Rapport om "Fokus på indskolingen i folkeskolen"
Rapport om "Fokus på indskolingen i folkeskolen"
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2000
10. Rapport om "Fokus på indskolingen i folkeskolen"
UUU 150/2000 J.nr. U91/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager vedlagte rapport om "Fokus på indskolingen i folkeskolen" til efterretning og fremsender den til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen som den foreligger
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 1999, at der skulle udarbejdes en rapport med forslag til initiativer, der kan styrke indskolingen i de københavnske folkeskoler.
Vedlagte rapport er udarbejdet af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
Projektgruppen har bl.a. indhentet erfaringer fra andre kommuner og opridset den københavnske indskoling og konkluderer bl.a., at der bør arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem børnehaver og skoler og at styrke samarbejdet omkring indskolingen af det enkelte barn. En af metoderne kan være en fælles rammeplan for samarbejdets indhold.
SAGSBESKRIVELSE
I budget 1999 indgår en hensigtserklæring om, at indskolingen i de københavnske folkeskoler skal styrkes. Som en del af dette initiativ skal det kortlægges, hvordan undervisningen i dansk, herunder til tosprogede børn, bedst kan styrkes. Samtidig skal der sættes fokus på, hvordan samarbejdet mellem daginstitution, skole og forældre om det enkelte barn bedst kan styrkes.
Med baggrund heri besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelse af budget 1999, at der skulle udarbejdes en rapport med forslag til initiativer, der kan styrke indskolingen i de københavnske folkeskoler.
Vedlagte rapport er udarbejdet af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
Der henvises til rapporten, hvor projektgruppen er kommet med følgende anbefalinger:
- Der bør arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem børnehaver og skoler og at styrke samarbejdet omkring indskolingen af det enkelte barn. En af metoderne kan være en fælles rammeplan for samarbejdets indhold
- Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påpeger, at rullende indskoling i væsentligt omfang vil kunne bidrage til realiseringen af pladsgarantien for de mindste børn, idet der mangler anlægsmuligheder. I forhold til realisering af pladsgarantien kan en fremrykning af stillingtagen til rullende indskoling være hensigtsmæssig
- Det nuværende timetal i indskolingen kan udvides til f.eks. 25 ugentlig undervisningstimer
Ingen bemærkninger
Der er ikke sket høring
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Rapporten "Fokus på indskolingen i folkeskolen af april 2000
Peter Rasmussen
Poul Toftdahl