Retningslinier for udarbejdelse af Hvidbog (budgetforslag 2001)
Retningslinier for udarbejdelse af Hvidbog (budgetforslag 2001)
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2000
2. Retningslinier for udarbejdelse af Hvidbog (budgetforslag 2001)
UUU 142/2000 J.nr. U34/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender retningslinierne for udarbejdelse af Hvidbogen
RESUME
Udvalget besluttede på sit møde den 1. december 1999 budgetprocedure for 2001 herunder drøftelse af Hvidbog.
Forvaltningen har i overensstemmelse hermed udarbejdet en oversigt, der opremser indholdet af Hvidbogen.
SAGSBESKRIVELSE
På sit møde den 1. december 1999 besluttede udvalget budgetproceduren for 2001. I den skitserede procedure indgik evt. beslutning om udarbejdelse af Hvidbog.
Forvaltningen har i overensstemmelse hermed udarbejdet en oversigt, der indeholder forslag til indholdsfortegnelsen. Der vil for hvert emne i indholdsfortegnelsen blive udarbejdet en kortfattet beskrivelse. Det bemærkes, at der i relation til udvalgets behandling af budgetforslag 2001 ikke er medtaget opgaver eller forhold, som kan tilskrives helårsvirkning og lignende af udvalgets beslutninger i forbindelse med budgetforslaget for 2000.
Udkastet til Hvidbogen vil i overensstemmelse med den aftalte budgetprocedure blive forelagt udvalget til godkendelse den 21. juni 2000.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Oversigt over Hvidbogen for budgetforslag 2001
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen