Medlemsforslag om "Lærere villige til at ofre lærere for bøger"
Medlemsforslag om "Lærere villige til at ofre lærere for bøger"
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004
16. Medlemsforslag om "Lærere villige til at ofre lærere for bøger"
J.nr. U31/04
INDSTILLING
Jacob Hougaard har i mail af 3. februar 2004 anmodet om at få følgende på dagsorden.
Medlemsforslag:
"Socialdemokraterne ønsker følgende emne optaget på dagsordenen på et kommende møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Der ønskes en drøftelse af muligheder og perspektiver ved at omlægge udgiftsposter til lærerlønninger og i stedet anvende pengene til undervisningsmaterialer. I den forbindelse ønskes også en drøftelse af den enkelte skoles frihedsgrader i forbindelse med lønsumsstyring.
Baggrund
Under overskriften "Lærere villige til at ofre lærere for bøger" sætter Ugebrevet A4 d. 2. februar 2004 fokus på størrelsen af lønudgifterne i det danske skolevæsen. Samtidig fremgår det af artiklen, at udgifterne til undervisningsmaterialer er stagneret gennem flere år på trods af udtrykte advarsler fra faglige eksperter på skoleområdet.
I artiklen erklærer formanden for Danmarks Lærerforening sig parat til at diskutere muligheden for at omlægge lønressourcer til fordel for undervisningsmaterialer og efteruddannelse. På den baggrund ønsker Socialdemokratiet at drøfte, hvilke muligheder vi vil have for at bytte lærere for flere bøger i København.
Se endvidere http://www.ugebreveta4.dk"
RESUME
Jakob Hougaard (A), Anna Saakwa (A) og Jesper Christensen (A) har bedt om at få nærværende sag på dagsorden til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde.
SAGSBESKRIVELSE
Jakob Hougaard (A), Anna Saakwa (A) og Jesper Christensen (A) har bedt om at få nærværende sag på dagsorden til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde.
Forvaltningen foreslår i forbindelse med forslaget til dagsordenen for udvalgets budgetseminar om budget 2005, som behandles på dette møde i udvalget (U5/04), at lærernes arbejdstid behandles på budgetseminaret.