Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

Se alle bilag

Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. november 2005

3. Bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever

J.nr. 268134

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at det samlede arbejde med fordeling af et- og tosprogede elever fremover kaldes 'Københavnermodellen for Integration'

at udvalget godkender beskrivelsen af 'Københavnermodellen for Integration'

at udvalget beslutter at igangsætte en omfattende fordelingspolitisk indsats i bydelen Nordvest og på Ålholm Skole

at udvalget beslutter at igangsætte en begrænset fordelingspolitisk indsats på udvalgte Amagerskoler

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 15. juni 2005 forslag om en bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever. Udvalget vedtog at sende forslaget i høring.

Høringssvarene er generelt positive over for Københavnermodellen. Svarene giver således ikke anledning til væsentlige ændringer i modellen. Forvaltningen har udarbejdet en revideret beskrivelse af 'Københavnermodellen for Integration' på grundlag af høringen om modellen. De overordnede linjer i modellen og de udvalgte bydele fatsholdes. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i det politiske grundlag for fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske folkeskoler, som blev vedtaget på udvalgets møde den 24. november 2004.

Forvaltningen fremlægger en konkret plan for de enkelte områder på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 14. december 2005.

Forvaltningen anbefaler, at det samlede fordelingspolitiske arbejde, inklusive Magnetskoleprojektet, fremover kaldes "Københavnermodellen for Integration".

SAGSBESKRIVELSE

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 15. juni 2005 forslag om en bydækkende plan for fordeling af et- og tosprogede elever. Udvalget vedtog at sende forslaget i høring i Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, skolerne i Nordvest, Utterslev Skole, Rødkilde Skole, skolerne i Valby, udvalgte Amagerskoler samt Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.

I indstillingen gennemgås høringssvarene og forvaltningens svar ligesom forvaltningens reviderede indstilling præsenteres. Indstillingen indeholder også et kort afsnit med de overordnede foreløbige erfaringer fra det første fordelingsarbejde med et- og tosprogede elever.

Samlet navn for det fordelingspolitiske arbejde

Hos de involverede parter er der p.t. forvirring om fordelingsarbejdets navn. Det skaber usikkerhed om fordelingsarbejdets indhold og mål, at der er tale om to etaper med forskellige navne, nemlig henholdsvis Magnetskoleprojektet (fordelingsarbejdets 1. etape) og Københavnermodellen for Integration (fordelingsarbejdets 2. etape). Forvaltningen anbefaler derfor, at det samlede fordelingspolitiske arbejde fremover kaldes 'Københavnermodellen for Integration' og at navnet 'Magnetskoleprojektet' afskaffes. Som en konsekvens heraf anbefaler forvaltningen også, at de tidligere såkaldte 'A-magnetskoler' fremover kaldes 'skoler med mange tosprogede elever' og 'B-magnetskolerne' kaldes 'skoler med få tosprogede elever'.

De indkomne høringssvar

Dette afsnit gennemgår generelle træk i høringssvarene og forvaltningens kommentarer til disse træk. Bilag 3 indeholder de enkelte høringssvar. I bilag 1 refererer forvaltningen hovedsynspunkterne fra de enkelte høringssvar. Der er indkommet 18 høringssvar.

Overordnede holdninger til Københavnermodellens arbejde for at ændre på fordelingen

· 15 høringssvar er positive over for Københavnermodellen

· 2 høringssvar lægger mest vægt på, at alle børn skal gå på deres grunddistriktsskole

· 1 høringssvar udtaler sig ikke overordnet om modellen

Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen noterer sig, at der generelt er opbakning til det fordelingspolitiske arbejde.

Den nye lov om 'mere frit skolevalg'

· 6 høringssvar peger på, at den nye lov om mere frit skolevalg i princippet kan komme til at modarbejde Københavnermodellens forsøg på at ændre fordelingen

Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen er enig i, at loven om det frie skolevalg gør det væsentligt sværere at styre elevflytninger, herunder flytninger af tosprogede elever. En vigtig konsekvens i forhold til Københavnermodellen er, at der vil være mulighed for, at ældre søskende til de tosprogede skolestartere - på samme måde som alle andre elever - også kan optages på skolen, hvis der er plads på klassetrinnet. Det betyder, at den enkelte skole i realiteten potentielt skal modtage ikke bare f.eks. 10 tosprogede skolestartere, men også et antal ældre tosprogede søskende til disse på forskellige klassetrin.

< /o:p>

Frivillig fordeling

· 5 høringssvar peger på, at fordeling af de tosprogede elever udelukkende skal ske gennem frivillighed

· 2 høringssvar mener, at frivillighed for de tosprogede forældre er problematisk, fordi det primært vil flytte de ressourcestærke elever.

· 1 høringssvar peger på, at for at undgå, at der udelukkende flyttes ressourcestærke familier, skal tilbuddet gives til børn, som går i § 4 a-ordninger eller som ikke går i børnehave

· 1 høringssvar peger på, at det er problematisk, at det kun er børn fra de mest segregerede dagtilbud, der får tilbuddet. Det frygtes, at det vil stigmatisere eleverne på forhånd.

Forvaltningens kommentarer: Endnu er der ikke noget overblik over, hvilken type af elever og familier, der tager imod det frivillige tilbud. Fremmødet til orienteringsmøderne om Københavnermodellen har generelt været højt og efter forvaltningens vurdering bredt sammensat af både ressourcestærke og mere svage familier. De forældre, der har været inviteret til at deltage i orienteringsmøderne, kommer fra § 4 a-ordninger og fra de børnehaver, der har flest tosprogede børn.

Boligpolitikken som vigtig årsag til segregationen

· 7 høringssvar peger på, at skolen ikke kan løse segregationsproblemerne alene, der bør sættes ind over for boligpolitikken.

Forvaltningens kommentarer: Der er stor segregation på boligområdet i København, men segregationen i folkeskolen skyldes ikke alene den boligmæssige segregation. For de skoler, der i dag har mange tosprogede elever gælder, at der er flere etsprogede etnisk danske elever i distriktet, end der er på skolen. Skolerne ville således have en væsentligt lavere tosprogsprocent, hvis fravalget blandt de etnisk danske forældre i distriktet var lavere. Det er et vigtigt mål for Københavnermodellen at mindske fravalget hos de etnisk danske forældre.

Inddragelse af skolerne tidligere i forløbet

· 4 høringssvar peger på, at det er positivt, at skolerne inddrages tidligt i processen med den konkrete lokale planlægning af Københavnermodellen.

Forvaltningens kommentarer: Denne etape af Københavnermodellen inddrager skolerne i planlægningen således, at modellen bliver konkret lokalt forankret på den enkelte skole med de variationer, det medfører i modellen. På udvalgets møde den 14. december 2005 fremlægges den konkrete lokale plan for de enkelte skoler.

Økonomiske ressourcer til fysiske forbedringer

· 3 høringssvar peger på, at det er vigtigt, at der bevilges yderligere økonomiske ressourcer til fysiske forbedringer af skoler med mange tosprogede elever, da det er tiltrængt og har en god tiltrækningseffekt på etnisk danske forældre.

Forvaltningens kommentarer: En række skoler i København har potentielt behov for fysiske forbedringer, men dette falder uden for konceptet og den økonomiske ramme for Københavnermodellen.

Skoledistriktsændringer

· 3 høringssvar peger på, at omlægning af skoledistrikter kan være med til at fremme en ændret fordeling.

· 1 høringssvar mener, at distriktsomlægninger blot flytter problemet.

Forvaltningens kommentarer: Alle midler til en bedre fordeling tænkes ind i planlægningen af modellen for den enkelte skole. Distriktsomlægninger er en del af dette.

Fordeling i daginstitutionerne

· 3 høringssvar peger på, at der bør finde en fordeling sted allerede på daginstitutionsniveau

Forvaltningens kommentarer: Fra 1. januar 2006 starter fordelingsprojektet på dagtilbudsområdet. Med ændringen af forvaltningsstrukturen i Københavns Kommune, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 (BR 485/05), vil der ske en samling af opgaverne omkring fordelingen af børn på institutioner og skoler fra 0 til 18 år.

Sprogbrugen om tosprogede elever

· 3 høringssvar peger på, at sprogbrugen om integration og tosprogede elever bør revideres, da den i dag er nedsættende og stigmatiserende.

Forvaltningens kommentarer: Der refereres i høringssvarene generelt til sprogbrugen i medierne. I dokumenter m.v. fra forvaltningen er sprogbrugen tilstræbt så neutral som mulig.

Ressourceproblematikker

· 3 høringssvar peger på, at den nye model til ressourcefordeling er problematisk, da den potentielt fratager skoler med mange tosprogede elever en vigtig tiltrækningsparameter: Små klasser og mange lærertimer pr. elev.

· 4 høringssvar peger på, at der er brug for mange ressourcer til at løse fordelingsproblematikken og at de tildelte ressourcer i modellen måske ikke er tilstrækkelige.

Forvaltningens kommentarer: Udvalget har endnu ikke taget politisk stilling til den nye model for ressourcefordeling til skolerne. Ressourcefordelingsmodellen forventes behandlet på udvalgsmødet den 30. november 2005.

Med hensyn til ressourcer i Københavnermodellen er det forvaltningens vurdering ud fra de foreløbige erfaringer, at de tildelte ressourcer er tilstrækkelige.

Kapacitetsmæssige overvejelser

· 6 skoler peger på konkrete kapacitetsmæssige problemer i forhold til egen skole, enten fordi der ikke menes at være plads til udefrakommende tosprogede elever, eller fordi skolen frygter en udhulning af elevgrundlaget (og på sigt lukning), hvis tosprogede elever fra eget distrikt tilbydes plads på andre skoler.

Forvaltningens kommentarer: Alle kapacitetsmæssige spørgsmål vil blive omhyggeligt undersøgt af forvaltningen, inden de konkrete lokale tiltag iværksættes. Forvaltningen er i den forbindelse opmærksom på problemstillingen omkring udhuling af elevtallet på nogle få skoler med mange tosprogede elever, som vil være en naturlig konsekvens af Københavnermodellen for Integration, hvis det ikke lykkes for skolen at tiltrække nye elevgrupper, herunder etnisk danske elever. Forvaltningen kan ikke afvise, at det på sigt kan betyde reduktion i antallet af spor på enkelte skoler og eventuelt skolelukninger.

Spørgsmål fra høringssvarene:

· Hvordan sikres udflyttede tosprogede elevers deltagelse i fødselsdage og andre sociale arrangementer?

Forvaltningens svar: De tosprogede elevers forældre orienteres generelt om skolens forventninger på orienteringsmøderne om Københavnermodellen. Når eleverne er startet på skolen, er det skolens opgave – med hjælp fra den nyansatte integrationsmedarbejder – at opbygge et velfungerende forældresamarbejde også omkring sociale arrangementer.

· Er en transportordning kun for tosprogede omvendt racisme, der kan støde danske forældre?

Forvaltningens svar: Hvis Københavnermodellen ikke kun skal flytte ressourcestærke tosprogede elever, er det vigtigt, at forældrene i starten får hjælp til at vælge en skole, der ligger væsentligt længere væk end deres distriktsskole. Transportordningen skal ses i dette lys.

· Hvad indebærer 'en begrænset fordelingspolitisk indsats'?

Forvaltningens svar: En begrænset fordelingspolitisk indsats som iværksættes på udvalgte Amagerskoler har fokus på tiltag for skoler med mange tosprogede elever, herunder PR-arbejde, opsøgende arbejde og forældrenetværk. Der flyttes ingen tosprogede elever.

Overordnede foreløbige erfaringer fra fordelingsarbejdet med et- og tosprogede elever

Forvaltningen har hos Megafon fået gennemført en brugerundersøgelse blandt de etnisk danske forældre. Bilag 2 er et kort referat af undersøgelsen. Brugerundersøgelsen understreger vigtigheden af at gennemføre fordeling af tosprogede elever i Københavnermodellen, idet en stor gruppe af forældre fravælger distriktsskolen pga. for høj andel af tosprogede elever.

I november afsluttes en lignende brugerundersøgelse blandt de tosprogede forældre også gennemført af Megafon. Megafons udmeldinger på baggrund af de kvalitative interview med de tosprogede forældre tyder på stor interesse for Københavnermodellen.

I september måned har skolerne med få tosprogede elever i 1. etape af Københavnermodellen (Sortedamskolen, Vibenshus Skole, Øster Farimagsgades Skole, Brønshøj Skole, Husum Skole og Korsager Skole) i samarbejde med relevante børnehaver og § 4 a-ordninger afholdt orienteringsmøder om tilbuddet. Møderne har været afholdt på skolerne og der har været et stort fremmøde af tosprogede forældre. Indskrivningsarbejdet er gået i gang og vil fortsætte som en fortløbende proces hen over efteråret og foråret.

Der har blandt de tosprogede forældre vist sig stor interesse for også at flytte ældre søskende til de 6 skoler. Det forøger fordelingseffekten af modellen, men skaber samtidig nye problemstillinger hos skolerne, bl.a. i forhold til efteruddannelse af lærere ud over indskolingen.

Københavnermodellens politiske grundlag

Det er forvaltningens vurdering, at høringssvarene ikke i væsentlig grad anfægter den foreslåede fordelingspolitik. De foreløbige erfaringer med arbejdet tyder også på, at Københavnermodellen kan bidrage til at opnå den ønskede ændring i fordelingen af et- og tosprogede elever.

Forvaltningen foreslår derfor, at følgende vedtagelse fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde 24. november 2004 (U 235/03) danner baggrund for det politiske grundlag for fordelingspolitikken:

1. Fordelingspolitikken har til formål at fremme gode skoleresultater for tosprogede elever samt kulturmøde og integration således, at der er grupper af et- og tosprogede elever på alle folkeskoler

2. Fordelingsmålet er, at ingen skoles andel af tosprogede elever overstiger andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen er en del af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen

3. Arbejdet for at opnå en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever foregår i respekt for alle forældres ret til at vælge den lokale folkeskole og baserer sig dermed på frivillighed både for etsprogede og tosprogede forældre

4. Alle skoler forpligtes til at bidrage til fordelingspolitikkens virkeliggørelse

Københavnermodellens virkemidler

I forhold til det enkelte distrikts eller den enkelte skoles problemstilling kan der vælges mellem en omfattende eller en mere begrænset indsats – og hermed hvilke af Københavnermodellens virkemidler, der skal anvendes.

Udvalget udpeger hvilke skoler og/eller distrikter, der skal inddrages i indsatsen. Udvalget godkender i hver enkelt tilfælde den overordnede plan for distriktet/skolen.

Fordeling af tosprogede børn på frivillig basis

Københavnermodellens grundlæggende fordelingsmetode består i at tilbyde tosprogede børn i de mest segregerede dagtilbud optagelse på nærtliggende skoler med få tosprogede elever. Disse skolers frie kapacitet – forstået som den kapacitet, der ikke anvendes til grunddistriktets børn samt børn med søskendekrav på optagelse – reserveres til de tosprogede børn fra de udpegede skoledistrikter med høj tosprogsandel.

På de skoler, hvor den frie kapacitet skal udnyttes til tosprogede elever, skal antallet af pladser vurderes år for år, så det sikres, at ingen af skolerne kommer over det kommunale tosprogsgennemsnit (31%), hverken på skoleplan eller i indskolingen. Det betyder konkret, at antallet af tosprogede skolestartere, der tilbydes plads på den enkelte skole, kan variere fra år til år, afhængig af hvor mange tosprogede skolestartere skolen har i sit eget distrikt.

Udvælgelseskriterierne for de tosprogede børn, der modtager tilbuddet, vil blive revurderet i takt med, at erfaringerne fra projektet indkommer. Når fordelingsprojektet på daginstitutionsområdet lykkes med at ændre segregationen, vil det naturligt medføre, at udvælgelseskriterierne revideres, da der så vil blive færre segregerede dagtilbud.

De tosprogede forældre kan fortsat vælge den lokale distriktsskole, men vælger de at tage mod tilbuddet om at komme på en skole med få tosprogede elever i Københavnermodellen for Integration indebærer dette, at barnet også skal gå i fritidsinstitution i tilknytning til den valgte skole.

Endvidere orienteres de tosprogede elevers forældre generelt om skolens forventninger på orienteringsmøderne om Københavnermodellen. Det betyder bl.a., at forældrene oplyses om, at valg af skole med få tosprogede medfører forventning om bidrag til integration ved deltagelse i sociale arrangementer m.v. Når eleverne er startet på skolen, er det skolens opgave – med hjælp fra den nyansatte integrationsmedarbejder – at opbygge et velfungerende forældresamarbejde også omkring sociale arrangementer. Forvaltningen bidrager i relevant omfang med efteruddannelse til lærere om disse emner.

Transportordning

Forvaltningen overvejer forskellige muligheder for etablering af transportordninger for børn, der indgår i Københavnermodellen for Integration.

Faglig opkvalificering af skoler med lav tosprogsandel

Forvaltningen sikrer, at der er ressourcer til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger på de involverede skoler med lav tosprogsandel således, at disse er rustede til arbejdet med de tosprogede elever.

Skoler med mange tosprogede skal være attraktive for alle forældre i lokalområdet

Der igangsættes kvalitetsudvikling og profilering af skoler med høj andel af tosprogede elever således, at disse også kan fremstå som attraktive skoletilbud for lokalområdets etnisk danske forældre.

Der afsættes midler til opsøgende arbejde i lokalområdet og i de lokale daginstitutioner. Der arbejdes med at etablere forældrenetværk med henblik på, at skolerne kan modtage grupper af børn, som kender hinanden fra børnehave, boligområdet eller andre mødesteder. Der afsættes desuden midler til skolernes PR-arbejde.

Det indgår som en standard i forvaltningens planlægningsarbejde, at enhver kapacitetsudvidelse eller nyetablering af skoler vurderes i forhold til den fordelingsmæssige betydning. Forvaltningen orienterer udvalget om disse forhold.

Forvaltningen anbefaler, at der med den yderligere bevilling på 5,0 mio. kr. i Budget 2006 tages fat på følgende problemstillinger:

· En omfattende indsats i bydelen Nordvest

· En omfattende indsats på Ålholm Skole i Valby

· En mere begrænset indsats på Amager Fælled Skole, Dyvekeskolen, Sønderbro Skole, Østrigsgades Skole og Sundpark Skole. Denne indsats skal have fokus på at understøtte disse skolers PR-indsats, opsøgende arbejde samt etablering af forældrenetværk.

Forvaltningen fremlægger på udvalgets møde den 14. december 2005 en konkret plan for disse områder.

Økonomi

I budgetforslaget for 2006 er afsat i alt 10 mio. kr. til københavnermodellen for integration.

Udgifterne til implementering af modellen vil blive afholdt inden for denne beløbsramme, selv om erfaringerne med indførelsen af modellerne er begrænsede. Det vurderes dog, at der vil være mulighed for at gennemføre de ekstra initiativer, der foreslås i denne indstilling. I forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag 2007 vil forvaltningen fremlægge et overslag over udgifterne ved en bydækkende ordning.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.