lokaler herunder eventuel projektering til udvidelse af fritidshjemskapaciteten på skolen indgå.
Rødkilde Skole er flyttet fra HP 96 til HP99, og der er udarbejdet en ny helhedsplan for skolen m.h.p. en udvidelse af skolen til 4 spor – dvs. med et spor mere end forudsat i HP 96. Budgetmæssigt har der i HP 99 kun været mulighed for at afsætte 3,3 mill. kr. til skolen i 1999, hvilket indebærer risiko for en utilstrækkelig kapacitet på skolen ved skolestart i år 2000.
Forberedelse af HP 2000
Udarbejdelse af helhedsplaner i 1999
med henblik på handleplan 2000 1,50 mill. kr.
I alt 1,50 mill. kr.
Samlet oversigt HP 99
Brønshøj Skole 1,95 mill. kr.
Østrigsgades Skole 2,16 mill. kr.
Amager Fælled Skole 0,18 mill. kr.
Havremarkens Skole 1,44 mill. kr.
Kildevældsskolen 1,13 mill. kr.
Ny skole i Brønshøj (Skoleholdervej) 1,00 mill. kr.
Sortedamskolen 2,07 mill. kr.
Rødkilde Skole 3,37 mill. kr.
Forberedelse af HP 2000 1,50 mill. kr.
HP 99 I ALT 14,80 mill. kr.
Generelt
Hensigtserklæringen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 om øget samordning af fritidshjem og skoler, har der kun i begrænset omfang været mulighed for at inddrage i nærværende indstilling, der jo primært bygger på tidligere godkendte handleplaner og videreførelse af allerede færdigprojekterede projekter og igangværende anlægsopgaver.
Uanset dette vil hensigtserklæringens krav om øget samordning af skole- og fritidshjemsudbygningen - i det omfang det skønnes realistisk - blive inddraget i det videre arbejde med de foreliggende handleplaner.
Selv om hensigtserklæringen således først og fremmest retter sig mod kommende helhedsplaner og fritidshjemsprojekter, er der dog i et par af projekterne i indstillingen lagt op til en øget koordinering mellem skoler og fritidshjem.
Økonomi
Samlede udgifter til de i 1999 foreslåede nødvendige anlægsarbejder mv. med henblik på gennemførelse af de i handleplan 1996 – 1999 godkendte kapacitetsudvidelser på folkeskoleområdet:
Handleplan anlægsudgift i 1999
Handleplan 1996 18,60 mill. kr.
Handleplan 1997 69,60 mill. kr.
Handleplan 1998 35,60 mill. kr.
Handleplan 1999/2000 14,80 mill. kr.
I alt 138,60 mill. kr.
Der kan anvises dækning for de samlede udgifter på i alt 138,60 mill. kr. på budgettet for 1999 under det for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen post 3.01.3 afsatte rådighedsbeløb.
Høring
Handleplanerne er udarbejdet i samarbejde med de enkelte skoler. I det omfang anlægsbudgettet for 1999 har gjort det nødvendigt med ændringer eller udskydelser i handleplanerne, vil disse blive drøftet med de berørte skoler (og bydele).
Andre konsekvenser
Ingen
BILAG VEDLAGT
Ingen.
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
4. J. nr. U118/98.
Kapitalbevilling på i alt 7.331.510 kr. vedrørende etablering af 66 fritidshjemspladser på Ydre Østerbro, 24 fritidshjemspladser til specialklassebørn på Ydre Nørrebro og flytning af fritidsklubben "Teaterbutikken".
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der etableres et fritidshjem til 66 børn i eksisterende lokaler på Carl Nielsens Allé 9, Ydre Østerbro til et beløb på i alt kr. 4.345.000,
at der etableres et fritidshjem til 24 specialklassebørn i et tidligere motorlærelokale på Jagtvejens Skole til et beløb på i alt kr. 1.775.000, og
at den selvejende fritidsklub "Teaterbutikken" flyttes til Brune Kødby, og at der indrettes lokaler for et beløb på i alt kr. 1.211.000.
RESUMÉ
Da der er behov for fritidshjemspladser på Ydre Østerbro, foreslås det som led i opfyldelsen af pladsgarantien, at der etableres 66 fritidshjemspladser på Carl Nielsens Alle 9.
Der er endvidere behov for et fritidshjem til 24 specialklassebørn på Jagtvejens Skole. Fritidshjemmet indrettes i skolens motorlærelokale, som ikke længere benyttes til undervisning.
Som led i Byfornyelsen skal institutionen "Teaterbutikken" fraflytte sine lokaler i baghuset på Gasværksvej 33 og etableres i lokaler i Brune Kødby.
SAGSBESKRIVELSE
Carl Nielsens Allè 9.
Til brug for opfyldelse af pladsgarantien ved skolestart den 1. august 1998, manglede der 25 pladser til elever på Kildevældsskolen og Strandvejsskolen. Der blev i den forbindelse indrettet 25 midlertidige pladser i en af de ledige bygninger på det tidligere Øresundshospital, Carl Nielsens Allè 9, 2100 København Ø. Forvaltningen har vurderet, at behovet for de kommende år vil være 66 pladser, og bygningen på Carl Nielsens Allè er så rummelig, at der sideløbende med etablering af de midlertidige pladser er arbejdet med projektering af de permanente pladser.
Indretningen af de midlertidige lokaler indgår som en del af den permanente institution.
Projektbeskrivelse
Ejendommen er opført i 1907 i 3 sammenhængende bygninger. Det foreslåede areal på i alt 590 m2 fremstår i særdeles god stand og har i de senere år fungeret som film/lydstudie under Arbejdssekretariatet og er delvis ombygget til dette formål.
Stueetagen indrettes med 3 grupperum, hobby/værksteder, toiletter, handicaptoilet, personalerum, kontor samt rengøringsdepot. I kælderen indrettes fjerndepot samt børne- og voksengarderober. Eksisterende toiletter i kælderen og eksisterende toilet/baderum genanvendes. Udearealet, som er på 810m2 ,bliver opdelt, så de aktiviteter, der er mest støjende, placeres længst væk fra AIDS-fondens kontorer, som er i den resterende del af huset. Det er aftalt med AIDS-fonden, at man efter en prøveperiode kan drøfte, om der er behov for yderligere opsætning af lydregulering.
Der vil blive indgået lejekontrakt med Ejendom- og Kulturforvaltningen med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse. Der er aftalt en årlig leje på 388 kr. pr. m2.
Institutionen skal i første omgang dække behovet for fritidshjemspladser til både Kildevældsskolen og Strandvejsskolen, men skal på længere sigt i forbindelse med realisering af helhedsplanen for Kildevældsskolen, (hvor der er regnet med indpasning af fritidshjemspladser), kun dække behovet til Strandvejsskolen.
Normering
Institutionen normeres med 66 fritidshjemspladser.
Statistik
Den kommende institution er beliggende i pladsanvisningsdistrikt Ydre Østerbro, hvor dækningen pr. 1. oktober 1998 med befolkningstal pr. januar 1998 er følgende:
Ydre Østerbro Hele kommunen
6 – 9 årige 79 (85) 72
Tallet i parentes viser dækningen efter tilvæksten af de nye pladser.
Arbejdets udførelse
Byggeriet forventes igangsat 1. marts 1999 og afsluttes 1. juli 1999. Institutionen kan herefter ibrugtages efter endt montering den 1. august 1999.
Økonomi vedrørende Carl Nielsens Allè 9.
Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 3.797.000
Grundudgifter kr. 315.000
Montering kr. 183.000
Øvrige udgifter kr. 20.000
I alt kr. 4.345.000
Prisen pr. plads (66 fritidshjemspladser) er på 70.112. Udgiften til montering af de 25 midlertidige pladser er medtaget i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bemyndigelse til at gennemføre mindre pladsgivende projekter over sommeren. Udgiften er medregnet i pladsprisen. Af den samlede udgift forventes kr. 500.000 afholdt i 1998 og kr. 3.845.510 i 1999.
Jagtvejens Skole.
Det har fra skolens side været et stort ønske at få etableret et fritidshjem for skolens specialklassebørn på selve skolen. Af pædagogiske grunde vurderes det som en væsentlig fordel, at børnene, der kommer fra flere skoledistrikter, undgår at skifte miljø i skolehverdagen.
Projektbeskrivelse
Fritidshjemmet indrettes i skolens eksisterende motorlærelokaler i parterreetagen. Lokalerne benyttes ikke længere til undervisning. Fritidshjemmet kommer til at indeholde 2 grupperum med et tilliggende køkken, børnegarderobe og børnetoiletter. Endvidere vil der blive etableret personalerum, personaletoilet og personalegarderobe.
Fritidshjemmet får direkte udgang til et legeareal, som indrettes i en del af skolens friareal, og som p.t. ikke benyttes af skolen.
Statistik
Den kommende institution er beliggende i pladsanvisningsdistrikt Ydre Nørrebro, men da institutionen er bydækkende, er dækningsgraden irrelevant for lokalområdet.
Arbejdets udførelse
Ombygningen forventes igangsat februar 1999 og afsluttes juli 1999. Pladserne kan herefter ibrugtages efter endt montering den 1. august 1999.
Økonomi vedrørende Jagtvejens Skole.
Byggeudgiften er beregnet ved indeks 148 pr. januar 1998.
Byggeudgifter inkl. omkostninger kr. 1.260.000
Grundudgifter kr. 275.000
Montering kr. 240.000
I alt kr. 1.775.000
Pladsprisen er på kr. 73.958, baseret på 24 specialpladser, der kræver flere m2 pr. plads. Udregnet i forhold til normalbørn (44 børn) er pladsprisen kr. 40.300 pr. plads. Af den samlede udgift forventes kr. 200.000 afholdt i 1998 og kr. 1.575.000 i 1999.
"Teaterbutikken", Brune Kødby.
Institutionen har i dag til huse i lokaler på Gasværksvej 33, baghuset. Ifølge Byfornyelsesbeslutning vedtaget i Borgerrepræsentationen i april 1994 skal baghuset Gasværksvej 33, nedrives, når der er fundet ny placering for institutionens aktiviteter. Institutionen bor til leje i lokalerne.
Fritidsklubben "Teaterbutikken" fungerer som "teaterskole" for 39 børn og unge i alderen 10 – 14 år. Institutionen indskriver børn fra hele kommunen.
Bortset fra gårdarealet er byfornyelsen i karréen nu afsluttet, og der presses kraftigt på fra blandt andet Byfornyelsesselskabets side for at få institutionen flyttet og baghuset nedrevet. Samtidig har institutionen meget dårlige fysiske rammer.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fået mulighed for midlertidigt at leje bygning nr. 70 og 72 samt et areal til opstilling af pavilloner i Brune Kødby af Arbejdssekretariatet. Lokalerne indrettes midlertidigt til brug for klubben "Teaterbutikken". Forvaltningen arbejder sammen med Arbejdssekretariatet for permanent at placere "Teaterbutikken" i Brune Kødby, hvor institutionen med sine aktiviteter vil passe godt ind.
Projektbeskrivelse
Bygning nr. 70 på 282 m2 indrettes som teatersal med sceneopbygning, tilskuerpladser og cafe. Pavillonbyggeriet i alt 140 m2 indrettes som opholdsrum med tilhørende faciliteter for børn og personale og bygning 72 på 35 m2 indrettes til kontor.
Der er i forbindelse med flytning af institutionen til de midlertidige lokaler mulighed for at opnormere institutionen med ca. 25 pladser.
Arbejdets udførelse
Ombygningen kan igangsættes medio december 98 og forventes at kunne afsluttes den l. marts 1999.
Økonomi vedrørende "Teaterbutikken", Brune Kødby.
Byggeudgifter – bygning 70, 72 og pavilloner Kr. 831.000
Honorar og omkostninger Kr. 90.000
Montering Kr. 240.000
Øvrige udgifter Kr. 50.000
I alt Kr. 1.211.000
Udgiften afholdes med kr. 120.000 i 1998 og kr. 1.091.000 i 1999. Der er med Arbejdssekretariatet aftalt en årlig leje for bygning 70 og 72 på kr. 251 pr. m2. Den årlige leje for pavillonerne er på kr. 120 pr. m2.
HØRING:
Bestyrelsen for den selvejende klub er enig i, at institutionen flyttes til midlertidige lokaler i Brune Kødby.
ØKONOMI
Oversigt over de samlede udgifter til de foreslåede anlægsarbejder med henblik på gennemførelse af de i indstillingen beskrevne projekter:
Projekter anlægsudgift
Carl Nielsens Alle 9 4.345.000 mill. Kr.
Jagtvejens Skole 1.775.000 mill. Kr.
"Teaterbutikken" 1.211.000 mill. Kr.
I alt 7.331.000 mill. Kr.
Kassemæssig dækning kan anvises af det på budgettet for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 Fritidshjem afsatte rådighedsbeløb, heraf kr. 820.000 i 1998 og kr. 6.511.000 i 1999.
BILAG VEDLAGT
· Situationsplan over institutionens beliggenhed Carl Nielsens Allè 9.
· "Teaterbutikken" situationsplan, beskrivelse af projektet.
Peter Rasmussen
Jørn Larsen
5. J. nr. U120/98.
IT-satsningen 1999.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der på konto 3.01.1 folkeskoler afsættes 6.051.000 kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen på folkeskolerne i BR-Kommunen,
at der på konto 3.41.1 gymnasieskoler afsættes 1.932.000 kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen på gymnasierne,
at der på overføres 2.017.000 kr. til forsøgsbydelene til dækning af udgifterne til IT-satsningen på folkeskolerne, og
at det afsatte beløb på konto 3.01.3 folkeskoler anlæg reduceres med 10 mill. kr. til dækning af udgifterne til IT-satsningen.
RESUMÉ
På Borgerrepræsentationens møde den 12. december 1996 blev vedtaget en IT-satsning på undervisningsområdet. Målet blev for år 2000 bl.a. fastsat til en tidssvarende IT-arbejdsplads for hver 7,5 elev i folkeskolen og en for hver 5. elev på gymnasier og HF-kurser.
På udvalgets møde den 6. maj 1998 blev behandlet status vedrørende IT-satsningen. På baggrund heraf blev der fremsat et budgetønske om en udvidelse på 16 mill. kr. for at fortsætte satsningen i 1999. I det vedtagne budget indgik ikke midler til denne fortsættelse, men det blev tilkendegivet, at der kunne overføres et beløb på 10 mill. kr. fra anlægsbudgettet.
Hertil kommer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget har stillet forslag om at overføre 1,7 mill. kr. fra 1998 til IT-satsningen i 1999 for at sikre IT-medarbejderne på gymnasier/HF.
På denne baggrund er udarbejdet forslag om afsættelse af i alt 11,7 mill. kr. til IT-satsningen i 1999.
SAGSBESKRIVELSE
For at sikre færdiggørelse af IT-satsningens igangsatte aktiviteter:
· efterudddannelse af undervisere
· opbygning af pædagogiske miljøer
· installation af lokal- og sektornet
· etablering af service- og supportfunktioner
kan der indenfor den foreslåede udgiftsramme på i alt 11,7 mill. kr. opstilles følgende forslag til videreførsel af IT-satsningen i 1999:
Antal institutioner
BR-København
Bydele
I alt
Indskolingsværksteder
11 BR-København
1.233.100
411.033
1.644.133
Multimedieværksteder
8 BR-København
770.400
256.800
1.027.200
Sektornet/komnet
601.506
159.894
761.400
Grundkursus, folkeskoler
11 BR-København
1.303.500
434.500
1.738.000
Skolekurser gymnasier
1.656.688
-
1.656.688
IT-medarbejder gymnasier
1.350.000
-
1.350.000
Service og support
1.600.000
425.316
2.025.316
Ekstern evaluering
275.000
91.500
366.500
Indkøb af udstyr
893.303
237.460
1.130.763
Total
9.683.497
2.016.503
11.700.000
Fordelingen mellem BR-København og Bydelene er foretaget ud fra de senest kendte oplysninger om eleverne (skoleåret 1998/99). Andelen for bydelene udgør for folkeskolerne 25 %, medens den for eleverne incl. gymnasier og HF-elever udgør 21 %.
Forslaget indebærer, at der – ud over den foreslåede overførsel på 1,7 mill. kr. til gymnasieområdet - skal afsættes følgende beløb:
BR-København folkeskoler 6.051.000 kr.
BR-København gymnasier 1.932.000 kr.
Forsøgsbydelene 2.017.000 kr.
Det foreslås, at dette beløb – 10 mill. kr. - overføres fra det afsatte beløb på konto 3.01.3 anlægsudgifter folkeskolen. Udmøntningen af det resterende anlægsbeløb fremgår af sag nr. 4. Som det fremgår heraf, vil ændringen i beløbet ikke umiddelbart påvirke skolernes kapacitet.
Med udgangen af skoleåret 1998/99 vil de sidste ekstraordinære kursusforløb på folke- og gymnasieskolerne være tilendebragt, og etableringen af de pædagogiske IT-miljøer/værksteder som opfølgning på kursusaktiviteten vil ligeledes være afsluttet.
Det forudsættes, at den ordinære bevilling – ca. 8,5 mill. kr. i 1999 incl. bydele – anvendes til anskaffelse og udskiftning af udstyr.
Med den foreslåede tilførsel vil der blive skabt mulighed for at sikre den fortsatte gennemførelse af den af Borgerrepræsentationen vedtagne satsning på IT-området.
Ud fra de senest foreliggende prognoser for elevtallene i folke- og gymnasieskolen forventes det, at antallet af elever pr. arbejdsplads ved udgangen af 1999 vil udgøre følgende:
Folkeskolen godt 9 elever/arbejdsplads
Gymnasieskolen godt 5 elever/arbejdsplads
Som det fremgår er måltallene ikke fuldt ud nået ved udgangen af 1999, men dette skyldes primært, at der i perioden har været et stigende elevtal i folkeskolen.
Der vil dog også i 2000 være behov for afsættelse af ekstramidler.
I den nedsatte styringsgruppe for projektet vil egenfinansiering blive taget op til vurdering. Oprindelig var der en egenfinansiering på 1/3 på anskaffelser. Denne andel er ændret til ¼. Det vil blive vurderet, om andelen – for at skabe grundlag for anskaffelse af yderligere udstyr – skal forhøjes.
Økonomi
Der foreslås overført 10 mill. kr. fra anlægsudgifterne i folkeskolen til IT-satsningen i folkeskolen og gymnasiet.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
Ingen.
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
6. J. nr. U35/98.
Opfølgning af Budget 1999.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at budgetforøgelsen for 1999 for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning udmøntes med 3,4 mill. kr. til personale og 0,6 mill. kr. til driftsudgifter i overensstemmelse med indstillingen,
at kommissorier m.m. vedrørende hensigtserklæringerne godkendes, og
at bufferpuljen for uddannelsesområdet på kr. 14,0 mill. kr. etableres som indstillet.
RESUMÉ
På udvalgets møde den 28. oktober 1998 blev behandlet udmøntningen af budgettet for 1999. I overensstemmelse med beslutningerne på dette møde forelægges hermed en række områder til endelig udmøntning.
SAGSBESKRIVELSE
Udvidelser på driftsbudgettet
Pædgogisk Psykologisk Rådgivning
På grundlag af forslag fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning foreslår Forvaltningen følgende udmøntning af udvidelsen på 4 mill. kr.:
Administrativt personale 1 post 375.000 kr.
Administrativt personale 1 post 228.000 kr.
Læsekonsulent 1 post 305.000 kr.
Psykologer 4,2 post 1.310.000 kr.
Tale-/hørepædagoger 4,2 post 1.159.000 kr.
Børnehavepædagoger 15,5 ugentlige timer 38.000 kr.
Rammebeløb 585.000 kr.
Om de enkelte poster kan oplyses:
- Administrativt personale (1 post) skal varetage opgaverne omkring analyser, prognoser m.m.
- Administrativt personale (1 post) skal dels indgå i den amtskommunale funktion og dels styrke den administrative indsats i øvrigt.
- Læsekonsulent (1 post) skal medvirke ved forbedringen af undervisningsvilkårene for eleverne i læseklasserækkerne.
- Psykologer (4,2 post) skal dels varetage de opgaver, der skyldes den generelle elevstigning (demografi), dels indgå i den amtskommunale funktion og dels sikre en styrkelse af området i øvrigt. Forøgelsen indføres gradvist i 1999.
- Tale-/hørepædagoger (4,2 post) skal dels varetage de opgaver, der skyldes den generelle elevstigning (demografi), dels indgå i den amtskommunale funktion og dels sikre en styrkelse af området i øvrigt. Forøgelsen indføres gradvist i 1999.
- Børnehavepædagoger (15,5 ugentlige timer) skal varetage de opgaver, der skyldes den generelle elevstigning (demografi).
- Rammebeløb 585.000 kr. Denne forøgelse skal anvendes til efteruddannelse, øgede driftsudgifter samt opgradering af det administrative IT.
Forslaget vil indebære en merudgift i 2000, men i forslaget indgår bl.a. engangsudgifter, der sammen med den forventede budgetforøgelse som følge af demografi kan sikre den bevillingsmæssige dækning i 2000.
Det skal understreges, at der i forbindelse med den generelle rammebesparelse på ca. ½ pct. på lønninger skal ske en reduktion af udgifterne ved PPR på ca. 104.000 kr.
Undervisningsmidler
I budgettet for 1999 er der optaget et ekstraordinært beløb på 5,1 mill. kr. til undervisningsmidler til folkeskolerne. Udmøntningen er drøftet med repræsentanter fra skolerne (nøgletalsudvalget), og udvidelsen fordeles dels som et generelt beløb pr. elev og dels et beløb pr. yderligere (nyoprettet) klasse.
Det generelle beløb pr. elev i 1999 kan opgøres til 200 kr. I 1998 er der en ekstraordinær forøgelse med 90 kr. pr. elev. Beløbet pr. ekstra (nyoprettet) klasse i 1999/2000 kan opgøres til 15.000 kr. I 1998 er der et ekstraordinært beløb på 10.000 kr. Beløbet er fastsat ud fra et skøn over udgiften til anskaffelse af undervisningsmidler til en klasse. Beløbene indgår i selvforvaltningen på den enkelte skole og anvendes derfor efter beslutning i de enkelte skolebestyrelser.
For gymnasieområdet drøftes udmøntningen med repræsentanter fra gymnasierne (nøgletalsudvalget) den 10. november 1998. På udvalgets møde vil der blive givet en orientering om udmøntningen.
Anlægsbudgettet
Der henvises til sag nr. 3 på dagsordenen.
Hensigtserklæringer
Der henvises til bilag 1.
Bufferpulje
Forvaltningen foreslår, at der afsættes en bufferpulje på uddannelsesområdet på 14,0 mill. kr. Bufferpuljen foreslås etableret således:
Styrbare konti: 7,3 mill. kr.
I 1998 er der overført 2,7 % svarende til 7,3 mill. kr. af samtlige styrbare konti excl. løn til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet fastholdes i 1999. Da de styrbare konti er forøgede som følge af demografi og prisfremskrivning, er der tale om en mindre andel.
Kurser: 0,3 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,3 mill. kr. fra de centralt styrede kursusbevillinger til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Det samlede beløb til kurser i 1999 er 2,0 mill. kr.
Udviklingsprojekter: 0,3 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,3 mill. kr. fra de centralt styrede bevillinger til udviklingsprojekter til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Det samlede beløb til udviklingsprojekter i 1999 er 7,2 mill. kr.
EGU: 0,4 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,4 mill. kr. fra bevillingerne til EGU til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Det samlede beløb til EGU i 1999 er 7,9 mill. kr.
Brobygningsprojekter: 0,2 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,2 mill. kr. fra bevillingerne til brobygningsprojekter til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Det samlede beløb til brobygningsprojekter i 1999 er 4,9 mill. kr.
Fri ungdomsuddannelse: 0,1 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,1 mill. kr. fra de centralt styrede kursusbevillinger til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Forslaget indebærer, at aktiviteterne i Ungdomsskolen i forbindelse med den fri ungdomsuddannelse kan fastholdes. Bufferbidraget overføres fra det afsatte beløb til det lovpligtige tilskud til elevtransport. Der er i 1999 afsat 215.000 kr. til tilskud til elevtransport.
Gymnasieklasser: 1,2 mill. kr.
I 1998 er der overført 1,2 mill. kr. fra gymnasieklasser til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. I budgettet er der ud fra de foreliggende prognoser og senest kendte oplysninger om betalinger til/fra Københavns Kommune indregnet de forventede udgifter/indtægter. I budgettet er der endvidere afsat et puljebeløb på 1,2 mill. kr. til dækning af evt. merudgifter som følge af en ændret tilgang af københavnere specielt på 2. og 3. årig HF.
Musikskolen: 0,1 mill. kr.
I budgettet for 1999 er forudsat en stigning på 0,2 mill. kr. som følge af det forøgede elevtal. Den foreslåede overførsel til bufferpuljen er halvdelen af beløbet i 1998. I forhold til 1998 er der således 300.000 til yderligere aktiviteter m.m. Det samlede nettobudget for Musikskolen er 6,5 mill. kr.
Billedskolen: 0,1 mill. kr.
I budgettet for 1999 er forudsat en stigning på 0,2 mill. kr. som følge af det forøgede elevtal. Den foreslåede overførsel til bufferpuljen er halvdelen af beløbet i 1998. I forhold til 1998 er der således 300.000 kr. til yderligere aktiviteter m.m. Det samlede nettobudget for Billedskolen er 2,0 mill. kr.
Vejledning: 0,2 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,2 mill. kr. fra bevillingerne til vejledning til bufferpuljen. Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Det samlede beløb til vejledning i 1999 er 5,1 mill. kr.
Voksenuddannelse: 0,8 mill. kr.
I 1998 er der overført 0,8 mill. kr. fra voksenuddannelserne til bufferpuljen. Det foreslås, at dette videreføres i 1999. I budgettet er der ud fra de foreliggende prognoser og senest kendte oplysninger om betalinger til/fra Københavns Kommune indregnet de forventede udgifter/indtægter. I budgettet er der derudover afsat et puljebeløb på 0,8 mill. kr. til dækning af evt. merudgifter som følge af en ændret tilgang af københavnere. Forslaget indebærer således ingen ændringer i taxameterne for de københavnske institutioner.
Lærerressourcer i folkeskolen: 3,0 mill. kr.
I 1998 er der overført 3,0 mill. kr. fra bevillingerne til lærerressourcerne til bufferpuljen.
Det foreslås, at beløbet videreføres i 1999. Da der i budgettet for 1999 er indregnet udgiftsstigninger som følge af demografi og lønstigninger, udgør den foreslåede overførsel en mindre andel af det samlede budget til lærerressourcer.
I forhold til bufferpuljen for 1998 er der følgende ændringer:
Der er ikke ekstra bufferbidrag fra Ungdomsskolen som følge af, at der i budgettet allerede er indregnet en besparelse på 2,5 mill. kr.
Der er ikke ekstra bufferbidrag fra administrativ edb som følge af, at der i 1999 skal udskiftes pc'ere på fritidshjem og klubber som følge af KØR.
Endelig er det ekstra bufferbidrag fra Dramaskolen bortfaldet i forbindelse med, at denne post er udgået af budgettet.
For Musikskolen og Billedskolen foreslås de ekstra bufferbidrag halveret.
På nuværende tidspunkt må forventes ikke budgetlagte udgifter i 1999 på 1,5 mill. kr. til Jobskolen. På udvalgets møde den 25. november 1998 vil der blive givet en redegørelse om Jobskolen, herunder om Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af udgifterne.
På nuværende tidspunkt er således efter ovenstående forslag en ikke disponeret bufferpulje på 12,5 mill. kr.
IT-satsningen
Der henvises til sag nr. 5 på dagsordenen.
Pædagogisk Grunduddannelse
Forvaltningen har forhandlet med Arbejdssekretariatet om økonomien i Pædagogisk Grunduddannelse. Det er aftalt, at Arbejdssekretariatet kan disponere over i alt 25 elevpladser den 1. august 1999. Arbejdssekretariatet dækker udgifterne hertil i alt 1,6 mill. kr. Det nuværende aktivitetsniveau kan hermed opretholdes.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Opfølgning vedrørende hensigtserklæringer omhandlende samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervslivet, sammentænkning af fritidshjems- og folkeskoleområdet samt udendørs idrætsanlæg på Holmen.
· Bufferpulje 1998.
· Bufferpulje 1999.
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
7. J. nr. U116/98.
Redegørelse om status for danskundervisning af voksne indvandrere
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager redegørelsen til efterretning.
RESUMÉ
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 17. juni 1998 blev det besluttet, at der i forlængelse af handleplanen for danskundervisning af voksne indvandrere skulle ske en omfordeling af tilskuddene til sprogskolerne, således at de sprogskoler, der havde for lange ventelister, fik mulighed for at udvide deres kapacitet
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 2. september 1998 blev der stillet følgende spørgsmål:
- Er der et kvalitetsbegreb omkring undervisningen ?
- Hvordan går det med den centrale visitation ?
- Hvordan går samarbejdet mellem sprogskolerne og forvaltningen ?
SAGSBESKRIVELSE
Nye pladser
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 17. juni 1998 blev Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiget til at indgå aftaler med sprogskolerne om at oprette nye pladser for de midler, der var frigjort som følge af, at antallet af flygtninge var gået ned. Efterfølgende er der påbegyndt en udvidelse af undervisningen på de sprogskoler, der havde for lange ventelister: K.I.S.S., Københavns Sprogcenter og AOF Hovedstaden, IndvandrerCentret.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har indgået aftale med:
· K.I.S.S. om udvidelse af undervisningskapaciteten og flytning af skolen fra Nørregade 20 til Nørrebrogade 32, hvor der er plads til hele skolens undervisning.
· AOF Hovedstaden, IndvandrerCentret om udvidelse af undervisningskapaciten på en ny afdeling i Husum/Tingbjerg. Desværre har AOF Hovedstaden for nylig oplyst, at det ikke har været muligt for AOF at indgå en kontrakt om leje af en egnet bygning i området. Den aftalte kapacitetsudvidelse sker derfor foreløbig inden for AOF Hovedstadens eksisterende fysiske rammer.
· Indvandrernes Dag- og Aftenskole (IA) om udvidelse af undervisningskapaciteten og etablering af et dataværksted i lokaler på Ørnevej nær skolens adresse på Svanevej.
· Københavns Sprogcenter om udvidelse af skolens aftenundervisning og af kapaciteten på skolens afdeling på Kofoeds Skole.
Udvidelsen af undervisningskapaciteten inden for danskundervisningen vil fortsætte resten af året.
Kvalitet i danskundervisningen.
Kvalitetsbegrebet inden for danskundervisningen af udlændinge er under stadig udvikling. Danskundervisningen for voksne indvandrere har rod i Folkeoplysningen. Danskundervisningens kvalitetsbegreb har derfor været præget af idealer om for eksempel 'selvorganisering', 'mangfoldighed' og 'frivillighed'. Forbindelsen til folkeoplysningen viser sig også ved, at undervisningens indhold og mål hidtil ikke har været fastlagt centralt.
Den historiske tilknytning til folkeoplysningen har betydet, at danskundervisningen i dag langt fra har et entydigt indhold.
Den ny lov om danskundervisning af udlændinge indfører et nyt kvalitetsbegreb på området. Det uddannelsesmæssige aspekt fremhæves i forhold til det folkeoplysende. I den kommende bekendtgørelse, der endnu kun eksisterer i udkast, indgår undervisningens mål som noget helt centralt. Der er tale om udefra givne mål, som skal sikre, at undervisningen lever op til en konvention vedtaget af Europarådet om sprogundervisning for udlændinge, der arbejder i et fremmed land, og til krav som aftagerinstitutioner fastlægger, når det gælder fortsat uddannelse. Indholdet i danskundervisningen er almensprogligt, og emnerne er danske kultur- og samfundsforhold.
Den nye orientering af danskundervisningen understreges af, at der er indført en ny læreruddannelse, der er en overbygningsuddannelse til en seminarielæreruddannelse eller universitetsuddannelse. Den ny læreruddannelse er baseret på forskning i sprogtilegnelse og udbydes af universiteter og Danmarks Lærerhøjskole.
Central visitation.
Det forventes ikke, at det vil være muligt at indføre central visitation. Under den nugældende lov har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen derimod indført en central fordeling af de ansøgere, der henvises til danskundervisning via socialcentrene. Sekretariatet for den centrale fordeling har desuden omfordelt ansøgere fra sprogskoler med ventelister til skoler uden ventelister.
Den nye lov om danskundervisning indebærer, at det er kommunen, der som hovedregel skal henvise ansøgere til et sprogcenter. Det betyder ophør af hidtidig praksis, hvor ansøgere kan henvende sig direkte til et sprogcenter.
Formålet med at indføre kommunal henvisning er at give kommunen, der skal finansiere og koordinere undervisningen, en mulighed for at forudse og overskue udgifterne. Af udkastet til bekendtgørelse om undervisningen fremgår, at den kommunale henvisning ikke åbner mulighed for, at kommunen kan gennemføre en styring af aktiviteten på sprogcentrene gennem en central visitation. Visitationen vil skulle foretages af sprogcentret, og det vil forsat være sådan, at kursisten og sprogcentret aftaler varigheden, omfanget og målet med undervisningen, og sprogcentret foretager indplaceringen på hold. Dette gælder dog ikke for kursister, som har fået lagt en handlingsplan som led i gennemførelsen af et integrationsprogram for nytilkomne udlændinge eller som led i aktivering af langtidsledige medlemmer af en a-kasse. For disse grupper gælder, at sprogcentrets undervisning skal passe ind i den lagte handlingsplan.
Udkastet til bekendtgørelse er af Undervisningsministeriet bebudet udsendt til høring ultimo oktober måned 1998.
Hvordan går samarbejdet mellem sprogskolerne og Forvaltningen ?
Samarbejdet mellem sprogskolerne og Forvaltningen er organiseret sådan, at der dels er et samarbejde mellem den enkelte sprogskole og Forvaltningen dels et samarbejde mellem Forvaltningen og sprogskolerne som sektor.
Rammen for samarbejdet mellem den enkelte sprogskole og Forvaltningen er den indgåede driftsoverenskomst. Rammen for samarbejdet mellem Forvaltningen sprogskolerne under ét er dialogmøder og arbejdsgrupper.
Som eksempel på samarbejdet mellem sprogskolerne og Forvaltningen kan anføres, at sprogskolernes ledere er repræsenteret i et stående embedsmandsudvalg vedrørende koordinering af initiativer for indvandrere.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
Ingen bilag.
Peter Rasmussen
Mimi Rahr
8. J. nr. U119/98.
Integrationsloven.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller ,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender aftale mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og arbejdsmarkedsudvalget om køb undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om integration af udlændinge af juni 1998 (integrationsloven) under forudsætning af
at principper for aftale om køb af undervisningsydelser godkendes i Borgerrepræsentationen og
at en enslydende aftale godkendes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
RESUMÉ
På mødet den 19. august 1998 behandlede Uddannelses- og Ungdomsudvalget organiseringen af kommunens integrationsforpligtigelse.
Det er besluttet, at der for undervisningsydelser etableres en bestiller – udfører model, hvorefter ydelserne købes primært hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
På grundlag heraf er der udarbejdet et forslag til aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om udlændinge af juni 1998 (integrationsloven)
Det indstilles, at dette forslag godkendes under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender principperne for køb af undervisningsydelser og at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender en enslydende aftale.
SAGSBESKRIVELSE
Det følger af Lov om integration af udlændinge i Danmark, at kommunerne overtager integrationsforpligtelsen overfor de udlændinge, der fra den 1. januar 1999 får opholdstilladelse i landet.
På mødet den 19. august 1998 behandlede Uddannelses- og Ungdomsudvalget organiseringen af kommunens integrationsforpligtigelse. I den sammenhæng tiltrådte udvalget en model, hvor det samlede ansvar for integrationsindsatsen i Københavns Kommune placeres i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget/Forsøgsbydelene. Uddannelses - og Ungdomsudvalget der har ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl., vil herefter være leverandør af undervisningsydelser til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget/Forsøgsbydelene. I forhold til disse undervisningsydelser etableres en bestiller – udfører model, hvorefter ydelserne købes hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der har udarbejdet et forslag til aftale.
Økonomiforvaltningen vil udarbejde forslag til beslutning i Borgerrepræsentationen om principperne for aftale om undervisningsydelser.
For at sikre, at aftalen kan træde i kraft 1. januar 1999 fremsendes aftaleforslaget sideløbende til godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
En endelig aftale vil blive forelagt, når principperne er godkendt af Borgerrepræsentationen og en enslydende aftale er tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Aftale om undervisningsydelser til personer omfattet af integrationsprogram i henhold til Lov om integration af udlændinge af juni 1998 (integrationsloven).
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen
9. J. nr. U13/98.
Fremtidig sprogcenterplan i København.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at der oprettes 5 sprogcentre, som det er beskrevet i forslaget til sprogcenterplan, og
at et af de kommende sprogcentre bliver et kommunalt sprogcenter under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
RESUMÉ
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede under mødet den 30. september 1998, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til sprogcenterplan skulle sendes til høring i de nuværende sprogskolers bestyrelser, medarbejdergrupper og blandt øvrige interessenter.
Af de 9 indkomne høringssvar er flere positive over for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til sprogcenterplan, men flertallet af sprogskolerne ønsker at fortsætte som selvstændige, private sprogcentre med den hidtidige profilering.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder fortsat, at den sprogcenterplan, som blev fremlagt den 30. september 1998, er den mest hensigtsmæssige.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til Lov 487/98 skal Københavns Kommune oprette et eller flere sprogcentre, der skal varetage undervisningen i dansk for voksne udlændinge fra den 1. januar 1999.
Et sprogcenter skal i henhold til lovgivningen have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Et sprogcenter skal desuden som hovedregel udbyde et relativt bredt undervisningstilbud, 'kerneydelsen'. Hvis et sprogcenter kun tilbyder kerneydelsen, vil det blive forpligtet til at samarbejde med andre sprogcentre om gennemførelsen af de andre dele af det samlede undervisningstilbud.
Det forslag til sprogcenterplan, som blev fremlagt på udvalgsmødet den 30. september 1998, indebærer, at der oprettes følgende sprogcentre:
· Et sprogcenter under Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der etableres ved at Dansk Flygtningehjælps sprogskole overdrages til kommunen. Centret tilbyder det samlede undervisningstilbud.
· Et sprogcenter under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der etableres ved at UCI omdannes til sprogcenter. Centret tilbyder mindst kerneydelsen.
· Et sprogcenter, hvori indgår AOF Hovedstaden, IndvandrerCentret, og Indvandrernes Dag- og Aftenskole (IA) samt DIS Skolen. Centret tilbyder det samlede undervisningstilbud.
· Et sprogcenter, hvori indgår Københavns Sprogcenter og Studieskolen. Centret tilbyder det samlede undervisningstilbud.
· Sprogskolen K.I.S.S. omdannes til et sprogcenter med et tilbud til en afgrænset del af målgruppen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ønske om at samle danskundervisningen på større sprogcentre har blandt andet baggrund i, at sprogcentrene fra 1. januar 1999 skal kunne starte hold for begyndere hver måned. Hidtil har skolerne som hovedregel haft holdstart hvert kvartal. Den skærpede tidsfrist skyldes, at nytilkomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal have et tilbud om undervisning inden for 1 måned. Fristen har hidtil være 3 måneder.
Et sprogcenter bør desuden som hovedregel være så stort, at det kan tilbyde det samlede undervisningstilbud, herunder aftenundervisning, således at alle, der begynder undervisning på et sprogcenter, normalt fuldfører undervisningen uden at være nødt til at skifte sprogcenter.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at et af de kommende sprogcentre bliver et kommunalt sprogcenter under Uddannelses- og Ungdomsudvalget for herved at give mulighed for en hurtigere og fleksibel tilpasning af undervisningsudbudet i kommunen.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Høring
Ingen bemærkninger.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Resumé af høringssvar på forslag til sprogcenterplan.
· Kopi af høringssvar.
Peter Rasmussen
Mimi Rahr
10. J. nr. U117/98.
Timemodel for Sankt Annæ Gymnasium.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Forvaltningens forslag til timeudmelding for Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling sendes til høring hos skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium og Fællesrådet for Folkeskolen, og derefter fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget med henblik på endelig godkendelse.
RESUMÉ
På baggrund af indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998 en ny timeudmeldingsmodel for folkeskolerne og samtidig blev det vedtaget, at udvalget på grund af skolens særlige forhold skulle tiltræde en timeudmeldingsmodel for Sankt Annæ Gymnasium gældende fra skoleåret 1999/00. Forvaltningen har efter drøftelse med skolens ledelse udarbejdet forslag til en særlig timeudmeldingsmodel, som foreslås sendt til høring. Forslaget bygger på samme grundelementer som for øvrige skoler suppleret med et element, der skal tilgodese skolens særlige forhold i forbindelse med sangundervisningen.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med vedtagelsen af timeudmeldingsmodellen i Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998 blev det samtidig vedtaget, at der efterfølgende skulle udarbejdes en særlig model for Sankt Annæ Gymnasium (SAG), som skulle forelægges udvalget til godkendelse. Årsagen er de særlige forhold, som er gældende for SAG som sangskole med et klassetrinsforløb fra 3. til 10. klasse.
SAG optager elever fra såvel BR-København som fra de 4 forsøgsbydele og andre kommuner. Skolen optager løbende elever fra venteliste, således at der konstant holdes en høj klassekvotient i alle klasser. I forbindelse med skolens optag af elever fra hele byen anvendes ressourcer til indslusning med henblik på etablering af socialt og pædagogisk velfungerende klasseenheder.
Afviklingen af den særlige sangundervisning medfører et stort omfang af holddannelser, hvilket nødvendiggør tildeling af særlige ressourcer. Ved indførelse af en ny timetildelingsmodel for SAG bortfalder tidligere særlige tildelinger til indslusning og sangundervisningen.
FORSLAG:
1. SAG tildeles principielt timer udfra de gældende timefordelingsmodeller for folkeskoler.
2. SAG tildeles særlige timer til indslusning af elever og holddannelse i forbindelse med sangundervisningen. Timerne tildeles som et antal lektioner pr. elev i SAG's folkeskoleafdeling på 3. – 9. klassetrin. Timefaktoren fastsættes for et skoleår ad gangen sammen med den elevtalsbestemte timetalsfaktor i den gældende timefordelingsmodel og i relation til denne. Timefaktoren fastsættes med udgangspunkt i timeudmeldingen for skoleåret 1998-99 til 0,17 timer pr. elev.
Økonomi
Forvaltningens forslag indebærer, at aktiviteterne kan holdes indenfor de i budgettet afsatte rammer.
Høring
Forvaltningen foreslår forslaget sendt til høring på Sankt Annæ Gymnasium og i Fællesrådet for Folkeskolen. Efter aftale med skolen vil høringssvaret foreligge den 6. december 1998, idet der afholdes møde i skolebestyrelsen den 3. december 1998. Fællesrådet for Folkeskolen afholder møde den 14. december 1998. Høringsperioden vil således kunne tilrettelægges med start den 12. november 1998 og udløb den 15. december 1998.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
Ingen.
Peter Rasmussen
Poul Toftdahl
11. J. nr. U69/98.
Styrelsesvedtægten for folkeskolen under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at Udvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller, at vedlagte ud-kast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskolen godkendes.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 3. juni 1998.
Forvaltningens indstilling blev tiltrådt.
Tine Peters, V, og Louise Frevert, C, tager forbehold, da de ligesom ved den tidligere behandling ikke kan støtte flere af de intentioner, der ligger i "målsætning for undervisning" i folkeskolen.
Forslag fra Hanne Nielsen, A, om, at der skal startes en ny målsætning for folkeskolen, der skal være færdig i år 2000, blev tiltrådt.
RESUMÉ
I henhold til lov om folkeskolen, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, § 41 skal der fastsættes en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten indeholder en række be-stem-mel-ser om organiseringen af folkeskolen, samt et bilag, der redegør for skolestrukturen.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte udkastet til den reviderede styrelsesvedtægt på mødet den 3. juni 1998.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte imidlertid på sit møde den 17. september 1998, at Borgerrepræsentationens endelige behandling blev udsat, indtil Forvaltningen havde modtaget det sidste høringssvar.
Borgerrepræsentationen tiltrådte udsættelsen på sit møde den 24. september 1998. På samme møde blev den nye indskrivningsprocedure og ændringerne i skoledistrikterne behandlet som et ændringsforslag til den gældende styrelsesvedtægt. Borgerrepræsentationen tiltrådte disse sager.
Forvaltningen har indarbejdet ændringerne i skoledistrikterne samt det indkomne høringssvar i bilagene til styrelsesvedtægten. Herudover er Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning af 17. september 1998 om, at undervisningen af elever med meget massive og vedholdende læse/stavevanskeligheder defineres efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, indarbejdet.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til § 41, stk. 1 i lov om folkeskolen skal vedtægten bl.a. indeholde bestemmelser om:
1. Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
2. Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jfr. § 42, stk. 3.
3. Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.
4. Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Herudover skal vedtægten indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 4, jfr. § 41, stk. 2.
I et bilag til vedtægten skal de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrø-rende skolestrukturen m.v. i medfør af § 40, stk. 2, nr. 3-7 optages, jfr. § 41, stk. 3.
Den senest gældende vedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune er fra den 1. august 1994.
Sammensætningen af Fællesrådet for Folkeskolen blev ændret ved Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. februar 1998. Ændringen skal ses i lyset af den nye udvalgsstruktur i Københavns Kommune fra 1. januar 1998, såle-des at antallet af politiske repræsentanter i Fællesrådet fastholdes. Fællesrådet er herefter repræsenteret af følgende politiske medlemmer; Borgmeste-ren for Uddannelses- og Ungdomsudvalget og 4 medlemmer fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget udpeget af Borgerrepræ-sentationen.
Revideringen af styrelsesvedtægten er imidlertid mere gennemgribende, da der dels forefindes ændrede lovregler og dels foreligger ændringer i kraft af den nye udvalgstruktur.
Det samme gælder bilagene til vedtægten, som ligeledes generelt er tilpasset udvalgsstyret.
Følgende kommentarer kan knyttes til de enkelte bilag:
Bilag I: Målsætningen for undervisningen i de københavnske skoler
Der er ingen ændringer foretaget i dette bilag. En eventuel ændring af målsætningen vil kræve en forudgående debat og høring.
Bilag II: Skolestrukturen
Oversigten over skolerne er præciseret med angivelse af roder, grunddistrikter og skoledistrikter. Der er tilføjet to afsnit om dels skolebiblioteker, dels servi-ceinstitutioner m.m.
Herudover er bilaget revideret i overensstemmelse med ændringerne i skoledistrikterne, som vedtaget af Borgerrepræsentationen på mødet den 24. september 1998.
Bilag III: Undervisningens organisering
Bilaget er ajourført i henhold til den af Borgerrepræsentationen senest vedtagne ændrede timetildeling.
Bilag IV: Støtteforanstaltninger, specialpædagogisk bistand og specialundervisning
Målsætningen for Skolen i Charlottegården er ændret i overensstemmelse med deres afgivne høringssvar.
Den tidligere formulering fremførte målesætningen på følgende måde:
"Undervisningens mål er, at eleverne tilegner sig faglig, social og personlighedsmæssig styrke, så de efter nogle års undervisning kan følge skolernes almen- og specialundervisning. For en del af eleverne er dette ikke muligt, hvorfor de slutter deres skolegang fra denne skole."
Målsætningen foreslås, som følge af høringssvaret fra Skolen i Charlottegården, formuleret på følgende måde:
"Undervisningens mål er, at eleverne tilegner sig fagmæssig, social og personlighedsmæssig styrke, så de efter nogle års undervisning kan følge skolernes almen- og specialundervisning. For nogle af eleverne vil dette ikke være muligt, hvorfor der kan blive tale om et længerevarende forløb på Skolen i Charlottegården, og at de eventuelt må afslutte deres skolegang fra denne skole."
Herudover er afsnittet om elever med meget massive og vedholdende læse/stavevanskeligheder placeret under sit eget selvstændige afsnit således, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om, at undervisningen af disse elever fremover skal defineres efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, klart fremgår.
Endelig er der tilføjet et afsnit om Skolepsykiatrisk Cen-ter (SPC).
Bilag V: Undervisning på hospital
Er blevet et selvstændigt bilag.
Bilag VI: Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen
Er et nyt bilag udarbejdet med grundlag i den af Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998 godkendte udviklingsplan for tosprogede elever i folkeskolen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Høring
Udkastet har været forelagt Fællesrådet for Folkeskolen i et møde den 18. maj 1998. Fællesrådets bemærkninger er indarbejdet i vedlagte forslag.
Udkastet har endvidere været sendt til høring hos skolebestyrelsen for Skolen i Charlottegården, PPR og SPC.
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Nuværende styrelsesvedtægt for folkeskolen af 1. august 1994 samt bilag (ligger til gennemsyn i Borgmesterens forkontor).
· Udkast til ny styrelsesvedtægt for folkeskolen under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
· Bemærkninger til styrelsesvedtægten.
· Bilag I: Målsætningen for undervisningen i de københavnske skoler.
· Bilag II: Skolestrukturen.
· Bilag III: Undervisningens organisering.
· Bilag IV: Støtteforanstaltninger, specialpædagogisk bistand og specialundervisning.
· Bilag V: Undervisning på hospital.
· Bilag VI: Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen.
· Høringssvar af 7. oktober 1998 fra skolebestyrelsen for Skolen i Charlottegården.
· PPR´s skrivelse af den 5. oktober 1998.
· SPC´s skrivelse af den 23. oktober 1998.
Peter Rasmussen
/Jørn Larsen