SOSU - fællesbestyrelsen
SOSU - fællesbestyrelsen
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 10. april 2002
8. SOSU - fællesbestyrelsen
UUU 149/2002 J.nr. U23/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales over for Borgerrepræsentationen,
at udvalget godkender forslag til sammensætning af Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 23. januar 2002 at sende Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til sammensætning af Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i høring blandt de parter, der efter forslaget skal være repræsenteret i Fællesbestyrelsen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til sammensætning af Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har været sendt i høring blandt de parter, der efter forslaget skal være repræsenteret i Fællesbestyrelsen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ikke modtaget indvendinger mod forslaget, der derfor fremlægges i uændret form.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 23. januar 2002 at sende Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til sammensætning af Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i høring blandt de parter, der efter forslaget vil være repræsenteret i Fællesbestyrelsen: Hovedstadens Sygehusfællesskab, Frederiksberg Kommune, Sundhedsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Forbundet af Offentligt Ansatte, Landsforeningen for Socialpædagoger og
Pædagogisk Medhjælper Forbund. Desuden er skolelederne blevet bedt om at komme med eventuelle bemærkninger til forslaget.
Sundhedsforvaltningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har ingen kommentarer til forslaget, og Frederiksberg Kommune har mundtligt tilkendegivet, at de er enige i forslaget. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har godkendt forslaget på sit møde den 6. marts 2002.
Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn mente, at det fremgik af sosu-loven, at der skulle være 15 medlemmer (inklusive formanden) i Fællesbestyrelsen, men efter at sagen er blevet drøftet med FOA, er dette forbehold bortfaldet.
Efter loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab sammen udpege formanden og halvdelen af Fællesbestyrelsens medlemmer. Den anden halvdel af medlemmerne udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes bestyrelsen.
Da der ikke er kommet indsigelser mod forvaltningens forslag til sammensætning af Fællesbestyrelsen, fremlægges forslaget for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i uændret form.
Forslag til sammensætning af fællesbestyrelsen
Formand for fællesbestyrelsen er borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Herudover udpeges 12 medlemmer på følgende måde:
- Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune udpeger 3 medlemmer, der repræsenterer hhv. Uddannelses- og Ungdomsudvalget/-forvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget/-forvaltningen og Sundheds- og Omsorgsudvalget/-forvaltningen
- Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune udpeger 2 medlemmer.
- Bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab udpeger 1 medlem.
- Forbundet af Offentligt Ansatte, Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn, udpeger 4 medlemmer.
- Landsforeningen for Socialpædagoger udpeger 1 medlem.
- Pædagogisk Medhjælperforbund udpeger 1 medlem.
Skolelederne for følgende skoler tilforordnes fællesbestyrelsen:
- Social- og Sundhedsskolen i Københavns Kommune
- Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole for Frederiksberg Kommune
- Københavns Socialpædagogiske Seminarium
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager sekretariatsopgaven for Fællesbestyrelsen.
Borgerrepræsentationen vil i forbindelse med behandlingen af forslaget om sammensætning af fællesbestyrelsen blive anmodet om udpegning af 3 medlemmer til bestyrelsen.
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Ingen yderligere bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Høringssvar fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, FOA, Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen