Mødedato: 10.03.2004, kl. 08:15

Mål- og resultatstyring - Musikskolen

Mål- og resultatstyring - Musikskolen

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004

 

 

9.      Mål- og resultatstyring - Musikskolen

  J.nr. U216/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      mål- og resultatstyringsrapporten vedrørende Musikskolen godkendes

 

 

 

 

RESUME

 

På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 22. maj 2002 blev det besluttet at igangsætte et projekt møntet på at beskrive og vurdere mål- og resultater inden for udvalgets budgetområder. På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsudvalget foreløbig behandlet mål- og resultatstyringsrapporter omhandlende 1) observationskolonier, 2) anvendelse af centrale udviklingsmidler, 3) bygningsdrift inden for folkeskoleområdet, 4) folkeskolens øvrige driftsområder, 5) lærerressourcer/personale i folkeskolen, 6) Center for Vejledning og 7) bygningsdrift inden for fritidshjems- og klubområdet, 8) Ungdomsskolen samt 9) personaleressourcer til fritidshjem og KKFO og 10) Social- og Sundhedsskolen.

 

Med henblik på beskrivelse af udvalgets øvrige budgetområder er der udarbejdet vedlagte mål- og resultatstyringsrapport vedrørende Musikskolen. Det foreslås, at der med udgangspunkt i målområderne "brugertilfredshed" og "udvikling af produkter og ydelser" gennemføres tilfredshedsundersøgelser vedrørende Musikskolens 1) generelle tilbud, 2) serviceniveau, 3) undervisning og aktiviteter samt 4) klasseprojekter. På baggrund af undersøgelserne vil Musikskolens ydelser mv. blive yderligere udviklet og målrettet.

 

Forvaltningen vil i 2004 fremlægge yderligere mål- og resultatstyringsrapporter. Det forventes, at samtlige budgetområder er beskrevet inden for mål- og resultatstyringskonceptet over en fireårig periode.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skal være øget fokus på anvendelse af de afsatte ressourcer, herunder fastlæggelse af politiske mål, opstilling af krav til forvaltningerne om resultater samt opfølgning på, om de opstillede mål- og resultatkrav er gennemført.

På baggrund heraf pegede Økonomiudvalget i forbindelse med indkaldelse af budgetbidrag for 2003 på, at der skal igangsættes et arbejde med målsætninger i budgettet. De overordnede rammer for dette arbejde er bl.a. følgende:

·        målsætningerne for udvalgene skal være dækkende og balancerende og dække de væsentligste serviceområder

·        målsætningerne skal være præcise

·        økonomi og mål skal være sammenhængende

Sigtet med omlægningen er at skabe en klarere sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter/mål indenfor hvert aktivitetsområde i budgettet. Samtidig er der et behov for politisk at kunne følge resultaterne af de afsatte bevillinger, og der er behov for at skabe en større gennemsigtighed i budgettet og anvendelse af midlerne.

På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 22. maj 2002 blev det besluttet at igangsætte et projekt møntet på at beskrive og vurdere mål- og resultater inden for udvalgets budgetområder. På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlet mål- og resultatstyringsrapporter vedrørende observationskolonier, anvendelse af centrale udviklingsmidler, bygningsdrift inden for folkeskoleområdet, folkeskolens øvrige driftsområder, lærerressourcer/personale i folkeskolen, Center for Vejledning, bygningsdrift inden for fritidshjems- og klubområdet, Ungdomsskolen, personaleressourcer til fritidshjem og KKFO samt Social- og Sundhedsskolen.

 

Mål- og resultatstyring – Musikskolen

 

Vedlagte mål- og resultatstyringsrapport vedrørende Musikskolen er et led i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om at beskrive og vurdere mål og resultater indenfor udvalgets budgetområder.

 

I rapporten gennemgås skolens samlede opgaveportefølje, der omfatter følgende hovedaktiviteter:

 

·        Generel musikundervisning

·        Skoleprojekter

·        Musikalsk Grundkursus

·        Skolekoncerter

 

 

Med udgangspunkt i ovenstående aktivitetsområde er der udvalgt to målområder: "Brugertilfredshed" og "Udvikling af produkter og ydelser". Der er endvidere formuleret resultatkrav på kort, mellemlangt og langt sigt med tilhørende aktiviteter. Det skal bemærkes, at der ud over de udvalgte målområder sideløbende arbejdes med andre aktiviteter, som tilsammen understøtter opfyldelsen af Musikskolens visioner og målsætninger.

 

Målsætning 1: Tilfredshed med Musikskolens tilbud (bredden af Musikskolens tilbud generelt og i forhold til brugerens bopæl)

 

Mål på kort sigt:                      I 2004 viser en brugerunder­søgelse blandt Musikskolens brugere mindst index A i forhold til brugernes tilfredshed med Musikskolens tilbud.

Mål på mellemlangt sigt:          I 2007 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index B.

Mål på langt sigt:                       I 2014 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index C.

 

Målsætning 2: Tilfredshed med Musikskolens serviceniveau (tilmelding og holddannelse, tid og sted for undervisningen samt udstyr og lokaler)

 

 

Mål på kort sigt:                        I 2004 viser en brugerunder­søgelse blandt Musikskolens brugere mindst index A i forhold til brugernes tilfredshed med Musikskolens serviceniveau

Mål på mellemlang sigt:           I 2007 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index B.

Mål på lang sigt:                        I 2014 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index C.

 

Målsætning 3: Tilfredshed med Musikskolens undervisning og aktiviteter (tilfredshed med læreren samt lærerens forventninger til eleven, elevens forventninger til læreren og undervisningen, medbestemmelse på undervisningens indhold samt aktiviteter ud over den ugentlige undervisning)

 

Mål på kort sigt:                        I 2004 viser en brugerunder­søgelse blandt Musikskolens brugere mindst index A i forhold til brugernes tilfredshed med Musikskolens undervisning og aktiviteter. 

Mål på mellemlang sigt:           I 2007 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index B.

Mål på lang sigt:                        I 2014 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index C.

 

Målsætning 4: Tilfredshed med Musikskolens klasseprojekter (udbudte temaer, undervisningskvaliteten samt rammerne og servicen)

 

Mål på kort sigt:                        I 2004 viser en brugerunder­søgelse blandt folkeskolelærerne mindst index A i forhold til lærernes tilfredshed med Musikskolens klasseprojekter.

Mål på mellemlang sigt:           I 2007 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index B.

Mål på lang sigt:                        I 2014 viser en gentagelse af brugerundersøgelsen mindst index C.

 

Tilfredsheden i de enkelte dele af de 4 undersøgelser opgøres på en skala fra 1 – 5 , hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken tilfreds eller utilfreds, 2 er mindre tilfreds og 1 er utilfreds. Indextallene fastsættes efter at første undersøgelse er gennemført medio 2004.

 

Proces for mål- og resultatstyringsrapport

 

Mål- og resultatstyringsrapporten vedrørende Musikskolen er udarbejdet, så den tager udgangspunkt i de overordnede rammer for mål- og resultatstyring, herunder Københavns Kommunes værdigrundlag, de 10 fokusområder for ledelse samt Borgerrepræsentationens og Økonomiudvalgets vedtagelser om kommunens økonomiske politik.

 

Rapporten er blevet til i et projektsamarbejde mellem Musikskolen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Musikskolen har via en intern proces sikret medarbejdernes inddragelse.

 

 

Økonomi

 

Opfyldelse af de opstillede resultatkrav forventes at ske indenfor Musikskolens eksisterende budgetramme.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Mål- og resultatstyringsrapporten for Musikskolen har været behandlet på mødet i bestyrelsen for Musikskolen den 24. februar 2004.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Mål- og resultatstyringsrapport – Musikskolen

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Søren Stahl Nielsen         

 

 

 

                                       

 

 

 

 


 


Til top