Mødedato: 11.08.2004, kl. 15:00

Regnskabsprognose for 2004 (juni-kalkulen 2004)

Regnskabsprognose for 2004 (juni-kalkulen 2004)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. august 2004

 

 

14.      Regnskabsprognose for 2004 (juni-kalkulen 2004)

  J.nr. U 121/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget  godkender  regnskabsprognosen 2004 (juni - kalkulen 2004),  som          med forbehold for udvalgets godkendelse er sendt til Økonomiforvaltningen den 26. juli 2004

 

 

RESUME

 

Økonomiforvaltningen har i brev af  10. juni 2004 indkaldt udvalgenes vurdering af forventet regnskab for 2004 i forhold til de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger til budget 2004, halvårsregnskab og opfølgning på mål og resultater.

 

1.    Kalkule for 2004 (årsregnskab)

 

Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at den samlede budgetramme for 2004 overholdes.

 

Forvaltningens vurdering af forventet årsregnskab 2004 er rapporteret til Økonomiforvaltningen med forbehold for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets godkendelse.

 

Der er planlagt et mindreforbrug på det rammebelagte anlægsområde på 35,2 mio. kr. til gymnasiet i Ørestaden overført til 2005, ligesom der -  i lighed med tidligere år  - tages forbehold for skolers og institutioners overførsel af driftsmidler til følgende år.

  

Vurderingen tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2004 med korrektioner for de tillægsbevillinger, som Borgerrepræsentationen har vedtaget ved udgangen af juni 2004.

 

2.   Halvårsregnskab 1. januar – 30. juni 2004

 

På drifts- og anlægsområderne viser halvårsregnskabet et samlet merforbrug på 25,6 mio. kr. i forhold til det periodeopdelte budget. Afvigelsen er fordelt med 60,5 mio. kr. i merforbrug på driften og 34,9 mio. kr. i mindreforbrug på anlæg. Den væsentligste årsag til afvigelsen på driftsområdet i forhold til det periodedelte budget er de endnu sparsomme erfaringer med at opstille et retvisende periodeopdelt budget for afregninger med andre offentlige myndigheder i forbindelse med betaling for undervisning af døgnanbragte børn og unge.

 

Det samlede regnskab for finansposter forventes at udvise et merforbrug på 23,5 mio. kr. som følge af overgang til nyt lønsystem, hvor finansposterne flyttes fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens regnskab til Økonomiforvaltningen.

 

Merforbruget i halvårsregnskabet giver ikke anledning til at ændre vurderingen i det forventede årsregnskab.

 

Dog giver merforbruget på driftsområdet anledning til, at forvaltningen i forbindelse med forberedelserne til næste regnskabsprognose vil fokusere på at vurdere de økonomiske konsekvenser af udviklingen i afregninger med andre offentlige instanser og aktivitetsændringer under Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område i forbindelse med skoleårets start. 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Krav til det forventede regnskab og halvårsregnskabet

Økonomiforvaltningen har i brev af  10. juni 2004 indkaldt udvalgenes vurdering af forventet regnskab for 2004 i forhold til de a f Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger til budget 2004, halvårsregnskab for 2004 samt opfølgning på mål og resultater.

 

Udvalgene skal foretage en vurdering af de enkelte rammebevillinger (rammestyrede, lovbundne, finans- og finansieringsbevillinger) og indberette større afvigelser i forhold til forudsætningerne i det vedtagne budget 2004, samt de af Borgerrepræsentationen vedtagne tillægsbevillinger til budgettet.

 

Forventes en overskridelse af en bevilling, skal årsagen hertil angives, og der skal anvises kompenserende mindreudgifter på andre rammebevillinger.

 

Udvalgene skal til juliprognosen udelukkende indberette aktiviteter og enhedspriser på de områder, hvor den forventede aktivitet eller enhedspris afviger væsentligt fra den i budgettet indlagte forudsætning eller indsendte oplysninger i aprilprognosen.

 

 

Budgettet for 2004

 

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 9. oktober 2003 budgettet for 2004. Den samlede nettoramme for Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgør      4.344.873.000 kr.

 

Borgerrepræsentationen har på møderne den 5. februar 2004, 25. marts 2004, 22. april 2004, 27. maj 2004, 1. juni 2004, og 9. juni 2004 bevilliget tillægsbevillinger på samlet 62,8 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Derudover har Borgerrepræsentationen på møderne den 25. marts 2004 og 9. juni 2004 bevilliget Uddannelses- og Ungdomsudvalget overførsel af midler fra 2003 til 2004 på samlet 133,5 mio. kr., fordelt med 12,8 mio. kr. på driftsområdet og 120,7 mio. kr. på anlægsområdet.

 

I august 2004 vil Økonomiforvaltningen fremlægge forslag om yderligere regulering af budgettet som følge af ændrede statslige regler (DUT).

 

1   Forventet regnskab for 2004

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på baggrund af ovenstående udarbejdet halvårsregnskab og vurderet det forventede regnskab for 2004.

 

 

1.2 Forventet regnskab for driftsområdet

 

Det forventes med baggrund i perioderegnskabet 1. januar – 30. juni 2004, at budgettet for 2004 for driftsområdet bliver overholdt.

 

Der er imidlertid en række områder, som forventes at påvirke det endelige regnskabsresultat for 2004.

 

1.2.1       Overførsel af midler fra 2004 til 2005

Ud fra de seneste års erfaringer med skolernes og institutionernes overførsel af mer- eller mindreforbrug fra 2004 til 2005 forventes, at der vil være behov for samlet set at overføre driftsmidler fra 2004 til 2005. Det er dog for tidligt at vurdere størrelsen af en sådan overførsel.

 

1.2.2       Undervisning af tosprogede førskolebørn

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for undervisningen af tosprogede førskolebørn, der ikke er indskrevet i en daginstitution. Som følge af ny lovgivning omfatter forpligtigelsen til at tilbyde undervisning nu også 3-årige børn. Da det seneste års erfaring fra området viser, at en stadigt større andel af de berørte familier tager imod undervisningstilbuddet, må der forventes at være et stigende udgiftsniveau på området. Såfremt dette giver anledning til merudgifter, vil problemstillingen blive forelagt udvalget i forbindelse med kalkulerne og eventuelt i forbindelse med anvendelsen af bufferpuljemidlerne.

 

1.2.3       Klubtilbud til handicappede unge på LAVUK

Primært som følge af flere elever på Ungdomsskolen i Utterslev er der behov for passende klubtilbud til skolens handicappede unge. Der har i den forbindelse været ført forhandlinger med den selvejende institution LAVUK. Det endelige udgiftsniveau er endnu ikke afklaret. Der må dog forventes en merudgift til klubtilbud til handicappede unge.


Det vil blive vurderet, hvorvidt merudgiften kan dækkes af forvaltningens samlede kompensation for den demografiske udvikling.

 

1.2.4       Områder hvor der søges om bufferpuljemidler

I sagen U134/04 om frigørelse af midler fra bufferpuljen, som også behandles på dette møde, søges der om bufferpuljemidler til følgende områder, der alle forventes at få væsentlig betydning for driftsregnskabet for 2004.

 
1.2.4.a Undervisning af voksne udlændinge

På mødet den 21. april 2004 har udvalget truffet beslutning om at undlade gebyr for deltagelse i danskuddannelse fra borgere, der er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven (U146/03). Som det fremgik heraf, er kommunens bloktilskud reguleret med ca. 1,65 mio. kr. for 2004.

 

Forvaltningen har med Økonomiforvaltningen drøftet en eventuel regulering af udvalgets ramme. Forvaltningen har fremført, at reguleringen maksimalt bør udgøre nedskrivningen af kommunens bloktilskud.  Forvaltningen foreslår derfor dette beløb frigjort fra bufferpuljen.

 

Økonomiforvaltningen finder, at der i reguleringen af udvalgets ramme bør tages udgangspunkt i Integrationsministeriets forventninger herunder til frafaldet til undervisningen. Dette indebærer en nedsættelse af udvalgets ramme med 6,66 mio. kr. til danskundervisningen. Forvaltningen har tilkendegivet, at forventningerne til frafaldet til uddannelsen er urealistiske og ikke svarer til erfaringerne fra f.eks. indførelse af øgede gebyrer for prøveforberedende enkeltfagsundervisning.

 

Økonomiforvaltningen fremlægger forslag til reguleringer af udvalgenes rammer som følge af nye love i august 2004. Heri vil forslaget vedrørende gebyrer for danskundervisning indgå.

 

Såfremt forslaget fra Økonomiforvaltningen bliver vedtaget, bør beslutningen  om gebyrer tages op til fornyet overvejelse, idet forvaltningen ikke umiddelbart er i stand til at anvise kompenserende besparelser i 2004 for denne nedskrivning af budgettet.

 

1.2.4.b Betaling for elever på privatskoler

 

Som følge af en uventet høj taksstigning vedrørende betaling til staten for københavnske børn i privatskoler forventes udgiften til privatskoler at blive 6,1 mio. kr. højere end budgetteret i 2004.

 

Forvaltningen foreslår, at dette beløb frigøres fra bufferpuljen.

 

1.2.4.c Produktionsskoler

 

Udgiften til produktionsskoler fo rventes at blive 3,7 mio. kr. højere end budgetteret i 2004.

 

Merudgiften til produktionsskolerne skyldes, dels at elevtallet er højere end forventet, dels at taksterne for elever under 18 år er steget med 42 pct. og 27 pct. for elever over 18 år.

 

Forvaltningen foreslår beløbet frigjort fra bufferpuljen.

 

1.2.4.c Nyt lønsystem

Med virkning fra 1. juni 2004 er der indført et nyt lønsystem i hele Københavns Kommune. Indførelsen af det nye lønsystem medfører opbygning af nye arbejdsgange i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Derudover medfører implementeringen af det nye lønsystem en række følgeudgifter. For Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skønnes merudgifterne i 2004 at andrage 3,0 mio. kr.

 

Økonomiforvaltningen har fremlagt en samlet indstilling om betaling af nyt lønsystem (ØU 191/04) for Økonomiudvalget. Der er afsat i alt 9 mio. kr. til dækning af forvaltningernes merudgifter ved det nye lønsystem. Det afsatte beløb svarer til ca. halvdelen af de merudgifter forvaltningerne har opgjort.

 

Økonomiforvaltningen blev som følge af vedtagelsen af denne indstilling bemyndiget til at anvise midler til forvaltningerne efter konkret ansøgning.  Økonomiforvaltningen har bedt alle forvaltninger om at foretage et revideret skøn over de forventede udgifter.

 

Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at der frigøres 1,5 mio. kr. til dækning af udvalgets udgifter i 2004.

 

På baggrund af det reviderede skøn vil beløbet evt. blive foreslået ændret i den næste kalkule.

 

Forvaltningen tager endelig et generelt forbehold for lønudviklingen, betalinger til og fra øvrige kommuner og amter m.m., som forvaltningen er uden indflydelse på. Forvaltningen vil vurdere disse forhold løbende.

 

1.3 Forventet regnskab på anlægsområdet

 

På anlægsområdet forventes det samlede regnskab for 2004 at indebære et mindreforbrug på 35,2 mio. kr. Mindreforbruget forventes udelukkende at vedrøre byggeriet af det ny gymnasium i Ørestaden.

 

Der henvises til tabel 1, hvor der er foretaget talmæssige opstillinger.

 

1.4 Forventet regnskab på finansposter

 

Det samlede regnskab for finansposter forventes at udvise et merforbrug på 23,5 mio. kr. som følge af overgang til nyt lønsystem, hvor finansposterne flyttes fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens regnskab til Økonomiforvaltningen.

 

Det skal understreges, at et mer- eller mindreforbrug på finansposterne ikke påvirker drifts- eller anlægsregnskabet. Det forventede merforbrug på finansposterne vil derfor ikke kræve kompenserende besparelser.

 

2   Halvårsregnskab 1. januar – 30. juni 2004 

 

På drifts- og anlægsområderne viser halvårsregnskabet et samlet merforbrug på 25,6 mio. kr. i forhold til det periodeopdelte budget. Afvigelsen er fordelt med 60,5 mio. kr. i merforbrug på driften og 34,9 mio. kr. i mindreforbrug på anlæg.

 

Merforbruget i halvårsregnskabet giver ikke anledning til at ændre vurderingen i det forventede årsregnskab.

 

2.1 Årsager til afvigelser i halvårsregnskabet

 

For en samlet oversigt over afvigelser henvises til tabel 1 nedenfor, hvor der er foretaget talmæssige opstillinger.

 

2.1.1 Folkeskoleområdet

På Folkeskoleområdet er der et merforbrug på 47,8 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget. Den primære årsag til afvigelsen er på funktionerne 3.01 Folkeskoler,  3.06 Amtscentraler og 3.07 Vidtgående specialundervisning.

 

For 3.01 Folkeskoler og for 3.07 Vidtgående specialundervisning er den primære årsag, at forvaltningens erfaringer med betaling for anbragte børn, herunder anbragte børn med vidtgående handicap, endnu er sparsomme, og at forvaltningen i opstillingen af det periodiserede budget endnu ikke i fuldt omfang har taget højde for udsving i disse betalinger. For de to områder har første halvår i forhold til det periodiserede budget udvist et merforbrug. Det forventes, at årsregnskabet holder sig indenfor den afsatte ramme.

 

Hvad angår 3.06 Amtscentraler, er der betydelige udsving hen over året i forbindelse med indkøb af udstyr. Det forventes, at årsregnskabet holder sig inden for den fastsatte budgetramme.

 

2.1.2 Ungdomsuddannelserne

Halvårsregnskabet for Ungdomsuddannelserne udviste for 1. halvår et merforbrug på 1,1 mio. kr.

 

Som beskrevet i redegørelsen vedrørende anvendelse af demografimidler for 2004 (bilag 3), er gymnasiefrekvensen stigende, hvilket forventes at kunne påvirke årsregnskabet negativt. Udviklingen vil blive vurderet i forbindelse med september-kalkulen og den videre vurdering af anvendelsen af demografimidlerne.

 

2.1.3 Voksenuddannelse

Halvårsregnskabet for Voksenuddannelser udviste et samlet merforbrug på 18,2 mio. kr. De fleste aktiviteter og udgifter inden for denne budgetramme er præget af stor "samhandel" med andre amter og andre kommuner. Derudover indebærer en del af aktiviteterne, at der bliver udløst tilskud fra staten. Udsvingene i nettoforbruget på de enkelte funktioner under denne budgetramme er derfor følsom over for ændringer i betalingsterminer, opkrævningstidpunkter, etc. Den væsentlige årsag til afvigelsen på denne budgetramme kan derfor primært forklares i forskydninger i betalinger.

 

2.1.4 Danskundervisning af voksne udlændinge

Danskundervisning for voksne udlændinge er et område, der i endnu højere grad end voksenuddannelsesrammen er påvirket af betalinger mellem kommunen, sprogcentrene og staten. Selv relativt små udsving i tidspunktet, hvor beløb bliver udløst fra staten, har afgørende indflydelse på dette områdes halvårsregnskab. Mindreforbruget for 1. halvår på 8,7 mio. kr. er derfor alene et spørgsmål om udsving i betalinger.

 

2.1.5 Fritidshjem og  klubber m.m.

Fritidshjem og klubber m.m. har et merforbrug i 1. halvår på 18,1 mio. kr.

 

I løbet af et kalenderår oplever de enkelte institutioner, at belægningen ændres. Det indebærer for eksempel for fritidsinstitutioner, at antallet af indskrevne børn er faldende i løbet af foråret, for så at stige i forbindelse med skoleårets start.

 

I forbindelse med den øgede belægning ved skoleårets start øges indtægterne ved forældrebetaling. Principielt stiger også udgiftsniveauet, men erfaringer viser, at institutionerne anlægger en helårsbetragtning og ikke direkte justerer personaleantallet hvert år i forbindelse med opnormeringen. Det forventes derfor, at merforbruget fra første halvdel af året vil blive indhentet i sidste halvdel af året.

 

2.1.6 Administration

Det samlede mindreforbrug fra halvårsbudgettet udgør for denne ramme 16,0 mio. kr. Under funktion 6.51 Administration er placeret to større puljer: en lønpulje for 2004 og bufferpuljen. Bufferpuljen er ifølge Økonomiforvaltningens retningslinier placeret på denne funktion. I sagen (U134/04) om frigørelse af midler fra bufferpuljen, som også behandles på dette møde, indstiller forvaltningen udmøntning af en del af bufferpuljen, og foreslår tilsvarende i sagen (U122/04) om bevillingsmæssige ændringer mv., som også behandles på dette møde, at omplacere de relevante beløb i fald udvalget godkender forvaltningens indstilling.

 

Derudover er placeret en lønpulje på 14,5 mio. kr., der blev udløst i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2004. Beløbene foreslås i sagen U122/04 om bevillingsmæssige ændringer mv., som også behandles på dette møde, omplaceret i forbindelse med de tekniske omplaceringer inden for udvalgets budgetramme.

 

Mindreforbruget på denne ramme giver i øvrigt ikke anledning til kommentarer.

 

2.1.7 Anlæg

På anlægsområdet skyldes mindreforbruget i 1. halvår tidsforskydninger i igangværende anlægsarbejder. 

 

2.1.8 Finansposter

Finansposterne (eksklusiv forskydning i likvide aktiver samt udligning af købsmoms) udviser et merforbrug på 10,5 mio. kr.

 

Afvigelsen skyldes afvikling af betalingsmellemværender med leverandører, afvikling af tilgodehavender vedrørende dagpenge og barsler samt af tilgodehavender fra andre – herunder amter og kommuner. Forvaltningen forventer, at der sker en udjævning af disse forskydninger inden regnskabsårets afslutning.

 

Som følge af de praktiske omlægninger til det nye lønsystem optræder der derudover pr. 30. juni 2004 en bogføringsdifference i regnskabet. Overgang til nyt lønsystem pr. 1. juni 2004 betyder endvidere, at finansposter vedr. løn ikke længere er en del af forvaltningens regnskab (overgået til Økonomiforvaltningen).

 

Forvaltningen forventer samlet, at overgangen til det nye lønsystem vil betyde et netto-merforbrug på regnskab 2004 på finansposter på 24,0 mio. kr.

 

2.1.9 Demografisk udgiftsbehov

På de demografibetingede bevillingsområder er udvalget forpligtet til, i forbindelse med de kvartalsvise regnskabsprognoser, at foretage en rapportering til Økonomiudvalget, såfremt det faktiske demografiske udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt ved mertildelinger af demografimidler (ØU 416/03)).  Derudover har Økonomiforvaltningen i forbindelse med indkaldelsen af juliprognosen lagt vægt på, at der i den aktuelle regnskabsprognose skal være særligt fokus på demografi.

 

Forvaltningen her derfor udarbejdet to redegørelser;

·        redegørelse for anvendelse af demografimidler i 2003

·        redegørelse for anvendelse af demografimidler i 2004

 

Som det fremgår af sammenfatningen af redegørelsen for demografimidler for 2004 (bilag 3), så er det endnu for tidligt at give en samlet vurdering det demografiske udgiftsbehovs størrelse for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets område under hensyn til væsentlige elevvandringer ved skoleårets begyndelse. I forbindelse med septemberprognosen vil det demografiske udgiftsbehov blive vurderet med udgangspunkt i de konstaterede elevvandringer pr. 1. september 2004.

 

Det er værd at bemærke, at sammenholdes forøgelsen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme for 2003 i forbindelse med den forventede demografiske udvikling med den konstaterede udgiftsstigning som følge af den faktiske demografiske udvikling, så har Uddannelses- og Ungdomsudvalget haft merudgifter for i alt 4,0 mio. kr. i 2003.

 

3. Tekniske omplaceringer

 

Forvaltningen arbejder med tekniske omplaceringer inden for de enkelte bevillingsområder med henblik på at gøre det materiale, som ligger til grund for udarbejdelsen af regnskabsprognoser mere retvisende i forhold til forbrugets fordeling på funktioner. 

 

I sagen U122/04 om bevillingsmæssige ændringer mv., som også behandles på dette møde, indstiller forvaltningen en række tekniske omplaceringer blandt andet med udgangspunkt i gennemgangen af regnskabet for 2003. I nedenstående opgørelse afspejles de forventede omplaceringer i de forventede afvigelser.

 

Tabel 1. Forventet regnskab 2004 og halvårsregnskab 2004

 

Forventet regnskab 2004

Regnskab 1. halvår 2004

Bevillingsområder

Korrigeret

Forventet

Forventet

Budget

Regnskab

Afvigelse

Nettoudgifter i mio. kr.

Budget

Regnskab

Afvigelse

1. halvår

1. halvår

 

 

 

 

 

 

 

 

Rammebelagte områder, drift

4.003,4

3.993,6

9,8

1.883,0

1.943,5

-60,5

Folkeskoleområdet

2.474,7

2.472,1

2,6

1.084,8

1.132,6

-47,8

Ungdomsuddannelse

438,0

443,5

-5,5

242,6

243,7

-1,1

Voksenuddannelse

186,7

186,7

0,0

85,2

103,4

-18,2

Dansk som andetsprog for voksne udlændinge

52,6

54,3

-1,7

43,5

34,8

8,7

Fritidshjem og klubber

715,8

724,8

-9,0

359,9

378,0

-18,1

Administration

135,6

112,2

23,4

67,0

51,0

16,0

 

 

 

 

 

 

 

Rammebelagte områder anlæg

538,3

512,9

25,4

157,6

122,7

34,9

 

 

 

 

 

 

 

Finansposter

-0,5

24,0

23,5

-0,5

10,5

-11,0

 

 

 

4        Mål og resultater

Som led i budgetopfølgningen har forvaltningen vurderet opfyldelsen af de besluttede mål- og resultatkrav.

 

De forventede resultater fremgår af nedenstående:

 

Tabel 2 Mål og resultater

Målsætning

Mål (resultatkrav)

 

 

Resultat efter 2. kvartal

Forventet årsresultat

Forventet målopfyldelse ved årets udgang

 

 

 

 

 

Folkeskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bygningsdrift.

El, varme og vandforbrug nedbringes

 

Ved udgangen af 2004 er reduktionen:

2 % på varmeforbruget,

2 % på elforbruget,

2 % på vandforbruget

i forhold til forbruget i 2002.

På nuværende tidspunkt (januar-maj) anslås, at der i forhold til samme tidspunkt i 2002 er sparet:

2 % på varmeforbrug,

3% på elforbrug,

5 % på vandforbrug.

 

Juni måned er ikke med i opgørelsen, da forbrugstal for juni først oplyses i 1. halvdel af juli måned.

En reducering af varmeforbruget med 1.478 MWh, svarende til en reducering på 2,2 %.

En reducering af elforbruget med 305.554 kWh, svarende til en reducering på 2,2 %.

En reducering af vandforbruget med 6.526 m3, svarende til en reducering på 4,3 %.

Minimum 100 %.

 Færre elever til specialundervisning

I skoleåret 2004/05 falder andelen af elever i specialundervisningen med adfærds-/trivsels- og kontaktproblemer i forhold til skoleåret 2003/04

Delresultater kan tidligst opgøres ved udgangen af 2004

< p class=MsoNormal style='mso-pagination:none'> 

 

 

 

 

 

        -

 

 

 

 

 

 

              -

Observationskolonierne henviser til langtidsholdbare skole- eller behandlingstilbud

I 2004 nedbringes elevernes skoleskift – efter et observationskoloniophold – i forhold til 2002/01

Resultatet skoleskift efter koloniophold i  skoleåret 2003/04 kan tidligst opgøres ved udgangen af 2004

 

 

 

 

 

        -

 

 

 

 

 

             -

 

 Fritidshjem og klubber

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pladsgaranti for de 6-9 årige børn på fritidshjem/KKFO

Familierne til børn, der begynder i skole i august 2004 har senest 1. juli 2004 fået besked om hvilket fritidshjem, der har plads til deres barn

100 pct.

100 pct.

(100 x 100: 100) = 100 pct.

Pladsgaranti for de 10-11 årige børn i fritidsklubber

Alle familier til skolebørn i alderen indtil det fyldte 12. år, der ønsker det, har fået et pasningstilbud inden for en måned op til skolestarten efter sommerferien

100 pct.

100 pct.

(100 x 100 : 100) =

100 pct.

Eksisterende fritidsklubtilbud koordineres og synliggøres og udbygges, der hvor det er muligt.

Behovsdækning på 55 pct. for de 10-13 årige i fritidsklubber

8.449 pladser

8.594 pladser

.(8.449/8594) x 100 pct. = 98 pct.

Eksisterende ungdomsklubtilbud koordineres og synliggøres og udbygges der, hvor det er muligt

Behovsdækning på 28 pct. for de 14-17 årige i ungdoms-klubber

 

3.690 pladser

3.810 pladser

(3.690/3810) x 100 pct. = 97 pct.

Ungdomsuddannelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At tilpasse gymnasiekapaciteten til de stigende søgetal

Gymnasiekapaciteten udvides med 4 gymnasiespor à 3 klasser

4 klasser

4 klasser

(4/4 x 100) pct. = 100 pct.

At bibeholde fokus på et højt IT niveau i de københavnske gymnasier

Alle undervisnings-hold på de københavnske gymnasier og hf-kurser vil være tilknyttet et Quick Place i 2004

0 hold

0 hold

Resultatkravet er ændret fra Quick Place til Fronter som konsekvens af en beslutning om at skifte it-platform.

Voksenuddannelse

 

 

 

 

 

 

 

 

.

Ansøgere til forberedende voksenundervisning og almen voksenuddannelse bliver optaget til udbudt undervisning ved førstkommende holdstart

Ingen afviste ansøgere ved undervisningens begyndelse

0 afviste ansøgere

0 afviste ansøgere

100 pct.

Højst 5 pct. af de kvalificerede, rettidige ansøgere til hf-enkeltfag bliver udskudt til næste holdstart

Mindst 95 pct. optagne ansøgere ved undervisningens begyndelse

100 pct.

95 pct.

100/95 x 100 pct. = 105 pct.

 

 

 

 

 

Danskuddannelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøgere påbegynder undervisningen efter indgåede aftaler og senest én måned efter tidspunktet for ansøgningen

Ingen ansøger venter længere end 1 måned på at være i gang med relevant danskuddannelse

0 ventende

0 ventende

100 pct.

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

-

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Brev af 24. marts 2004 fra Økonomiforvaltningen om indkaldelse af regnskabsprognose

·        Bilag 2: Redegørelse for anvendelse af demografimidler 2003

·        Bilag 3: Redegørelse for anvendelse af demografimidler 2004

 

 

 

 

          Peter Rasmussen

                                                           Søren Stahl Nielsen         

 

 

 

 

 

 


 


Til top