Mødedato: 10.04.2002, kl. 08:00

Frigørelse af midler fra bufferpuljen - udskiftning af prøveledninger

Frigørelse af midler fra bufferpuljen - udskiftning af prøveledninger

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 10. april 2002

 

5. Frigørelse af midler fra bufferpuljen - udskiftning af prøveledninger

UUU 163/2002 J.nr. U73/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at der frigøres 604.000 kr. fra bufferpuljen til indkøb af sikkerhedsprøveledninger til skolernes elektriske betjeningsrum, fx fysiklokaler

 

 

RESUME

På baggrund af et uheld på en skole har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderet sikkerheden i fysiklokalerne.

Det giver anledning til, at det foreslås, at hver skole/gymnasium tildeles et passende antal beskyttede prøveledninger, henholdsvis adaptorer. Udgiften hertil er 604.000 kr., der foreslås dækket af bufferpuljen.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har besluttet at oprette en bufferpulje for 2002 på i alt 17 mio. kr. på uddannelsesområdet. På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over beløb fra bufferpuljen for 2002.

 

SAGSBESKRIVELSE

På baggrund af et uheld på en skole har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med repræsentanter fra skolerne vurderet sikkerheden i fysiklokalerne.

Stærkstrømsbekendtgørelsen kræver, at udstyr i elektriske betjeningsrum, der betjenes eller udskiftes under normal drift skal være anbragt således, at der under betjeningen eller udskiftningen ikke er fare for utilsigtet berøring af de spændingsførende dele.

Det har givet anledning til, at forvaltningen har indskærpet, at skolelederne må sørge for, at de lærere, der skal forestå undervisningen i fysik/kemi har den fornødne faglige indsigt samt er gjort bekendt med brugen af lokalet og faremomenter, der kan være her.

Samtidig har man henstillet til lærerne, at de i forbindelse med demonstrationsforsøg med spændinger højere end 36 V ikke må foretage ændringer i forsøgsopstillingen uden, at der er afbrudt for den galvaniske forbindelse til strømkilden.

For at forebygge fremtidige ulykker, hvor elever og lærere kan komme til skade ved berøring af strømførende ledninger med ubeskyttede bananstik i elektriske betjeningsrum, har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indhentet tilbud på levering af såvel prøveledninger som adaptorer. Tilbuddet lyder på 604.000 kr. Det er forudsat, at skolerne selv kan montere adaptorerne.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skønner, at skolerne ikke har mulighed for umiddelbart at dække udgiften til udskiftningen af ledningerne m.m.

Det forslås derfor, at beløbet frigøres af bufferpuljen for 2002.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har besluttet at oprette en bufferpulje for 2002 på i alt 17 mio. kr. på uddannelsesområdet. Bufferpuljen er afsat til dækning af ikke-budgetlagte udefrakommende nettoudgifter. På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over beløb fra bufferpuljen.

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

Miljøvurdering

Formålet med forslaget er at forebygge uheld med spændingsførende ledninger således, at større uheld, der kan medføre varige skader på mennesker, undgås.

 

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 

Til top