Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. januar 2005

 

 

9.      Sager behandlet på Ungdomspolitikerdagens møde

  J.nr. U223/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget drøfter de forslag, der blev behandlet på ungdomspolitikerdagens møde den 15. november 2004 i Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

 

 

RESUME

 

Den 25. marts 2004 besluttede Borgerrepræsentationen at afholde en Ungdomspolitikerdag den 15. november 2004 for 8., 9. og 10. klasser, ungdomsklubberne og Ungdomsskolen i Københavns Kommune.

 

De unge behandlede i alt 22 forslag. Heraf blev de 10 drøftet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget for herefter at blive behandlet i Borgerrepræsentationen. De unge udviste stor interesse for de enkelte forslag, og diskussionslysten var stor.

 

De behandlede forslag vedrørte ungeråd, værested, ungevejledere, gymnastik som valgfag, skolemad, skolerejser, undervisningsmaterialer og skoler med fuldt skoleforløb.

 

Forvaltningen fremlægger i indstillingen sine bemærkninger til forslagene på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Den 25. marts 2004 besluttede Borgerrepræsentationen på baggrund af et medlemsforslag af Martin Geertsen (V), Per Bregengaard (Ø) og Winnie Berndtson (A) at afholde en Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen.

 

Forslaget blev stillet i forlængelse af intentionerne om at styrke og udvikle rammerne for hverdagens demokrati og at åbne Rådhuset for borgerne.

 

Målet var at afholde en Ungdomspolitikerdag i Borgerrepræsentationen, hvor målgruppen var 8., 9. og 10. klasser, ungdomsklubberne og Ungdomsskolen i Københavns Kommune.

 

Forslaget indebar, at elever og medlemmer fra skoler og klubber blev indbudt til at stille forslag til beslutning enkeltvis eller i grupper for herefter at deltage i dagen på Rådhuset - i alt 55 unge. Materiale til brug for lærere, pædagoger og de unge blev udsendt umiddelbart efter sommerferien, og der blev oprettet en hjemmeside.

 

De unge fik i løbet af dagen lejlighed til at være udvalgsmedlemmer og om aftenen til at afholde et Borgerrepræsentationsmøde. Rådhuset stillede udvalgsværelser, Borgerrepræsentationens mødesal med tekniske faciliteter, bespisning, betjentservice, Rådhusbibliotek m.v. til rådighed, så dagen fik et så realistisk forløb som muligt. Flere medlemmer af de forskellige politiske fagudvalg deltog som udvalgsformænd, deltog i diskussionerne og hjalp de unge med at forberede deres forslag til behandlingen i salen om aftenen.

 

På baggrund af 38 indkomne forslag udvalgte arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Borgerrepræsentations sekretariat og Kultur- og Fritidsforvaltningen 22 forslag. Arbejdsgruppen lagde vægt på, at forslagene lå inden for de forskellige politiske fagudvalgs ansvarsområder, ligesom det blev forsøgt at dække så mange områder som muligt. Der var langt flere forslag, der hørte under Uddannelses- og Ungdomsudvalget, end forslag tilhørende andre fagudvalg, hvorfor der blev oprettet to udvalg, der drøftede emner omhandlende fortrinsvis skoler og institutioner.

 

De unge, der deltog på dagen, udviste stor interesse for de forskellige forslag, og diskussionslysten var stor.

 

Nedenfor er de enkelte forslag, der blev drøftet i Uddannelses- og Ungdomsudvalgene, gengivet i deres endelige, besluttede form og forsynet med forvaltningens kommentarer.

 

Ad nr. 5, medlemsforslag 13/04.

·        Der skal oprettes ungeråd i alle bydele i København.

·        Ungerådenes formål er, at de unge mellem 12 og 18 år kan komme med deres ideer og føre dem ud i virkeligheden.

·        Hvert ungeråd skal have ansat 2 tovholdere i 10 timer pr. uge i alt. Tovholderne skal være voksne.

·        Hvert ungeråd skal have et budget til aktiviteter.

 

Forvaltningens kommentarer

I dag er der fire ungeråd i Københavns Kommune, beliggende i Holmbladskvarteret, Vanløse, Tingbjerg og Nord Vest. Fælles for ungerådene er ønsket om at støtte lokale unge i at virkeliggøre konkrete ønsker via en  introduktion til de demokratiske spilleregler. Erfaringen viser:

·        at flere unge interesserer sig for ungeråd

·        at arrangementer arrangeret af og for unge er populære og forløber uden de store problemer

·        at etablering af et lokalt voksennetværk styrker ungerådets image, heraf følger en øget interesse for deltagelse af flere unge

·        at et voksennetværk er svært at etablere

·        at det er en forudsætning for succes, at der er voksne, der påtager sig en tovholderfunktion

·        at et ungeråd ikke er et alternativ til ungdomsklubberne, men er et supplement til bydelens unge og klubber

 

Ad nr. 6, medlemsforslag nr. 21/04

Medlemsforslag om at have et sted, hvor unge kan være, ligesom i en ungdomsklub. "En klub, hvor det er de unge, som fastsætter reglerne i samarbejde med de "voksne". Man bestræber sig på at nå til enighed om reglerne, men ved uoverensstemmelse stemmes om beslutningen. Ved afstemningen benyttes 2/3 flertal.

 

Forvaltningens kommentarer

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 17. november 2004, at forvaltningerne udarbejder forslag til overordnede målsætninger for klubbernes videre arbejde. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefalede i forbindelse hermed, at der i forhold til klubbernes nye overordnede målsætninger blandt andet bliver sat fokus på muligheden for inddragelse af de større børn og unge i tilrettelæggelsen af indholdet i tilbuddene. Desuden fastslår Lov om Social Service § 19, kapitel 7, stk. 5: "Kommunen fastsætter retningslinier, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om bestyrelser finder anvendelse på visse tilbud".  

 

Ad nr. 7, medlemsforslag 14/04

På 15 skoler, hvor der er flest problemer, ansættes tre ungevejledere med forskellig kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Elevrådet fastsætter ungevejlederens arbejdsopgaver og organisering.

 

Forvaltningens kommentarer

Der er allerede i dag på flere skoler i forbindelse med "Mønsterbrydningsindsatsen" ansat socialmedarbejdere, der  hjælper børn og unge. Særligt i forhold til de unge kan fremhæves arbejdet på Heimdalsgades Overbygningsskole. Her er ansat en socialmedarbejder, der har erfaringer med både elevernes sociale og kulturelle baggrund og skolens lokalmiljø. Socialmedarbejderen fungerer som en slags brobygger mellem lærerpersonalet, eleverne og deres familier. Samtidig er socialmedarbejderen bindeled mellem skolen, socialforvaltningen og andre institutioner i lokalområdet og kommer i klubberne om aftenen. Mange elever opfatter socailmedarbejderen som en positiv rollemodel og en person, de kan have fortrolighed med. Socialmedarbejderens arbejdsdag går især med opsøgende arbejde. Det kan både være i forhold til elever, der udebliver fra skolen eller har personlige problemer.

 

Der er desuden ansat personer i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Børne- og ungerådgivning og Center for Vejledning, som arbejder med de opridsede problemstillinger.

 

Selv om elevrådene ikke har mandat til at fastsætte sådanne personers arbejdsopgaver og organisering, anbefaler forvaltningen, at elevrådene inddrages i beslutningsprocessen omkring ansættelse af socialmedarbejdere og fastlæggelse af deres arbejdsopgaver og organisering.

 

Ad nr. 8, medlemsforslag 6/04

Faget gymnastik gøres til valgfag

Forvaltningens kommentarer

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7 kan kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner (som supplerende valgfag på 8.-10. klasse). Det er derfor muligt for kommunalbestyrelsen at tilkendegive, at skolestyrelsers beslutninger om at oprette valgfag inden for gymnastik eller idræt kan forvente godkendelse.

 

Ad nr. 10, medlemsforslag 7/04

Det tiltrædes, at prisen på skolemad sættes ned til det halve af prisen nu, og at maden anrettes i to forskellige portionsstørrelser, som frit kan vælges af eleverne uanset alder, klassetrin og fysik.

 

Forvaltningens kommentarer

 

Første at

Et af målene for skolemadsordningen er, at den skal være selvfinansierende. Det betyder, at prisen på skolemaden skal dække omkostningerne til råvarerne, tilberedningen af skolemaden, emballage, transport fra produktionskøkkenet til skolerne samt løn til lærerne.

 

Såfremt prisen på skolemaden halveres, fordres en betydelig ekstrabevilling til produktion og drift af skolemaden.

 

Omkostningerne ved en halvering af priserne skønnes at være :

Boller :        ved 1 mio. stk./år á 6 kr. /stk.                 6,00 mio. kr./år

Varm mad:   0,5 mio. portioner/år á 7,5 kr./portion  3,75 mio. kr./år

I alt                                                                                 9,75 mio. kr./år

Yderligere vil der være store omkostninger ved halvering af prisen på pastasalat, suppe, kage, sushi, juice, yoghurt, vand m.m., specielt fordi disse varer reelt yder tilskud til produktionen af den varme mad.

 

Andet at

Forskellige portionsstørrelser vil af følgende grunde forøge omkostningerne ved produktion af skolemaden:

·        en større arbejdsbyrde i produktionskøkkenet

·        yderligere investering i udstyr i produktionskøkkenet

·        større udgifter til emballage

·        et større madspild.

 

Da der ikke er nogen fortjeneste på den varme mad, vil en øget omsætning ikke kunne dække de øgede omkostninger. Dertil kommer, at to portionsstørrelser vil give væsentligt mere arbejde for elever og lærere i skoleboden.

 

Forskellen i salgspris på to portionsstørrelser vil være minimal, da udgifterne til tilberedningen af mad, emballage, arbejdskraft, transport og lærertimer er 7-8 kr. pr. produceret måltid.

 

Priserne på to forskellige portionsstørrelser vil derfor kunne se ud på følgende måde:

- 1 fuld portion (150 g ris, 50 g grønt, 80 g kød og en bolle): 15 kr. (som i dag).

- ½ portion (75 g ris, 25 g grønt, 40 g kød og en bolle): 12 kr.

 

Ad nr. 11, medlemsforslag 12/04A

·        Folkeskolens udskoling skal selv have lov til at bestemme, hvilket rejsemål de vil til

·        Elever, forældre og skolen skal selv finansiere turen, som det passer alle parter bedst.

·        Alle skoler skal få mulighed for at komme til udlandet.

 

Forvaltningens kommentarer

Delpunkt 1 og 3 hører ifølge styrelsesvedtægten under den enkelte skolebestyrelses beslutningsområde. Omkring finansieringsmuligheder gælder fra ministeriet følgende:

Skolerejser er ikke obligatoriske for eleverne, fordi der er tale om et supplement eller et alternativ til undervisning. Derfor er skolen kun forpligtet til at betale udgifter til undervisning, det vil sige lærernes udgifter. Klassen og forældrene må i de tilfælde selv være ansvarlige for at samle penge ind til udgifterne. Det kan ske gennem fælles indsamlinger eller ved at søge sponsorater.

Det må ikke være en betingelse for de enkelte elevers deltagelse i skolerejser, at deres forældre betaler til en skolerejse. Den enkelte elevs mulighed for at deltage i en skolerejse vil derfor ikke afhænge af, om forældrene har mulighed for at betale, men om klassen samlet kan skaffe penge til rejsen - enten gennem skolen eller gennem en fælles indsats.

Skolen kan generelt søge om sponsorater eller etablere andre aktiviteter, der kollektivt indsamler penge specifikt til skolens rejseaktiviteter, fx. ved at etablere støtteforeninger af forældre, tidligere elever, lærere og det lokale erhvervsliv. Midler herfra kan f.eks. gå til at dække rejseudgifter til klasser, så alle kan komme med.

 

Ad nr. 13, medlemsforslag 19/04

Flere midler til undervisningsmaterialer

 

Forvaltningens kommentarer:

I budgettet for 2005 er der besluttet en ekstraordinær bevilling til undervisningsmidler på 2,5 mio. Samtidig har man gennem nogle år givet ekstrabevillinger til Center for Undervisningsmidler, i alt knap 10 mio. kroner siden 1998 således, at centeret i højere grad kan støtte skolerne med udlån af tidssvarende og aktuelle læremidler. Det løser imidlertid ikke problemet med nedslidte eller utidssvarende grundbøger i skolesystemet. En del af problemet kan imidlertid løses ved, at skoler og forvaltning i endnu højere grad benytter de mange alternativer, der findes, fx gennem kvalificeret anvendelse af it, Internet og intranet. Center for Undervisningsmidler støtter bestræbelserne fx ved at tegne kommuneabonnement på elektroniske ydelser, således at de bliver gratis for skolerne at benytte.

 

Ad nr. 14, medlemsforslag 18/04

Vi vil gerne have ændret, at nogle skoler i Københavns Kommune kun går til syvende klasse.

Forvaltningens kommentarer:

I øjeblikket har Københavns Ko mmune fire skoler, der kun har elever til og med 7. klasse. De fire skoler er Skolen på Islands Brygge samt Hillerødgades Skole, Havremarkens Skole og Rådmandsgades Skole. Skolen på Islands Brygge er under udbygning til en fuld tresporet skole til og med 9. klasse. Herefter er der tre skoler med bh.kl. - 7. kl. ('basisskoler') tilbage, alle på Ydre Nørrebro. De tre skoler har Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO) som skole for 8. - 10. klasse.

 

Overbygningsskolen i Heimdalsgade er et bevidst forsøg på at skabe et andet og bedre tilbud for 8.-10.-klasserne på Ydre Nørrebro. Årsagen er, at mange københavnske skoleelever har brug for et skifte/er skoletrætte sidst i folkeskolen. Mange af disse elever har traditionelt valgt folkeskolen fra og er gået på efterskole. Overbygningsskolen er et forsøg på at etablere et nyt tilbud i København således, at der sker et miljøskifte, men at tilknytningen til kammeratskabsgruppen og det lokale område bevares.

 

Hertil kommer, at folkeskolerne på Ydre Nørrebro ikke havde så mange elever på de ældste klassetrin. Dette gav et noget fastlåst miljø, hvad angår skolekammerater samtidig med, at klassen ikke fik tildelt et særligt stort timetal. Der er ikke overvejelser i øjeblikket om at ændre skolestrukturen på Ydre Nørrebro, herunder HGO.

 

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Beslutningsprotokol for Ungdomspolitikerdagens møde mandag den 15. november 2004

 

 

 

                                               Peter Rasmussen

                                                                                            Michael Olsen