Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. august 2004
4. Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen
J.nr. U 128/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,
at Social- og Sundhedsskolen godkendes til at udbyde dele af danskuddannelse 2 og 3
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at danskundervisningen på SOSU-skolen finansieres med timesatser, indtil skolen overgår til selveje
at forvaltningen bemyndiges til at fastlægge timesatserne
at forvaltningen bemyndiges til at fastlægge, hvilke dele af danskuddannelse 2 og 3, der kan udbydes på SOSU-skolen
at sagen forinden sendes til høring i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne, Integrationsudvalget og Integrationsrådet
RESUME
Ændringer i SOSU-loven betyder, at SOSU-skolerne efter 1. august 2004 får mulighed for at tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne over 25 år med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Danskundervisningen skal varetages inden for rammerne af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Forvaltningen foreslår derfor , at Social- og Sundhedsskolen godkendes til at udbyde relevante dele af danskuddannelse 2 og 3.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 21. maj 2003 (U62/03), at kredsen af danskudbydere kun må udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes. Udvalget fastsatte ved den lejlighed fem mindstekrav til eventuelle nye udbydere, som SOSU-skolen efter forvaltningens vurdering opfylder.
Efter aftalen om strukturreformen skal de amtskommunale SOSU-skoler overgå til selveje i 2007.
Når rammerne for skolens overgang til en selvejende institution er kendt, vil forvaltningen i givet fald fremlægge forslag til driftsaftale med den selvejende skoles bestyrelse.
Det foreslås, at danskuddannelse på SOSU-skolen i den 'kommunale' periode finansieres med timesatser og ikke modulsatser.
Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne, Integrationsudvalget og Integrationsrådet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Siden 1. januar 2003 har kommunerne kunnet vælge andre uddannelsesinstitutioner end sprogcentre til at udbyde danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. Mulighederne blev udvidet med den ny danskuddannelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004.
Ændringerne i danskundervisningslovgivningen er blevet fulgt op af ændringer i SOSU-loven, der træder i kraft den 1. august 2004. Efter denne dato kan SOSU-skolerne tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne over 25 år med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Danskundervisningen, der indgår i de særlige grundforløb, skal varetages inden for rammerne af danskuddannelsesloven.
Samtidig ændres adgangsbetingelserne til SOSU-hjælperuddannelsen så elever med flygtninge-/indvandrerbaggrund kan optages med Prøve i dansk 2 (den afsluttende prøve på danskuddannelse 2) og 6 måneders relevant erhvervserfaring eller med Prøve i dansk 3 (en afsluttende prøve på danskuddannelse 3).
I loven lægges vægt på, at der er sammenhæng mellem grundforløbet og SOSU-hjælperuddannelsen, og der er en forventning om, at de, der har gennemført grundforløbet tilfredsstillende, får mulighed for optagelse på SOSU-hjælperuddannelsen.
På baggrund af ændringerne i SOSU-loven anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at SOSU-skolen godkendes som udbyder af relevante dele af danskuddannelse 2 og 3, og at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiges til at fastlægge, hvilke dele af danskuddannelse 2 og 3, der skal udbydes.
Danskundervisningen på SOSU-skolen kan i princippet varetages af de eksisterende udbydere – eventuelt som forlagt undervisning. Men forvaltningen anbefaler, at SOSU-skolen selv står for undervisningen for at sikre størst mulig sammenhæng mellem danskundervisningen og den øvrige undervisning på SOSU-skolen.
Mindstekrav til nye udbydere
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 21. maj 2003, at kredsen af danskudbydere kun må udvides, hvis det forventes, at kvaliteten af danskundervisningstilbuddet til københavnere fastholdes. Udvalget fastsatte nedenstående fem mindstekrav til eventuelle nye udbydere og bemyndigede forvaltningen til at afvise ansøgere, der ikke opfylder kravene:
1) Udbyderen skal varetage undervisningsopgaver, der kan konstateres en efterspørgsel efter.
Efterspørgslen kan for eksempel vise sig på den måde, at udbyderen varetager uddannelse efter anden lovgivning og kan sandsynliggøre, at flere udlændinge vil gennemføre denne uddannelse, hvis udbyderen også kan udbyde danskundervisning.
Dette samspil er netop hensigten med det nye grundforløb, der kombinerer danskuddannelse og anden undervisning på SOSU-skolen for at gøre det muligt for flere personer med anden etnisk baggrund at gennemføre en SOSU-uddannelse.
2) Udbyderens undervisning og vejledning efter loven skal varetages af personer, der som minimum overholder de kvalifikationskrav, som stilles til lærere på sprogcentre.
Efter danskuddannelsesloven er det kun lærere, der har eller er i færd med at tage uddannelsen, som underviser i dansk som andetsprog – eller har en ældre indvandrerlæreruddannelse – der kan undervise på danskuddannelserne.
SOSU-skolen råder aktuelt over én lærer, der har den relevante uddannelse.
3) Udbyderen skal overholde de samme bestemmelser vedrørende administration af undervisning og indberetning til forvaltningen og de henvisende myndigheder som de eksisterende udbydere.
Forvaltningen stiller blandt andet krav om, at alle danskudbydere anvender og indberetter via et fælles administrativt system.
SOSU-skolens ledelse vurderer, at dette krav kan overholdes.
4) Udbyderen skal undervise københavnere efter loven i et omfang, der på årsbasis svarer til minimum en fuldtidsansat underviser.
SOSU-skolens ledelse vurderer, at omfanget af danskuddannelse på SOSU-skolen vil have et omfang svarende til mindst et lærerårsværk.
5) Udbyderen skal tilkendegive, at opgaver for Københavns Kommune varetages i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag.
Så længe SOSU-skolen er kommunal, er kravet umiddelbart opfyldt, men når skolen i forbindelse med en kommunalreform overgår til selveje, må den fremtidige bestyrelse tage stilling til, om dette - og de øvrige vilkår – kan accepteres.
Som nævnt i en særskilt orientering til Uddannelses- og Ungdomsudvalget henstiller forvaltningen desuden over for private udbydere, at lønningerne for lærere, der varetager undervisning efter lov om danskuddannelse, som minimum følger overenskomsten mellem Københavns Kommune og LC på området, mens arbejdstiden kan tilrettelægges lokalt med respekt for det udmeldte gennemsnitlige timetal for lærerne.
Kommunalreformen
Efter aftalen om strukturreformen fra juni 2004 skal de amtskommunale SOSU-skoler overgå til selveje i 2007. Danskuddannelserne er derimod en primærkommunal opgave og forbliver kommunal.
Når rammerne for skolens overgang til en selvejende institution er kendt, vil forvaltningen i givet fald fremlægge forslag til driftsaftale med den selvejende skoles bestyrelse.
For at gøre overgangen til selveje mere enkel foreslår forvaltningen, at danskuddannelse på SOSU-skolen i den 'kommunale' periode finansieres med timesatser og ikke modulsatser.
Efter danskuddannelsesloven skal kommunen betale private danskuddannelsesudbydere for moduler, som en person begynder på. (En danskuddannelse er opdelt i seks moduler). Det betyder, at kommunen forudbetaler store beløb til de private udbydere, som skal modsvares af undervisning til et stort antal personer, der endnu ikke har fuldført et modul.
Kommunen er ikke tvunget til at anvende denne finansieringsform i forhold til kommunale udbydere, fordi et sådant krav ville stride mod det kommunale selvstyre, men Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 3. december 2003 (U146/03) efter forvaltningens indstilling, at det kommunale sprogcenter Kigkurren skulle have vilkår, der ligner de private udbyderes, når Kigkurren varetager sammenlignelige opgaver. Kigkurren tildeles derfor også ressourcer pr. påbegyndt modul, når det drejer sig om Kigkurrens almindelige danskundervisning.
I forhold til SOSU-skolen anbefaler forvaltningen, at man tildeler ressourcer pr. planlagte kursisttime i den kommunale periode og ikke pr. påbegyndt modul. Det vil give følgende fordele:
1) Skolen vil ikke ved overgangen til selveje have fået ressourcer til endnu ikke gennemført undervisning.
2) Skolen behøver i den kommunale periode ikke færdigundervise personer, der i løbet af et danskuddannelsesmodul opgiver planen om en SOSU-uddannelse. (Princippet om modulbetaling betyder, at en kursist er 'stavnsbundet', indtil modulet er gennemført).
3) Ressourcetildelingen i den kommunale periode vil afhænge direkte af det faktiske forbrug af danskundervisningstimer på skolen. Det er en fordel, fordi det drejer sig om en ny type tilbud, og skolen ikke præcist kan forudsige behovet for undervisningstimer pr. modul.
Ved fastsættelsen af betalingen til SOSU-skolen vil forvaltningen tage udgangspunkt i de timesatser, der ligger til grund for beregningen af modulsatserne til de øvrige udbydere.
Økonomi
Konsekvenser for budgettet hvis SOSU-skolen bliver udbyder
Danskundervisningen, der indgår i de særlige grundforløb, skal varetages inden for rammerne af danskuddannelsesloven og skal betales af elevens bopælskommune, fordi danskuddannelse er en primærkommunal opgave. Staten forudsætter derfor, at indførelsen af de særlige grundforløb er udgiftsneutral.
Hvis de københavnere, der modtager danskuddannelse på SOSU-skolen, er personer, der ellers ville have modtaget danskuddannelse hos en anden udbyder, så vil det som udgangspunkt ikke belaste Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget til danskuddannelse, at SOSU-skolen godkendes som udbyder.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det vil være en delvist ny målgruppe, der vil benytte tilbuddet på SOSU-skolen. Halvdelen af udgifterne finansieres ved direkte statstilskud, hvorfor det må antages, at en eventuel merudgift vil kunne afholdes inden for den eksisterende budgetramme.
Fra 2007 stiller sagen sig anderledes. Til den tid bortfalder det såkaldte timetilskud, og man må også af den grund tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at videreføre danskuddannelsestilbuddet på SOSU-skolen, når skolen overgår til selveje.
Blandt de personer, der kan have brug for danskuddannelse på SOSU-skolen, kan der være danske statsborgere. Danske statsborgere hører imidlertid – med enkelte undtagelser – ikke til målgruppen for danskuddannelserne, og de pågældende er derfor henvist til at benytte den forberedende voksenundervisning (FVU), som SOSU-skolen også kan tilbyde. Det er dog ikke i alle tilfælde et tilstrækkeligt tilbud. SOSU-skolen kan ikke umiddelbart forudse, om begrænsningen af målgruppen for danskuddannelserne vil give nævneværdige problemer.
Generelt om finansiering af udgifterne til danskuddannelse
For kursister omfattet af integrationsloven finansieres kommunernes udgifter til danskuddannelse gennem integrationslovens programtilskud.
For kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, finansieres kommunernes udgifter gennem dels et timetilskud på 34 kr. (2004-niveau), dels en regulering af bloktilskuddet.
Timetilskuddet på 34 kr. afskaffes pr. 31. december 2006, hvorefter kommunernes udgifter til undervisning af kursister, der ikke hører under integrationsloven, alene finansieres gennem en regulering af bloktilskuddet.
For kursister, der henvises til danskuddannelse som led i aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunerne hjemtage refusion på 50 % af forskellen mellem udgiften til betaling af udbyder og indtægten fra timetilskuddet på 34 kr.
Konsekvenser for andre udbydere
Det kan betyde en nedgang i aktiviteten hos Københavns Kommunes andre udbydere, hvis SOSU-skolen bliver udbyder. Kommunen har i forvejen to kommunale danskudbydere og driftsaftale med fem private danskudbydere. Danskuddannelsen på SOSU-skolen vil dog kun udgøre en meget begrænset del af det samlede uddannelsestilbud.
Valg af finansieringsmåde
For at gøre overgangen til selveje mere enkel, planlægger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at finansiere danskundervisningen på SOSU-skolen med timesatser i den kommunale periode i stedet for (forudbetalte) modulsatser.
Ved fastsættelsen af betalingen til SOSU-skolen vil der blive taget udgangspunkt i de timesatser, der ligger til grund for beregningen af modulsatserne til de øvrige udbydere.
Miljøvurdering
Forslagene har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Høring
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at sagen sendes til høring i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne, Integrationsudvalget og Integrationsrådet med høringsfrist den 24. september 2004.
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen