Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002
Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. september 2002
7. Indsatsområder for folkeskolerne - Evaluering og status 2002
UUU 323/2002 J.nr. U143/02
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager evaluering og status 2002 for Indsatsområder for folkeskolerne til efterretning
"Evaluering og status 2002" om indsatsområder for folkeskoler i København er den sidste af de årligt tilbagevendende opsamlinger i forbindelse med udviklingsstrategien 1996-2002.
Den er udarbejdet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Udviklings- og Planlægningsområdet) og er dermed forvaltningens bidrag til gensidig formidling og inspiration i forbindelse med udviklingsprojekter og programmer i kommunen.
Evaluering og status 2002 er således et bidrag til kommunikationen mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget, skolerne og forvaltningen.
Rapporten tager udgangspunkt i de skolepolitiske målsætninger "Målsætning 2000". I hvert afsnit fokuseres på en af målsætningerne. Hvert afsnit beskriver et repræsentativt udvalg af udviklingsinitiativer i skoleåret 2001/2002 med henblik på gensidig inspiration. I hvert afsnit er der peget på, hvad der er gjort for at nå målet, hvilke broer og barrierer der findes lige nu og hvilke fremtidige udviklingstiltag, der kunne iværksættes for at nå målet.
Evaluering og status 2002 vil blive efterfulgt af en rapport om skolernes udviklingsplaner, som er skolernes bidrag til kommunikationen imellem pædagogisk praksis og skolepolitik. Sammenskrivningen af skolernes udviklingsplaner vil komme til at indeholde skolernes status og udviklingstendenser set i relation til "Målsætning 2000", råd til politikerne og skolernes bud på nødvendige udviklingstiltag.
På baggrund af de to rapporter fra henholdsvis forvaltningen og skolerne vil Uddannelses- og Ungdomsudvalget i starten af november 2002 få forelagt et forslag til fremtidige udviklingsprogrammer, som relaterer sig til "Målsætning 2000", til nationale skolepolitiske mål, og til den erfarede virkelighed, som forvaltningens og skolernes udviklingsplaner giver udtryk for.
I juni 2000 vedtog et flertal i Borgerrepræsentationen " Målsætning 2000", som er et fælles skolepolitisk målsætningspapir for skoler, lærere, forældre, elever og forvaltning. "Målsætning 2000" blev hermed et værdibaseret redskab i den interne kommunikation mellem det politiske niveau, forvaltningsniveauet og skoleniveauet i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på sit møde den 29. august 2001 (J.nr.U144/01 ) Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens evaluering og status vedrørende indsatsområder for folkeskolerne i BR-København. Indsatsområderne var betegnelsen for Københavns Kommunes udviklingsstrategi 1996-2002.
I juni 2001 afleverede Danmarks Pædagogiske Universitet en rekvireret evalueringsrapport "Udviklingsplaner – styring eller dialog?", som omhandler arbejdet med skoleudvikling og udviklingsplaner på de københavnske folkeskoler i perioden 1996/97 – 2000/01. Rapportens konklusion i form af 4 anbefalinger blev af forvaltning og skoleledere vurderet som relevante afsæt for det videre arbejde med udviklingen af skolerne i København.
På den baggrund tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget på sit møde den 19. september 2001 (J.nr.U158/01) en ny udviklingsstrategi 2002-2006: "Udvikling af skoler og institutioner med fælles og individuelt præg". Denne strategi er udformet som en vision for arbejdet med den fortsatte udvikling af Københavns Kommunes skoler og institutioner. Den fælles udviklingsstrategi skal både tilgodese en fælles udvikling for alle skoler og institutioner og tilgodese den enkelte skoles eller institutions udviklingsbehov.
Evaluering og status 2002 vedrørende indsatsområder for Folkeskoler i København er en rapport, som beskriver repræsentative udsnit af skolernes udvikling i 2001/2002. Udviklingsinitiativerne holdes op imod "Målsætning 2000" og beskrives under overskrifterne: Målsætningsarbejde i praksis. Veje til målet. Broer og barrierer og Fremtidens udviklingsarbejde. Rapporten skal i højere grad ses som et statuspapir end som en evaluering.
Af beskrivelserne fremgår det, at skolernes og forvaltningens arbejde med udviklingsopgaver i 2001/2002 blev præget af, at dette skoleår blev et overgangsår, hvor den ene udviklingsstrategi blev afrundet, og den anden udviklingsstrategi blev forberedt med henblik på start i august 2002.
Evaluering og status 2002 er således et forvaltningsbidrag til dialogen mellem skoleniveau, forvaltningsniveau og politisk niveau. Rapporten indeholder en del tanker og forslag, til gensidig inspiration, vedrørende det fremtidige arbejde med udviklingsopgaver. Der er specielt 5 forhold, som giver særlig anledning til opmærksomhed:
· Udviklingsstrategi 2002-2006 har en intention om at balancere en decentral og central styring af skolernes udvikling på en måde, som umiddelbart kan tænkes sammen med forvaltningens øvrige decentraliseringsinitiativer.
· De fire udviklingsprogrammer, som skolerne har meldt sig til med start i august 2002, er blevet modtaget med stor interesse på skolerne. Det drejer sig om udviklingsprogrammerne:
Klare mål og delmål
Læring med IT
Samtænkning, fase 2
Grønne skoler og institutioner
· I afsnittet om skolen som arbejdsplads bliver det tydeligt at 90'ernes store omstillingsopgaver har belastet skolens dagligdag. Der er tilsyneladende gode grunde til at opprioritere et kommende udviklingsprogram om udvikling af skolens kultur: Et godt skoleliv – for alle.
· Den generelle specialundervisning har ikke været i fokus, hvad skoleudvikling angår. Denne manglende opmærksomhed står i stærk kontrast til det faktum, at behovet for en særlig støtte til børn med særlige behov er støt stigende. Der er behov for at opprioritere en udviklingsindsats i forhold til normalundervisning for de børn, som befinder sig i gråzonen mellem normalundervisning og specialundervisning.
· I flere afsnit understreges betydningen af, at skolerne udvikler fleksibilitet, både hvad angår undervisningens organisering og arbejdsmetoder, og hvad angår arbejdet med det enkelte barn. Det stiller store krav til skolens bygninger og læringsrum. Der er derfor belæg for at opprioritere en udviklingsindsats, som drejer sig om skolens læringsrum, fysisk planlægning og udvikling af pædagogisk praksis.
På udvalgets møde den 23.oktober 2002 fremlægger forvaltningen en sammenskrivning af skolernes udviklingsplaner. Den vil komme til at indeholde skolernes status og udviklingsbehov, tendenser i udviklingsarbejdet samt anbefalinger og gode råd til politikerne. Hermed bidrager skolerne til den gensidige dialog og vil herigennem pege på nødvendige udviklingstiltag.
Blandt andet på baggrund af disse to redegørelser vil forvaltningen på et udvalgsmøde primo november 2002 fremlægge nye forslag til kommende udviklingsprogrammer, herunder forslag som omfatter resursefordeling af udviklingsmidler, decentralt og centralt. Forslaget til resursefordeling vil blive et bud på, hvordan balancepunktet mellem skolernes selvforvaltning på den ene side og realisering af politisk definerede mål på den anden kan tilgodeses.
Rapporten trykkes i 250 eksemplarer og sendes til
skolerne, Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer og skolernes
samarbejdspartnere i forvaltningen, hvad udviklingsopgaver angår. Restoplaget
uddeles til eksterne samarbejdspartnere i og uden for kommunen.
Økonomi
Udgifterne til udviklingsarbejde afholdes på konto 3.01. Folkeskoler. Udgiften til trykning af
rapporten udgør 25.000 kr.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
· Indsatsområder for Folkeskoler i København. Evaluering og status 2002
Peter Rasmussen
Dorrit Christensen